Formativ evaluering, karaktergivning og fagkommentarer

Kasper Holm, webredaktør • 02-07-2019

Generelt:

  • Fra efterårsferien og frem mod jul afholdes evalueringssamtaler med alle elever i alle fag (hf). Dog skal kreafag/idræt i 1HF samt kultfag i 2HF have fagkommentar i efteråret, da de slutter til jul.
  • Fra efterårsferien og frem mod jul afholdes evalueringssamtaler med alle elever i alle A- og B-fag (STX). Dette gælder dog ikke 1g, da grundforløbet slutter i november.
  • De kan planlægges i læringslektioner eller den enkelte lærer kan selv placere dem, hvor det passer inden for den givne periode.
  • Til februar lige efter vinterferien gives der standpunktskarakterer med en ledsagende fremadrettet kommentar (stx) og fagkommentarer (hf)
  • Til maj gives der årskarakterer og en ledsagende fremadrettet kommentar i fortsætterfag (stx) og fagkommentarer i fortsætterfag (hf)

 

Fagkommentar for HF

Hf-elever på normale vilkår. De skal have en fagkommentar lige efter vinterferien, som skal begynde med en af disse fire muligheder:

  • Ikke bestået
  • Under middel
  • Middel
  • Over middel

I karakterfeltet skal du enten skrive en karakter eller lave en gennemstregning –. Hvis der af en eller anden grund ikke er noget bedømmelsesgrundlag, skal der skrives ‘Ikke bestået” i kommentaren, gerne ledsaget af en bemærkning om hvorfor. Årskommentar gives kun til fortsætterhold.

 

Karakterer for STX-elever på normale vilkår

De skal ikke have karakterer i efteråret. De skal i stedet have formativ evaluering i perioden mellem efterårsferien og jul – se mere herom længere nede i dokumentet.

De skal have karakter i alle fag i begyndelsen af 2. semester og ved skoleårets afslutning. Hvis der af en eller anden grund ikke foreligger en præstation, gives der karakteren -3.

Stx-elever på særlige vilkår (det er elever som har ret og pligt til at følge undervisningen, men som skal op i alle fag der afsluttes næste sommertermin, og som de ikke har valgt på et højere niveau).

De skal have karakterer som for elever på normale vilkår, men ved skoleårets afslutning skal de ikke have karakterer i fag der afsluttes. De fag der afsluttes, skal bare have karakterfeltet gennemstreget.

Selvstuderende HF og STX – Dvs. elever som ikke følger undervisningen

De skal aldrig have hverken vidnesbyrd eller karakter. Karakterfeltet gennemstreges med –.  Sådanne elever skal til eksamen i alle fag der afsluttes og som de aktivt tilmelder sig. Da eleverne ikke går på skolen gælder evt. tilkendegivelser om faget på et højere niveau ikke.

Karaktergivning ved manglende aflevering – forsømmelser

Hvis en elev ikke har afleveret alle sine afleveringer, skal man gøre som nedenfor anført jf. vejledningen til gymnasiebekendtgørelsen, se nederst, og i forbindelse med terminskarakterer i året løb anvender vi den således:

Læreren vurderer først om de foreliggende afleveringer giver grundlag for at bedømme elevens standpunkt (Er man meget i tvivl herom, er man som altid velkommen til at kontakte rektor). Er svaret ja, gives der en karakter. Ved fastsættelsen af denne karakter vil det naturligvis indgå i vurderingen, at eleven ikke har demonstreret den samme målopfyldelse som de elever der har afleveret alt. Er svaret nej, skal man ikke give en karakter, og man anfører i bemærkningsfeltet: “Ingen bedømmelse pga. manglende afleveringer” Samtidig skal BST have besked herom, så sagen kører videre i forsømmelsessystemet.

I nogle fag vil det være muligt at lave en prøve som afgør karakteren. Kontakt NCH herom.

Fra vejledningen:

“De standpunktskarakterer, der gives ved skoleårets afslutning, indgår i den beregning af elevens karaktergennemsnit, der – hvis det er under 02 – giver skolen mulighed for at nægte eleven oprykning til næste klassetrin, jf. bekendtgørelse om studie- og ordensregler i de gymnasiale uddannelser. Det er derfor vigtigt, at skolen gennem udformningen af sine lokale studie- og ordensregler i videst muligt omfang sikrer, at der er grundlag for at give karakteren, fx ved at have særskilte afleveringsregler for opgaver, der har afgørende betydning for bedømmelse af den enkelte elevs standpunkt ved skoleårets afslutning. Ved sygdom eller ved forhold, der kan sidestilles hermed, kan der være behov for, at skolen tilbyder den eller de pågældende elever ny prøve eller sikrer et alternativt bedømmelsesgrundlag. Hvis der, når alt andet har været forsøgt, alligevel ikke kan gives en standpunktskarakter i et fag, kan skolen beregne det omtalte gennemsnit ved at dele summen af de karakterer, der foreligger, med antallet af karakterer, der skulle have været givet.”

 

Formativ evaluering

I skolens kvalitetsplan anbefales en balance mellem det summative og det formative så den formative evaluering fylder mest i det daglige arbejde, både mundtligt og skriftligt. Det er blevet vedtaget i PR, at vi fremover udstrækker de sidste års erfaringer fra 1g med kun én standpunktskarakter før årskarakteren til også at gælde for A- og B-fag i 2g og 3g.

Fælles for HF og STX er en opprioritering af den løbende formative evaluering af den enkelte elev og dennes arbejde med mål for egen udvikling og redskaber til at nå dem. I det følgende beskrives det nærmere, hvordan dette arbejde tilrettelægges, men først et bud på en definition: Formativ feedback er når der af læreren indsamles viden om elevens progression imens der undervises og eleven gives en forståelse for hvordan de umiddelbart klarer sig og hvordan de fremadrettet skal arbejde for at blive dygtigere. Som på et skattekort skal de vide hvor de står, hvor skatten ligger og anvises en vej derhen.

I udgangspunktet er formativ evaluering noget der foregår løbende, underforstået mere eller mindre hele tiden. Metoderne kan svinge fra simple håndtegn på et spørgsmål til klassen til centralt planlagte evalueringssamtaler med hele klassen i alle fortsætterfag i løbet af en dag (bilag 1 indeholder eksempler på de mange metoder). Det forventes ikke at formativ evaluering bruges dagligt i alle lektioner, men at det er noget vi alle indarbejder i vores tilrettelæggelse af undervisningen og samarbejder om at blive bedre til; i faggrupper, i klasseteam, i studieretningerne og i skolens pædagogiske fora. Det er via samarbejdet og den kontinuerlige italesættelse der udvikles det fælles sprog vi kan møde eleverne med. At have et fælles sprog betyder ikke at vi skal gøre det samme. Vores fag er forskellige og kræver afpassede teknikker og metoder. Det betyder heller ikke at vi skal anvende den formative evaluering lige ofte. Nogle vil gå forrest og andre vil gøre det tilstrækkelige og sammen vil vi gøre hinanden bedre på baggrund af hver sine erfaringer.

 

Metoder og teknikker – eksempler

Helt overordnet er der fire typer:

1: databaserede beslutningsprocesser (tests)

2: strategibaserede (klasserumsteknikker, f.eks. rød-gul-grøn)

3: sociokognitive (fagligt evaluerende LES, indblik i elevens tanker i faget)

4: sociokulturelle (som 3, men med mere fokus på elevens baggrund)

Nedenfor er eksempler på metoder og teknikker som ikke er rangordnet efter ovenstående.

  • Fagligt evaluerende lærer-elev samtaler: stille spørgsmål man ikke selv kender svaret på til en elev mens klassen observerer
  • Udvikling af kriterier og mål i fællesskab – hvad er den gode tekst, analyse, diskussion? Gør peer to peer feedback nemmere når eleverne har været med til at udvikle kriterier
  • Socrative
  • Modulopdel evaluering (Borupgård): modulopdelt undervisning i et fag med fire delprøver af forskellig art, hvor de tre første er af formativ karakter
  • Åbne interaktionsmønstre: fra den autoritative diskurs og jagten på det rigtige svar til den dialogiske diskurs med nysgerrig undersøgelse af elevens svar
  • Alle-elever-svarer-systemer
  • Rød-gul-grøn vurderinger
  • Tjek ud
  • Hellere simpelt, mundtligt og med det samme end komplekst, skriftligt og længe efter
  • To stjerner og et ønske
  • Par på tid
  • Partnere
  • Feedbackstigen (David Perkins): tydeliggør, værdsæt, anvis hvor der kan forbedres, giv forslag til forbedringer
  • Quiz og byt med differentiering i fire felter
  • 3-2-1 opsummering: 3 ting jeg har lært, 2 ting jeg vil gå hjem og anvende, 1 ting jeg vil lære mere om
  • peergrade.io
  • Tekstfeedbackspillet, Aarhus Universitet
  • Matematik: to afleveringer i træk med forskellige opgaver men samme type opgaver, anden gang rettes kun dem som eleven fik at vide skulle have særlig opmærksomhed efter første aflevering
  • Geografi: the learning pit bruges som afsæt til elevernes arbejde med figurer som er helt centrale, naturligt med modstand, men den bliver mindre hvis man er vedholdende
  • Kemi: mange begreber skal læres, her er quizlet.com godt som øverum hvor læreren ikke følger med, men eleverne kan træne
  • Dansk: sætte specifikke målsætninger, teksttrekanten fra Viborg
  • I sprogfag: læreren går en tur med de elever, som normalt ikke siger meget på klassen. Under gåturen samtaler lærer og elev om et emne, som passer til elevens niveau (én elev ad gangen). Herved får læreren både indblik i elevens niveau, eleven får en succesoplevelse med at kunne føre en samtale på målsproget, og læreren har mulighed for at give eleven nogle fremadrettede fokuspunkter. Eleven nedskriver efterfølgende fokuspunkterne og sender dem til læreren.
  • Anvendelse af video til at evaluere en øvelse i idræt. Bagefter kan eleven rette sig selv, en makker kan rette, eller videoen kan sendes til læreren.
  • Anvendelse af podcast i sprogfag. Podcasten sendes til læreren, som giver eleven fremadrettet feedback på det mundtlige sprog.
  • Tommelfinger-feedback: viser i hvor høj grad eleverne har forstået det gennemgåede stof eller en besked.
  • Tydelig præsentation af læringsmålene. Læreren tydeliggør, hvad eleverne skulle kunne efter et forløb. Læringsmålene for de enkelte forløb kan gemmes i elevernes fagmapper på google drev, og eleverne har herved mulighed for at vende tilbage til dem undervejs og efter forløbet.
  • Mundtlig aflevering med formativ respons. Klare anvisninger til afleveringen og skema med fokuspunkter + ris/ros
  • Gåture med elever rundt på skolen. Faglige samtaler med stærke elever, mindre faglige samtaler med knapt så stærke elever. Måske kun med de elever, man har brug for at høre. Slut af med at give eleverne fokuspunkter, som de skal arbejde videre med.
  • Akvarieøvelser/faglige samtaler med enkeltelever eller små grupper foran resten af klassen.
  • Opdeling med elever. Undervisning kan også være i samtaleform i cirkler, hvor man er i øjenhøjde med eleverne og fokus er på mundtligheden, samtale og processen i analysen/tekstlæsningen og ikke altid så meget på noter og resultater.

Juli 2019

NCH/AHO

Nørresundby Gymnasium logo