Når man arbejder med progression og læring, er taksonomi en måde at ’måle’ niveauet og progressionen på. I de samfundsvidenskabelige og humanistiske fag er Blooms taksonomi en meget almindelig måde at arbejde på, men skal fag indenfor disse områder samarbejde med naturvidenskab, gør SOLO taksonomi samarbejdet lettere. Naturvidenskab kan nemlig ikke overføre begreberne fra Blooms til deres mål for elevens viden og læring.
Umiddelbart er der intet til hinder for, at samfundsvidenskab og humaniora kan have Blooms begreber liggende under SOLO modellen, da man ikke kan nå de høje niveauer i SOLO uden at nå de høje niveauer i Blooms og vice versa. For eksempel kræver en vurdering i Bloomsk forstand, at man skal sætte flere videnselementer sammen, og så er man også ret højt på SOLOs skala.
Det vil sige, i tværfaglige samarbejder mellem naturvidenskabelige fag og ikke-naturvidenskabelige fag er det en god ide at anvende SOLO-begreberne som ’det fælles sprog’.
Blooms taksonomi
Blooms taksonomi blev udarbejdet i 1950’erne under ledelse af pædagogikprofessor Benjamin S. Bloom (1913-1999), og er et system bestående af målkategorier for undervisningen. Taksonomien indeholder generelle pædagogiske mål klassificeret i adfærdstermer, der er uafhængige af de konkrete indhold. Helt konkret indeholder taksonomien seks målkategorier som går fra det simpleste til det mest komplicerede og fra det ukendte til det kendte. Eller med andre ord fra ”det lette” til ”det svære” ofte billedgøres dette ved at formulere at man bevæger sig op ad en trappe.
Målkategorierne i Blooms taksonomi forklares nedenfor:
• Viden: At genkende eller gengive et indhold
• Forståelse: At kunne forklare betydningen af noget, fortolke eller konkludere
• Anvendelse: At kunne overføre kundskaber på nye situationer
• Analyse: At forstå strukturen af noget, kunne se mønstre, identificere og skelne mellem kendsgerninger og tolkninger. Kunne se brud/konflikter/forskelligheder
• Syntese: At kunne sammensætte og sammenfatte dele til nye helheder. Kreativt skabe ny betydning
• Vurdering: At kunne bedømme baseret på (evt. selv)opstillede kriterier
Den bloomske taksonomi kan eksempelvis bruges af læreren til at tilrettelægge den enkelte lektion og de længerevarende forløb, så der er faglig progression. Taksonomien kan også anvendes til at opstille underspørgsmål med stigende sværhedsgrad til en given problemformulering. Herudover er den et redskab, som læreren har til at vurdere elevernes faglige niveau. Brugen af og italesættelsen af taksonomien i det daglige arbejde kan endvidere gøre eleverne bevidste om, hvilke faglige krav der er til dem, hvis de gerne vil nå op på et bestemt niveau.
I det daglige arbejde med den bloomske taksonomi arbejdes der ofte med en grovere inddeling, hvor der blot arbejdes med de tre kategorier:
• Redegørelse/Referat
• Analyse
• Diskussion/Vurdering/Perspektivering/Fortolkning
(Damberg Erik m.fl., Gymnasiepædagogik, 1. udgave, 1.oplag, Hans Reitzels Forlag København, 2006, side 334.)
SOLO-taksonomi
Taksonomi er en måde, hvor på sværhedsgraden af læring kan opdeles. Hvis stoffet er let forståeligt, er det taksonomiske niveau lavt og tilsvarende hvis stoffet er svært, så er det taksonomiske niveau højt. De taksonomiske niveauer kan oversættes til karakterer således, at elever, der kun forstår de laveste niveauer, vil få karakteren 02, mens elever, der behersker det højeste taksonomiske niveau, vil få 12.
Der findes flere forskellige taksonomier – en af disse er SOLO-taksonomi.
Solo-taksonomi er udviklet af Biggs og Collin, som studerede elevers forståelse af forskellige fag og der af navnet: Structure of Observed Learning Outcomes. Solo-taksonomi er en taksonomi, der bygger på, at viden består af elementer. Jo flere af disse elementer man kan sætte sammen på en korrekt måde, jo højere niveau er man på.
SOLO-taksonomi har fem niveauer.
0. Det ikke-strukturelle niveau. Her kender eleven mange fakta, men kan ikke binde dem sammen i en struktur.
1. Det enkelt-strukturelle niveau. Eleven forstår indlysende og logiske sammenhænge, men har ingen dybere forståelse herfor.
2. Det fler-strukturelle niveau. Eleven ser mange sammenhænge, men kan ikke se den overordnede sammenhæng.
3. Det relationelle niveau. Eleven ser sammenhænge mellem de enkelte dele og den overordnede sammenhæng.
4. Det udvidet abstrakte niveau. Eleven kan generalisere, perspektivere og bruge sin viden i andre sammenhænge.
SOLO-taksonomi kan også illustreres på følgende måde:
Et eksempel fra matematik.
De fleste elever kan nikke genkendende til at de kender Pythagoras’ læresætning. Der findes i midlertidig mange forskellige måder på, hvor godt man forstår læresætning. Jo højere man kommer op gennem trinene jo flere videnselementer skal man kende.
Trin 0: Eleven kender Pythagoras’ læresætning: 𝑎2+𝑏2=𝑐2.
Trin 1: Eleven ved at den kun gælder i retvinklede trekanter, og kan beregne siden c hvis de to øvrige sider kendes.
Trin 2: Eleven bruger generelle begreber som kateter og hypotenuse. Eleven er i stand til at finde en vilkårlig af siderne og kan anvende Pythagoras i mere komplicerede opgaver med fx ligebenet trekant.
Trin 3: Eleven kan gennemføre et bevis for Pythagoras’ læresætning.
Trin 4: Eleven kan anvende Pythagoras’ læresætning i forbindelse med vektorer og beviser inden for andre matematiske emner.
Et eksempel fra fysik
Forestil dig at du får udleveret en øvelsesvejledning i fysik, hvor du bliver bedt om at undersøge om svingningstiden for et pendul afhænger af massen, amplituden eller pendulets længde.
Trin 0: Du ved hvad et pendul er. Du kender begreberne som masse, amplitude og længde. Du er ikke i stand til at følge øvelsesvejledningen og ved ikke hvordan forsøget skal udføres.
Trin 1: Du kan udføre forsøget og indsamle data.
Trin 2: Du indsamler data på en systematisk måde og præsenterer disse i skemaer og i koordinatsystemer.
Trin 3: Du kan analysere de indsamlede data, og kan på baggrund af disse konkludere om svingningstiden er afhængig af massen, amplituden eller længden. Du har forståelse for den teori der forklarer de fundne sammenhænge.
Trin 4: Du kan vurdere hvilke fejlkilder, der er ved forsøget.
Et eksempel fra samfundsfag
Forestil dig at du får følgende tabel i samfundsfag og skal analysere balanceproblemerne i dansk økonomi.
Trin 0: Du kan definere begreberne arbejdsløshed og betalingsbalancens løbende poster
Trin 1: Du kender til konjunkturer og kan se at de to størrelser stiger og falder og der er sammenfald mellem dem.
Trin 2: Du kan forklare, der i perioder med faldende arbejdsløshed ofte foregår en forværring af betalingsbalancen. Når der er stigende produktion vil virksomhederne efterspørge mere arbejdskraft og dermed falder arbejdsløsheden. Dette kan til gengæld betyde at der kommer pres på lønnen og dermed kan konkurrenceevnen blive forværret hvilket går ud over betalingsbalancen.
Trin 3: Du kan inddrage økonomiske teorier i forhold til at løse problemerne og eventuelt lave en synsvinkeldiskussion mellem liberale og socialistiske løsningsmodeller.
Trin 4: Du kan for eksempel inddrage de øvrige økonomiske mål, finanskrisen og et internationalt perspektiv. Du kan også inddrage teori og begreber fra sociologi, politik og international politik.
Solotaksonomi i tværfaglige sammenhænge
Det første du er nødt til er at samle en masse faktuel viden i de enkelte fag/fakulteter ved at bruge deres metoder. Når du ved en masse, kan du sammenstille denne viden med hinanden. Og først når du har gjort dette, kan du konkludere på din problemformulering og forholde dig til, hvilke fag/fakulteter der kan besvare hvad og hvorfor.
Alle tværfaglige opgaver (fx SRP, SSO, Kult, NF) bygger på, at du har noget fagligt viden fra forskellige fag, som du sætter i forhold til hinanden.
Denne måde at arbejde på bruges også, når du inden for det enkelte fag arbejder med et tema, en periode eller lignende.
Det er vigtigt at have for øje at du IKKE kan gå videre til næste trin før du har udfyldt det forrige trin tilstrækkeligt. Hvis du skal evaluere din egen opgave kan dette også være en pejlesnor. Har du tilstrækkeligt i de første trin for at kunne konkludere og perspektivere?
Trin 0: Du har spredt viden i de enkelte fag. Du har ikke læst om emnet og din viden er overfladisk
Trin 1: På dette trin skal du tilegne dig viden i de enkelte fag og forstå fagbegreber. Dette kan være fagbøger eller kildemateriale du skal læse, statistikker du skal sætte dig ind i, forsøg du skal udføre osv. Du vil i arbejdet her behandle materialet ud fra de/-n metode som bruges i de enkelte fag.
Trin 2: I denne del skal du se mange sammenhænge, ligheder og forskelle imellem den faktuelle viden du har opnået i arbejdet på trin 2.
Trin 3: Når du har arbejdet tilstrækkeligt med de forrige trin, kan du konkludere og besvare din problemformulering. Argumenterne henter du i den viden du har opnået (trin 2) og deres relationer til hinanden (trin 3)
Trin 4: På dette trin kan du forholde dig kritisk til dit arbejde, og du er i stand til at sætte dit arbejde i perspektiv.
