Uddannelsesmesse i Aalborg Kongrescenter
Unge fra hele Nordjylland samles i dag og i morgen til uddannelsesvejledning.
 |   Sammen med Anders Hovgesen og Marie Bjerre venter jeg på gæsterne til uddannelsesmessen.
|
Sammen med de andre gymnasier bemander vi en stand der vejleder om stx og hf. Og så tager Erik Skak Jensen, Niels M. Christensen og jeg os af GS-standen. Nørresundby Gymnasium og HF leder og koordinerer nemlig Gymnasial Supplering i Nordjylland, og supplering er blevet vigtigere nu fordi der er kommet flere adgangskrav.
Mange unge kom og spurgte hvordan de kunne løfte f.eks. ma C til Ma B eller få kemi C. (Her er I elever på NGHF godt stillede, for I kan bare opsøge vores egne studievejledere, som er eksperter på området.)
Det var dejligt i løbet af dagen at hilse på mange kendte ansigter, for elever fra vores skole fyldte godt derinde.