Niels, STX, 3.z: Tur til Australien og herefter medicinstudie (2011)

Niels

Da jeg startede på Nørresundby Gymnasium i år 2008 med linjen matematik-fysik-kemi var det uden viden om, at jeg skulle blive n del af en uddøende race, z’erne. Mig bekendt døde z-klassernes tradition med os, og det var nok også godt det samme, for et stripsjov udført af halv-motorisk-handicappede naturvidenskabelige elever var nok ikke så spændende at se på. Jeg er glad for, jeg selv fik smøget mig udenom i kraft af, at jeg havde et andet lille nummer at vise, da mine brave klassekammerater alligevel måtte om bag lærredet for at lade deres skygger tryllebinde og begejstre tilskuerne. Jeg selv fik mulighed for at synge en sang på mit højtelskede vendelbomål uden at det på nogen måde behøvede at være skønsang. Uforståeligt for mange, men forhåbentligt genkendeligt for endnu flere. Disse kunstneriske udfoldelser var der rig mulighed for at få afprøvet på gymnasiet. Jeg kan blot sidde tilbage med en ærgerlig følelse over, at jeg ikke kom i gang med det noget før. Der var jo bl.a. mulighed for at engagere sig i musicalen, men dette gjorde jeg ikke før 3.g. Gymnasietiden, en herlig tid med muligheden for at skabe venskaber for livet og gøre tossede ting, man vil kunne grine af årtier efter.

Men huen kom på. Jeg afsluttede med et 10-tal i mundtlig matematik. Den første og eneste eksamen i mundtlig matematik, jeg nogensinde har været oppe i. Fra knapt at kunne den lille tabel i 7. klasse til at gennemgå et bevis for bestemmelse af om et punkt befinder sig i en plan i rummet. Man får tærsket noget lærdom igennem på gymnasiet. Apropos 7. klasse… det har været der jeg fik idéen om, at jeg gerne ville være praktiserende læge ude på landet. Mine karakterer muliggjorde optagelsen på medicinstudiet i Århus. Men helt som først ønsket gik det ikke. Jeg fik brev om, at jeg var optaget på studiet, men med start i februar. Så står man der uden penge og uden noget at tage sig til. Vi havde herhjemmefra været så fremsynede at skaffe mig noget at bo i for det tilfælde, at jeg skulle være startet til september. Det medførte så, at jeg låste mig fast for 6 måneder på et værelse i Århus, og jeg måtte jo så pakke sammen derhjemme og forlade varmen og trygheden, som jeg havde nydt godt af i omkring 7000 dage.

Mit værelse i Århus var beliggende i en gammel villa. Skimmelsvampen trivedes i bedste velgående i kælderen og på badeværelset. Vinden passerede uhindret nedenom rudeglasset, gennem værelset og under min dør. I køleskabet opdagede jeg, at kød kan antage en ganske mørk kulør efter tilstrækkelig lang tid. Og revner i murværket vidnede om, at selve fløjen af huset, hvor mit værelse befandt sig, med kontinentalpladetektonisk hastighed drev bort fra det øvrige hus. Men hvad der nu engang var af mangler ved dette hus, dét opvejedes af dets øvrige beboeres venlighed. Det har uden tvivl været godt for mig ikke at bo alene dette første halve år uden for hjemmet. Der har altid været nogen at snakke med, og jeg vil varmt anbefale det trods vores uenighed om, hvor rent køkkenet burde være. For at have noget at leve af måtte jeg ud på arbejdsmarkedet. Dørene var desværre lukkede alle steder det første stykke tid, og jeg så mig nødsaget til at gå på kontanthjælp. Efter godt og vel 14 dage var jeg ved at blive tosset og fik langt om længe en aftale om en samtale på et plejehjem. Jeg blev ansat som afløser, og jeg har arbejdet der siden. Til dette job hører en ganske fortræffelig ordning om ”pædagogiske måltider”. Man må spise sammen med de gamle. Derved får jeg stadig god mad og vi hygger os sammen. Det er et virkelig dejligt arbejde, der med sine intime, pædagogiske og medicinske aspekter må anses at være ganske relevant for mit studie. Jeg har er nu fast ansat hver anden weekend, så jeg kan supplere min SU på denne måde.

Jeg er kommet hjem fra en rejse til Australien med min familie og har påbegyndt mit studie med faget medicinsk filosofi og videnskabsteori, som religionsundervisningens etik-snak har givet mig gode redskaber til at tackle. Jeg er flyttet over i en lejlighed, min far købte for nogle år siden, som min bror har boet i indtil vi tog af sted til Australien. Der skulle være ro til at studere og plads til at invitere bl.a. mine gode venner fra den forgangne tid på stedet der ledte til alt dette, Nørresundby Gymnasium.

Nørresundby Gymnasium logo