Problemformulering – grundlag for fælles forståelse

Kasper Holm, webredaktør • 28-06-2017

Til lærerne: Problemformulering – grundlag for fælles forståelse

Følgende er en formulering af en fælles forståelse af begrebet problemformulering på Nørresundby Gymnasium og Hf: En problemformulering1er en skitsering af et problem, der skal løses. Denne kan formuleres enten som en undren, et paradoks eller som en hypotese, og den har ofte karakter af et spørgsmål (”Hvordan kan det være.., når nu…”). Problemformuleringen skal formuleres så bredt, at den dækker de fag, der indgår i det pågældende forløb. Det bør præciseres, hvad det væsentlige ved problemformuleringen er.

Problemformuleringen er en indsnævring og præcisering af en bredere problemstilling, der angiver en problematik inden for et emne eller tema. En sådan er med til at lede projektskriveren hen til den mere specifikke problemformulering. Problemstillingen opridses i en indledning forud for problemformuleringen. På baggrund af problemformuleringen formes en række underspørgsmål (typisk tre). Disse formuleres med stigende taksonomi. Disse underspørgsmål skal sikre, at det problem, der skitseres i problemformuleringen besvares, og at dette sker med stigende sværhedsgrad gennem besvarelsen.

Der kan formuleres underhypoteser eller delproblemer2 i forbindelse med problemformuleringen for at få bedre styr på, hvad svarene på denne kunne være. Disse kan formuleres for fagene eller gå på tværs af fagene.

Ovenstående er udtryk for en relativ bred opfattelse af problemformulering. Når vi har valgt en sådan, hænger det sammen med, at begrebet problemformulering skal kunne rumme fagenes og hovedområdernes forskellighed. Da det erfaringsmæssigt er en svær øvelse at få mange fag til at spille sammen, anbefales det, at problemformuleringen (fx i AT) højst involverer 2-3 fag.

Baggrunden for udarbejdelsen af et fælles grundlag for forståelse af begrebet problemformulering

Baggrunden for udarbejdelsen af et fælles grundlag med hensyn til begrebet problemformulering er reformens intentioner om mere samspil mellem fagene og øget brug af projektarbejde i almindelighed. Specifikt er baggrunden, at der stilles krav om fagligt samspil mellem hovedområderne i AT på stx samt kravet om et tæt fagligt samarbejde med udgangspunkt i projektarbejde mellem religion, historie og samfundsfag i kultur- og samfundsfagsgruppen på hf.

Nogle vanskeligheder og muligheder ved at ensliggøre problemformuleringer

Der er flere vanskeligheder, men også positive muligheder ved at udforme problemformuleringen som ovenfor. 

Vanskelighederne ligger hovedsageligt i følgende:

Intentionerne i vejledningerne er forskellige, og AT- vejledningen fraråder ligefrem ensliggørelse, fordi der er tale om, at forskellige fag og hovedområder med forskellige traditioner skal arbejde sammen.3 Vejledningen for kultur- og samfundsfagsgruppe anbefaler derimod – antagelig på grund af, at samarbejdet her er mellem relativt få og mere nærtliggende fag – en noget snævrere problemformulering. Det hedder her, at problemformuleringen her kan være udtryk for en undren eller et paradoks.4

Vanskelighederne bliver ikke mindre af, at begrebet problemstilling5 har en anden betydning i AT end normalt.6 Begrebet problemstilling bliver således i AT-vejledningen brugt synonymt med hypoteser, delproblemer og underspørgsmål, mens vi opfatter disse som fire særskilte begreber med hver sin betydning.7 Problemstilling opridser almindeligvis nogle hovedspørgsmål inden for et emne og må således forstås som et begreb, der er bredere end problemformulering, og ikke som her et snævrere.

Hypoteser opfattes af os som formodninger, der angiver, hvad svaret kunne være. Delproblemer er opdeling af problemformuleringen i flere mere specifikke problemer. Underspørgsmål er endeligt spørgsmål, der hjælper opgaveskriveren med at sikre, at de problemer eller påstande, der ligger gemt i problemformuleringen nu også besvares i projektet på et stadigt stigende niveau. De rummer på den måde også en slags plan for besvarelsen.

Endelig er det er problem, at problemstilling i kultur- og samfundsfagsgruppe er synonymt med problemformulering.

Det er væsentligt hen ad vejen at gøre eleverne opmærksomme på ovennævnte problemer, da de ellers vil skulle begynde med at aflære på de videregående uddannelser.

 Der ligger også nogle positive muligheder i at lave en fælles definition af problemformulering, og det er derfor, at vi foreslår en sådan ovenfor.

 Det er erfaringsmæssigt vanskeligt for elever at udforme problemformulering. En ensliggørelse af krav til problemformulering kan bidrage til at gøre en i forvejen vanskelig øvelse lettere. Eleverne – især i 1. klasserne – bliver ofte forvirrede og frustrerede, hvis lærerne forstår noget forskelligt ved problemformulering og derfor stiller forskellige krav til hertil. Det kan dog hen ad i gymnasieforløbet være hensigtsmæssig at bevidstgøre eleverne om, at der findes flere forskellige måder at lave problemformuleringer på.

 

1  Den skitserede fælles forståelse af begrebet problemformulering er udtryk for en præcisering og uddybning i forhold til Birgit Abild Andersen m.fl. (2003): At lære. Samfundslitteratur. Den ovennævnte definition af problemformulering tager således også kravene i de nye læreplaner i AT og i kultur- og samfundsfagsgruppe i betragtning.

 2  I kultur- og samfundsfagsgruppe bruges her betegnelsen hypoteser, og i AT anvendes betegnelsen underproblemstillinger. Se her henholdsvis Kultur- og samfundsfagsgruppe – Hf – Undervisningsvejledning. August 2006 s. 25  og Almen studieforberedelse – stx – Undervisningsvejledning. August 2006 s. 29. Se i øvrigt herom nedenfor i afsnittet ”Nogle vanskeligheder og muligheder ved at ensliggøre problemformuleringer”.

 3  De enkelte fag og hovedområder kan have forskellige praksis i udformning af en problemformulering. Denne forskellighed er der ingen grund til at ensrette, da det er en del af elevens studiekompetence at være bevidste om forskelligheden i fagenes og hovedområdernes traditioner. Problemformuleringen kan udformes på forskellig vis, og behøver ikke være skrevet som deciderede spørgsmål, men en god problemformulering vil oftest kunne omdannes til spørgsmål. Den kan bestå 1) af en eller flere sammenhængende spørgsmål, 2) af sammenhængende fænomener eller udsagn, eleven ønsker at redegøre for/beskrive, klassificere, analysere og fortolke, diskutere, integrere, vurdere, 3) af en påstand, eleven vil argumentere for.” Almen studieforberedelse op. cit. s.29

 4  Et overordnet spørgsmål/en problemstilling, der kan være udtryk for en undren – eller et paradoks.” Kultur- og samfundsfagsgruppe op.cit. s. 25

 5  I Birgit Abild Andersen m.fl. (2003): At lære op.cit. anvendes begrebet problemstilling slet ikke, men som synonymt hermed bruges her betegnelsen problemfelt

 6  Se her fx Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen (2005): Den gode opgave. Samfundslitteratur s. 126-127

 7  ”For at kunne besvare sin problemformulering stiller eleven en række underspørgsmål. De benævnes i læreplanen problemstillinger” Almen studieforberedelse op.cit. s.30

Nørresundby Gymnasium logo