Skolen er igen åben for afgangseleverne. Se skolens forholdsregler og anbefalinger i forbindelse med COVID-19 her.

Velkommen til Nørresundby Gymnasium og HF

Bliv elev

Når du starter på Nørresundby Gymnasium og HF, opdager du hurtigt den helt unikke kultur af fællesskab og faglighed i klare rammer, som hersker på skolen.
Oplev et hav af aktiviteter, også aktiviteter der intet har med skemalagte timer og lektier at gøre, men som udvikler andre sider af os selv.

Så har vi haft åbent for afgangseleverne i et lille stykke tid. En noget anderledes skoledag med få elever i hvert lokale og masser af afspritning. Mærkeligt, ensomt, trist, underligt….(find selv på mere)

Nørresundby er tættere på Aalborg, end du tror

Tænker du på at tage en stx eller HF på et gymnasium i Aalborg, så burde du overveje Nørresundby Gymnasium & HF. Det er relativt let at komme hertil med bus og tog, hvis du ikke lige bor i et af de områder, hvor vores skolebusser kører. Ruterne 1, 6, 13, 42, 72, 73, 74, 973 og 974 har alle stoppesteder ganske få minutters gang fra gymnasiet. Så uanset om du kommer fra Aalborg eller fra dele af Vendsyssel, er det let at komme til Nørresundby.

Hverken for stort eller for lille

Vi synes selv, vi har en god størrelse, når vi sammenligner os med de andre skoler i Aalborg – og Nordjylland for den sags skyld. Vi er ikke så små, at du ikke kan få opfyldt dine valgfagsønsker og vi er ikke så store, at du bare drukner i mængden.

Mange valgfag

I skoleåret 2019/20 oprettede vi for 2.g’erne hold i 12 forskellige valgfag. For os er det vigtigt, at så mange som muligt får opfyldt deres ønsker om valgfag, da vi ved, at det betyder meget for dig som elev. Så spørg altid ind til oprettede valgfag, når du er til orienteringsaften, enten hos os, et andet gymnasium i Aalborg eller i Nordjylland. Der kan være stor forskel på, hvor mange valgfag der tilbydes og hvor mange der oprettes.

Beliggenheden giver mange fordele

Vores beliggenhed gør det nemt for os at benytte de mange gode tilbud, som Nordjyllands hovedstad har. Vi har flere gange besøgt Aalborg Portland (kemi), Zoologisk have (biologi), Aalborg Teater (drama), Musikkens Hus (musik), Nordkraft (dansk & mediefag) for at nævne nogle af dem. Det betyder, at der ikke skal afsættes en hel dag til en ekskursion, men at vi ofte kan nøjes med nogle timer. For dig som elev betyder det, at du ikke skal indhente timer på et senere tidspunkt.

Hvis du kigger fobi, kan vi give dig mange flere gode grunde til, at du bør overveje Nørresundby Gymnasium & HF når du kigger på gymnasier i Aalborg.