Så er der åbnet op for tilmelding til jubilartræf 2024

Referat juni 2019

Alle dokumenter vedrørende mødet den 6. juni

Bestyrelsesmøde på Nørresundby Gymnasium og HF

 

Torsdag den 6. juni kl. 15:30-18 i F20/F21

 

Mødereferat

 

Tilstede: Anders Thorup, Kim Skindbjerg, Mette Wilgaard, Preben Olund Kirkegaard, Lasse Taagaard Jensen, Søren Hindsholm, Jeppe Olenius Grøn, Nicklas B. L. Aastrup, Marie Juul Bjerre og Niels Magnus Christensen (referent).

Fraværende: Helle Frederiksen (afbud)

 Dette er årets temamøde hvor vi foruden bestyrelsespunkter fra årshjulet skal se på et tema, som i år er skolens kvalitetsarbejde. Der er indbudt gæster til mødet kl. 17.00.

 

Dagsorden

 

  1. Godkendelse af dagsorden.

Godkendt uden bemærkninger

 

  1. Opfølgning på sidste møde og meddelelser.

Ingen kommentarer til referatet fra sidste møde.

 

  1. Fastlæggelse af mødedatoer for bestyrelsesmøder i skoleåret 2019-20. Forslag: Tirsdag den 22.10., tirsdag den 17.12., tirsdag den 24.3. og torsdag den 11.6. Alle møderne ligger 15:30-18, dog er der julefrokost efter mødet i december og mødet i juni er et temamøde som i dag.

Bestyrelsen tilsluttede sig disse mødedatoer uden ændringer.

 

  1. Orientering om budget- og regnskabstals aktuelle status, jf. bilag 1, som vedhæftes.

Søren Hindsholm gennemgik ledelsesrapporten pr. 31.5. Umiddelbart vil det skriftlige fravær stige i de kommende rapporter, fordi vi ændrer på afleveringspraksis. I stedet for at skulle aflevere ”gamle” opgaver, som ofte har karakter af at være lavet for hurtigt og udelukkende for at få sit kryds, vil skolen have fokus på at hjælpe eleverne med at få lavet opgaverne til tiden fremadrettet. Opgaver der ikke afleveres, fortabes til gengæld. Initiativet omlægger lektiecaféen til også at have fokus på at hjælpe med at planlægge og strukturere opgaveskrivningen for den enkelte elev.

Frafaldet er lidt højere for HF end for STX. Blandt frafaldsårsagerne bemærkes det, at frafaldsårsagen ”Bortvist fra uddannelsen” kun optræder blandt HF-eleverne. Det skyldes udelukkende fraværsproblematikker og ikke brud på ordensreglerne. Anders Thorup spurgte, om ikke bare de kunne blive siddende i klassen? Gør de nogen skade? Hertil svarede både Marie Juul Bjerre og Lasse T. Jensen, at det virker destabiliserende og demoraliserende for de andre i klassen.

Budgettets aktuelle status er, at vi arbejder inden for den ramme, der tillader et underskud på højst 1 mio. kr. Vi vurderer nu både indtægter og omkostninger lidt lavere end budgetteret. Det ser ud som, at vi kan holde os inden for den aftale ramme. Bestyrelsen er spændt på, hvorledes rammevilkårene ændres efter valget med en evt. ny regering.

Bestyrelsen tog denne status til efterretning.

 

  1. Orientering om situationen efter afskedigelserne i april på grund af omprioriteringsbidrag.

Søren Hindsholm orienterede kort om forløbet. Processen i ledelsen, SU og tiden efter afskedigelserne.

Vi fik aftalt processen grundigt med SU og TR, om orientering af SU og om hvordan medarbejderne skulle orienteres og kaldes ind. Deres TR og i nogle tilfælde også TRs suppleant deltog. Det var naturligvis en svær situation for alle og især for de tre, der blev varslet afskediget og den der blev sat ned i tid. Betænksomme kolleger havde sørget for, at der samme aften var et uformelt møde på Duus nede i Aalborg og det havde, siger deltagerne, en god virkning. Der har ikke været kritik af selve forløbet, men nok af baggrunden i hverken formelle organer eller uformelt. Men det tager tid, før det er helet.

Marie Juul Bjerre vurderede, at nok var det en ulykkelig situation, men processen var god. Lasse T. Jensen var lidt overrasket over, hvor hurtigt det gik over. Dagligdagen indfandt sig hurtigt. Der er også mange kolleger, der har udtrykt stor tilfredshed med den kommunikation, som kom fra ledelsen i forbindelse med afskedigelserne.

Bestyrelsen udtrykte tilfredshed med forløbet og tog denne orientering til efterretning.

 

 

  1. Orientering om optag af elever i 2019-20 og klassedannelsen.
    Skolen har haft et optag svarende til 7 stx-klasser og 4 hf-klasser, hvoraf 2 er hf3-klasser. I 2019-20 vil skolen have 30 klasser fordelt på 22 stx og 8 hf, hvoraf 4 er hf3-klasser. Det svarer til ca. 780 elever.

Bestyrelsen tog efter en kort gennemgang tallene til efterretning.

 

  1. Orientering om Aalborg Kommunes forespørgsel angående lokaler hos os til 10. klasse.

Sagsfremstilling:

Søren Hindsholm orienterede om forløbet og muligheden for at få 10. klasse på skolen. Aalborg Kommune vil gerne placere en del af sine 10. klasser på institutioner med ungdomsuddannelser. TechCollege er en af dem, og så leder kommunen efter en anden med plads til 4-5 klasser. Vi er blevet spurgt og vi kan godt finde plads. Vi har også nogle fordele: Et godt elevmiljø, rolige omgivelser uden for mange fristelser, faglig bredde og rummelighed, blandt andet hf3. 10. klasser kan måske også virke som en vej ind på stx og især hf. Det er alt sammen godt. På den anden side skal vi være opmærksomme på skolens image, og så er vi under forarbejdet blevet opmærksomme på et andet benspænd, som kan være alvorligere. TechCollege må ifølge deres institutionslov godt modtage lejeindtægter, de får vist cirka en halv mio. kr. Men vi må kun modtage dækninger for brugsudgifter og rengøring. Hvis vi ikke kan få en dispensation fra det, hænger det ikke sammen, for vi skal foretage nogle ændringer i bygningen for at have 10. klasser her. Skoleudvalget skal behandle sagen den 11. juni og vi har taget forbehold over for, om vi kan få en anden ordning godkendt af UVM.

Jeppe Olenius Grøn vurderede ud fra et elevperspektiv, at der kan være en vis risiko ved at få det på skolen. Noget af det, han og andre elever forbinder med skolen, er en tydelig STX/HF-profil. De valgte netop ikke at gå i 10. klasse og valgte derfor NGHF. Bliver vi et center med dette tilbud, vil dette måske lide skade. Dette tilsluttede Nicklas B. L. Aastrup sig fuldstændigt. Det er vigtigt at have en tydelig profil og man vil netop i gymnasiet – ikke i 10. klasse. Marie Juul Bjerre udtrykte også skepsis over for et muligt 10. klasse-center. Elevtyper vil, på trods af alderssammenfald, være anderledes end vores nuværende elever. Anders Thorup afsluttede drøftelsen med at konstatere, at hvis det både vil koste skolen penge, sløre vores klare profil og måske skade vores omdømme, bør skolen ikke gå videre med det.

Søren Hindsholm tager initiativ til at kontakte Aalborg Kommune for at meddele dette.

 

  1. Vedtagelse af nye rusmiddelpolitik, se venligst bilag 2, som vedhæftes. Ændringer i forhold til rusmiddelpolitikken fra 2013 er fremhævet med rød skrift.
    Baggrund: Ungdomsuddannelserne i Aalborg Kommune holder faste møder med Sundheds- og Kulturforvaltningen og sammen vedtog de en fælles rusmiddelpolitik i 2013. Nu har vi valgt at revidere den med nogle stramninger. Elevrådet har fået den forelagt.

Sagsfremstilling:

Meningen med udspillet er, at lave fælles rammer for alle ungdomsuddannelser i Aalborg Kommune. Ellers kan det blive en konkurrenceparameter mellem ungdomsuddannelserne. For os vil den strammere politik betyde to ændringer: Vi kan ikke længere servere shots og små sure, som de kaldes og der skal være en bar og et lokale med udskænkning af alkoholfrie drikke. Det sidste vil måske kræve et tilskud fra skolen, særligt hvis drikkene skal være attraktive. Vi orienterer forældrene ved fyraftensmødet første skoledag og så ligger politikken også på skolens hjemmeside, når den er vedtaget.

Anders Thorup spurgte henvendt til eleverne, om det vil have en virkning på eleverne? Nicklas B. L. Aastrup mente klart, at det vil det have. Det er et godt signal at sende og især signalet om alkoholfrie områder til fester er godt. Jeppe Olenius Grøn mener også, at det er godt. Der er flere og flere, der siger fra over for alkohol og det er blevet OK at gøre det. Mette Wilgaard finder det meget positivt med denne udvikling. Nicklas B. L. Aastrup mener, at studieturen bør strammes op. Der er ikke altid styr på eleverne og ikke alle lærere er konsekvente. Kim Skindbjerg synes, der er fine rammer for studieturen. I politikken stilles der krav om dialog mellem lærerne og eleverne. Søren Hindsholm afsluttede punktet med at   understrege, at ændringer af elevernes holdninger og forventninger tager tid.

Bestyrelsen vedtog efter denne drøftelse den nye rusmiddelpolitik.

 

 

  1. Forslag til handlingsplan for skoleåret 2019-20, jf. bilagene 3 og 4, som vedhæftes.
    Baggrund: Bilag 3 er selve handlingsplanen, og bilag 4 er den nye it-plan, som indgår i handlingsplanen. Handlingsplanen har været drøftet delvist eller i sin helhed med SU, studieretningsledere, rundbordssamtaler og elevrådet. Gymnasiet har tradition for at have få punkter, hvoraf nogle går over flere år.

Søren Hindsholm orienterede om indhold og proces. Den begynder med indledende drøftelse i SU, orientering af elevrådet om væsentlige punkter for dem på deres hyttetur, hvor Søren plejer at komme og sige lidt, indbydelse til rundbordssamtaler (der meldte sig kun to), møde med studieretningslederne, opsamling af stof fra MUS og endelig en drøftelse i SU.

Antallet af punkter er indskrænket og nogle af dem kører i flere år.

(Udkastet til Handlingsplan er vedlagt dette referat)

Under punktet om bedre skolegang supplerede bestyrelsen med at par forslag. Jeppe Olenius Grøn foreslog, at ældre elever med styr på tingene kunne fortælle de nye elever om arbejdsvaner, planlægning og det at få struktur på sin hverdag i gymnasiet. Kim Skindbjerg savnede et punkt om klasseledelse. Det var et stort punkt i sidste års plan og et opfølgende punkt i dette års plan, der bygger videre på dette arbejde, var måske på sin plads? Det er meget vigtigt, at lærere får øje på de blinde pletter f.eks. via QTI.

Under punktet om IT-strategi spurgte Anders Thorup til lærernes efteruddannelse? Er de klædt på til at udnytte de mange muligheder, som IT byder på? Hertil er det korte svar måske. Alle lærere bruger masser af IT i deres undervisning. Alt lige fra præsentationer, fælles dokumenter i skyen, dataopsamling, mindmaps, screencast, gramatikprogrammer, wikier, kahoots, quiz, hjemmesider etc. bliver brugt af rigtig mange lærere. Desuden vil evt. behov for efteruddannelse i relation til den foreliggende IT-strategi blive søgt imødekommet i starten af det nye år. Niels Magnus Christensen foreslog at næste års temamøde eventuelt kunne bruges til at nogle lærere præsenterer deres brug af IT i undervisningen. Anders Thorup synes umiddelbart, at det kunne være en god idé som en slags opfølgning på det kommende skoleårs handlingsplan.

Bestyrelsen vedtog efter kort drøftelse handlingsplanen. Dog tilføjes der et punkt om opfølgning på klasserumsledelse (fra Handlingsplanen sidste år) og ledelsen noterer Jeppes idé om elevmentorer.

 

  1. Bemyndigelse til formand og næstformand til at forhandle en resultatlønskontrakt med rektor med handlingsplanens emner som hovedindhold. Kontrakten vil siden blive forelagt bestyrelsen.

Bestyrelsen bemyndigede formand og næstformand til at forhandle kontrakten med rektor.

 

 

  1. Eventuelt

Intet

 

 

Referent

Niels Magnus Christensen

Vicerektor

 

Temapunkt: Kvalitetsarbejde

17.00 Orientering om forslaget ud fra reglerne for kvalitetsarbejde og skolens tradition, ved Søren Hindsholm

Præsentation af kvalitetsarbejde og til sidst behandling af forslag til ny kvalitetsplan. Se venligst programmet nedenfor og bilag 5, som vedhæftes, med forslaget til kvalitetsplan.
Baggrund: I forbindelse med gymnasiereformen i 2017 kom der også en ny bekendtgørelse om kvalitetsarbejde. De foreliggende forslag samordner for det første de undersøgelser og dokumenter vi plejer at lave: Trivsels- og miljøundersøgelser, Ressourceregnskab, Årsrapport og Handlingsplan; nu bliver det sådan at dårlige resultater følges op i næste års planer. For det andet beskriver denne kvalitetsplan en ændret måde at evaluere undervisning og elever på. Vi går over til én undervisningsevaluering per år mod tidligere to. Det skyldes, at vi nu har nogle hold, der kun strækker sig over ét semester, altså et halvt skoleår. Dog skal evalueringen drøftes igen på hold, der strækker sig over hele skoleåret. Og eleverne får i denne plan mere formativ evaluering og færre karakterer. Lovkravet er nemlig en karakter i løbet af skoleåret og en ved skoleårets afslutning (”årskarakteren”). Men vi har tidligere givet to karakterer i løbet af skoleåret og en årskarakter, for det var kravene i gymnasieordningen fra 2005.

(Til hver af de nedenstående oplæg knytter der sig slides. De er vedlagt dette referat som separate filer. Ref.)

17.15 Ressourceregnskab og elevtrivselsundersøgelser ved uddannelsesleder Allan Andersen.

17.30 Solo-taksonomi som grundlag for evaluering af elever ved lektor Karen-Margrethe Melchiorsen.

17.45 Karaktergivning i undervisningen, ved årets slutning og til eksamen ved lektor Pia Børglum og lektor Tine Schytte

18.15 Formativ evaluering ved lektor Mette Hjortlund og uddannelsesleder Anders Hovgesen