Problemformulering – grundlag for fælles forståelse

Følgende er en formulering af en fælles forståelse af begrebet problemformulering på Nørresundby Gymnasium og Hf: En problemformulering er en skitsering af et problem, der skal løses. Denne kan formuleres enten som en undren, et paradoks eller som en hypotese, og den har ofte karakter af et spørgsmål (”Hvordan kan det være.., når nu…”). Problemformuleringen skal formuleres så bredt, at den dækker de fag, der indgår i det pågældende forløb. Det bør præciseres, hvad det væsentlige ved problemformuleringen er.

Problemformuleringen er en indsnævring og præcisering af en bredere problemstilling, der angiver en problematik inden for et emne eller tema. En sådan er med til at lede projektskriveren hen til den mere specifikke problemformulering. Problemstillingen opridses i en indledning forud for problemformuleringen. På baggrund af problemformuleringen formes en række underspørgsmål (typisk tre). Disse formuleres med stigende taksonomi. Disse underspørgsmål skal sikre, at det problem, der skitseres i problemformuleringen besvares, og at dette sker med stigende sværhedsgrad gennem besvarelsen.

Ovenstående er udtryk for en relativ bred opfattelse af problemformulering. Når vi har valgt en sådan, hænger det sammen med, at begrebet problemformulering skal kunne rumme fagenes og hovedområdernes forskellighed.