Handlingsplan 2012-13

1 Indledning
1.1 Handlingsplanens tilblivelse
1.2 Om handlingsplanens dele
2 Forslaget
2.1 Faglighed
2.1.1 Udvikling af Studieretningspotentialet
2.1.2 Bedre Skriftlighed
2.2 Fællesskab
2.2.1 Anerkendende miljø
2.2.2 Sammenhængskraft
2.2.3 Globalisering
2.3 Klare Rammer
2.3.1 Klasserumskultur og klasserumsledelse
2.3.2 Inspiration og motivation
2.3.3 Smukkere og mere funktionel skole

1 Indledning
1.1 Handlingsplanens tilblivelse

Handlingsplanen for 2012-13 er blevet skrevet i en proces med særlig vægt på at indarbejde elevers og medarbejderes forslag og på at knytte handlingsplanen til både skolens målsætning og de værdier der blev vedtaget i løbet af skoleåret:
Faglighed og fællesskab i klare rammer
Med klare værdier, gode traditioner og mod på fremtiden arbejder vi for en rummelig skole, hvor alle i fællesskab bidrager til et:

• Fagligt miljø, hvor vi dygtiggør os.
• Anerkendende miljø, hvor vi respekterer hinanden.
• Inspirerende miljø, hvor vi udvikler os.

Arbejdet er begyndt ved rundbordssamtaler hvor de medarbejdere (Alice Nilsson, Anders Hovgesen, Birgitte Andersen, Lasse T. Jensen, Marie Juul Bjerre, Peter Myhlendorf og Tina M. Kristensen) der havde lyst,deltog, sammen med rektor; forslagene har løbende været drøftet i ledelsen. Undervejs er Pædagogisk Råd og Elevrådet blevet orienteret. Da gruppen var færdig med sit forslag, gik det videre til SU og Elevrådet inden det nu fremlægges til beslutning i Bestyrelsen.

1.2 Om handlingsplanens dele
Handlingsplanen styrer skolens væsentligste indsatser så de hjælper skolen til at nå uddannelsespolitiske og personalepolitiske mål på en måde der passer til skolens vision, mål og værdier.

Derfor skal læseren være opmærksom på at de enkelte emner skal forstås som dele af en samlet skolehelhed og -kultur.


2 Forslaget

Handlingsplanen for 2012-13 vælger væsentlige områder og ordner dem inden for de tre hovedpunkter Faglighed, Fællesskab og Klare Rammer.

2.1 Faglighed

2.1.1 Udvikling af Studieretningspotentialet
Dette projekt har skabt mere samarbejde mellem fagene på studieretningerne, og det har især tonet fællesfagene dansk, engelsk, historie, oldtidskundskab og religion sådan at deres indhold er blevet indrettet efter om studieretningen er overvejende humanistisk, samfundsfaglig eller naturvidenskabelig. Studie-planen i Lectio er blevet udviklet som værktøjet til koordination, overblik og vidensdeling.
Forsøget skal afsluttes i dette skoleår og evalueres, hvorefter dets gevinster skal spredes til de andre studieretninger.

2.1.2 Bedre Skriftlighed
I 2010-11 er disse forslag gennemført: Fælles beskrivelse af opgavetyper og rettestrategier. Fagsamarbejde om samme opgave. Mere individuel mundtlig vejledning til elever med særlige behov. Vurdering af lektieværkstedernes samspil med det øvrige skriftlige arbejde.
I 2011-12 har fokus været på implementeringen af tiltagene fra året før og en efterfølgende evaluering og justering. I 2011-12 har vi endvidere sat fokus på den skriftlighed som foregår som en del af undervisningstiden og sat fokus på at udvikle vores støtte til de skriftsprogssvage elever.
I 2012-13 vil vi lave et forsøg med læsekursus i alle 1.klasser, udbygge og justere vores støttende initiativer i samarbejde med læsevejlederne på skolen. Derudover vil vi udbygge fokus på at skabe gode rammer for vejledning af elever i forbindelse med afleveringer og store opgaver; her tænkes på brug af lektieværksted, særlig elevtidsressource, skrivekurser samt rammerne for vejledning i især de større skriftlige opgaver i både gymnasiet og hf.

2.2 Fællesskab

2.2.1 Anerkendende miljø
Arbejdet med at gøre skolen til en endnu bedre arbejdsplads skal fortsættes med udbredelsen af skolens værdier, som skal afsluttes med evaluering af værdiernes betydning i praksis.
Elever, medarbejdere og ledelse skal fortsat arbejde med anerkendelse.
Hvad er anerkendelse, og hvordan adskiller anerkendelse sig fra andre positive ytringer som f.eks. ros? Er det anerkendende at sige til en anden at jeg forstår dit synspunkt og dets betydning for dig, men jeg er ikke enig og synes skolen skal gøre noget andet? Hvornår og fra hvem kan den enkelte og grupper forvente anerkendelse? Målet er at skolen bliver et bedre sted for alle at arbejde.
Forslagene i sammenfatningen af de Faggruppeudviklingssamtaler som ledelsen har haft med alle faggrupper, skal forsøges gennemført i 2012-13.

2.2.2 Sammenhængskraft
Alle elever skal være med i skolens liv og fællesskab på tværs af baggrund og evner.
Flere elever kommer i gymnasiet og hf, og herved bliver eleverne mere forskellige; denne udvikling mærkes først på hf. Hvordan lærer aktive elever, stille elever, elever med dansk som 2. sprog, elever med få erfaringer osv. mest? Strategier skal udvikles, skoledagen indrettes, og lærerne kompetenceudvikles svarende til disse udfordringer.
Til dette udviklingsarbejde er der fokus på LP (Læringsmiljø og Pædagogisk analyse), projekt Uddannelsesløft, drenges trivsel i klasserne, mere praksisorienteret naturvidenskab og arbejde der er præget af gennemskuelighed, klare rammer og tydelige krav i et støttende læringsmiljø og som hjælp til elevernes selvstændige arbejde med lektier og afleveringer.
It er et værktøj der også kan bruges proaktivt i forhold til forskellige lærings- og elevtyper. Der skal således arbejdes på at implementere den fælles strategi for hele skolen til hvordan vi møder elevernes egen it-kultur og lærer eleverne en læringsorienteret brug af it.
Morgensamlingerne skal omlægges så flere deltager, og så de bidrager mere til skolekulturen.
Skolens informations kanaler skal være enklere, og det skal være nemmere at  finde informationer samtidig med at enhvers pligt til at være informeret også gøres klarere.
Personalet skal på en samlet studietur til Berlin i efteråret 2012.

2.2.3 Globalisering
Skolen er en del af den nære verden og den store verden. Der skal afholdes en temadag for 2. klasser arrangeret af engelsk og historie med et internationalt emne, en 1.g-klasse skal forberedes så den i 2013-14 kan blive undervist otte uger i USA, og skolen skal fortsætte sit samarbejde med Aalborg Kommune om samarbejde mellem kommunens sproglørere og vores sproglærere, især i faget tysk, og om at få franskundervisning tilbage i folkeskolen. To lærere skal besøge Shulin Weis skole i Tianjin for at aftale en klasseudveksling med kinesernes skole.

2.3 Klare Rammer
2.3.1 Klasserumskultur og klasserumsledelse
Flere typer elever går nu på gymnasiet og hf. Samtidig er der kommet flere og friere undervisningsformer, og den bærbare pc har fejret sit indtog i klasseværelset. Det stiller større krav til udviklingen af en god klasserumskultur der fremmer læring, og til klasserumsledelsen. Mindst et pædagogisk arrangement i 2012{13 skal tematisere klasserumsledelse, og lærere der ønsker at udvikle deres kompetence på området med kurser og supervision, skal have støtte dertil.

2.3.2 Inspiration og motivation
Vores elevtrivselsundersøgelser har vist at mere motiverende undervisning er det punkt hvor en forbedring vil have den største samlede effekt på elevernes trivsel. Derfor skal skolen arbejde med følgende:

  • Formulere en klar ansvarsfordeling mellem lærere og elever, jf. punktet klasserumsledelse i afsnit 2.3.1. Lærerne skal inspirere eleverne, men det er eleverne selv der individuelt og som gruppe har det afgørende ansvar for at være motiverede.
  • Klare mål og delmål giver eleverne succesoplevelser. Fortsat arbejde med taksonomi, herunder SOLO-taksonomi, skal bidrage til klarheden.
  • Variation i undervisning; det virker inspirerende på både elever og lærere.
  • Fagene skal inddrage mere praksis og anvendelsesorientering.
  • Udbredelse af CL (Cooperative Learning) og LP (Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse).

En moderniseret skolebygning, jf. afsnit 2.3.3, og inddragelsen af den store verden, jf. punktet Globalisering, jf. afsnit 2.2.3, skal bidrage til at inspirere eleverne.
På et af årets PR-møder skal der være et punkt hvor alle der har lyst, kort fortæller om deres praksis for at skabe klare rammer, mål, variation og anvendelsesorientering i undervisningen.
Innovation og Talentundervisning forberedes og gennemføres de kommende år som en del af det projekt med Region Nordjylland som NGHF leder og deltager i sammen med regionens andre gymnasier: Der uddannes innovationsvejledere der skal hjælpe kolleger med at undervise i innovation og innovativt, og der forberedes og gennemføres særlige forløb for de 10-15 % af eleverne som er særligt talentfulde.

2.3.3 Smukkere og mere funktionel skole
Aula, festsal og hf-garderobe skal ombygges så dette store areal kan bruges meget mere til studier og undervisning.

 

121_handlingsplan_201213_endelig

Nørresundby Gymnasium logo