Handlingsplan 2014–15

Handlingsplan 2014–15, ver. 2

Efter SU

17. september 2014

Indhold

1 Indledning
1.1 Om handlingsplanens dele1

2 Forslaget
2.1 Faglighed
2.1.1 Bedre Skriftlighed
2.1.2 Almen Studieforberedelse (AT)
2.1.3 Musik
2.2 Fællesskab
2.2.1 Supervision og vejledning
2.2.2 Vidensdeling
2.2.3 Globalisering
2.2.4 Handlekraftigere elever
2.3 Klare Rammer
2.3.1 Teamledelse
2.3.2 Lavere fravær, Nul snyd
2.3.3 OK 2013
2.3.4 Klasserumsledelse og klasserumskultur
2.3.5 Smukkere og mere funktionel skole

1 Indledning
1.1 Om handlingsplanens dele

Handlingsplanen styrer skolens væsentligste indsatser så de hjælper skolen til at nå uddannelsespolitiske og personalepolitiske mål på en måde der passer til skolens vision, mål og værdier.
Derfor skal læseren være opmærksom på at de enkelte emner skal forstås som dele af en samlet skolehelhed og -kultur.

2 Forslaget

Handlingsplanen for 2014–15 vælger væsentlige områder og ordner dem inden for de tre hovedpunkter Faglighed, Fællesskab og Klare Rammer. Punkterne supervision og udvikling af teamsamarbejde er de afgørende nye og store punkter i denne handlingsplan. De vil få stor opmærksomhed de næste år, og i det lys skal det ses at andre emner i planen er mindre ambitiøse end de kunne være.
2.1 Faglighed

2.1.1 Bedre Skriftlighed

I 2014–15 vil skolen tilbyde særlig undervisning og vejledning til elever i 1.g når de skal skrive deres afleveringer, og matematikgruppen vil som en del af deres supervisionsarbejde have et særligt fokus på at hæve karaktererne i Ma B. 1. hf skal fortsat have særlig støtte til matematik-undervisningen.
• Forslag om særlig undervisning og vejledning i 1.g er nu til høring i Pædagogisk Råd.
• Allan Andersen og Niels M. Christensen følger og støtter matematikgruppens arbejde med supervision i forbindelse med det skriftlige arbejde til Ma B.

2.1.2 Almen Studieforberedelse (AT)

Skolen har nu i snart 10 år arbejdet med AT. Vi er nået et godt stykke, men elever fortæller stadig om situationer hvor de selv er i tvivl om AT’s mål, indhold og bedømmelseskriterier, og om tilfælde hvor det er svært for dem at få klare svar fordi AT’s tværfaglige indhold stiller krav uden for lærernes fag. Derfor er tidspunktet nu kommet til at klargøre AT’s mål, indhold og bedømmelseskriterier i en lokal og praktisk kontekst, dvs. hvordan AT i praksis forstås, afvikles og bedømmes på NGHF.
• Under ledelse af Niels M. Christensen og Søren Hindsholm afdækker en gruppe lærere hvad elever fra 3.g er i tvivl om.
• Resultaterne af denne afdækning fremlægges ved et pædagogisk arrangement der som emne har at afklare AT-arbejdet.

2.1.3 Musik

Musikstudieretningen skal have flere elever.
• Musiklærerne og Søren Hindsholm holder et møde i efteråret med MU A-eleverne i 2. og 3.g om fælles arrangementer, indretning af musikrum og udstyr.
• Søren Borup fremskynder renoveringen af musiklokalerne.
• Musiklærerne og Allan Andersen sørger for at musikgruppen kan invitere folkeskoleelever ind til en musikdag for klassen på NGHF.
• Musiklærerne samler deres tilbud i en flyer og så de nemt kan læses på den nye hjemmeside.
• Inden skoleåret 2015–16 skal der foreligge en plan og et tilbud så nogle elever i skoleåret 2015–16 kan få tilbudt individuel undervisning i sang og musik.

2.2 Fællesskab

2.2.1 Supervision og vejledning

Uddannelsesforskning peger på at supervision og vejledning er en god måde at udvikle læreres og faggruppers undervisning på. Derfor starter skolen et supervisionsprojekt der skal løbe over flere år.
• PÆD, Bente Steffensen og Søren Hindsholm finder og skaffer teoretisk litteratur og sørger for kompetenceudvikling på området så supervisionen kan give størst muligt udbytte.
• Matematiklærerne har selv ønsket at begynde, og de starter derfor et pilotprojekt jf. ?. Erfaringerne fra det skal præge den større plan.
• Bente Steffensen finder lærere til et andet pilotprojekt, som skal være på tværs af fag.
• Ledelsen og matematiklærerne beskriver den første model, som drøftes i PÆD.
• Matematikgruppens supervisionsarbejde følges og evalueres for at indhente erfaringerne systematisk.

2.2.2 Vidensdeling

Fagsamarbejdet om undervisningen skal udvides markant ved at dele materialer.
• PÆD, Bente Steffensen og Søren Hindsholm finder nogle fag der vil afprøve at samle undervisningsbeskrivelser og faglige forløb for et bestemt niveau, f.eks. samfundsfag C, fysik C eller oldtidskundskab C. Samlingerne lægges i en materialebank.
• Fag der skal samle aktuelt stof, f.eks. samfundsfag, lader et par lærere gøre det på hele gruppens vegne.

2.2.3 Globalisering

De eksisterende initiativer fortsætter og udvikles.
• Bente Steffensen prøver at fastholde Aalborg Kommune på samarbejde om at fremme tysk og fransk i folkeskolen og kobler arbejdet sammen med vores arbejde med gymnasierne i Hjørring og Brønderslev.
• Allan Andersen sørger sammen med tysklærerne for at et særligt tyskforløb tilbydes elever fra folkeskolen 9. klasser.

2.2.4 Handlekraftigere elever

En del elever har en svær baggrund. Uanset hvordan vi prøver at hjælpe dem, skal de lære at tro på sig selv og selv at gøre noget for at mestre deres liv. Bente Steffensen beskriver et projekt til Region Nordjyllands uddannelsespulje hvor vores elever møder forbilleder, lærer teknikker til at mestre deres liv og har afklarende samtaler med studievejledere m.fl. herom.

2.3 Klare Rammer

2.3.1 Teamledelse

Nye muligheder og friheder giver mulighed for at flere beslutninger om undervisningens tilrettelæggelse og indhold lægges ud til lærerteam. Flere og mere forskellige elever taler også for team der tilrettelægger forløb for klasser der er mere tilpasset klassen og hver elev end tidligere. Dette er sammen med supervision hovedpunktet i denne handlingsplan.
• Ledelsen og arbejdsgruppen fra Scheelsmindemødet forbereder et medarbejderinternatet hvor en ny teamstruktur med større beføjelser og klarere identitet til team behandles. Spørgsmålene er bl.a.: Teamets opgaver? Teamets organisering? Teamets kompetencer? Klasseteam eller studieretningsteam eller? Hvem deltager? Hvor mange team kan en lærer være med i? Relationen til team hvor man ikke selv er medlem? Omfang og karakter af teamets kontakt til ledelsen?

2.3.2 Lavere fravær, Nul snyd

Nogle elevers fravær er for stort, både det fysiske og med afleveringer.
• Nye fraværsregler indføres fra begyndelsen af skoleåret, uden mulighed for tilladt fravær inden for bestemte procent-grænser og med hurtige konsekvenser for SU-penge.
• Studievejlederne og Bente Steffensen følger eleverne tæt og reagerer hurtigt.
• Ved forskellige aktioner, f.eks. månedssamlingen, ture rundt i klasser der udmærker sig positivt eller negativt, osv. prøver lærere, studievejledere og ledelse at skabe en positiv opmærksomhed om at komme og aflevere sin skriftlige opgaver til tiden.
• Søren Hindsholm tager en samtale med de nye klasser med en klar gennemgang af hvornår noget er snyd, og en orientering om at skolen har effektive redskaber til at opdage snyd, og om at snyd til eksamen har alvorlige konsekvenser — som vi desværre også har set i praksis de seneste år.

2.3.3 OK 2013

OK 2013 gennemførelse skal fortsætte på en både rolig og klar måde i dialog mellem lærere og ledelse.
• Dialoggruppen fortsætter.
• Forløbet i 2013–14 evalueres. Dialoggruppen og SU gennemgår evalueringsresultaterne og drøfter den videre proces.
• I 2014–15 systematiseres samtalerne lærer-ledelse, jf. SU-aftale herom, og samtalerne evalueres efter opgørelserne af tid per 31.12.2014.

2.3.4 Klasserumsledelse og klasserumskultur

Elevers selvvalgte adspredelse med mobiltelefoner, irrelevante programmer på pc’en og løs snak er et problem i undervisningen.
• Bente Steffensen sørger for at der holdes en halv pædagogisk dag med Ph.D. Dorte Ågård, der har forsket i elevers adfærd i klasserummet og læreres mulighed for at lede i det.
• En gruppe under PÆD laver sammen med Søren Hindsholm et oplæg til klasserums- og it-dannelse som skal gælde for eleverne og lærere; dette er et arbejde i forlængelse af it-kultur-gruppens arbejde i foråret 2012 med det formål at fastholde og udbytte normerne for dette arbejde. Oplægget skal være færdigt og sat i kraft fra januar 2015. En del af oplægget kan være en ændring af skolens studie- og ordensregler.
• Lærerne udveksler systematisk erfaringer om hvordan undervisningens tempo og engageringsgrad kan afholde elever fra selvvalgte adspredelser.

2.3.5 Smukkere og mere funktionel skole

Kantinen skal være renoveret i 2014.
• SBO leder byggeprocessen.
Hjemmesiden skal helt nytænkes og integreres med Facebook og smartphones/tablets.
• En gruppe af lærere samarbejder med firmaet under Niels M. Christensens ledelse.

Nørresundby Gymnasium logo