SRP 2020

Materiale og information om SRP 2020

Orientering om SRP 2020 (slides fra vicerektors orientering i festsalen)

Opgaver til STX-elever

Vejledning til fagvalg i Lectio

Tidsplan

Powerpoint fra udlevering af SRP: kommer 20. marts

Læreplan SRP, (maj 2017, gældende)

Vejledning SRP, (marts 2019, gældende)

Kære elever i 3g

 

I står i dette forår over for studieretningsprojektet (SRP). Køreplanen herfor vil også fremgå af jeres skema og månedsplanen i Lectio samt den lille pjece, som I får udleveret i forbindelse med  orienteringen i denne uge. Jeg gerne have, at I læser pjecen inden orienteringen, som foregår i  festsalen – den fremgår af jeres skema i Lectio. Orienteringen markerer startskuddet til den lange proces frem mod afleveringen af opgaven. I perioden herefter skal faglærerne afvikle orienteringer i deres fag. For de fag, der er afsluttet i 2.g eller 1g, vil der blive afholdt en workshop. Den fremgår også af jeres skema – se nederst i dette dokument.

 

Materiale om SRP vil også blive tilgængeligt på hjemmesiden: pjecen, tidsplan, orientering (powerpoint), link til læreplan og vejledning.

I det omfang det er relevant, lægger jeg også materiale til jer i Lectio.

 

Lidt om SRP

 

  • Studieretningsprojektet skrives som hovedregel i to fag, hvoraf mindst et fag er på A-niveau og mindst et fag er et studieretningsfag.
  • Studieretningsprojektet skrives inden for et område og en faglig problemstilling, der giver mulighed for fagligt samspil mellem to fag, du har eller har haft.
  • I nogle særlige tilfælde kan der skrives i kun et fag på A-niveau. Dvs. der kan skrives i dansk, historie eller et andet fag på A.niveau. Skrives der enkeltfagligt skal dette godkendes af din vejleder.

 

Lærerne i relevante fag giver en faglig orientering, således at du har et kvalificeret grundlag for valg af fag, du ønsker at gennemføre projektet i, og bliver gjort bekendt med særlige forhold for det/de enkelte fag.

Du skal som udgangspunkt kontakte din faglærer i det fag på A-niveau, hvori du tager dit udgangspunkt og dernæst faglæreren i det andet fag, som ønskes inddraget. Hvis du skriver i 2 fag kan studieretningsfaget på A-niveau også være et studieretningsfag, som er løftet til A-niveau som valgfag. Din vejleder kan godkende at du skriver i ét A-fag. Vejlederen skal sikre sig at de fastsatte mål, herunder målet om faglig fordybelse og brug af forskellige tilgange og metoder opfyldes.

 

Omfanget af opgaven kan variere, men følgende retningslinjer gælder: opgaven kan besvares på 15-20 sider egentlig tekst, heri ikke medregnet indholdsfortegnelse, noter, litteraturliste, figurer, tabeller, bilag mm., heller ikke selv om nogle af disse elementer indgår i teksten.

 

 

 

 

Vejledningsaktiviteter SRP

 

Du kontakter din faglærer(e) og vælger i samråd med denne/disse område for opgaven. I hele forløbet er det dig, der skal være den aktive i forhold til vejledningen. Du skal have kontaktet din(e) faglærer(e) senest inden du vælger fag i Lectio.

Normalt vil det være din(e) faglærer(e), der er vejleder(e), men det er rektor, der udpeger vejleder(e). Vejlederen medvirker i hele opgaveskrivningens forløb. I nogle tilfælde kan vi ikke benytte din faglærer, og må derfor udpege en anden. I andre tilfælde kan det være hensigtsmæssigt at lade én lærer vejlede i begge fag.

 

Er der flere vejledere, er det afgørende, at du og de involverede lærere er opmærksom på arbejdsfordeling i forhold til godkendelse af område, vejledningstid m.m.

Tidspunkt for drøftelse mellem vejleder(e) og dig aftales i god tid,- er der flere vejledere bør en del af vejledningen foregå fælles. Af hensyn til fokus for drøftelserne skal du løbende bruge din portfolio til f.eks. at udarbejde mindre skriftlige oplæg forud for de enkelte møder. Du skal også aflevere en endelig problemformulering via din portfolio. Det er med udgangspunkt i den, at vejlederne udarbejder den endelige opgaveformulering.

I opgaveperioden, som varer 10 skoledage, skal du være på skolen i tre af dagene. Her vil vejlederen/vejlederne være tilstede og i et vist omfang være kontaktbar og give vejledning i begrænset omfang. Vejledningen er tænkt som gode råd og vink til eleven, hvis denne f.eks. er gået i stå med opgaven, har behov for at justere og selvfølgelig for at forhindre ”katastrofer”. Vejledningen må således ikke omfatte en bedømmelse af dele af dine besvarelse,- lærerens rolle er stadig vejlederrollen.

 

Det er vigtigt at understrege, at elever der ikke møder forberedte op til møderne i realiteten ikke kan vejledes – og det skal du huske:

vær forberedt til vejledningen!

Elever har mødepligt til alle aftalte møder incl. de fastlagte vejledningsdage på skolen

 

Mandag den 3. februar kl. 13.55-16.00 afholdes der workshop i F20-F21. Workshoppen afholdes i afsluttede fag:

 

Samfundsfag Filosofi
Tysk Religion
Matematik Naturgeografi
Fysik Billedkunst
Kemi Mediefag
Biologi Psykologi
Engelsk Musik

Hvis du overvejer at inddrage ovenstående fag i studieretningsprojektet, skal du møde op til workshoppen.

Bemærk, at hvis du har valgt faget på et højere niveau som valgfag i 3.g, er det i valgfaget, der skal gives vejledning.

 

Niels Magnus

Vicerektor