|
A
Adresseændring
Adgang til skolen efter lukketid
Aflysning af undervisning
AV-udstyr
Aviser og tidsskrifter
B
Befordringsgodtgørelse
Bibliotek (studiecenter)
Biblioteksorientering
Brand/Evakuering
C
Carpe Diem
E
Egenbetaling (Ordbøger og lommeregnere)
Eksamen
Eksamensbevis
Ekskursioner
Elev Grand Prix
Elevgarderober
Elevrådet
Email til lærere eller medarbejdere
Evaluering
F
Ferieplan 2009/2010
Ferieplan 2010/2011
Fester
Forsikring
Forsømmelser/fravær
Forældre: Orienteringssamtaler
Forårskoncert og forårsudstilling
Fraværsangivelse
Fritagelse for idræt
Frivillig undervisning / aktiviteter
Fællestimer
G
Glemte sager
H
Hytteture og ferierejser
I
Information – Semesterplanen og "Fra kontoret til elever"
Introdage
IT
K
Kantineudsalget
Kopi af eksamensbevis
Kopiering
L
Lektieværksted
Lindormen
Lokaleudlån
Læse- staveundervisning
M
Morgensamlinger
O
Opbevaring af musik- og idrætsudstyr
P
Psykologisk rådgivning
R
Rejsefond - se Skolens legater
S
Sinathing-projekt
Skolebusser/uddannelseskørsel
Skolekomedie
Skolens legater
Skoleregler for adfærd på skolens område
Skoleårsoversigt/ringetider
Skriftlige opgaver- regler herfor
Studenterhuer og andet udstyr
Studievalg Nord
Studiekort
Studievejlederne
V
Vejledning om videregående uddannelse og erhverv
Ø
Økonomisk støtte/SU
Å
Årsprøver
Hvis du ændrer adresse, navn eller telefonnummer, skal du straks meddele dette til skolens kontor.
Blanketter til dette formål ligger på skranken i gangen ind til kontoret. De kan også printes ud fra Blanketcentralen på skolens intranet og efterfølgende afleveres på kontoret.
Alle elever skal mandag til torsdag have forladt skolen senest kl. 16.30 og fredag kl. 15.30. Dog idræt: Mandag, torsdag og fredag kl. 15.30.
Mod indbetaling af depositum på 50 kr. kan du hos Indre inspektor Kurt jeppesen få et nøglekort, der giver adgang til dele af skolen mandag til torsdag efter skolens lukketid og indtil kl. 22.00. Via skolens vestindgang er der adgang til B-gangen, musikøvelokale på D-gangen i kælderen samt A-gangen med biblioteket (studiecentret). Nøglekortet giver ikke adgang til andre områder på skolen.
Brug af musikøverum i kælderetagen kræver en nøgle, som også kan fås hos Indre inspektor Kurt Jeppesen mod et depositum på 50 kr.
Hvis en lærer ikke er mødt 10 min. ind i en lektion, skal klassen give kontoret besked. Husk forinden at se, om der er sket aflysninger/ændringer på den gule seddel på administrationens opslagstavle eller i det elektroniske skemamodul.
Indre inspektor Kurt Jeppesen står for skolens av-udstyr og fotoudstyr, herunder diktafoner, digitale kameraer, tv og video/dvd, videokamera, overheadprojektorer, interview-båndoptagere m.m.
Dele af udstyret kan udlånes til undervisningsbrug efter aftale med faglæreren og/eller Kurt Jeppesen.
På væggen ved siden af kantineudsalget i kantinen fremlægges hver dag to gratisaviser, som eleverne frit kan benytte. Eleverne har ansvaret for, at læste aviser ikke ligger og "flyder" i kantinen og andre steder.
Skolens bibliotek (studiecentret) har forskellige tidsskifter, der kan læses på skolen eller lånes med hjem.
Skal du bruge offentlig transport til skolen, kan du få rabat til et bus- eller togkort. Det kaldes et uddannelseskort. Hvis du skal bruge et kort, skal du søge om det på www.uddannelseskort.dk. Her kan du også se, hvor meget du kan få i rabat, og hvordan du søger. Du skal huske at søge i god tid, hvis trafikselskabet skal nå at sende et kort til dig, inden uddannelsens start.
Skolens bibliotek har karakter af studiecenter med fast tilsyn.
Ud over bogsamling og studiepladser er der flere afdelinger med edb-maskiner med mulighed for søgning på internettet. Udlån til elever kan ske ved henvendelse til bibliotekaren.
Bibliotekets åbningstider opslås på bibliotekets døre ved skoleårets begyndelse.
Ordensregler for biblioteket
UDLÅNS- OG ORDENSREGLER FOR BIBLIOTEKET
1. Biblioteket er betjent af bibliotekar i åbningstiden.
2. Materialerne på biblioteket og depoterne består - dels af en præsenssamling, det vil sige materialer, som ikke er til hjemlån. Disse er mærket med blå etikette på ryggen med teksten "Ikke til hjemlån". - dels af en udlånssamling, hvis materialer kan lånes af alle, der er registreret som låner på skolens bibliotek.
3. Låneberettigede er alle elever, studerende og ansatte på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus. Ved misbrug kan lånerettigheden inddrages.
4. Hjemlån foregår således i bibliotekets åbningstid: Låneren henvender sig med de materialer, som ønskes hjemlånt, til bibliotekaren, som registrerer udlånet elektronisk. Der kan gives udlånskvittering.
5. Udlån fra bogdepotet sker gennem faglæreren, der er ansvarlig for at registrere låneren i FC's bogsystem, som ved udlån til hold og klasser. Når eleven afleverer igen, er det faglærerens ansvar at slette den pågældende af systemet.
5.1. Materialer, som er udlånt gennem skolens bibliotek, afleveres samme sted. Dette gælder også for materialer, som er fremskaffet fra andre biblioteker. Afleveringen registreres og låner kan på anmodning få afleveringskvittering.
6. For sent afleverede materialer medfører bøde efter de for Det nordjyske Landsbiblioteks gældende takster.
7. Bortkomne eller beskadigede materialer erstattes til nypris.
8. Brug af pc'ere følger skolens regler. Ønsker brugeren at lytte til lydfiler, er det påbudt at bruge høretelefoner.
9. Højlydt og støjende adfærd er ikke tilladt. Der kan føres almindelig dæmpet tale i biblioteksrummene A 7 og A12, som også er indrettet som grupperum; mens der tilstræbes mere ro i rummene med elev-pc' ere (A9 og AI3), således der her bliver mulighed for selvstændig fordybelse.
10. Det er ikke tilladt at medbringe eller indtage mad og drikke under nogen form.
I starten af 1.g/1.hf afholdes der biblioteksorientering. Desuden undervises der i søgning i bibliotekets databaser i forbindelse med opgaveskrivning i 1.hf og 1.g.
I tilfælde af brandalarm skal alle klasser/hold sammen med sin lærer hurtigst muligt gå samlet til sportspladsen, hvor man tager opstilling klasse- og holdvis sammen med læreren eller evt. den kommende lektions lærer.
Det anbefales at sætte sig ind i skolens fulde brandinstruks, der findes på skolens hjemmeside på adressen http://www.nrsbgym.dk/index.php?id=217
Se en forkortet udgave af brandinstruksen i årets studiekalender.
Carpe Diem er kreative værker (digte, noveller og billedværker, drama og musik), som skolens elever løbende udgiver på en hjemmeside under skolens officielle side (www.nghf.dk). Hvert år uddeles en Carpe Diem-pris ved translokationen eller ved dimissionen til den elev, der har skabt det mest bemærkelsesværdige værk.
Carpe Diem redaktionen består af 2 lærere og 3-4 elever, der selv er kreativt aktive
Skolen udlåner bøger gratis. Bøgerne registreres elektronisk således, at du selv kan følge med i, hvad du har fået udleveret. De udleverede bøger skal behandles, så de ikke lider overlast.
Bemærk: - at dit navn skal anføres på indersiden af bogens bind,
- at der ikke må skrives i bøgerne i øvrigt.
Skolen kræver erstatning for bøger, der ikke er behandlet efter forskrifterne. Bortkomne eller beskadigede bøger skal erstattes af låneren.
Lommeregnere
Matematik på A- og B-niveau Der skal anvendes grafisk lommeregner som kan udføre symbolsk manipulation - et CAS-værktøj . Formelt kræves ikke nogen bestemt type, men udbyttet af undervisningen bliver selvsagt bedre, hvis alle i klassen har den lommeregner, skolens undervisning foregår efter, nemlig TI-Nspire med CAS. Elever der skal have matematik på A-niveau eller B-niveau, kan få udgifter op til 2100,-kr til lommeregnere og ordbøger. Hertil kommer betaling for kopier mv. der udgør 400 kr. for hele skoleforløbet.
Specielt gælder for elever i 2010x-klassen er de benytter bærbar computer med matematikprogrammet Maple. Matematik på C-niveau Heller ikke her kræves formelt noget bestemt mærke, men det anbefales at anskaffe den lommeregner, skolens undervisning foregår efter, nemlig Texas TI-82 STAT. Vær opmærksom på at hvis eleverne skifter niveau (vælger det som valgfag på A-niveau eller B-niveau) senere, kan det betale sig at købe TI-Nspire med CAS med det samme
Elever med matematik på C-niveau skal regne med op til 1.200 kr. til lommeregner og ordbøger. Og betaling for kopier mv. på 400 kr. for hele skoleforløbet.
Køb ikke lommeregner eller ordbøger før skolestart. Skolen vil orientere om mulighederne for at købe med rabat ved skolestart.
Ordbøger:
Skolen stiller følgende til rådighed:
Elektronisk adgang til ordbøger (Gyldendal) til alle sprog inkl. dansk. Dette foregår via login på skolens server hvad enten du er hjemme eller her. Den elektroniske udgave kan også anvendes til eksamen.
Hvis du alligevel vælger at købe bøger gælder følgende:
Dansk
Retskrivningsordbogen.
Fremmedsprog
Skolen kan ikke stille krav om, at eleverne skal have bestemte udgaver af ordbøger, men Undervisningsministeriet forudsætter ved opgavernes udformning til eksamen, at eleverne er i besiddelse af nye udgaver.
Skolen anbefaler følgende:
Engelsk: Gyldendals røde ordbøger, engelsk-dansk og dansk-engelsk
Tysk: Gyldendals røde ordbøger, tysk-dansk og dansk-tysk.
Fransk: Gads eller Gyldendals røde ordbøger, fransk-dansk og dansk-fransk.
Italiensk: Gyldendals røde ordbøger, italiensk-dansk og dansk-italiensk.
Russisk: Nærmere orientering efter skolestart.
Spansk: Munksgaard, dansk-spansk og spansk-dansk.
Fælles for gymnasiet og hf
Eksamen finder sted i maj og juni (december og januar). Undervisningsministeriet udtrækker fag til studentereksamen og hf-eksamen (alle fag), mens årsprøverne (gymnasiet) arrangeres af skolen.
Skolen tilmelder eleverne til eksamen i de fag, som afsluttes i den klasse, eleverne går i. Dette forudsætter dog, at undervisningen er fulgt i tilfredsstillende omfang jf. skolens Studie- og Ordensregler.
Bliver man syg til eksamen, skal skolen have besked herom telefonisk på eksamensdagen inden kl. 15.00. Desuden skal der samme dag søges læge, og der skal afleveres dokumentation til kontoret.
Eleven kan herefter indstilles til sygeeksamen i august, hvis ikke sygeeksamen (kun mundtlig) kan afvikles i juni. Hvis man bliver syg til sygeeksamen i august, kan man normalt først komme op i maj/juni det følgende år.
Skolen orienterer nærmere herom, når eksamen nærmer sig.
Beståkriteriet
Det gælder alene, at eleverne skal have mindst 2,0 i karaktergennemsnit for at bestå eksamen.
I henhold til Eksamensbekendtgørelse nr. 738, § 36 må skolen kun udstede ét originalbevis. Er dette bortkommet er der følgende muligheder:
Er du dimitteret i 1993 eller senere, kan du bestille 3 attesterede kopier af dit eksamensbevis.
Ekspeditionstiden er 1-2 dage fra den dato, hvor vi har modtaget 100 kr. i ekspeditionsgebyr. Beløbet skal indsættes på konto: 7453 1007248 og du skal sende en mail med følgende oplysninger:
1. Navn (dit navn, da du gik på Nørresundby Gymnasium & HF)
2. Cpr. nr.
3. Årstal for hvornår du dimitterede
4. Klassebetegnelse
5. Adresse, hvortil de attesterede kopier skal sendes.
Er du dimitteret før 1993 er ekspeditionstiden imidlertid 2-3 uger. Prisen og fremgangsmåde er som ovenstående.
Endagsekskursioner indgår som en naturlig del af mange fag og arrangeres af faglæreren efter behov. I fobindelse med korte ekskursioner kan der på forhånd aftales en mindre elevbetaling, men i sådanne tilfælde skal der altid være mulighed for at vælge at udfærdige en alternativ opgave, for de elever der ikke har mulighed for at deltage.
Eleverne vil som minimum én gang få tilbudt en flerdagsekskursion i løbet af deres hf- eller gymnasieforløb. Den tilrettelægges enten som en studie- eller udvekslingsrejse. Turens indhold skal ligge i forlængelse af den daglige undervisning.
Eleverne skal selv afholde alle omkostninger i forbindelse med rejse og ophold, der kan normalt maksimalt blive tale om et beløb på 2.700 kr. for gymnasiet og 2.400 kr. for hf. Hertil kommer lommepenge.
Elever der er særligt økonomisk trængte, kan søge skolens Rejsefond om et legat (se nærmere under punktet: Skolens legater).
Er et populært musikalsk indslag, hvor skolens elever deltager med egne kompositioner og optræder for et medlevende og lydhørt publikum.
Til den vindende gruppe/elev er der foruden æren en mindre præmie.
Se i semesterplanen, hvornår arrangementet finder sted i dette skoleår.
Garderobeskabe i elevgarderoberne fordeles fra nr. 1-26 efter klasselisten. I enkelte tilfælde må to elever dele samme skab, hvis der er flere end 26 elever i klassen Man er personligt ansvarlig for sit skab, derfor må du ikke bytte skab uden tilladelse fra indre inspektor. Indehaveren af skab, hvorpå der konstateres uanmeldte skader, vil normalt blive afkrævet et beløb til dækning af udgift til reparation af skabet. Opstår der skader på garderobeskabet, skal dette derfor straks meldes til pedellen eller til indre inspektor. Herved undgår du at blive afkrævet et beløb for udbedring af skaden.
Eleverne bør anbringe værdigenstande i deres skab og aflåse dette - også i forbindelse med idrætsundervisning. Skolen kan ikke tilbyde sikker opbevaring af værdigenstande i idrætsundervisningen. Derfor opfordres du til at anskaffe hængelås.
Elevrådet er forbindelsen mellem eleverne og ledelsen. Det består af repræsentanter og suppleanter fra samtlige klasser. Elevrådet er inddelt i mindre udvalg, der er med til at sætte sit præg på skolens hverdag. Elevrådets struktur, vedtægter og opgaver kan ses på skolens hjemmeside.
Indre inspektor Kurt Jeppesen fungerer som elevrådskonsulent. Elevrådet har i august måned et seminar, der har til hensigt at introducere de nye ”elevrødder” til elevrådsarbejdet.
Alle klasserepræsentanter deltager på lige fod i diskussionerne, som både berører eleverne og skolens dagligdag.
Elevrådet søger at opfylde elevernes krav og forventninger til deres gymnasie- og hf-tid.
Gennem DGS (Danske Gymnasieelevers Sammenslutning) og LAK (Landssammenslutningen af Kursusstuderende) søger elevrådet at påvirke undervisningssektoren. Elevrådet bestræber sig på at samarbejde internationalt med andre elevråd. Det er vigtigt at have et velfungerende elevråd og endvidere at være åben for nye ideer.
Elevrådet ønsker dialog med ledelsen, idet det er vigtigt at samarbejde, så vi får det bedst mulige resultat. Elevrådet er et forum, hvor ledelsen kan bringe nye ideer på bane, der vedrører eleverne. Vi ønsker en demokratisk skole, der accepterer alle former for livsholdninger. Vi mener, at det er vigtigt, at du via en almen uddannelse kan engagere dig i andet udover den sædvanlige skolegang og dermed udvide din horisont. Sidst men ikke mindst er det vigtigt at have et elevråd, der kan varetage ca. 800 elevers interesser.
Se mere om elevrådet på skolens hjemmeside.
For at skrive en email til en lærer eller medarbejder på Nørresundby Gymnasium & HF skal du i adressefeltet skrive initialer efterfulgt af @nghf.dk
Undervisningen i gymnasiet og på hf-kurset skal løbende evalueres efter skolens evalueringsplan, så elever, lærere og ledelsen informeres om udbyttet af arbejdet og skolegangen.
Endvidere får gymnasieeleverne standpunktskarakterer tre gange om året. Den sidste standpunktskarakter er årskarakteren.
Hf-eleverne får ikke standpunktskarakterer, men deres lærere vejleder med hensyn til arbejdet i faget og giver to gange årligt eleverne en vurdering af deres faglige standpunkt. Her er tutorsamtaler også en del af den løbende evaluering.
Sommerferie | lørdag den 27. juni - tirsdag den 11. august. | Efterårsferie | mandag den 12. oktober – fredag den 16. oktober. | Juleferie | lørdag den 19. december – fredag den 1. januar. | Vinterferie | mandag den 22. februar – fredag den 26. februar | Påskeferie | mandag den 29. marts – mandag den 5. april. | St. Bededag | fredag den 30. april. | Kristi Himmelfartsdag | torsdag den 13. maj - fredag den 14. maj. | Pinseferie | mandag den 24. maj. | Sommerferie | lørdag den 26. juni – | Alle dage inkl. | |
Sommerferie | lørdag den 26. juni - tirsdag den 10. august. | Efterårsferie | mandag den 18. oktober – fredag den 22. oktober. | Juleferie | lørdag den 20. december – fredag den 31. december. | Vinterferie | mandag den 21. februar – fredag den 25. februar | Påskeferie | mandag den 18. april– mandag den 25. april. | St. Bededag | fredag den 20. maj. | Kristi Himmelfartsdag | torsdag den 2. juni. | Pinseferie | mandag den 13. juni. | Sommerferie | lørdag den 25. juni – |
Alle dage inkl.
Skolen og elevrådet arrangerer i alt fem fester i løbet af skoleåret.
Kun skolens elever – og for fødselsdagsfestens vedkommende også skolens dimitterede elever – kan deltage i festerne.
Der skal vises billet og studiekort for at få adgang. Det er ikke tilladt at medbringe nogen form for drikkevarer til festen og utilbørlig beruselse og optræden accepteres ikke.
Enhver form for stofmisbrug er strengt forbudt jf. skolens Studie- og Ordensregler.
Se mere om skolefesterne på skolens hjemmeside.
September
Babybal for de nye elever.
November
Skolens fødselsdag er årets største fest. Gensynsglæden blandt de gamle elever blandes her med afgangselevernes nerver, der denne aften danser den traditionelle lanciers med skolens lærere.
Februar
Sinathing-fest hvor overskuddet går til skolens Sinathingprojekt.
April
Pupillens forårsfest
Maj
Afslutningsfest for 3.g og 2.hf samt deres lærere.
Skolen dækker ikke tab som følge af tyveri, heller ikke, når det drejer sig om cykler og knallerter, som står i cykelkælderen eller på terrænet. Skolen har ikke tegnet tyveriforsikring eller kollektiv ulykkesforsikring for eleverne. Det må man ikke som en statslig institurion. Vi henstiller derfor til dig, at du (evt. gennem dine forældre) sørger for at være ansvars-, ulykkes- og tyveriforsikret.
Skolens kontor opbevarer gerne større pengebeløb og særlige værdigenstande i skoletiden.
Skolens lærere stiller sig ofte velvilligt til rådighed ved rejser i ferier. Skolen har ikke noget ansvar i forbindelse med disse rejser i privat regi. Skolen har heller ikke noget ansvar for elever, der befordrer sig selv til en ekskursion.
I forbindelse med udlandsrejser skal du også sørge for at have en forsikring, der dækker hjemtransport ved sygdom. Det har indtil 1.jan 2008 været dækket af den offentlige sygesikring, men den ordning ophører.
Ifølge lov om tandpleje er alle børn og unge under 18 år omfattet af den kommunale tandpleje, også i forbindelse med ulykkestilfælde.
Skolen har ikke tegnet abonnement hos Falck.
Begrundelsen for, at skolen ikke har disse forsikringer og abonnementer, er at statens regler forhindrer det.
Skolens præcise regler for forsømmelser og fravær kan du læse om på skolens hjemmeside under Om NGHF – Regler og lovtekst, men nedenfor er de overordnede regler.
Du har mødepligt til al undervisning – lektioner, virtuel undervisning, fællestimer, ekskursioner osv. og du har pligt til at aflevere de opgaver dine lærere beder dig om.
Hvis du er fraværende, skal du angive hvorfor i Lectio under Fraværsangivelse. Det bruger din studievejleder og studieinspektor til at se, om du har brug for særlig hjælp og opmærksomhed. De kan nemlig hjælpe dig med at få kontakt til forskellige folk, samt tildele sygeundervisning eller pålægge dig at gå til lektieværksted.
Hvis du ikke får afleveret en skriftlig aflevering til tiden, kan du aflevere den på kontoret, så vil den blive registreret som afleveret, hvis den lever op til opgavekravene, men dog ikke rettet. Din manglende aflevering vil indgå i bedømmelsen af dit niveau i faget.
Hvis dit fravær samlet overstiger 10% eller i enkeltfag 15%, kan skolen gøre nogle forskellige ting:
I første omgang vil du få en skriftlig advarsel. Hvis ikke det hjælper, kan vi stoppe din SU. Det næste skridt for hferne er at miste retten til at følge undervisningen, mens gymnasieeleverne først vil komme til eksamen i alle fag (eksamen på særlige vilkår), og derefter, hvis der ikke sker forbedring, miste retten til at følge undervisningen.
Hvis dit fravær pludseligt stiger, voldsomt kan du miste retten til SU og til at følge undervisningen uden skriftlig advarsel, men du vil altid få det, der hedder en partshøring. Det vil sige, at hvis vi agter at smide dig ud eller sætte dig på særlige vilkår, så vil du få mulighed for at skrive et brev til os med den information, du synes, vi skal have, inden vi træffer den endelige afgørelse.
Hvis du mister retten til at følge undervisningen/blive smidt ud, kan du gå til eksamen som selvstuderende; dvs som en person fra gaden. Du skal aftale dette med din studievejleder straks, hvis du blive smidt ud.
Hvis du har meget fravær, skal du ALTID kontakte din studievejleder, som er der for at hjælpe dig med at komme igennem din uddannelse her.
Forældre: Orienteringssamtaler
Skolen har orienteringssamtaler for 1. g’s forældre i løbet af grundforløbet.
I september måned finder et åbent-hus arrangement sted for forældre til elever i 1.hf og 1.g. Der vil ved den lejlighed blive orienteret om skolen og undervisningen, og der vil blive lejlighed til at hilse på lærerne samt at bese skolen og dens faciliteter.
Ved den årlige forårskoncert og forårsudstilling i april måned for elever, lærere og familie viser eleverne, hvad de har arbejdet med i årets løb.
Det er en festlig aften, hvor Venneforeningen sælger forfriskninger i pausen.
Man skal ifølge skolens studie- og ordensregler angive årsag til alt fravær.
Ved længerevarende fravær skal man altid kontakte sin studievejleder. Dette gælder hvis man ved, man vil være fraværende i fremtiden – både samlet og ved spredt fravær; fx pga lægebesøg – og hvis man bliver syg og forventer, at det vil vare over 3 dage.
Hvis man har været fraværende, dukker de afholdte lektioner op på ens Lectio-forside, og man går her senest weekenden efter fraværet ind og angiver årsagen. Blot at skrive at man var syg, er ikke tilstrækkeligt.
Hvis man har fravær uden at angive årsag, er det en overtrædelse af skolens ordensregler, og ved vurderingen af fravær vil lektioner uden angivelse af fraværsårsag blive vurderet som pjæk.
Årsagsangivelserne bliver brugt i vurderingen af, hvorvidt I kan fortsætte på skolen, men også i samarbejdet mellem studieinspektor og studievejledere (og for HF-elever også tutorer) i forhold til at iværksætte hjælp og støtte til jer, så I kan få en god eksamen.
Reglerne for deltagelse/fritagelse for idrætsundervisningen er i hovedtrækkene som beskrevet nedenfor.
Se mere om faget idræt og fraværsregler på skolens hjemmeside. - Du skal være til stede og hensigtsmæssigt omklædt for ikke at blive ført fraværende.
- Læreren kan i op til to lektioner i samme forløb give dig tilladelse til "begrænset" fysisk deltagelse i undervisningen. Derefter kræves lægelig dokumentation.
- Hvis du kun i begrænset omfang deltager fysisk aktivt, kan der opstå den situation, at lærerne ikke kan give dig en karakter. I det tilfælde vil der ikke være påført dit karakterblad en idrætskarakter (gælder kun gymnasieelever).
Skolen har tilbud om frivillige aktiviteter, som foregår efter den almindelige undervisnings ophør.
Der er lærere tilknyttet aktiviteterne, men de afvikles i et samarbejde mellem lærer og deltagere.
Nogle aktiviteter "kører" hele skoleåret, mens andre afvikles over et begrænset antal uger.
Informationer om frivillig undervisning annonceres på morgensamlinger og på opslagstavlen på H-gangen.
"Klasseturneringen i idræt"
Hvert år organiserer vi en stor klasseturnering i mange forskellige mere eller mindre traditionelle idrætsdiscipliner.
Klasserne tildeles point efter placering i de enkelte konkurrencer og også for blot at deltage.
På en morgensamling i april måned kårer vi årets samlede vinder af klasseturneringen for henholdsvis piger og drenge.
Der er mulighed for sammen med en kammerat at benytte skolens styrketræningslokale uden læreropsyn, når det er ledigt. Betingelsen er dog at du har erhvervet dig skolens "kørekort" til brug af faciliteterne. Henvend dig til Indre inspektor Kurt Jeppesen og få din egen nøgle mod depositum 50 kr.
I løbet af skoleåret arrangeres der i skoletiden en række foredrag, filmforevisninger, musikalsk optræden o.l. Herigennem får eleverne mulighed for personligt at opleve, hvad der rører sig i tiden på forskellige kulturelle og politiske områder.
Deltagelse i disse fællestimer, hvorigennem der etableres en helt konkret kontakt til samfundets liv, er obligatorisk for eleverne.
Mindre værdigenstande som ure, smykker, lommeregnere og lign. opbevares på kontoret og kan afhentes samme sted.
Større værdigenstande som jakker, skoletasker, træningsdragter og lign. forbliver i det lokale, hvor det er glemt, eller afleveres på kontoret, hvor det kan afhentes.
Værdiløse genstande som undertøj, strømper og lign. falder uden for ordningen.
Ikke afhentede værdigenstande afleveres til politiet (hittegods) til efterårsferien, juleferien, vinterferien og sommerferien. Cykler efterladt på skolen frem til skolens sommerferie vil tilsvarende blive afleveret til politiet.
Vi vil kraftigt opfordre til, at den enkelte elev får sine værdigenstande mærket. Lommeregnere, mobiltelefoner og lign. har så større chance for at finde tilbage til ejeren, hvis de skulle blive glemt på skolen.
Skolen arrangerer hytteture i introduktionsforløbet for 1.hf. På disse skolearrangerede ture deltager flere af skolens lærere.
Enhver anden form for hytteture og lignende, som skolens elever og klasser er involveret i, er uden for skolens regi og foretages på elevernes eget ansvar.
Ved skoleårets begyndelse og umiddelbart før juleferien offentliggøres en semesterplan, hvori der findes en oversigt over semestrets aktiviteter f.eks. vedrørende udlevering af karakterblade, aærlige arrangementer, terminsprøver, eksaminer o.l. på skolens hjemmeside: www.nghf.dk.
Skolen informerer endvidere løbende eleverne om aktiviteter, arrangementer m.v. gennem konferencen "Fra kontoret til elever", der er at finde på skolens intranet. Eleverne har pligt til at være orienteret i Semesterplanen og dagligt at tjekke konferencen, samt deres elektroniske skema.
Hvad angår den frivillige undervisning, som finder sted efter skoletid, informerer skolen på morgensamlinger og i form af aktivitetsoversigter og opslag på skolens ”H-gang”.
Alle nye elever i 1.hf og 1.g deltager i et introduktionsforløb over tre dage.
Introduktionsforløbet har flere formål, dels at lade de nye elever få mulighed for at lære hinanden og deres lærere at kende, dels skal de gøres bekendte med skolens fysiske rammer og integreres med skolens øvrige elever.
Se mere om introdage for nye elever på skolens hjemmeside.
Skolen råder over mere end 100 maskiner placeret i 4 centrale datalokaler, biblioteket (studiecentret) og grupperum.
Alle skolens maskiner er tilsluttet internettet.
En af de første dage på skolen vil du få udleveret dit eget personlige brugernavn samt en adgangskode, som du skal bruge, når du logger dig ind på skolens computere.
Brugernavnet og adgangskoden skal du passe på, da de kun er til dit eget brug og ikke bør kendes af andre. Glemmer du koden, kan du få hjælp af din lærertutor.
Email og konferencesystem
Skolen benytter sig af et konferencesystem som hedder FirstClass - heri er der blandt andet mulighed for klasse- og holdkonferencer samt din egen e-postkasse.
Din e-postadresse fungerer ligesom hotmail, og dermed kan du se i din postkasse fra alle computere, der har internetadgang. Dette system kan du koble dig på hjemmefra enten via skolens hjemmeside eller via en såkaldt klient (et program som giver dig adgang til FirstClass).
Skema, karakterer osv.
Der er ligeledes mulighed for at se dit eget og andres elevers eller læreres skema elektronisk og mulighed for at se din egen forsømmelsesprocent løbende samt en lang række andre ting. Dette foregår via systemet Lectio
Ved skolestart får du en introduktion til systemerne og bliver forsynet med brugernavn og password, ligesom du får information om, hvorledes du får adgang via din egen computer.
Skolen har sin egen hjemmeside: www.nghf.dk, hvorpå du kan finde aktuelle oplysninger om bl.a. lærernes og administrationens e-postadresser, semesterplaner, ferieplaner, kommende aktiviteter etc.
Skolen har besluttet, at eleverne efter skolegangen skal være i besiddelse af en række kompetencer på brugerniveau: Word tekstbehandling, FirstClass (e-mail og konferencesystem), Powerpoint (præsentationsprogram), Internet (Netscape/Explorer) samt Excel regneark (naturvidenskabelige fag og samfundsfag). Der vil i hver af 1. klasserne i forlængelse af it-intro blive undervist i diverse kompetencer.
Når man opholder sig på egen hånd i datalokalerne, kræves der en ansvarlig holdning til skolens (og dermed dine kammeraters) computere. Det vil blandt andet sige, at mad og drikke absolut IKKE må medbringes i datalokalerne.
Når maskinerne i datalokalerne ikke bruges til undervisning, er de til fri afbenyttelse under hensyntagen til skolens Studie- og Ordensregler.
Skolens kantineudsalg ligger centralt i bygningen og yder med sit store udvalg af mad, drikkevarer og lignende en god service. I frokostpausen fra kl. 12.05-12.35 er der mulighed for at købe mad fra en buffet.
Kantineudsalget bestræber sig på at tilbyde sund og næringsrigtig mad til en rimelig pris.
Kantinen har åben mandag-fredag:
kl. 7.45 -9.35
kl. 10.30-11.00
kl. 11.30-12.35
kl. 13.30-14.00 (fredag lukkes dog kl. 12.45)
Der sælges ikke slik i tidsrummet kl. 12.00-12.20.
I henhold til Eksamensbekendtgørelse nr. 738, § 36 må skolen kun udstede ét originalbevis. Er dette bortkommet har du følgende muligheder:
Er du dimitteret i 1993 eller senere, kan du bestille 3 attesterede kopier af dit eksamensbevis.
Ekspeditionstiden er 1-2 dage fra den dato, hvor vi har modtaget 100 kr. i ekspeditionsgebyr.
Beløbet skal indsættes på konto: 7453 1007248. Herefter skal du sende en mail med følgende oplysninger:
1. Navn (dit navn da du gik på Nørresundby Gymnasium & HF)
2. Cpr. nr.
3. Årstal for hvornår du dimitterede
4. Klassebetegnelse
5. Adresse, hvortil de attesterede kopier skal sendes.
Er du dimitteret før 1993 er ekspeditionstiden imidlertid 2-3 uger, pris og fremgangsmåde er som ovenstående.
Eleverne har mulighed for at få taget kopier i begrænset omfang.
Kopimaskinen, der står til elevernes rådighed, befinder sig på biblioteket (studiecentret). Kurt Jeppesen og Kasper Holm kan låse maskinen op.
Skolen giver dig mulighed for at modtage lektiehjælp og hjælp til afleveringer i naturvidenskabelige fag på åbne "lektieværksteder".
Oplysninger om tid og sted findes på opslagstavler på H-gangen og i en særlig konference på skolens intranet.
I skoleåret 2009/10 vil der blive lavet et forsøg med en fast ugentlig lektieværkstedslektion om ugen til alle 1.gere. Lærerne placerer eleverne i lektieværksted og eleverne medbringer lektier, som lektievagten så hjælper med. Lektionen fremgår af skema og der føres fravær.
Lindormen er et årsskrift for elever og lærere.
Det udkommer som et et fysisk "årsskrift" og bliver offentliggjort på skolens hjemmeside. Lindormen har en redaktion bestående af tre lærere og studieinspektor, samt en række freelance-journalister blandt elever og lærere. Hvis man er interesseret i at arbejde med journalistik på skolens hjemmeside - eller har en brændende varm nyhed eller et arrangement man gerne vil reklamere for, kan man kontakte Bente V. Steffensen (H3 eller pr mail bs snabela nghf.dk)
Indre inspektor Kurt Jeppesen kan efter nærmere aftale stille lokaler til rådighed på skolen til møder og lignende.
Der er tale om undervisning, der tilsigter at løse de læse- og staveproblemer, som dansklæreren normalt ikke har tid til/mulighed for at tage sig af i den almindelige undervisning, og som på den anden side ikke kræver egentlig specialistviden - denne sidste gruppe henvises fortsat til taleinstituttet.
Skolen finder gennem dansklæreren og to dertil uddannede lærere frem til de elever, der måtte have behov for sådan specialundervisning.
Hvis man på forhånd ved, man har handicap på dette område, bør man informere sin studievejleder.
Hele skolen samles i festsalen én gang om ugen i frikvarteret mellem 1. og 2. lektion. 1. lektion afsluttes på dage med morgensamling 10 minutter før normalt.
På en morgensamling synges en sang og der orienteres om, hvad der rører sig på skolen efterfulgt af et kort underholdningsindslag fra den klasse, der står for den pågældende morgensamling.
Alle kan få ordet på en morgensamling til kortere indlæg. Længerevarende indslag skal aftales på forhånd med morgensamlingsudvalget.
Det er en repræsentant for den ansvarlige klasse, der er ordstyrer ved morgensamlingerne.
Der er mødepligt til morgensamlingerne og som gives der informationer, der er vigtige for alle elever.
Elever, der har behov for opbevaring af musikinstrumenter eller idrætsudstyr, kan få et skab stillet til rådighed. Henvendelse skal ske til kontoret.
Psykolog Carl Åge Okkels vil kunne træfffes på skolen tirsdag i lige uger kl. 9.00-11.00, eller efter telefonisk henvendelse på 20 66 71 77, evt. via mail: co(at)hobro-gym.dk
Studievejlederne kan henvise elever til samtale ved psykologen. Elever er velkomne til selv at kontakte psykologen pr. mail, telefon eller i træffetiden.
Se også opslag på studievejledernes opslagstavle.
Se "Skolens legater"
Siden 2002 har skolens haft sit eget indsamlingsprojekt til fordel for to sorte town-shipskoler i Edendale nær Pietermaritzburg i KvaZulu Natal provinsen i Sydafrika. Projektet blev i 2006 udviddet, så elever på Nørresundby Gymnasium og HF betaler for, at 2 elever fra townshipskolerne hvert år kan fortsætte deres skolegang på Alexandra High School og dermed er sikret 5 års yderligere uddannelse. Vi har nu 4 glade elever i gang med dette forløb.
En dag hvert efterår arbejder eleverne og giver herefter de indtjente penge til projektet. Pupillen holder også en Sinathing-fest for skolens elever og personale; overskuddet herfra går også til projektet.
Der kører, foruden de ordinære busafgange, mange skolebusser til og fra Nørresundby Gymnasium & HF.
Ruter og tider kan findes på www.nordjyllandstrafikselskab.dk/uddannelseaalborg
Skolen tilstræber at afvikle en form for skoleteater/musical hvert år med deltagelse af interesserede elever.
Både lærere og elever på egen hånd har tidligere står for projektet, som forløber i hele efteråret og med præmiere i januar/februar.
Forældrenes Indvielseslegat
Forældrenes Indvielseslegat blev oprettet i forbindelse med indvielsen af Sundby-Hvorup Gymnasium i 1965. Legatet gives til dimittender, der udover at passe deres skolegang har gjort en særlig indsats for at støtte skoleaktiviteterne uden for undervisningen.
Jubilæumslegatet
Jubilæumslegatet blev oprettet i forbindelse med Nørresundby Gymnasium og HF-kursus’ 25 års jubilæum. Legatet gives til en eller flere aktivt kundskabssøgende og for undervisningen inspirerende elever.
Nørresundby Gymnasium og HF-kursus’ Rejsefond
I forbindelse med skolens 25 års jubilæum blev der oprettet en rejsefond, som uddeler rejsetilskud til elever, der er særligt økonomisk trængte i forbindelse med deltagelse i de af skolen arrangerede studierejser eller 3-dages ekskursioner.
Ansøgningsfrist vil fremgå af opslag på administrationens opslagstavle eller spørg din rejselærer eller studievejleder. Ansøgningsblanket hertil udleveres på kontoret.
Herudover er der tradition for, at skolens elever modtager legater/gaver fra nedenstående eksterne donatorer:
Nørresundby Banks Jubilæumslegat
i anledning af Nørresundby Gymnasium & HF-kursus’ 25 års jubilæum. Gives til en dimittend, der i fagene billedkunst, idræt eller musik har udvist særlig kreativitet til glæde for fagenes udøvere eller de øvrige elever på skolen.
Aalborg Bys og Omegns Sparekasses Fond af 12. maj 1960
Gives til den dimittend, der har opnået den højeste eksamen.
Christian Den Fjerdes Laugs Humørlegat
Christian Den Fjerdes Laug uddeler hvert år til juleafslutningen et Humørlegat. Humørlegatet er tænkt som en hilsen til en elev, der med sit gode humør, glade sind og positive indstilling har været med til at inspirere lærere og kammerater, og således får hverdagen til at fungere på en positiv og lidt mere fornøjelig måde.
Carpe Diem prisen
Gives til en elev ved dimissionen eller translokationen, der har udmærket sig særligt indenfor digtekunst eller billedkunst.
Ordensreglerne lægger op til almindelig tolerance og til elevernes erfaring af, at de er led i en større helhed, som de nyder godt af, og som de har indflydelse på og medansvar for. Elevers udøvelse af chikane og mobning mod andre elever strider således mod skolens målsætning og er derfor ikke acceptabelt.
Skolens regler for elevers brug af rusmidler er bekendtgjort i ”Skolens politik vedrørende rusmidler”, der findes på skolens hjemmeside.
Reglerne for brug af biblioteket og edb-lokalerne er bekendtgjort på skolens hjemmeside og ved opslag på biblioteket (studiecenter) og i edb-lokalerne.
Udleverede bøger skal straks ved modtagelsen forsynes med navn og klasse.
Når faglærerne udleverer bøger sendes der automatisk besked herom til modtagernes postkasse i skolens intranet. Hvis ikke eleven reagerer herpå inden 14 dage, opfatter skolen dette som accept af udlånet.
Der må ikke skrives i bøgerne. Hvis det alligevel sker, skal bogen erstattes til nypris.
Cykler og knallerter skal parkeres i cykelkælderen.
Rygning er kun tilladt uden for bygningen på de af skolen anviste områder.
Askebægre skal anvendes.
Mad- og drikkevarer må indtages i kantinen, i F20-21, sprogtorvet og i aulaen, og ikke andre steder. Vand må dog indtages i normale klasseværelser, men ikke i faglokaler.
Der er pligt til oprydning og selvafrydning. Af hensyn til rengøringspersonalet skal stole i kantinerne,i F20-21 og sprogtorvet hænges op efter brug, og for at give plads til afrydning efter spisefrikvarteret skal kantinen forlades 5 minutter, før der ringes til time.
Efter hver lektion skal det værste affald fjernes i lokalet og stolene hænges op. Læreren forlader som den sidste lokalet og låser det af.
Møbelopstillingen i lokalerne må kun ændres efter anvisning fra lærere og pedeller, der er ansvarlige for reetablering af lokalet efter brug i henhold til inventaroversigten.
I fyringssæsonen må skolens grønnegårde ikke benyttes, og vinduer, flugtlemme og døre i lokalerne må ikke benyttes til udluftning, da det mekaniske varme- og ventilationssystem herved hindres i at fungere.
Trappen og repos’en oven for trappen ved hovedindgangen må ikke benyttes til ophold.
Mobiltelefoner og andet elektronisk modtage- og sendeudstyr, der forstyrrer undervisningen, skal være afbrudt i undervisningslokalerne, hvis læreren ikke inddrager disse i undervisningen.
Sendeudstyr integreret i pc'en må ikke bruges ved prøver og eksamen, og øvrigt udstyr må heller ikke medbringes ved prøver og eksamen.
Alle skader, der påføres bygninger og inventar, skal straks meddeles kontoret.
Overtrædelse af skolens Studie- og Ordensregler, herunder bilagene vedr. rusmidler, bibliotek og it-udstyr kan medføre erstatningsansvar og efter rektors skøn bortvisning fra undervisningen i kortere eller længere tid, i særlige tilfælde bortvisning fra skolen.
Skemaet er et ugeskema, hvor femte lektion normalt er en flex-position og bl.a. benyttes til opsamling af aflyst undervisning.
Dette betyder, at du ikke kan planlægge f.eks. erhvervsarbejde i femte lektion. Også selvom der fra skoleårets start ikke er lagt undervisningi denne lektion.
Eleverne har pligt til dagligt at tjekke konferencen "Fra kontoret til elever", samt deres elektroniske skema.
Den normale undervisning foregår i lektioner på 70 minutter.
1. lektion 08.15-09.25
2. lektion 09.35-10.45
3. lektion 10.55-12.05
Pause
4. lektion 12.35-13.45
5. lektion 13.55-15.05
Ifølge bekendtgørelsen har elever pligt til at møde og aflevere skriftlige opgaver ("Eleverne har mødepligt, dvs. pligt til at følge undervisningen og til rettidigt at aflevere de skriftlige arbejder, der forlanges...").
Denne regel administreres således.
Hovedreglen
Opgaver skal udformes efter den instruktion eleverne får i begyndelsen af skoleforløbet, bl.a. i introduktionsmaterialerne. Lærere har ret til at forlange alle opgaver afleveret i plasticmapper med navn, klasse og fag.
Hovedreglen er, at opgaver skal afleveres til den tid, der fremgår af den plan for afleveringer, som læreren har meddelt eleverne. Opgaver kan ikke afleveres senere, medmindre lærer og eleven i særlige tilfælde har truffet en aftale herom. Hvis der ikke er truffet en sådan aftale, skal eleven aflevere sin opgave på kontoret; se nedenfor. Læreren har pligt til at registrere opgaven senest 48 timer efter afleveringsfristen.
Ved elektronisk aflevering er afleveringsfristen umiddelbart inden lektionen, hvor opgaven skal afleveres begynder, hvis ikke andet er angivet i opgaveformuleringen.
Hvis der ikke er en lektion i faget den pågældende dag (dvs. der afleveres i lærerens postrum), er fristen kl. 14.00.
Aflevering ved sygdom
Hvis man er forhindret i at aflevere til tiden på grund af sygdom, skal maile sin lærer og træffe aftale om aflevering når man kommer tilbage til skolen eller om at aflevere elektronisk. Elever med kroniske eller langvarige og alvorlige sygdomme kan henvende sig til deres studievejleder for herigennem at ansøge rektor om en generel ordning med lempeligere afleveringsfrister.
Udsættelser
Lærerne melder opgaver med mere end 3 timers elevtid ud med minimum 2 ugers varsel. Kun i særlige tilfælde kan men, hvis man spørger i god tid, få udsættelse hos sin lærer og da kun indtil fristen for næste aflevering.
Manglende opgaver
Hvis opgaven ikke er afleveret senest inden næste aflevering, kan opgaven ikke afleveres til læreren. Opgaven registreres med karakteren -3.
Opgaven skal herefter afleveres på kontoret. Opgaven skal være tydeligt markeret med elevens navn, opgavens fag, navnet på den lærer der har stillet opgaven og opgavens rettidige afleveringsdato samt faktiske afleveringsdato.
Opgaven bliver herefter udleveret til din lærer, som enten godkender afleveringen, registrer den som afleveret og sletter karakteren ELLER ikke godkender den, registrer den som afleveret/100% fravær og fastholder karakteren. En sådan opgave kan ikke afleveres igen.
Læreren har 2 uger til at behandle for sent afleverede opgaver
Ved 15 % manglende/ikke godkendte opgaver i et fag eller ved 10 % manglende/ikke godkendte opgaver i alt, vil man få en advarsel og afleverer man efterfølgende ikke sine afleveringer, bliver gymnasieelever som hovedregel overført til at aflægge eksamen på særlige vilkår, mens hf-elever kan miste retten til at følge undervisningen.
I særlige tilfælde kan rektor eller uddannelsesleder godskrive aflevering hos en elev.
Snyd
Det er ikke tilladt at aflevere andres opgaver eller kopiere materiale uden at angive kilde. Hvis noget sådant opdages i forbindelse med skriftlige opgaver, bliver man kaldt til møde hos rektor, hvor man aftaler om man skal aflevere en ny opgave eller miste retten til at aflevere opgaven.
Fejl i registreringen
Du har pligt til at følge med i dit fravær, og mener du, at der er fejl, skal du hurtigst muligt kontakte din lærer for at få sagen afklaret. Hvis det er opklarende spørgsmål, kan du kontakte uddannelsesleder Bente V. Steffensen (i H3 eller pr mail bst snabela nghf.dk).
Det er elevrådet, der administrerer alt vedr. opmåling, bestilling og udlevering af studenterhuer og andet udstyr. Der gøres opmærksom på, at opmåling til huer og lignende skal foregå udenfor udenvisningen efter aftale med skolens indre inspektor.
Det bør også nævnes, at man udmærket kan blive student UDEN at købe alt det dyre udstyr, der tilbydes!
Se "Vejledning om videregående uddannelse.
Ved skolestart (i 1.g og 1.hf) får alle elever inden den første skolefest (babyballet) udleveret et studiekort, der gælder som legitimation ved rabatordninger (se Studenter-Rabatten.dk) og til skolefester i hele skoleperioden. Kortet SKAL medbringes ved fester, ellers får man ikke lov at komme ind.
Studiekortet bruges også efter afsluttet skolegang som legitimation ved adgangen til skolefester.
Kortet skal også medbringes ved den store bogaflevering før sommerferien.
Mister du dit studiekort, kan du få lavet et nyt på biblioteket. Det koster kr. 50 at få lavet et erstatningskort. Pengene betales på biblioteket.
I forbindelse med klasseskift, skal du have et nyt kort. Medbring dit gamle kort og så får du et nyt med det samme. Det koster ikke noget.
Studiekort laves på biblioteket mandag i spisefrikvarteret.
Til de nye elever i 1.g og 1.hf!
Nye kammerater, nye lærere, nye arbejdsformer og nye rammer. Spændende og dejligt er det meste af det forhåbentlig, men også forvirrende. Måske vil nogle af jer - og ikke mindst de, der kommer direkte fra folkeskolen - savne klasselæreren ind imellem.
Her kommer studievejlederen ind i billedet. Han/hun har til opgave at hjælpe jer med løsning af alle problemer med tilknytning til jeres skolegang. Arbejdet i klassen og hjemme foregår måske ikke helt på samme måde i gymnasiet og på hf, som I er vant til. Man skal vænne sig til de nye arbejdsformer, og der er en masse nye regler og ordninger, som man skal kende til.
Alt dette vil I få introduceret i et ”læringskursus”, som studievejlederen arrangerer sammen med jeres lærere.
Derefter bliver alle 1. klasseelever indbudt til en personlig samtale på studievejlederkontoret. Ved denne samtale kan man drøfte, om der er særlige problemer ved overgangen til den nye skoleform, og man kan tale om alle de emner, som du ellers måtte finde vigtige.
Det er studievejlederens opgave at medvirke til, at den enkelte elev får det bedst mulige resultat ud af sin skolegang. Du kan selv opsøge din studievejleder, hvis du har behov for det, enten i den faste træffetid eller efter aftale. Hvis du forsømmer meget, skal du henvende dig til din studievejleder. Studievejlederen vil selv tage initiativet, hvis det ser ud som om, der er problemer.
Studievejlederne orienterer også om valgfagsmulighederne på hf og valgfagene i gymnasiet, SU og meget mere. Gennem hele din gymnasie-/hf-tid vil vi være rede til at svare på spørgsmål og hjælpe med at løse eventuelle problemer.
Studievejledere:
Elisabeth Bendsen, lokale H2, gymnasiet, hf og udvekslingselever, gymnasial supplering
Marie Juul Bjerre, lokale D8, gymnasiet
Anders Hovgesen, lokale D8, gymnasiet
Erik Skak Jensen, lokale D4, gymnasiet, social-pædagodisk støtte, gymnasial supplering
Birte Oskjær, lokale D6, gymnasiet, hf, MGK-elever, BGK-elever og Team-DK elever
Studievalg Nordjylland er et regionalt vejledningscenter under Undervisningsministeriet.
De har ansat vejledere, der har en bred viden om mulighederne for videregående uddannelse og erhverv i hele Danmark. Vores vejleder fra studievalg Nordjylland, hedder Vita Schou. Hun har tæffetid 1-2 gange om måneden i lokale B2. Du kan skrive dig op til en tid på tilmeldingslisten der ligger fremme på kontoret.
Desuden vil Studievalg Nord stå for forskellige arrangementer på skolen om uddannelser og optagelse på videregående uddannelser.
Meget vejledning og mange oplysninger af betydning for studerende er i dag at finde på internettet på forskellige hjemmesider. Der kommer ikke mere tykke bøger og hæfter om valgfag, uddannelsesbeskrivelser, uddannelsestilmeldingsskemaer mv..
Har du brug for yderligere informationer om videregående uddannelser, skal du søge på www.ug.dk.
Som elev i gymnasiet eller på hf kan du søge om Statens Uddannelsesstøtte (SU). Se reglerne på www.su.dk
Du søger SU i minSU på www.su.dk.
Du skal have en digital signatur eller pinkode for at kunne logge på (se mere herom i minSU).
En af betingelserne for at få SU er, at du skal være fyldt 18 år.
Du kan søge om SU fra kvartalet efter, du bliver 18 år. Fylder du for eksempel 18 år i januar, februar eller marts, kan du få SU fra den 1. april.
Du kan få nærmere oplysninger om reglerne for støtte samt vejledning om økonomiske problemer i øvrigt hos din studievejleder.
Man er SU-berettiget, når man er studieaktiv. Manglende studie-aktivitet kan medføre bortfald af SU. Hvis eleven har et, efter rektors skøn, urimeligt højt fravær, kan rektor framelde elevens SU, indtil et acceptabelt aktivitetsniveau er nået.
De skriftlige og mundtlige årsprøver afvikles i forlængelse af og som et naturligt led i evalueringen af undervisningen.
På grundlag af de opnåede standpunktskarakterer og prøveresultater ved skoleårets afslutning rådgiver lærerforsamlingen eleverne i 1.g og 2.g (samt eventuelt deres forældre) om, hvorvidt den enkelte elev vil have tilstrækkeligt udbytte af at fortsætte i næste klasse.
Rektor afgør, på baggrund heraf, om eleven kan fortsætte på næste klassetrin eller skal afbryde sin uddannelse på Nørresundby Gymnasium & HF.
På hf-kurset er der ingen årsprøver (se under eksamen
|