Handlingsplan 2013-14

 

Med konkretisering af opgaver og ansvarlige

  1. september 2013

Indhold

1 Indledning 1

1.1 Om handlingsplanens dele

2 Forslaget

2.1 Faglighed

2.1.1 Bedre Skriftlighed

2.1.2 Klare rammer og støtte til elever

2.1.3 Kreative fag

2.1.4 Innovation

2.2 Fællesskab

2.2.1 Anerkendelse

2.2.2 Sammenhængskraft

2.2.3 Globalisering

2.3 Klare Rammer

2.3.1 OK 2013

2.3.2 Orden

2.3.3 Klasserumskultur og klasserumsledelse

2.3.4 Inspiration, ambition og motivation

2.3.5 Smukkere og mere funktionel skole

 

1 Indledning

1.1 Om handlingsplanens dele

Handlingsplanen styrer skolens væsentligste indsatser så de hjælper skolen til at nå uddannelsespolitiske og personalepolitiske mål på en måde der passer til skolens vision, mål og værdier.

Derfor skal læseren være opmærksom på at de enkelte emner skal forstås som dele af en samlet skolehelhed og -kultur.

 

2 Forslaget

Handlingsplanen for 2013-14 vælger væsentlige områder og ordner dem inden for de tre hovedpunkter Faglighed, Fællesskab og Klare Rammer.

 

2.1 Faglighed

2.1.1 Bedre Skriftlighed

I 2013-14 vil skolen tilbyde særlig undervisning til elever med et andet modersmål end dansk, og i 1. hf skal skolen arbejde med fleksibel brug af lærernes tid til vejledning, retning, processkrivning osv. når eleverne arbejder med skriftlige produkter.

  • Læsevejlederne finder dem, BST inddrager SLA i passende omfang.

 

Arbejdet med bedre større skriftlige opgaver (hf) og studieretningsprojekter (stx) fortsætter. Pædagogisk Udvalg (PÆD) og ledelsen vil i samarbejde finde konkrete tiltag der gør disse opgavers indhold og formelle form rigtigere, f.eks. ved at lade vejlederen se og påpege fejl i besvarelsen af studieretningsprojektet fra 2.g/historieopgaven fra 1.h.

  • Hf-forsøget med fleksibel og større skriftlighed bidrager.
  • PÆD tager et møde med brainstorm for at finde flere ideer.
  • Bente Steffensen sørger for en effektiv overdragelsesmekanisme for opgaverne fra 2.g/1.h.
  • Ved Fagudviklingssamtalerne (FUS) i dette skoleår er et fast punkt hvilke barrierer der er for elevernes muligheder for at præstere højere til eksamen, især skriftlig eksamen.

 

2.1.2 Klare rammer og støtte til elever

Arbejdet med LP (Læringsmiljø og Pædagogisk analyse) fortsættes ved at udvikle klare rammer og tydelige krav i et støttende læringsmiljø og som hjælp til elevernes selvstændige arbejde med lektier og afleveringer. Erfaringerne fra LP skal fortsat udbredes og deles på skolen.

  • Bente Steffensen sørger for at resultaterne formidles.

Hf-elever på matematik C skal have tilbud om særlig støtte, og karaktererne i naturvidenskab på hf skal fortsat følges.

  • Søren Hindsholm sørger for at der ansættes en særlig støttelærer så eleverne kan få to-lærerordning og mere individuel vejledning.

 

2.1.3 Kreative fag

De kreative fag skal styrkes ved at eleverne får flere muligheder for at vælge dem, og ved at musikfaget udvikler sine muligheder så vi efterhånden kan samle 28 ansøgere hvert år til musikstudieretningen.

  • Søren Hindsholm holder en udvidet FUS med musiklærerne hvor dette emne er tema.
  • Søren Hindsholm taler med musikeleverne om hvorfor de valgte musik, og hvad der ville få flere til at vælge musik på NGHF.

 

2.1.4 Innovation

Der skal i 2013-14 holdes en temadag om innovation i undervisningen, og elever i 2. og 3.g skal arbejde med innovative metoder i AT.

  • Mathilde Heiberg og de ny-uddannede innovatorer arrangerer halv pædagogisk dag som forberedelse, og alle elever i 2. og 3.g gennemfører et AT-forløb med innovative arbejdsmetoder.

 

2.2 Fællesskab

2.2.1 Anerkendelse

Elever, medarbejdere og ledelse skal arbejde mere konkret med anerkendelse dette skoleår ved at SU beder Arbejdsmiljøorganisationen (AMO) undersøge hvad hver enkelt af os opfatter som anerkendelse, hvordan vi kan anerkende andre, og hvordan vi gerne vil anerkendes af andre.

  • Alle på skolen skal ved en månedssamling diskutere og i en periode herefter have fokus på sproglig imødekommenhed og høflighed så eleverne med lærere og TAP-gruppen som inspirationskilde bliver dygtigere til at færdes og omgås hinanden i det offentlige rum.
  • Ledelsen stiller i SU et forslag om at AMO til et personalemøde sidst i 2013 kommer med et kort skriftligt oplæg med begrebsafklaring og et par eksempler på anerkendende adfærd og derpå lader personalet diskutere i mindre grupper hvad der er anerkendelse osv. Grupperne skriver referater som AMO arbejder videre med så AMO ud fra dem kan orientere SU og inspirere SU til videre arbejde med at udvikle den anerkende kultur på skolen, evt. så SU kan sammenfatte en kort politik med gode råd.

 

2.2.2 Sammenhængskraft

Alle elever skal være med i skolens liv og fællesskab på tværs af stx/hf, baggrund og evner. Derfor skal månedssamlingerne behandle emner som eleverne diskuterer, og rektor og vicerektor skal styrke kontakten til elevrådet ved at deltage i dets møder.

  • Der indføres Månedssamlinger med diskussion af aktuelle temaer for unge og om uddannelse.
  • Sangen ved Månedssamlingerne skal styrkes ved at dansk- og musiklærerne samarbejder om tekster og musik så eleverne kender og forstår sangene.

 

Flere elever kommer i gymnasiet og hf, og herved bliver eleverne mere forskellige; denne udvikling mærkes først på hf. Hvordan lærer aktive elever, stille elever, uddannelsesfremmede elever, elever med få erfaringer osv. mest? Strategier skal udvikles, skoledagen indrettes, og lærerne kompetenceudvikles svarende til disse udfordringer.

  • Bente Steffensen sørger for at der holdes en halv pædagogisk dag med Ph.D. Dorte Ågård, der har forsket i elevers adfærd i klasserummet og læreres mulighed for at lede i det.
  • Bente Steffensen prioriterer kompetenceudvikling inden for området.
  • Søren Hindsholm opfordrer lærere til at bruge de nye arbejdstidsregler efter selvstændig vurdering, f.eks. til at være flere lærere sammen om et hold eller en klasse når lærerne vurderer at det er formålstjenligt.

 

SU skal bede AMO undersøge hvordan kolleger støtter hinanden bedre, hvordan ledelsen bedre støtter medarbejdere, og hvordan medarbejdere støtter ledelsesarbejdet så skolen bliver bedre ledet.

  • Ledelsen foreslår i SU at AMO laver en Lectio-undersøgelse så der samles gode eksempler på hvor medarbejdere har fået støtte, og afdækkes situationer hvor støtten fra ledelse og kolleger ikke har været god nok.

 

2.2.3 Globalisering

Skolen er en del af den nære verden og den store verden. Der skal afholdes temadage med et internationalt emne, en 2.g-klasse skal i 2013-14 undervises otte uger i USA, og en ny skal forberedes.

  • Allan Andersen fortsætter projektet.
  • Bente Steffensen prøver at fastholde Aalborg Kommune og kobler arbejdet sammen med vores arbejde med gymnasierne i Hjørring og Brønderslev.

 

Globale og internationale emner skal fylde mere i fagenes undervisning der hvor læreplanerne giver mulighed for det.

  • Ved alle FUS i 2013{14 er punktet \Fagets muligheder for at inddrage globale og internationale emner i større omfang” et fast punkt pa dagsordenen, og en af faglærerne sammenfatter et kort idekatalog til sine kolleger i faggruppen.

 

Skolen skal fortsætte sit samarbejde med Aalborg Kommune om samarbejde mellem kommunens sproglærere og vores sproglærere, især i faget tysk, og om at få franskundervisning tilbage i folkeskolen.

  • Bente Steffensen prøver at fastholde Aalborg Kommune og kobler arbejdet sammen med vores arbejde med gymnasierne i Hjørring og Brønderslev.

 

Søren Hindsholm skal modtage besøg fra Shulin Weis skole i Tianjing for afslutte aftalen om en klasseudveksling med kinesernes skole så vi i foråret 2015 kan modtage en kinesisk klasse, og så en 2.g kan rejse til Kina.

  • Søren Hindsholm modtager sin kinesiske kollega i 2013 og underskriver venskabsaftale.
  • Søren Hindsholm og en gruppe lærere rejser til Kina i 2014 og forbereder besøget. Anders Hovgesen og Niels Magnus Christensen er tovholdere på projektet.

 

Sinathing-konceptet gennemgås med henblik på at foreslå ændringer så elev-støtten til projektet bliver større.

 

2.3 Klare Rammer

2.3.1 OK 2013

OK 2013 skal gennemføres i overensstemmelse med skolens værdier og så skolen bedre når sine mål. Gennemførelsen er en kulturforandring der kræver tid og dialog. Inden foråret 2014 skal ledelsen og lærerkollegiet have drøftet hvordan skolen for fremtiden fordeler arbejdsopgaver på en måde der opleves fair og gennemsigtig, og som udnytter frihederne i den nye overenskomst.

  • Ledelsen sørger for at SU nedsætter en dialoggruppe der drøfter emnet og stiller et forslag til SU.
  • SU drøfter emnet og laver en beskrivelse af hvordan opgaver for fremtiden fordeles.
  • Søren Hindsholm kan altid kontaktes af lærere om deres tid og opgaver, og inden udgangen af 2013 indbydes hver lærer til en samtale med SHI om hvordan tidsregistreringen m.m. går.

 

2.3.2 Orden

Der er for meget rod og snavs på skolen. En kampagne skal sætte fokus på at vi skal selv rydde op så vi kan være her, og gøre lokalerne klar så rengøringsfirmaet kan komme til at gøre rent.

  • Ledelsen tager emnet op i SU og i Elevrådet. Vores fælles ansvar skal slås fast og gøres tydeligt for alle. Ledelsen udarbejder en handlingsplan som straks iværksættes.

 

2.3.3 Klasserumskultur og klasserumsledelse

Flere typer elever går nu på gymnasiet og hf. Samtidig er der kommet flere og friere undervisningsformer, og den bærbare pc har fejret sit indtog i klasseværelset. Det stiller større krav til udviklingen af en god klasserumskultur der fremmer læring, og til klasserumsledelsen. Mindst et pædagogisk arrangement i 2013-14 skal tematisere klasserumsledelse, og lærere der ønsker at udvikle deres kompetence på området med kurser og supervision, skal have støtte dertil.

  • Tina Myrup sørger for at bogen med gode råd og vink for lærere (\Grønspættebogen”) er genstand for at oplæg i PR.

 

2.3.4 Inspiration, ambition og motivation

Vores elevtrivselsundersøgelser har flere gange vist at eleverne ønsker en mere motiverende undervisning, og at mere motiverende undervisning er det punkt hvor en forbedring vil have den største samlede effekt på elevernes trivsel. Derfor skal eleverne inddrages i undervisningens planlægning, gennemførelse og evaluering så de i højere grad tager medansvar for undervisningen, og derfor skal skolen arbejde med følgende:

  • Formulere en klar ansvarsfordeling mellem lærere og elever, jf. punktet klasserumsledelse i afsnit 2.3.3. Lærerne skal inspirere eleverne, men det er eleverne selv der individuelt og som gruppe har det afgørende ansvar for at være motiverede.

-PÆD giver forslag til hvordan en sådan ansvarsfordeling kan se ud.

– Tina Myrup sger for at der pa et PR-mde kommer et oplg om hvordan man evaluerer elever individuelt så de inspireres og tager ansvar.

  • Klare mål og delmål giver eleverne succesoplevelser. Fortsat arbejde med SOLO-taksonomi skal bidrage til klarheden.

-PÆD følger stadig om der er brug for mere viden og øvelse i SOLO-taksonomi.

  • Variation og ro i undervisning; variation virker inspirerende pa bade elever og lrere, og ertallet af eleverne kan ikke lide uro.

-Ledelsen understreger sin støtte til lærere der kommer ud i diskussioner med elever når de sikrer ro i timerne.

  • Fagene skal inddrage mere praksis og anvendelsesorientering.

-Allan Andersen følger området og formidler viden om det.

 

En moderniseret skolebygning, jf. afsnit 2.3.5, og inddragelsen af den store verden, jf. punktet Globalisering (afsnit 2.2.3), skal bidrage til at inspirere eleverne.

 

2.3.5 Smukkere og mere funktionel skole

Bygningen skal gøres lunere og bedre ventileret, og der skal indrettes lærerarbejdspladser til alle lærere i 2014-15. Administrationens ombygning skal være færdigprojekteret og klar til igangsættelse primo 2014.

  • SBO leder byggeprocessen.

 

Handlingsplan_2013-14

Nørresundby Gymnasium logo