God ferie!
Fra Sepp Piontek
 |   Sepp Piontek, landstræner 1979-90.
|
Nu kan alle holde ferie en tid, og det trænger vi også til. Skolen begynder den 11. august, og til den tid er det godt at tænke på noget Sepp Piontek denne weekend sagde til avisen Information. Sepp Piontek var først landstræner på Haiti, og siden moderniserede han det danske landshold. Information spørger: "Hvordan var det at gå fra at være træner i Haiti til at blive det i Danmark?"
Sepp Piontek: Det var en stor fordel, at jeg havde været i Haiti først, hvor jeg var vant til at mange ting kunne ske, da jeg mødte den mærkedelige danske mentalitet. Den er anderledes, og hvis jeg ikke havde lavet min stil om, ville jeg have haft det svært med sådan nogle som Preben Elkjær. Alt det med sjov, skæg og hygge kan man ikke bruge til så meget, hvis man skal lave seriøse ting, hvis man skal lave resultater. Så det skulle jeg have ud af dem og forklare, at med det kan man ikke komme videre. Det lykkedes også til sidst.