Handlingsplan 2017-18

Handlingsplan 2017–18

Nørresundby Gymnasium og Hf

Vedtaget på bestyrelsesmødet d. 8.6.2017

 

 

 

Indhold

1                         Gennemførelse af stx- og hf-reformerne        

2                         Evaluering                              

2.1                     Den generelle evalueringsplan

2.2                     Formativ evaluering

 

3                         Organisering og ledelse af undervisning og læring i lek- tionerne             

4                         Elev- og studiemiljø      

5                         Bilag     

5.1                      Bekendtgørelsen om Studieplanen

5.2                      Bekendtgørelsen om evaluering

5.3                      Bekendtgørelsen om kvalitetsystem

 

En del af handlingsplanen sidste skoleår (2016–17) var at finde de næste års strategiske indsatser ud fra skolens nye mål, som blev vedtaget på bestyrelsesmødet d. 9. juni 2016.

Arbejdet med at fastlægge de nye indsatser blev naturligvis præget af at vi skal begynde undervisningen efter en ny lov for ungdomsuddannelserne med reformer af stx og hf.

Processen har igen været inspireret af Professionel Kapital-konceptet, som skolen har arbejdet meget med:

 

Det langsigtede mål er at skabe en skole med den højeste pro- fessionelle kapital, dvs. den samler human kapital (viden og erfaring erhvervet gennem uddannelse og træning), social ka- pital (tillid, retfærdighed og samarbejdsevne)  og beslutningskapital (evnen til at træffe professionelle beslutninger på grundlag af erfaring, viden og skønsomhed)  for at forbedre sin undervisning med udgangspunkt i hvad der giver eleverne den største  og bedste læring.

 

For det andet har processen i år været inspireret af nogle forskeres og praktikeres forslag om at mål og strategier skal udvikles nedefra, altså med udgangspunkt i elevers og medarbejderes behov og ideer, og være fleksible så de hurtigt kan tilpasses en omverden der indimellem forandrer sig hurtigere end vi er vant til.1

Med udgangspunkt i medarbejderudviklingssamtaler, møder i Pædagogisk Råd og TAP-gruppen og med elevrådets formandskab, har med- arbejdere og ledelse i SU peget på disse fire områder:

 

  1. Gennemførelse af stx- og hf-reformerne.

 

  1. Evaluering (bredt, det vil sige formativ, summativ, undervisning, skole)

 

  1. Organisering og ledelse af undervisning og læring i lektionerne (her- til hører undervisningsdifferentiering og den rigtige brug af it)

 

  1. Elev- og studiemiljø

 

Siden har Fællesudvalget (elever, lærere, TAP og ledelse) og forskel- lige grupper af lærere udvidet og præciseret punkterne.

Ledelsen takker for alle bidragene!

 

 

1                         Gennemførelse af stx- og hf-reformerne

 

Danmark har brug for almendannede, selvstændige og ansvarlige unge, der er klar til at møde tilværelsen og til at deltage aktivt i et samfund med frihed og folkestyre. I de gymnasiale uddannelser må en styrket almendannelse nødvendigvis bygge på et solidt fundament af viden og kundskaber. En styrket almendannelse indebærer derfor en styrkelse af fagene og det faglige indhold.

Dertil kommer styrkede kompetencer hos de unge, herunder viden om såvel digitale emner som omverdenen og evne til refleksion over egen fremtid,  hvad end det er  studie, karriere eller livet  i bred forstand.

Forligsteksten s. 1.

 

Vi skal naturligvis gennemføre de nye reformer som vi plejer, dvs. så vi opfylder kravene og følger reglerne. Vi vælger samtidig at have særligt fokus på disse tre områder:

 

  • Den nye studieplan der skal øge samspillet mellem fagene på studieretningen. Ledelsen indleder en afklaring med Pædagogisk Råd og Udvalg og Studieretningsteamene om hvordan de opgaver skal fordeles som er omtalt i Bekendtgørelsens §§ 24 og 25, se bilaget i afsnit 5.1, så der foreligger en klar opgavefordeling i løbet af efterårssemestret 2017. [AHO-NCH]

 

1 Se f.eks. Lars Bo Kaspersen og Jan Nørgaard, Ledelseskrise i konkurrencestaten. SU, studieretningslederne og ledelsen havde d. 22. marts besøg af Preben Buchholt, der holdt et oplæg om emnet.

 

  • Karrierelæring hvor eleverne bliver bevidste om hvilke uddannelser deres valg leder frem til, og hvordan deres fag i skolen er grund- laget for videregående uddannelse og job. Inden vinterferien vil de to lærere der sammen med Studievalg Nord har arbejdet med karrierelæring, og repræsentanter for hf-gruppen sammen med ledelsen fremlægge en kort sammenfatning af råd og forslag til karrie- relæring. [AHO-BST]

 

  • Elevtrivsel i grundforløbet (GF) og ved overgangen til studieretningsklasserne i november så 1. klasserne hurtigt får et godt elev- og studiemiljø (hænger sammen med afsnit 4). Når grundforløbet 2017 er evalueret, vil Reformgruppen gennemgå resultaterne og fremlæg- ge en revideret plan for GF til 2018. [SHI]

 

2    Evaluering

Pædagogisk Udvalg vil have evaluering som et særligt fokuspunkt i sit arbejde i 2017–18, og skolen fortsætter derfor det arbejde der blev begyndt i 2016–17 med at udvikle og forbedre evalueringskulturen.

2.1    Den generelle evalueringsplan

UVM vil udvikle et nationalt system til elevtrivsel, og vores eget system til evaluering af undervisningsmiljøet på hvert hold fungerer, så disse to emner tager vi ikke op endnu.

I 2017–18 skal skolen udvikle et nyt system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering, jf. Gymnasielovens  § 71, se bekendtgørelsen   herom i afsnit 5.3. Dette arbejde forberedes i efterårssemestret og gøres færdigt når UVM har afholdt sin konference om kvalitetsudvikling og dataanvendelse i serien Skoleudvikling  i Praksis i foråret 2018 så der foreligger en ny plan til kvalitetsudvikling og resultatvurdering på bestyrelsesmødet juni 2018. [AA-SHI]

 

2.2    Formativ evaluering

Fokus i 2017–18 er på formativ evaluering og bedre evaluering af pro- jekter og indsatser, specielt indførelsen af reformerne, så vi sætter egne mål for og udvikler kvaliteten i vores uddannelser og opnår resultater i uddannelserne i overensstemmelse med de nationale uddannelses- og institutionspolitiske mål.

Skolen har søgt om at deltage i UVM’s forsøg med karakterfri klasser. Ansøgningen drejer sig om to klasser i 1.g som ikke skal have karakterer undtagen i fag der slutter efter 1.g. Til gengæld skal de evalueres mere formativt.

Disse to klasser følger vi, og deres forløb skal danne grundlag for en beslutning om skoleåret 2018–19: Skal vi fastholde to standpunkt- skarakterer og en afsluttende årskarakter på stx, eller skal vi — som bekendtgørelsen tillader — kun give én  standpunktskarakter og en af sluttende årskarakter.

 

Formativ evaluering, som understreget i den nye bekendtgørelse,  se afsnit 5.2 forudsætter en fælles læringsbevidsthed,  dvs. et fælles sprog.

I 1. klasserne organiseres formativ evaluering således: I hver 1. klasse arbejder tre lærere med

  • Elevernes læringsstrategier.
  • Udvikling af elevers mindset så de tænker åbent og udviklende om deres egne muligheder.
  • Formativ evaluering af eleverne.
  • Supervision med fokus på hvordan lærerne giver formativt feedback.

 

Et af målene er at elevernes og lærernes fokus flyttes fra præstationer til den proces hvor man lærer.

Eleverne skal i læringslektioner  have en indføring i læringsteori og didaktik så de får et sprog fælles med lærerne om deres læring og lærings- strategier til den formative evaluering.

Skolens fælles sprog om læring og til formativ evaluering skal udvikles blandt lærerne, f.eks. på et seminar med en vekselvirkning mellem fagspecifikke overvejelser og tværfaglig didaktik.

Inden skoleåret 2017–18 afsluttes, evalueres arbejdet med formativ evaluering i 1. klasserne, og de justerede planer bruges i en kaskademodel så der anvendes egnede former for formativ evaluering i både 1. og 2. klasser i skoleåret 2018–19. [AHO-BST]

 

3                         Organisering og ledelse af undervisning og læring i lektionerne

Læringstilvækst forudsætter trivsel, god undervisning og læring i lektionerne. Derfor skal både elever og lærere i den daglige undervisning være specielt opmærksomme på disse punkter.

  • God relation mellem lærere og elever.
  • Variation i undervisningen med afbalancerede sekvenser.
  • Øget elevopmærksomhed på sekvenser med lærerformidling af stoffet.
  • Lejlighedsvis undervisningsdifferentiering.
  • Bevidst og relevant brug af it så it ikke tager elevernes opmærksomhed fra det fælles der sker i klasserummet.

 

Nogle af disse forudsætninger  kan styrkes ved kompetenceudvikling og gensidig inspiration, andre af dem kræver fælles aftaler og regler. 12 lære- re tilbydes at deltage i et særlige udviklingsforløb ledet af Ph.D. Dorte Ågård, AAU, sammen med lærere fra Brønderslev Gymnasium og HF. [AHO]

 

Der skal arbejdes med den side af digital dannelse som drejer sig om at både elever og lærere er bevidste om kun at bruge pc’er til at lære med. [NCH]

Nogle elever har for få basale færdigheder i at organisere og bruge dokumenter, og de vil kunne udvikle bedre teknikker til at arbejde bedre med tekster hvis alle tekster tillod søgninger; det kræver bl.a. at nogle pdf-filer skal forberedes specielt. [AAN]

Det kunne også være forsøg med mere eller mindre stram brug af it så en tændt pc hos hver elev f.eks. i sekvenser kan erstattes af notetagning med blyant, lytning, diskussionsdeltagelse, evt. suppleret med at ´en elev tager fælles noter. [AHO-NCH]

De fem emner under dette punkt vil indgå i de læreres supervision af hinandens undervisning som ikke deltager i 1. klassernes lærergrupper af 3 personer, jf. afsnit 2.

Supervision, der som nævnt fortsætter, er nu lagt i studieretningsteamenes regi og vil fortsat indgå i næste MUS så medarbejderen fortæller om sine erfaringer med supervision eller inviterer sin leder med ind i en lektion. [AHO]

 

4                         Elev- og studiemiljø

Dette punkt har i handlingsplanen to hovedområder: Sundhed og elevfæl- lesskab.

Sundhed

  • Aalborg Kommune har de sidste to år lavet en stor under- søgelse af vores elevers sundhed, og den fortsætter næste år. For at bruge disse resultater systematisk nedsætter skolen en gruppe med repræsentanter for studievejledere, sundheds- plejersken, psykologen og to fra ledelsen. Denne gruppe gennemgår sammen med Aalborg Kommunes sagkyndige resultaterne og lægger en plan for indsatser der kan gøre elevernes miljø og liv sundere. [SHI]
  • Skolen betaler kantinen for hver morgen fra ca. 7:30 til 8:15 at tilbyde gratis müesli og cornflakes med mælk. Varme drikke og brød skal man selv betale for. [SHI]
  • Elevrådet og ledelsen laver sammen først i skoleåret en kampagne for at holde toiletter rene og pæne. [NCH-SHI]

Elevfællesskab

  • Det tætte samarbejde mellem lærere, TAP, elever og ledelse i bl.a. Fællesudvalget fortsætter, og ledelsen, især driftslederen og vicerektor og rektor fortsætter samarbejdet og støtter Symposion og Fredagscaféudvalget. [NCH-SHI]
  • Alle elever skal arbejde med den side af digital dannelse der handler om at bruge digitale sociale medier med gensidig respekt over for hinanden. Fællesudvalget fastlægger en strategi herfor inden efterårsferien som ledelsen sørger for bliver gennemført. [NCH-SHI]
  • Ledelsen undersøger mulighederne for at lave et fælles arrangement for 1. klasserne i 2018–19, f.eks. hytteture eller en tur for alle til et sted som Faarup Sommerland. [AAN]
  • Elevernes og Sinathing-gruppen prøver at udvikle indsamlingen så den kan få flere deltagere og skaffe flere penge. F.eks. også med en særlig Sinathing-fredagscaf´e. [BST]

 

5    Bilag

5.1    Bekendtgørelsen om Studieplanen

  • 24. Med henblik på fagligt samspil i undervisningen mellem fag og forløb m.v. efter lovens  § 30 organiserer institutionen arbejdet med at sikre samspillet i hold af lærere (lærerteam).  Institutionen fastlægger et lærerteams opgaver med hensyn til planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisningen.
  • 25. Institutionen fastlægger efter drøftelse med det eller de relevante lærerteam en overordnet, kortfattet og overskuelig plan (studieplan) pr. klasse for progressionen i samspillet i undervisningen mellem fag og forløb m.v. for at sikre sammenhæng og kontinuitet i uddannelsen.

Stk. 2. I studieplanen fastlægger institutionen endvidere ansvarsfor- delingen mellem klassens lærere og kravene til sammenhæng mellem enkeltfaglige og flerfaglige undervisningsforløb.

Stk. 3. Studieplanen omfatter alle klassens fag og forløb m.v. og de- res samspil for derigennem at sikre progression og variation i brugen af forskellige arbejdsformer.

Stk. 4. Institutionen fastlægger indholdet af studieplanen, så der er tydelige mål for elevernes tilegnelse af viden, kundskaber og kompetencer i både det enkelte fag og i flerfaglige forløb.

Stk. 5. Institutionen orienterer løbende eleverne om studieplanen og den øvrige planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen.

Stk. 6. Institutionen justerer studieplanen løbende og formidler den på skolens hjemmeside i overensstemmelse med bestemmelserne i lov om gennemsigtighed  og åbenhed i uddannelserne m.v.

 

5.2    Bekendtgørelsen om evaluering

 

  • 19. Institutionen fastlægger inden for rammerne af institutionens kvalitetssystem, jf. kapitel 10, en strategi for dens interne, regelmæssige evaluering af undervisningen og elevernes faglige standpunkt og udvikling. Institutionen offentliggør sin strategi på sin hjemmeside.

Stk. 2. Institutionen omsætter under drøftelse med lærere og elever sin strategi efter stk. 1, således at følgende indgår i institutionens tilrettelæggelse og brug af evalueringerne:

1) Eleverne er løbende og på varierende måder inddraget i evalueringen af undervisningen og af dem selv.

2) Evalueringerne af eleverne giver dem viden om deres faglige standpunkt og om, hvordan de fremadrettet kan forbedre sig gennem arbejdet med mål for egen udvikling. Evalueringerne inddrager tillige elevernes ud- vikling fra grundskoleelev til gymnasieelev og mod at blive studerende. Evalueringerne belyser desuden, hvordan eleverne kan udvikle deres evne til at reflektere over egne læreprocesser og læreprocesser  i samarbejde med andre.

3) Institutionen vejleder med udgangspunkt i den interne evaluering og med inddragelse af elevens studievalgsportfolio, jf. § 5, eleven om valg af studieretning, valgfag og videregående uddannelse.

4) Institutionens leder og andre relevante ledere anvender resultaterne af de gennemførte evalueringer i institutionens arbejde med at forbedre elevernes faglige udbytte af undervisningen og deres trivsel, jf. kapitel 10.

  • 20. Den interne evaluering efter lovens § 28, stk. 3, omfatter blandt andet særskilt evaluering af alle større projekter, som eleven deltager i udarbejdelsen af.

Stk. 2. Den interne evaluering omfatter ligeledes elevens skriftlige arbejde, herunder jævnlige tilbagemeldinger om elevens standpunkt ved skriftligt arbejde og en uddybet evaluering af opgavebesvarelsernes styr ker og svagheder.

 

5.3    Bekendtgørelsen om kvalitetsystem

 

  • 59. Institutionen anvender sit system efter lovens § 71 til kvalitetsudvikling og resultatvurdering med henblik på, at institutionen sætter egne mål for og udvikler kvaliteten i sine gymnasiale uddannelser og enkeltfag og opnår resultater i uddannelserne og enkeltfagene i overensstemmelse med de nationale uddannelses- og institutionspolitiske mål, jf. § 1, stk. 4, i lov om institutioner for almen gymnasiale uddannelser og almen vok- senuddannelse og §  1, stk. 3, i lov om institutioner  for erhvervsrettet uddannelse.

Stk. 2. Institutionen anvender samme kvalitetssystem for alle de gymnasiale uddannelser og enkeltfag, som den udbyder.

  • 60. Kvalitetssystemet skal indeholde en procedure for en årlig selv- evaluering og den løbende kvalitetsudvikling og resultatvurdering.

Stk. 2. Institutionens kvalitetssystem skal fastlægge en procedure for inddragelse af elever/kursister og lærere og skal omfatte selvevaluering, kvalitetsudvikling og resultatvurdering i forhold til elevernes/kursisternes faglige niveau, trivsel samt overgang til videregående uddannelse.

  • 61. Institutionen beslutter, hvordan dens evalueringsstrategi, jf. §

19, og evaluering af særlige faglige og pædagogiske indsatsområder indgår i skolens kvalitetssystem.

  • 62. På grundlag af selvevalueringen udarbejder institutionen årligt en skriftlig opfølgningsplan.

Stk. 2. Institutionens opfølgningsplan skal indeholde oplysninger om ændringsbehov, løsningsforslag og operationelle kvalitetsmål.  Det skal tillige fremgå af opfølgningsplanen, hvilke handlinger institutionen iværksætter som led i opfølgningen samt en plan for, hvordan handlingerne iværksættes og evalueres.

 

Stk. 3. Institutionens bestyrelse drøfter på et møde den gennemførte selvevaluering og lederens forslag til opfølgningsplan. Institutionen offentliggør efterfølgende selvevalueringen og opfølgningsplanen på institutionens hjemmeside.

Stk. 4. De seneste tre års opfølgningsplaner skal være tilgængelige på institutionens hjemmeside.  § 63. Som led i institutionens selvevaluering gennemfører institutionen årligt en måling af elevernes trivsel.

Stk. 2. Institutionen gennemfører trivselsmålingen ved at anvende et spørgeskema, som den får eleverne til at udfylde og besvare. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fastsætter indholdet af skemaet og gør det tilgængeligt på ministeriets hjemmeside senest samtidig med oplysningen efter stk. 3 om den fastsatte målingsperiode.

Stk. 3. Institutionen gennemfører målingen inden for en periode, som Styrelsen for Undervisning  og Kvalitet årligt fastsætter for alle institutio- ner, som udbyder gymnasiale uddannelser. Styrelsen giver institutionen oplysning om den fastsatte periode og offentliggør den på  ministeriets hjemmeside.

Stk. 4. Institutionerne overfører  senest en uge efter, at målingen er gennemført,  elevernes besvarelser til Styrelsen for It og Læring gennem styrelsens web-service. Styrelsen kan alene anvende oplysningerne fra elevernes besvarelser i statistisk eller videnskabeligt øjemed.

Stk. 5. Institutionen offentliggør resultaterne af målingen på sin hjemmeside uden oplysninger, som kan henføres til enkeltindivider.

 

Nørresundby Gymnasium logo