Sekvensering

Kasper Holm, webredaktør • 30-05-2017

Idekatalog til sekvensering af undervisningen

 

Pædagogisk udvalg vil gerne opfordre til, at flere kolleger deler deres gode erfaringer med sekvensering af undervisningen. Alle nedenstående eksempler er afprøvet i undervisningen og har DU et bidrag, bedes du sende det til BST, som vil lægge dit bidrag i dette dokument.

 1. Pararbejde om billedanalyse (varighed 3-5 min.)

Brug af historiske billeder som kilder, giver alle mulighed for at sige noget. Alle kan sige noget fagligt efter at have set på et billede.

2. Tegn og fortæl med screencast-o-matic (10 min.)

Præsentation af eksempelvis en tabel eller en figur (samfundsfag). Eleverne ”taler ind over” tabellen og optager det. Vises på projekter.

3. FLISTI – Test af paratviden (2-3 min.)

Hvornår fik kvinderne stemmeret?

1849

1901

1915

Indtastes i flisti.com, hvorefter eleverne bare skal indtaste tallet efter / for at få adgang til spørgsmålet. Kræver ingen logon.

Kort afbræk i lektionen, mens eleverne alligevel sidder ved skærmen.

JJE

1. (Hjerne)tandhjulsopstart (3 eksempler på dette):

3 minutters hurtigskrivning om den læste lektie. I par taler man om disse og spørger uddybende, hvis der er noget man ikke forstår. (ca. 6-7 min) eller

2 sammen, tilfældig udvælgelse af en ekspert og en interviewer, der spørges til nøglebegreber/teoretikerne/forsøgene/paradokserne/andet i lektien (5-7 min), eller

De spørgsmål man har noteret til lektien bytter man med makker, som besvarer disse.

2. Karruselspørgsmål (Insp. CL)

På er A3 papir er gjort plads til at skrive 8-10 spørgsmål lodret, og ved siden af er plads til ditto svar. Papirerne uddeles i klassen. Hver elev skriver et spørgsmål til lektien/temaet/forløbet/andet og sender det videre. Ny elev skriver nyt spørgsmål og sender videre, osv., indtil man modtager et papir, hvor alle pladser til spørgsmål er udfyldt. Denne elev besvarer alle spørgsmål.

I øvelsen kan indlægges refleksion over taksonomi, hvad gode spørgsmål er (eleverne markerer de gode spørgsmål og det diskuteres i plenum hvad gode spørgsmål er (og ikke er), mm.) (30 min)

3. Begrebsstafet, brainstormstafet før AT/SRP/andet.

I lokalet, på gangen, i andegården, i kantinen ophænges kæmpe post it’s, så tilpas langt fra hinanden at andre hold kan se hvor meget der står, men ikke hvad der står. Klassen inddeles i hold, der gives en tid (f.eks. 10 min). Holdene har en tusch og skiftes til at løbe ned til “posten” og skrive et begreb/ide på. Løber tilbage til holdet der sammen har fundet på et ord/ide mere osv. Stopper når tiden er gået. Holdene går til ny planche og kommenterer på det skrevne. Materialet som udformes ved stafetten kan behandles på forskellige måder afhængig af formål, mm.

4. Diskussionscafé

En påstand/dilemma/andet skrives på tavlen. I lokalet markeres fire områder med hhv. ENIG, UENIG, OVERVEJENDE ENIG, OVERVEJENDE UENIG. Eleverne går til området, hvor de synes at høre til. I grupperne bliver de enige om argumenterne for deres holdninger. En sekretær, talsmand, eller andre roller kan uddelegeres i gruppen og diskussionen kan begynde. Læreren fungerer som ordstyrer. (15-20 min, afhængig af diskussionens flow)

LNO

Blind makker: Øvelsen er mest egnet til sprogundervisning.

Lav par og bed den ene vende ryggen til tavlen og finde papir og blyant frem.

Vis nu et billede for den der kan se tavlen/skærmen og bed vedkommende beskrive billedet så den ’blinde makker’ kan tegne det.

Billedet kan være et break eller noget som man skal bruge i forhold til det forløb man er i gang med, så man efterfølgende arbejder videre med det.

Walk and Talk:

Bed eleverne diskutere løsningen på et problem eller resumere en lektie, mens de går en runde på skolen. Udpeg et antal par som enten skal skrive på tavlen eller fortælle mundtligt, hvad de talte om. Men gør det først, når alle er samlet i klassen, så muligheden for at skulle på er der under øvelsen.

Vores gruppes bidrag:

Alle elever har lavet en lektie – skrevet et lille brev til en modtager, lavet en tale, fundet nogle gode citater, defineret nogle begreber…

Sæt nu eleverne sammen 4 og 4 og bed dem læse deres eget bidrag op for hinanden. De skal så vælge, hvilket bidrag de vil vise i plenum. Man kan vælge at give tid til en redigering, inden det valgte sendes til læreren.

Herefter vises hver gruppes indlæg på skærmen. Gruppen skal læse deres bidrag op og forklare, hvorfor de har valgt netop dette bidrag. Klassen vurderer sammen, hvorfor dette er godt og påpeger evt. mangler.

Når alle bidrag er vist, bedes klassen formulere kravene til den gode version af lektien.

BST

Paneldebat

Eksempel fra naturgeografi: ”Hvordan kan/bør ilande hjælpe ulande med at løse deres problemer med hungersnød?”

Der uddeles af læreren forskellige personer/roller til paneldebatten, så der deltager personer/roller med forskellige syn på løsningsstrategien.

Gruppearbejde, hvor hver gruppe har hver sin rolle og laver et oplæg på to minutter og finder argumenter til paneldebatten. Bruger litteratur fra undervisning og Internet.

Paneldebat på klassen, hvor ét medlem fra hver gruppe deltager og præsenterer sit to minutters oplæg/deltager i debatten.

Der vælges en ordstyrer blandt eleverne. Resten af eleverne stiller udfordrende spørgsmål til deltagerne i paneldebatten.

LOS

Udeøvelser:

1) walk and talk – pararbejde: arbejdsspørgsmål til lektie udleveres og diskuteres af eleverne i rask trav rundt om skolen, og alle forventes at kunne byde ind med svar efter diskussion og luft til hjernen.

2) CL-dobbeltcirkeløvelser på parkeringsplads/sportsplads – kan laves selv i snevejr ;-)

SGR

Matrixgrupper: Klassen inddeles i grupper som får hver sin afgrænsede opgave indenfor dagens lektie/tema, som de hver især arbejder med. Opsamlingen foregår ved et tværgruppearbejde, hvor en repræsentant fra hver gruppe mødes med en repræsentant fra hver af de øvrige grupper.

Rollespil: I “Spillet om lovforslag” får hver elev en rolle som folketingsmedlem fra et af fem fiktive partier, og målet er, at eleverne får vedtaget to lovforslag, der bedst matcher deres partis værdier. Eleverne må forholde sig til, hvor stejlt de vil stå på deres egne ønsker: Er de f.eks. villige til at stemme for et lovforslag, de kun synes er det næstbedste, hvis de kan se, at det forslag, de synes bedst om, ikke kan få nok stemmer til at blive vedtaget? Eleverne vil opleve, hvordan det danske demokratiske system fungerer, og de lærer om kompromiser og holdninger og om lovgivningsprocessen.

Brainstorm: Før nye temaer/forløb igangsættes foretages en brainstorm for at klarlægge elevernes forhåndsviden. “Produktet” gemmes til afslutningen af forløbet, hvor man i evalueringen sammenligner dette med den opnåede viden.

PMY

Tjek af lektien: Med udgangspunkt i lektien løses nemme opgaver/spørgsmål individuelt, på et ark eller på computeren i 2-3 min. Disse gennemgås derefter på tavlen. Denne sekvens kan placeres I starten af lektionen før eller efter en intro.

Hurtig quiz: Klassen deles ind i to hold. På hvert hold udnævnes en elev som skal give det rigtige svar til læreren. Det første hold får et spørgsmål. Hvis de kan svare på det, får de to point, ellers går spørgsmålet videre til det andet hold, der kan opnå 1 point. Således fortsætter quizzen i 5-10 minutter. Quizzen kan fungere som tjek af lektien eller repetition af et emne. Eleverne synes, at det er sjovt, og det virker som et afbræk i lektionen.

Dagens nyheder: Med udgangspunkt i nyhedernes omtale af kemifaglige problemer f. eks. duftstoffet limonen i shampoo, forklares den kemiske baggrund for stoffet. Dette kobles til dagens lektie eller til tidligere gennemgåede emner.

Screencast: Eleverne har taget billeder af et kemiforsøg. De bruger programmet Screencast-o-matic til at lave et screencast, hvor de beskriver og forklarer forsøget ud fra deres billeder. Eleverne deler deres URL i Google Docs, og udvalgte screencasts afspilles på projektoren.

KME

Et eksempel på sekvensering af én sekvensdel, der nok tager det meste af en halv lektion:

Til (fx nyligt gennemgået) grammatik og samtidigt stabilisering af ordforråd.

Eleverne få  to og to et antal kort med ‘sætninger’ på fremmedsproget (sprog2). Ordene står hulter til bulter på kortene (lavet på wordle.net – er ordet skstra stort, skal det anvendes flere gange)

Opgave

1) Tjek, at I forstår alle ord

2) Konstruer en sætning, hvor alle ord på korete bruges – lærerene tjekker at sætningen er korrekt.

3) Hvad skal man vide om fransk/italiensk/spansk/tysk grammatik for at kunne lave sætninger? Giv eksempler.

4) På blankt kort: Skriv den fremmedsproglige sætning på den ene side og den danske betydning af sætningen på den anden side. Behold det blanke kort, selvom det oprindelige kort evt. gives videre til et andet par.

Når du har haft alle sætningerne  [eller når læreren siger til fx efter 20-25 minutter] : Læg de nyskrevne kort med den danske side øverst. Tag efter tur et kort og oversæt mundtligt fra danske til X.

OBS der behøver ikke være et helt sæt per par – der kan byttes undervejs.

EFU

Et par eksempler fra matematik:

En lektion startes med en opgave på tavlen (en eksamensopgave uden hjælpemidler) – virker specielt godt i klasser som har lidt svært ved at komme igang ved timens start.

Når noget nyt stof er lært kan det repeteres en ekstra gang ved at parre dem sammen to og to som de sidder i klassen. De skal nu lave en opgave til det par der sidder til venstre for dem og skal selvfølgelig udregne facit, så de efterfølgende kan rette det andet pars besvarelse. Idrætsklasser nyder at der er lidt konkurrence i det ;-)

Hvis man skal gennemgå en større mundfuld som bedst egner sig til tavlegennemgang, kan man indlægge små sekvenser på ca. 2 minutter, hvor de enten 2 og 2 sammen eller hver især regner sig frem til næste linje eller formulerer argumenter for de linjer man lige har lavet sammen på tavlen.

I matematik virker det godt med små CL-øvelser. Jeg er specielt glad for team-par-solo og chef-og-sekretær. I den første er hele teamet (4 personer) sammen om at løse en opgave, dernæst er de sammen to og to og til sidst skal eleverne gerne være i stand til at løse den valgte opgavetype individuelt. Da der er to par-opgaver og fire solo-opgaver er der også noget at kaste sig over for dem, som bliver hurtigt færdig.

MEN

Formålet m. timen er

 

·         at gennemgå lektien

·         repetere noget stof, som er relevant for en aflevering og for eksamen

·         komme godt i gang m. en aflevering i Screencast-o-matic.

1. Lektien tjekkes før elever kommer ind i klasselokalet.

2. Tavleundervisning, hvor dagens lektie gennemgås kort – Lærerstyret

3. Repetition af  elektronparbinding og strukturformel – lærerstyret.

3. Eleverne får en afleveringsopgave udleveret, spørgsmål til afleveringen skal drøftes parvis. (Eleverne haf fået besked på at sætte sig, så de skal snakke med en anden elev på ca. samme niveau. De useriøse er sat sammen). Spørgsmål skal besvares i Screencast-o-matic eller google docs.

4. Opsamling af spørgsmål på klassen.

5. Eleverne får 30 min. til at arbejde parvis med afleveringen på klassen, så evt. teknsiske spørgsmål til Screencast-o-matic kan afklares, og de alle kan komme i gang.

HTV

Tysk 1g.

1.    tavleundervisning -afklarende oversættelsesspørgsmål til lektien

2.    gruppearbejde – oplæsning af lektien

3.    gruppearbejde – stikord til genfortælling af teksten – i denne sekvens må der kun tales tysk. Hver gruppe har en ansvarlig, der skriver op, hvor mange gange de enkelte elever i gruppen taler dansk; den elev med flest danske ”smuttere” skal holde gruppens oplæg for klassen.

4.    gruppefremlæggelser – genfortælling af teksten

5.    tavleundervisning – gennemgang af grammatisk emne

6.    gruppearbejde – øvelser til gennemgået grammatik

7.    tavleundervisning -en tilfældig elev kommer til tavlen, hvor vedkommende udpeger en anden elev fra klassen, der dikterer sit oversættelsesforslag til en konkret sætning. Sætningen rettes i fællesskab og den elev, der dikterede, kommer nu til tavlen osv.

LMI

Sekvensering i fysik med indbygget undervisningsdifferentiering.

1. Fælles intro på klassen. Klassen niveau deles i to.

2. Hold 1 udfører forsøg i klasselokalet. Hold 2 laver arbejdsspørgsmål til dagens tekst.

3. Hold 2 designer og udfører forsøg i klasselokalet. Hold 1 laver arbejdsspørgsmål til

    dagens tekst.

4. De grupper der er hurtigst fremlægger på klassen.

5. De sidste 10 minutter begynder eleverne at læse på lektien til næste gang.

AAN

Eksempel fra tyskundervisning:

1. Sekvens: Pararbejde: Elever taler sammen to og to om lektiens indhold på tysk

2. Sekvens: Lærerstyret i plenum: Hvad handler teksten om, noter på tavlen (refererende niveau)

3. Sekvens: Individuelt arbejde: Hurtigskrivning om tekstens eventyrtræk og de træk, der ikke passer til et eventyr (analyserende niveau)

4: Sekvens: Lærerstyret i plenum: Elevernes svar kommer op på tavlen, vi taler om forskellene mellem eventyr og sagn. (Diskuterende niveau)

5. Sekvens: Pararbejde: Induktiv undervisning om tidsangivelserne på tysk

6. Sekvens: Gruppearbejde: Spil om tidsangivelserne på tysk

JBU

Nørresundby Gymnasium logo