Hvad kan vi lære af skoleliv i Italien?

Kasper Holm, webredaktør • 14-05-2018

Billede af Hvad kan vi lære af skoleliv i Italien?
I nogle af lokalerne ses de gamle frescoer stadig.

Af Bente V. Steffensen, Uddannelsesleder

Med mumlen om: ”Ja, I skal jo rigtigt på ferie!” i ørerne drog vi – 4 lærere fra NGHF – 7.april til Italien for at besøge de 3 lærere som besøgte os i januar 2018. Besøgene er to jobshadowing projekter gennem Erasmus, og ideen er, at vi ser og oplever undervisning og skoleliv hos hinanden og diskuterer, hvad vi ser og reflekter over egen praksis. Line Wæhrens skulle se matematik og fysik, Elisabeth Nedergaard de klassiske sprog og Anders Olesen-Bakkeløkken og jeg engelsk.

Vi besøgte Liceo Statale Rinaldo Corso i Correggio i Reggio Emillio i Norditalien. Skolen er en mindre skole i en lille charmerende by, og dens lokaler er et gammelt kloster, så den ligger op ad en stor kirke. Vi har mødt skolens skelet… som siges at være en nonne fra klosteret…

Bygningerne har stor indflydelse på undervisningen, da mange lokaler er små, og der er højt til loftet og en dårlig akustik. Derudover er det ikke kutyme, at læreren lukker eleverne ud af lokalet, hvilket betød, at de italienske lærere den allerførste dag i Danmark med undren spurgte om vores elever godt nok kom tilbage, når vi sendte dem ud… Ja, for det meste, kunne vi svare.

En skoledag i Italien er 5-6 lektioner af 55 min fra 8.00-13/14.00.  Der er en kort pause efter 2. og 4. lektion. Herefter går de hjem og laver lektier… og så går de også i skole om lørdagen… Eleverne fortæller, der er mange lektier. I de første år er det opgaver, men herefter er det ’studier’, som de kalder det, hvor de skal lære noget til oplæg, mundtlige eller skriftlige prøver.

Der er meget tavleundervisning og meget snak fra læreren. Eleverne har bøger, som de hvert år selv skal købe, og undervisningen følger disse bøger. I engelsk er der i de fleste lektioner ikke megen dialog, men eleverne øver ordforråd på en måde, som vi nok godt kunne lære noget af. De bryder ordene ned i dele og ser om noget er genkendeligt – og når man kan latin er det en del – og derudover er der fokus på synonomer og antonymer. Derimod laver de oplæg, som det er tydeligt, de har lært udenad, for det fine ordforråd, de viser, kan de efterfølgende ikke bruge i dialog… Altså kan de meget info og fine ord, men er ikke så villige til at kommunikere. Ofte bliver en enkelt elev ’forhørt’, og imens sidder de andre og sover, eller skriver i kalendere… Nogle få lytter.

Ingen PC’er på bordene…. Der står en gammel langsom en på katederet, som bruges af nogle få lærere. Eleverne har godt nok mobiltelefoner, som – mod hvad lærerne siger – dukker op under bordene, men IT er henvist til et IT-laboratorium. Er det godt eller skidt…? Vi kan se, at de lærer meget af at skrive med blyant i deres bøger og kladdehæfter, men de lærer ikke at bruge denne viden i den verden, de befinder sig i uden for klosterets mure… Her skal de søge information, kommunikere og forholde sig til en lind strøm af digital information, og det bliver de ikke klædt på til. Dog fortæller de elever vi interviewer, at de bruger det meget i deres fritid, men de er uenige om hvorvidt det er dejligt at have skolen som et ’helle’ fra onlinelivet, eller om de burde lære at bruge værktøjerne i skolen. Det er også tydeligt, at de klassiske og naturvidenskabelige elever er meget tilfredse med undervisningen. I matematik kunne de huske formler og regneregler –  og bruge dem. De bliver trænet til på A-niveau at gå til skriftlig eksamen i 6 timer, hvor de løser opgaver uden formelsamling, bøger og notater. De er derfor nødt til at huske formler og regneregler selv. De har dog en lommeregner med – men ikke noget med CAS, der kan alt mulig; sådan som vi bruger i Danmark. Lommeregneren er den type, som man herhjemme bruger i 9. klasse. Sprogeleverne er mere kritiske og fortæller: ”Vi lærer om dem der er født og døde – mest døde, men intet om for eksempel at stemme til valget. Vi hører også læreren tale meget sprog…”

De lærere vi udveksler med er særlige… De leverer en undervisning, som er ret kreativ og dialogisk – mindre grænsende til den sorte skole end de ’traditionelle’ lærere og udfordrer denne tilgang, men mange ser IT som et ’monster’. Det monster, som vi har lukket ud af kassen og nu er ved at tæmme, for tæmmes skal det jo.

Ja, så skolelivet er anderledes her – og ja, de lærer en masse – meget viden og information, men de lærer ikke i nær så høj grad at anvende og kommunikere denne viden, som vores elever gør – og de virker mindre selvstændige end vores – og så alligevel… De elever vi interviewede var meget bevidste om det ansvar de har for selv at lære noget. Det kunne nogle af vores elever altså godt lære af.

Vores italienske kolleger mente, at vi lærer eleverne for livet, mens de lærer dem for eksamen – en mundtlig eksamen på en time, hvor man er oppe i 6 fag uden forberedelse – ja, så skal man kunne huske og man kan kun nå at sige meget lidt og mest redegørende om det man er oppe i. På den måde er det jo fornuftigt at undervisningen afspejler eksamen.

Vi er ikke i tvivl om, at hvis man kunne lade de to skolesystemer mødes på midten, så vi får elever, der kan huske og ved at det kræver sved at lære, men samtidigt kan bruge denne viden og kommunikere den – også på moderne platforme, så ville alle lærere være lykkelige – og eleverne ville kunne konkurrere med hvem som helst i verden.

Tak til Marcella, Annalisa og Elisabetta – og alle de andre på gymnasiet i Correggio for at have givet os en uforglemmelig og utrolig lærerig oplevelse.

Nørresundby Gymnasium logo