Flot musicalpremiere mandag aften
Årets musical handler om prostitution og kvinder der er bragt i situationer hvor de ikke længere kan styre deres eget liv.
 |   Efter den vellykkede premiere slappede musicalens elever af på lærerværelset.
|
Mænd, særligt en ondskabsfuld alfons, udnytter kvinderne. Men kvinderne støtter hinanden i kampen mod mænd og anden undertrykkelse, og samtidig tager de sig kærligt og rørende af den enes lille datter.
Krisen spidser til og ender med at alfonsen slår en af kvinderne ihjel. Men også her i mørket er der håb. Den ene kvinde får en kontrakt med et dansekompagni, og den lille pige kan samtidig komme i dansekompagniets skole, væk fra en fremtid der ellers tegnede til at gøre også hende til prostitueret.
En række kendte pop- og rocknumre er elegant flettet ind i handlingen, og musikken og sangen bidrager betydeligt til den fine dramatiske oplevelse med dans og skuespil. Samtidig viste det hvor stor en forbedring skolens nye lydanlæg er. For første gang nogensinde kunne jeg både høre og forstå alle replikkerne.
Og så var det en særlig glæde for en gammel skolemand som mig at det var en væsentlig del af happy end at den lille pige kom i skole...