Karoline Kjærsgaard Andersen, stx, 2013a, au pair i USA.

Huen på – og hva så?

Hej med dig, der læser med! Mit navn er Karoline, og jeg dimitterede fra NGHF i juni 2016. Jeg gik i klassen 3.a og havde studieretningen Engelsk A, samfundsfag B, psykologi C.

Lige nu sidder jeg i USA og holder fyraften. Jeg arbejder nemlig som au pair hos en amerikansk værtsfamilie i Denver, Colorado.

Siden 9. Klasse har jeg faktisk haft en lille drøm om at flytte til USA i et år og arbejde som au pair, fordi jeg elsker at være sammen med børn og USA har altid sagt mig meget; folkets mentalitet samt de fedeste byer og stater. Jeg fandt en organisation – Cultural Care – der formåede at opfylde forskellige behov, jeg havde. Jeg begyndte på min ansøgning allerede i starten af 3.g. Der var en masse dokumentationsarbejde, men jeg nåede endelig til ”matching-processen”. Jeg fandt min værtsfamilie i slutningen af marts måned, og jeg tog afsted den 18. juli. Jeg fik huen på, og derefter gik tiden med at pakke og mental forberedelse til afrejsen. Jeg fløj fra Kastrup Lufthavn og landede i New York, hvor jeg brugte 5 dage på en ”training school” på Long Island. Her fik vi masser af undervisning om kulturelt sammenstød samt børneopdragelse. Vi fik også en halv dag inde i New York City, hvilket var en helt fantastisk oplevelse. Derefter blev det tid til at flyve ud til min værtsfamilie i Kansas City, Missouri. Jeg passede 3 piger på henholdsvis 6, 10 og 13 år. Jeg var deres første au pair, og de havde det derfor meget svært ved at vænne sig til, at deres babysitter boede i deres hus hele tiden. Samtidig tog tilvænningen for mig også længere tid end forventet. Det var svært at skulle se 2 voksne mennesker som både familiemedlemmer og arbejdsgivere. Jeg mener – hvor meget mere kompliceret kan forholdet blive? Jeg endte med at skifte familie, hvilket min organisation hjalp mig med. Jeg fandt en familie i Denver med 2 drenge på henholdsvis 8 og 10 år. De tog godt imod mig, men efter noget tid føltes det bare stadig ikke naturligt at være tilstede omkring forældrene. De viste ikke specielt stor interesse i kulturudveksling eller at lære mig at kende som person. Det tog mig mange måneder at acceptere det og lægge mit fokus et andet sted – nemlig min fritid. Jeg har fået nogle fantastiske venner her i Denver, som jeg bruger meget tid på. Vi tager ofte hen til bjergene og ”hiker”, når vejret er godt, da Colorado næsten aldrig får regn. Der er mange hyggelige områder i Denver, som hver især har noget særligt og anerledes over sig; Cherry Creek, Stapleton (hvor jeg bor), Downtown, Boulder (studieby nordvest for Denver), Wastington Park osv.

Mit ophold har også budt på nogle helt igennem oplevelsesrige rejser; Traverse City (Michigan) Omaha (Nebraska), Tampa, Miami (Florida), Nashville Tennessee), Austin (Texas) og San Fransisco (Californien). På alle mine rejser har jeg rejst alene og overnattet på hostels, hvor jeg har delt værelse med andre. Det er en billig og sjov måde at rejse på. Det giver mig en frihed, at jeg kan se lige de seværdigheder, som jeg ønsker at se på det pågældende tidspunkt. Det har givet mig muligheden for at være spontan og gøre ting, som jeg aldrig havde forestillet mig at gøre, mens jeg boede i Danmark. Den største oplevelse har helt klart været turen til Nashville og Austin, hvor jeg fik lov til at trække i mit usynlige ”western-kostume” og tage på country bar og høre suveræn musik – det var virkelig balsam for sjælen. I Austin fik jeg også muligheden for at deltage i ”two step dancing”, som vi nok vil kalde ”country/cowboy dans”. Det var enormt sjovt at prøve og jeg følte mig virkelig i mit es. Jeg skal helt klart vende snuden mod sydstaterne på et tidspunkt igen. Jeg var også så heldig at opleve min uden tvivl yndlings country artist Willie Nelson performe i San Fransisco. Det var en helt speciel oplevelse at opleve den ellers raske 84 årige mand spille løs på sin hullede guitar og blæse alle omkuld med hans originale country stemme.

Dette år har været den vildeste rutsjebanetur. Jeg har udviklet mig så meget personligt, grundet de nedture jeg har haft med mine værtsfamilier. Dér lærte jeg at løfte mig selv op igen og prøve at få det bedste ud af mit ophold og fokusere på de mennesker, der gør noget godt for mig her. Da jeg var i Tampa, Florida tog jeg et weekendkursus omkring kulturelle sammenstød og amerikansk historie. Vi havde en lektion omkring dét at have hjemve i USA som au pair – hvor let det er bare at bure sig inde på sit værelse, kun at have lyst til at tale sit modersmål og generalisere alle amerikanere som værende nogle overfladiske snobber.

At flytte til et andet land alene og ikke kan tale sit modersmål får dig virkelig til at savne det ”vand” du kommer fra. Du kommer til at indse en masse gode værdier, dit hjemland har, som du aldrig har værdsat før.

Derfor sagde vores lektor på kurset en meget interessant og lærerig sætning: ”Be a fish on a bike”. Forestil dig en fisk, der er væk fra sit hav, som den voksede op i. Hop op på cyklen og udforsk alt hvad du kan i det fremmede hav. I stedet for at lukke dig helt inde i dig selv, når det kan være svært, og at du savner alt derhjemme, så hop op på din usynlige cykel og udforsk det ukendte. Vær åben over for den nye befolkning, vær dømmefri, vær ærlig og prøv nyt mad. Vær nysgerrig og vær endelig ikke bleg for at vise, at du er i tvivl om noget! Specielt amerikanere elsker at hjælpe udlændinge og turister.

Jeg rejser hjem om en måned og det er faktisk en smule skræmmende, fordi alle mine sædvanlige bekymringer ikke har eksisteret i mit liv her. Jeg har ikke været det mindste nervøs for at snakke med fremmede. Jeg har været åben og nysgerrig og det samme har de folk jeg har mødt på min vej været.

Jeg er dog mere end klar til at afslutte dette job. Det har været en lærerig oplevelse, men jeg må være ærlig at sige, at det ikke har været, som jeg forventede. Hvordan kunne jeg også vide det? Jeg havde jo ikke prøvet det før. Jeg er dog ovenud taknemmelig for, at jeg fik lov til at få den her oplevelse, fordi det har givet mig muligheden for at blive endnu mere selvstændig end jeg var før. Jeg har mødt nogle helt igennem fantastiske mennesker på min vej, som altid vil have en speciel plads i mit hjerte.

Jeg er ikke klar eller har lyst til at starte med at studere. Jeg har lyst til at rejse mere og bo i et helt tredje land igen. Jeg flytter derfor til Australien fra september af og ca. et år frem. Jeg skal primært arbejde der og lære den australske kultur at kende og møde lokalbefolkningen. Det er jeg vildt spændt på, og jeg glæder mig helt vildt.

NGHF har været en vigtig faktor for min selvudvikling. Jeg følte, at jeg udviklede mig mest i min gymnasietid. Jeg fandt min plads in den sociale gruppe. Jeg deltog i mange skoleaktiviteter, såsom musical produktionen og en teaterforestilling. Det var til tider stressende, men jeg følte faktisk, at mit sociale liv på tværs af studieretningerne bidrog med noget godt til mit faglige arbejde.

Dybt som det nu kan lyde, så fandt jeg værktøjerne til at være mig selv i socialt samvær med andre og jeg lærte, hvordan jeg bringer mest positivitet ind i mit liv.

Jeg vil takke dig mange gange for at læse med. Jeg vil helt klart anbefale, at tage til USA (eller et andet land) og arbejde som au pair. Mange af mine venner har haft et helt fantastisk bånd til deres værtsfamilier, men ind i mellem kan man jo være uheldig, men det har kun gjort mig stærkere, at det ikke har været en dans på roser altid. Derfor er det godt at rejse med en organisation, så de kan hjælpe dig, hvis det ikke fungerer. Oplevelsen kan slet ikke beskrives.

 

What are you waiting for? Be a fish on a bike!

Nørresundby Gymnasium logo