Klasseteam-samarbejde for HF3

Klasseteamet på HF3

Struktur og opgaver for samarbejdet om den enkelte klasse fra 2021

Forord

I dette dokument overskueliggøres arbejdet for klassekoordinatorerne og deres samarbejde med klassens lærere i et årshjul. Årshjulet er en ramme for arbejdet og indeholder punkter som alle klasser forventes at arbejde med. Det må forventes at det er forskelligt, hvor meget punkterne fylder i den enkelte klasse og klasseteamet kan altid sætte andre punkter på afhængigt af de behov der opstår i løbet af året eller bytte rundt på rækkefølgen. Oven over klasseteamet er HF3-studieteamet, der sikrer at HF-formatet omskrives til HF3samt HF-studieteam, der forholder sig til aktiviteter, som ligger på tværs af klasserne og bekendtgørelsesmæssige elementer af HF-uddannelsen. Se mere herom i dokumentet: HF3-studieteam og HF-studieteam.
Som det fremgår nævnes i det nedenstående tre grupper med ansvar for klassen. Der er teamleder, mentoren og klasseteamet (klassens tre fællesfagslærere, mentor og studievejleder). De tre grupper har forskellige opgaver med klasseteamet som det væsentlige team:

Teamleder

• Teamlederen sætter dagsordenen for møderne i klasseteamet med udgangspunktet i årshjulet og med fokus på elevernes sociale og faglige udvikling, klasseledelse og klasserumskultur, som har stor betydning for fastholdelse og elevtrivsel.
• Sidder i Hf3-studieteam medstudievejledere, HF3-koordinator og øvrige teamledere.

Klasseteamet

• Deltager i møder og bidrager her igennem og i det daglige arbejde med at gennemføre klassens studieplan som aftalt og til skabelsen af et professionelt læringsfællesskab om klassen, der skal understøtte, at den enkelte elev i samarbejde med klassekammerater og lærere udvikler sig mest muligt fagligt, personligt og socialt.
• Sikrer at relevant information kommer i konferencen.
• Forholder sig til ændringer i elevernes skema og daglige drift.
• Danner bro mellem klassens aktører.
• Planlægger indhold for aktiviteter vedrørende klassen.

Mentor:

• Støtter elevernes trivsel bl.a. gennem samtaler, fastholdelse ved fravær og ved kontakt med interne og eksterne parter
• Giver eleverne redskaber til at klare hverdagen og indsigt i diagnosernes udfordringer
• Giver lærerne indsigt i elevernes diagnoser og udfordringer og bistår med pædagogiske redskaber til undervisningen og i mødet med eleven.
• Deltager ved teammøder.
• Deltager ved optagelsen af nye elever, registrerer SPS-timer og fører elevjournaler.

Mødestruktur og dagsordenspunkter for klasseteammøder (uddybning af pkt. se længere nede på siden)

Principper for klasseteammøderne

Deltagere

• Teamlærere, studievejledere og mentor
• Studievejlederen er med hver anden gang og efter behov.

Antal, tidspunkter og form

• Møderne i 1.hf og 2.hf er alle fysiske.
• Møder i hf3 kan være virtuelle.
• Møderne kan placeres i skemaets 1-5. lektion og ved at lade berørte klasser/hold arbejde selv eller virtuelt.

Konkretisering af dagsordenspunkter og forslag til klasselærerne

Punkter der går igen over de tre år:

• Status på elever
• Planlægning af aktiviteter fx skolens kalender, fester, LL-lektioner m.m.
• Elevtrivselsundersøgelser på klasseniveau i alle år: er der noget der giver anledning til tiltag?
• Forberedelse af LF: hvem skal behandles, hvad er årsagen, hvad foreslår vi at gøre?
• Månedssamlinger: se frem mod de næste månedssamlinger og aftal, hvilke emner der kan tages op med klassen.
• Årsprøver/terminsprøver/eksamen: hvad skal der ske og hvordan hjælper vi bedst muligt klassen frem mod aktiviteterne?

Særlige 1.hf-punkter:

• Fælles retningslinjer: grundlæggende ’regler’ for lærer-elev samarbejdet i klassen.
• IT-strategi: hvem gør hvad og hvordan sikrer vi samlet en hensigtsmæssig digital adfærd i klassen? Obs. På it-vejleder og LL-lektioner. Se evt. dokumenterne Digital strategi og Plan for IT-lektionerne
• PKL – se semesterplan for placering og dokumentet PKL- for lærere
• DHO-LSO-SSO Se dokumentet DHO-LSO-SSO – for lærere
• Forældrekonsultationer
• Studierejse KBH 1.hf + 2.hf: hvem og hvor?
• Formative evalueringssamtaler: mødet kan enten bruges på at planlægge form/indhold/placering af samtalerne eller på at følge op på de afholdte samtaler.

Særlige 2.HF-punkter

• PKL – se semesterplan for placering og dokumentet PKL- for lærere
• DHO-LSO-SSO Se dokumentet DHO-LSO-SSO – for lærere
• Formative evalueringssamtaler: mødet kan enten bruges på at planlægge form/indhold/placering af samtalerne eller på at følge op på de afholdte samtaler.

Særlige 3.HF-punkter:

• Studenterkørsel/sidste skoledag/dimission
• Eksaminer og terminsprøver
• Galla og afslutningsfest
• Studiepraktik PKL3
• Studievalg og karrierevalg

Uddybning af dagsordenspunkterne for klasseteammøderne

Elevtrivselsundersøgelse

Hvert år deltager skolens elever i en elevtrivselsundersøgelse (ETU). Resultaterne er tilgængelige omkring januar og giver indblik i mange aspekter af en klasses forhold til læring og trivsel. De forskellige indikatorer man kan søge på giver resultater som kan bruges som afsæt for en diskussion om tiltag, der kan fastholde eller forbedre det der undersøges.

Desværre kan der ikke gives adgang via UNI Login til den enkelte klasse. Derfor leverer AHO en rapport til hver klasse i god tid inden mødet i februar som klasselærerne kan studere og udvælge fokuspunkter ud fra.

To eksempler på indikatorer:

Billedet viser en indikator fra eleverne trivsel

Forberedelse af LF

Det er ikke tanken at starte fra toppen og gennemgå hver enkelt elev. Tal om dem som på forhånd er meldt ind som ’problemater’ og forbered klasselærere og evt. studievejleder på LF-mødet med BST samt en mulig handlingsstrategi.

Formative evalueringssamtaler

Afhængigt af, hvornår mødet ligger i forhold til gennemførelsen af de formative evalueringssamtaler (planlagt til november/december) kan mødet bruges til at planlægge samtalerne hvad angår placering og form eller til at samle op på, hvad man hver især fik ud af dem og om man kan bruge dem til at iværksætte en samlet og koordineret indsats.

Fælles retningslinjer

Aftaler om pædagogiske retningslinjer, der gør at eleverne møder en fælles tilgang fra klassens lærere (brug af pc, fremmøderegistrering, gruppedannelse jf. skolens regler herfor mm).

Klassen lige nu

Hvordan er læringsmiljøet i klassen lige nu? Hvordan er det sociale miljø? Er der ting, der giver anledning til at overveje et eller flere tiltag? I givet fald: hvem gør hvad?

Status på enkelte elever
Er der elever, der har særlige udfordringer eller vi er bekymrede for? Har mentor gjort observationer? Har lærerne? Handleplan?

Aktiviteter

Klassens team planlægger og/eller tydeliggør fælles arrangementer for eleverne. Hvem gør hvad? Skal der studiehjælpere bookes på?

Klasseopstart

• Runde: hvem har klassen til hvad, hvem er klasselærere og hvad er deres rolle og ansvar i forhold til klasseteamet?
• Studievejlederen overleverer relevante oplysninger om elever fra grundforløbet til klasseteamet.

Opsamling på årets arbejde. Status på klassens og enkeltelevers faglige og sociale trivsel

Klasseopstarten er vigtig for skabelsen af den kultur som følger klassen gennem resten af forløbet og meningen er, at klasselærerne, som skrevet, samler op på hvordan klassen er kommet i gang fra studieretningens opstart i november og til årets afslutning. Er der noget som man skal være opmærksom på når klassen starter op igen efter ferien? Hvordan er trivsel og faglige niveau? Hvad kan der gøres?

Månedssamling

Se frem mod de månedssamlinger som fremgår af semesterplanen frem mod næste klasseteammøde. Forbered eleverne på disse. Overvej om der i forbindelse med nogle af månedssamlingerne med fordel kan afsættes tid i resten af månedssamlingslektionen til at drøfte relevante emner med klassen. Enten med den skemalagte lærer, mentor, studievejleder, studiehjælpere – afhængigt af emnet.

Opfølgning på klasse- og holdevalueringer

Vi skal alle evaluere undervisningen på vores hold i løbet af skoleåret. På mødet i februar må det forventes at være gjort. Evalueringerne kan nu danne udgangspunkt for en diskussion af, hvad der ser ud til at fungere i klassen og hvad der kan arbejdes med. Man kan på forhånd have aftalt en fælles måde at evaluere på, så man direkte kan sammenligne klassens svar. QTI er en mulighed og skolens standardskabelon i Lectio en anden. Se nedenfor.

QTI

Til venstre er en lærers selvopfattelse af sin rolle over for klassen og til højre klassens opfattelse af læreren.

Standardskabelon i Lectio

Et uddrag af de spørgsmål som ligger i standardskabelonen:

Studietur

Indledende drøftelse og evt. afklaring af, hvem der indleder planlægningen af en studietur for klassen. KBH i 1.hf samt evt. Berlin i 2. hf.
Rejselærerne orienterer om det foreløbige program og taler evt. med kolleger om muligheder for at bidrage med lektioner til turen i det omfang det ikke er aftalt.

Studieplan (herunder IT-strategi)

• Det er et fast punkt på hvert klasseteammøde at se på studieplanen for klassen sammen. (https://sites.google.com/ngyhf.dk/studieplanhfnghf/startside) Se på hvad der er gået forud og hvad der skal ske i det kommende semester, specielt i forhold til flerfaglige forløb. Er der vigtige overleveringer som lærerne med ansvar for de(t) kommende forløb skal tage med i deres planlægning? Hvad angår det enkeltfaglige kan man tale om mulige samarbejdsflader.
• Om ajourføring af flerfaglige forløb i klassens studieplan: Grundreglen er, at forløb der fremgår af skolens overordnede progressionsplan skal indføres i studieplanen under ’Fokus’. Dette kan gøres på to måder. 1) Klik på klassens Studieplan i Lectio og herefter på ’Opret forløb’. Det forløb der nu oprettes ligger automatisk i ’Fokus’. 2) Hvis man i forvejen har oprettet et fællesfagligt forløb i sit fags studieplan kan man allerede have tilknyttet det samarbejdende fag. Nu tilføjes klassen det samme forløb, f.eks. 2021p, og dermed ligger forløbet også i ’Fokus’.
• IT-strategi – hvad er opgaverne for det kommende semester og hvem skal udføre dem hvornår? Se dette link for den overordnede plan: https://www.nghf.dk/personalehaandbog/introduktion/regler-og-retningslinjer/skolemaal-og-strategi/890-2/

Termins- og årsprøver/Eksamen

Vi oplever ofte, at elever går tidligt fra en termins- og årsprøver (sjældnere til eksamen). Termins- og årsprøver er god træning til den endelige eksamen og det er ærgerligt at mange ikke bruger tiden bedre. For nogle kan det givetvis forklares med almindelig dovenskab og ønsket om at få tidligt fri, men for andre ved vi, at det er udtryk for at de ikke vidste hvordan de skulle komme videre og gøre opgaven bedre. I eksemplet nedenfor ses, hvornår enkeltelever gik til en prøve (prøven sluttede kl. 14 og de seks elever gik som det ses noget før) og hvad deres årskarakterer i faget var (eleven der gik kl. 12.27 fik karakteren 4 og så fremdeles). Hvad gør vi hver især for at hjælpe os elever til at blive bedre til at gå til prøve, kan vi lære noget af hinanden, kan vi gøre noget for at løfte dem samlet? LL-lektioner til forberedelse?