handlingsplan 2016-17

Handlingsplan 2016-17
Nørresundby Gymnasium og Hf
August 2016

Bestyrelsen forventes pa sommer- eller efterårsmødet i år at vedtage nye mål efter de diskussioner og forarbejder der har været i 2015-16. Derfor vil en del af Handlingsplanen for 2016-17 være at analysere, drøfte og fastlægge de strategiske indsatser som hører til de nye mål bestyrelsen vedtager.

  • En gymnasiereform træder i kraft til august 2017. Derfor er et andet element i denne handlingsplan at forberede den.
  • De fire andre områder i denne handlingsplan ligger i forlængelse af handlingsplanen fra 2015-16 fordi punkterne er langsigtede indsatser.
  • Supervision og studieretningsteam er to veje til at gøre lærernes faglighed bedre og fællesskabet om undervisningen større; supervision er individ-niveauet, studieretningsteam er det organisatoriske niveau. De er de indirekte bidrag skolens kerneopgave, elevernes læring.
  • Formativ evaluering og fokus på tiltrækning af elever og elevers trivsel er de direkte elevrettede handlinger der skal gøre elevernes udbytte af undervisningen og dermed deres læring bedre.
  • Emnerne elevtrivsel og elevtiltrækning udvikler indsatserne fra sidste skoleår bl.a. ved at få skabt en kultur omkring det nye studenterhus og ved at starte undervisningen i det tilbud skolen har uddelt til folke-, fri- og efterskoler, om bidrag til den understøttende undervisning.Det langsigtede mål er at skabe en skole med den højeste professionelle kapital, dvs. den samler human kapital (viden og erfaring erhvervet gennem uddannelse og træning), social kapital (tillid, retfærdighed og samarbejdsevne) og beslutningskapital (evnen til at træffe professionelle beslutninger på grundlag af erfaring, viden og skønsomhed) for at forbedre sin undervisning med udgangspunkt i hvad der giver eleverne den største og bedste læring.

Områderne i 2016-17 er altså påa overskriftsform:
1. Fastlæggelse af de næste års strategiske indsatser
2. Forberedelse af et nyt gymnasium og hf
3. Supervision og observation
4. Studieretningsteam
5. Formativ evaluering
6. Elevtiltrækning og -trivsel

1 De næste års strategiske indsatser
I 2015-16 har alle på skolen arbejdet med hvad der skal være skolens mål. Når de er fastsat, begynder et stort arbejde for alle på skolen med at udtænke, beskrive og forberede de strategiske indsatser som hjælper os til at nå målene. Fordi det er en fælles opgave for alle at nå målene, skal alle også selv være med til at finde vejen frem til dem, altså de strategiske indsatser. En del af dem skal være en fortsættelse af arbejdet med at effektivisere undervisning og drift så vi kan klare de bebudede
besparelser ved at arbejde klogere og anderledes.
Dette skal ske ved både store arrangementer for alle eller mange elever og medarbejdere og ved arbejde i mindre grupper.
De strategiske indsatser skrives ind i de nye handlingsplaner for 2017-18 ff.

2 Gymnasiereform
Folketinget har vedtaget en gymnasiereform som skal træde i kraft fra august 2017.

2.1 Strategiske indsatser
2.1.1 Udbud af studieretninger og fagpakker parat primo nov.
Studieretninger og fagpakker sammensættes ud fra skolens mål og værdier. Forslaget til studieretninger og fagpakker hører i Pædagogisk Råd inden det behandles i bestyrelsen.

2.1.2 Færdig plan for reformens gennemførelse inden maj 2017
Ledelsen foreslår SU at nedsætte en gruppe (`Procesgruppen’) med medlemmer fra SU, Pædagogisk Råds formand, Pædagogisk Udvalgs formand, en repræsentant for Studieretningsteamlederne, en skemalægger,
en til to andre lærerrepræsentanter, valgt af Pædagogisk Råd, og vicerektor og rektor. Den forbereder forslag til studieretninger på stx og fagpakker på hf, grundforløbet på stx og den øvrige forberedelse og organisering så skolen hurtigt kan nå målene med den nye reform:

Danmark har brug for almendannede, selvstændige og ansvarlige unge, der er klar til at møde tilværelsen og til at deltage aktivt i et samfund med frihed og folkestyre. I de gymnasiale uddannelser må en styrket almendannelse nødvendigvis bygge på et solidt fundament af viden og kundskaber. En styrket
almendannelse indebærer derfor en styrkelse af fagene og det faglige indhold.

Dertil kommer styrkede kompetencer hos de unge, herunder viden om såvel digitale emner som omverdenen og evne til refleksion over egen fremtid, hvad end det er studie, karriere eller livet i bred forstand.
Forligsteksten s. 1.

3 Supervision og observation
I 2014 indledte skolen et samarbejde med prof. Helle Alrø, AAU, om kollegial supervision og observation. Det er et projekt der i løbet af nogle år skal lade alle lærere bruge supervision og observation.
Målene med supervision og observation er:

  • at lade lærere undersøge deres egen praksis og erfaringer som udgangspunktet for videre udvikling
  • at gøre lærerne mere opmærksomme lærere i klasserummet
  • at hjælpe lærere til at undervise bedre.

 

3.1 Strategiske indsatser

3.1.1 Hver lærer skal deltage
Man skal hvert år bruge mindst en af disse muligheder: supervision (med deltagelse af en af de uddannede supervisorer), konsultation eller observation af undervisning.

3.1.2 Udbytte fast punkt på MUS
Det gøres til et fast punkt til MUS at man taler om hvilken model man har brugt, hvorfor og hvad man har fået ud af det – samt hvad man kunne gøre i denne sammenhæng inden næste MUS.

3.1.3 Statistik fra MUS om deltagelsesformer
For at følge Supervisionens udvikling samler ledelsen resultatet fra MUS i en statistik der viser hvilke former for deltagelse lærerne vælger.

3.1.4 Ledelsesobservation
Muligheden for ledelsesobservation i forbindelse med MUS understreges.

3.1.5 En gruppe skriver notat om fremtiden
Der nedsættes en studiegruppe hvor man kan finde sammen med andre der har lyst til at bruge tid på at reflektere over læring og undervisning. Ved et opstartsmøde i en 5.-6.lektion laver en gruppe af supervisorerne (BAN og MBJ) en kort intro om mulighederne og ideen bag studiekredsen. Herefter bedes de tilmeldte tilkendegive, om de gerne vil indgå i en gruppe eller vil lave et parløb med en supervisor. Disse enkeltpersoner/grupper bedes derefter konkretisere deres mål og forventninger – samt tidsrammen for det fremtidige arbejde.

4 Studieretningsteam
Studieretningsteam skal give et organisatorisk grundlag for studieretningstoning og erfaringsopsamling (inkl. kvalitetsarbejde), være et rum for kollegial inspiration og gensidig anerkendelse og hjælpe til at arbejde bedre for eleverne og mere effektivt ved at vi gør ting enklere ud fra erfaringer og sammen i stedet for enkeltvis at arbejde hurtigere og mere.
Målene med studieretningsteam er:

  • at opbygge human kapital ved at satse på social kapital
  • at opbygge beslutningskapital
  • at hjælpe ledelsen til at lede bedre.

4.1 Strategiske indsatser

4.1.1 Alle team gennemfører forløb med pluss
I løbet af 2016-17 har alle studieretningsteams gennemført et formaliseret kursus med firmaet pluss i at arbejde i team.

4.1.2 Hvert team skal nå disse punkter
I løbet af skoleåret skal alle studieretningsteam have arbejdet med disse emner:

  • Elevernes studiekompetence øges ved at klasserne i studieretningen får et læringsfællesskab mellem de forskellige klassetrin (1., 2. og 3.g), jf. denne handlingsplans punkt om elevtrivsel.
  • Beskrivelse og udvikling af de flerfaglige læringsaktiviteter i studieretningen (“Studieretningstræet”) så det bliver færdigt og giver overblik.
  • Supervision i studieretning, jf. denne handlingsplans punkt om supervision, så supervision bliver en del af studieretningsarbejdet.
  • Formativ evaluering i studieretningen, jf. denne handlingsplans punkt om formativ evaluering, så alle klasser i studieretningen også får formativ evaluering.

4.1.3 Lederne skal have evalueret inden juni 2017
Studieretningslederne har inden juni evalueret arbejdet med deres emner, inkl. en beskrivelse af målopfyldelsen, og de har skrevet et forslag til næste års indsatser, evt. nye emner, som kan drøftes med deres team.

5 Formativ Evaluering
Summativ evaluering ser tilbage på et forløb eller en præstation og afslutter den med en vurdering, typisk en karakter som ved årskarakterer eller eksamen. Formativ evaluering er midt i et forløb så den på baggrund af noget der er præsteret, ser fremad og former eleven så han/hun kan lære mere og præstere bedre i fremtiden.
Der er voksende evidens for at mere formativ evaluering og mindre summativ evaluering gør eleverne mere dygtige. Derfor starter vi en udvikling så vi undersøger hvor formativ evaluering kan øges, udvikles og erstatte summativ evaluering. Målet er at ændre elevernes opfattelse af læring og af sig selv som elever så de forstår læring som en proces de selv er med i, og som er vigtig i sig selv, modsat den opfattelse at man går i gymnasiet og hf for med lidt held at få en god eksamen. Dette arbejde
er en fortsættelse og udvikling af skolens arbejde med skriftligt arbejde på skolen sammen med lærere i stedet for som hjemmearbejde.
Målet med formativ evaluering er:

  • at øge elevernes læring ved at give læreren kendskab til hvordan hver elev arbejder og lærer så læreren får bedre mulighed for at tilrettelægge undervisning ud fra eleverne.

5.1 Strategiske indsatser
Denne indsats er som det fremgår ovenfor, lagt ind i studieretningsarbejdet.

6 Elevtiltrækning og -trivsel
Skolen, især eleverne, har skabt en bedre kultur hvor elever bidrager mere til og deltagere mere i sociale arrangementer. Elevtiltrækningen er også blevet bedre.
Målene med elevtiltrækning og elevtrivsel er:

  • at styrke et miljø på skolen som fremmer elevernes læring
  • at mindske frafaldet
  • at sikre skolen et søgetal der mindst svarer til kapaciteten (224 stx- og 84 hf-ansøgere).

6.1 Strategiske indsatser
6.1.1 Der skal gennemføres mindst 15 forløb
Gennemførelse af de undervisningstilbud til folkeskoleelever hér eller på deres egen skole som blev beskrevet og runddelt sidste skoleår.

6.1.2 Ledelsen evaluerer og justerer tilbuddet maj 2017
Justering af undervisningstilbuddet på grundlag af erfaringerne fra 2016-2017’s første del.

6.1.3 Ledelsen fremlægger rapport om brugen af Studievej 12
Skabelse en kultur om studenterhuset (Studievej 12) så det bliver en del af elevernes kultur.

6.1.4 Flerårsplan for elevindsatser inden juni 2017
I samarbejde med elevrådet skal der laves flerårsplaner for indsatser og arrangementer med et aktuelt fokus og en særlig interesse for elever.

6.1.5 Elevrådet og mentor fremlægger forslag i løbet af 2016
Elevrådets formænd og mentor Christina Kronborg afdækker ensomhedsproblemer blandt elever og kommer med forslag til at hjælpe ensomme elever.

6.1.6 Hf-forløb for sårbare unge begynder august 2017
Forberedelse sammen med Aalborg Kommune af særlig hf-klasse for sårbare unge så undervisningen kan begynde til august 2017.

6.1.7 Fortsat udvikling af festlig elev kultur
Endnu mere underholdning og mere levende underholdning ved fester, fredagscaféer og i skoledagen (vandkamp-eftermiddag, time break-fest, suit-up-dag med præmier, limbodans osv.).

6.1.8 Alle 1. klasser får fagligt arrangement
Fælles tur eller fagligt arrangement for 1. klasser.

Nørresundby Gymnasium logo