Så er der åbnet op for tilmelding til jubilartræf 2024

Jubilarer

Studenterjubilæum i 2024

Kom og mød dine gamle klassekammerater og de andre fra årgang 1969, 1974, 1984 og 1999.

I samarbejde med skolens “Venneforening” inviterer vi til en sammenkomst for studenterne fra 1969, 1974, 1984 og 1999:

Lørdag den 22. juni 12.00-16.00
på Nørresundby Gymnasium & HF.

  • Kl. 12.00 byder vi hinanden velkommen og finder sammen klassevis over en velkomstdrink, som “Venneforeningen” gi’r.
  • Kl. 12.30 serverer vores kantine en lækker frokostmenu til 250 kr. pr. person.
    Vin, øl, vand kan købes i kantinen.
  • Vi sørger for, at I kommer til at sidde klasse- og årgangsvis.
  • Lærere fra dengang der har sagt ja til at deltage, får I også mulighed for at møde.
  • Der vil være rig lejlighed til at udveksle minder og tale om de “gode gamle dage, da der var ungdom til”. For de interesserede kan vi afvikle vi en lille rundvisning på skolen i løbet af eftermiddagen – der er sket MANGE nye tiltag på den “gamle” skole.

Menuen til jubilartræf 2024

  • Serranoskinke med melon og semidried tomat
  • Grøn peber paté med svampe
  • Tunmousse med æg og rejer og urtedressing
  • Tyndskåret kalvefilet med gedeost, semidried tomat, pinjekerner og pesto
  • Chorizo med grillede peberfrugter og artiskokker
  • Spansk kartoffel-tortilla
  • Grønt fad
  • Brie med kiks og honningristede nødder
  • 4 slags brød

 Til kaffen

  • Lagkage
  • Panna cotta

Har du særlige ønsker/behov (vegetar, veganer, glutenfri eller andet), så skriv til Kasper Holm på nedenstående mailadresse senest en uge før arrangementet.


Køb billet til jubilartræf. Salget lukker søndag den 16. juni klokken 23.59

 

Deltagerliste for jubilarer 1969, 1974, 1984 og 1999

Listen opdateres manuelt, så du kan ikke regne med, at du optræder på listen straks du er tilmeldt. Der kan gå flere dage. Efter 1. maj bliver det nogle gange om ugen og i de sidste uger inden tilmeldingsfristen udløber, sker opdateringen næsten dagligt.

Hvem tager initiativ til at samle klassen?
Det kan være vanskeligt at finde hinanden efter så mange år.
Det kræver næsten, at én eller flere fra klassen, der evt. ses nu, bliver enige om at forsøge at samle gruppen til jubilæet.

Du kan også benytte vores Facebook-side til at få kontakt med de gamle klassekammerater.

Mail evt. til undertegnede for at få tilsendt en klasseliste fra dengang – husk at opgive årgang og klasse.

Tag initiativet! Det er altid en oplevelse at møde de tidligere kammerater igen!

 

Yderligere oplysninger kan indhentes ved

Kasper Holm
Bibliotekar & webredaktør
21 28 31 72
kho@nghf.dk