Indhold

Intro og regler

DHO 1g

SRO 2g

SRP 3g

 

Intro og regler

Som et led i at styrke elevernes studiekompetence og til selvstændigt at fordybe sig i faglige problemstillinger skal eleverne i 3g udarbejde et studieretningsprojekt (SRP). Opgaven er, som vi kender det skriftlig, men som nyt skal opgaven også forsvares mundtligt i den ordinære eksamenstermin.

Denne særlige disciplin skal eleverne øve sig på i det treårige forløb frem mod SRP, der skal placeres i 6. semester. Hvert af de tre forløb DHO, SRO og SRP skal således evalueres både skriftligt og mundtligt. De to første som årsprøver. Af fagbilaget til SRP fremgår DHO og SRO som en del af studieplanen:

Tilrettelæggelse af flerfaglige forløb frem mod studieretningsprojektet

Fagligt samspil og træning af elevernes skriftlige kompetencer prioriteres ved at styrke studieretningsprojektet. Der skal løbende i gymnasietiden indgå flerfaglige forløb, som forbereder eleverne til arbejdet med studieretningsprojektet. Som en del af disse forløb skal der indgå arbejde med basal videnskabsteori og faglig metode i et omfang på minimum 20 timer. I de flerfaglige forløb forud for studieretningsprojektet skal eleverne bl.a. arbejde med udarbejdelse af en problemformulering, som kan danne grundlag for en opgaveformulering, samt besvarelse af en opgaveformulering. Forløbene omfatter endvidere arbejde med almene og videnskabsrelaterede problemstillinger, som overskrider det enkelte fag. Som en del af de flerfaglige forløb skal indgå arbejde med komplekse problemstillinger i samspil mellem fag, udvikling og vurdering af innovative løsningsforslag samt skriftlige produkter og mundtlig fremlæggelse, som peger frem mod studieretningsprojektet. Alle elevens fag kan inddrages i de flerfaglige forløb, og skolens leder sikrer variation i de indgående fag. Skolen udarbejder en plan for progressionen i de flerfaglige forløb, herunder elevernes arbejde med komplekse flerfaglige problemstillinger, progression for skriftlige og mundtlige kompetencer samt inddragelse af basal videnskabsteori.

 DHO:

I slutningen af 1.g udarbejdes en flerfaglig opgave i dansk og historie. Som optakt til dansk-historieopgaven gennemføres et obligatorisk forløb i samarbejde mellem de to fag på minimum 10 timer i hvert fag med vægt på fordybelse i et historisk emne samt på skriftlig og mundtlig formidling og relevante metoder i fagene, jf. læreplanerne i dansk A og historie A. Der afsættes fordybelsestid til udarbejdelse af dansk-historieopgaven.

SRO

I løbet af sidste del af 2.g gennemføres et flerfagligt forløb, som afsluttes med en studieretningsopgave som træning til studieretningsprojektet. I forløbet skal indgå mindst ét studieretningsfag, og der inddrages basal videnskabsteori og faglig metode med udgangspunkt i de fag, som indgår i forløbet. Eleven skriver en individuel besvarelse af den flerfaglige studieretningsopgave (ca. seks til otte sider). Hertil afsættes fordybelsestid. Forløbet med studieretningsopgaven afsluttes med elevens fremlæggelse af sin besvarelse, dialog mellem elev og vejledere herom og en evaluering rettet fremad mod studieretningsprojektet.

Videre hedder det om SRP-forløbet i foråret i 3g:

I 3.g skal hver elev udarbejde et individuelt studieretningsprojekt, hvor eleven fordyber sig i en faglig problemstilling inden for et selvvalgt område. Som afslutning på projektet udarbejdes et skriftligt produkt, der danner udgangspunkt for en mundtlig eksamination. Studieretningsprojektet skrives som hovedregel i to fag, hvoraf mindst et fag er på A-niveau og mindst et fag er et studieretningsfag. Studieretningsprojektet skrives inden for et område og en faglig problemstilling, der giver mulighed for fagligt samspil mellem to fag, eleven har eller har haft. Projektets problemstilling behøver ikke at have lige stor vægt i forhold til de to indgående fag. Der gives samtidig mulighed for, at studieretningsprojektet kan skrives i kun ét fag på A-niveau, hvis det valgte område og den faglige problemstilling egner sig bedst til et enkeltfagligt projekt. Vejlederen godkender det enkeltfaglige projekt efter en faglig dialog med eleven.

Og videre:

Studieretningsprojektet udarbejdes i løbet af to uger (10 skoledage) inden for perioden 1. marts til 15. april og har en samlet varighed af 50 timer. De første fem dage kan efter skolens leders valg placeres enkeltvis og eventuelt adskilt fra den sidste sammenhængende uge. I de dage, der er afsat til udarbejdelse af studieretningsprojektet, gives der ikke anden undervisning. Ud af projektperiodens tid skal der afsættes 20 timer til vejledning og andre aktiviteter i forbindelse med projektet med tilstedeværelse af relevante lærere. Perioden kan omfatte udførelse af eksperimentelt arbejde, andet praktisk arbejde og lignende projektaktiviteter, der skal ligge til grund for elevens skriftlige produkt. Skolen fastlægger rammerne for vejledningen og andre aktiviteter i forbindelse med projektet.

Nærværende dokument beskriver rammerne for afviklingen af DHO, SRO og SRP på NGHF.

DHO 1g

Formelle rammer:

Historie

I slutningen af 1.g udarbejdes en flerfaglig opgave i dansk og historie. Som optakt til dansk-historieopgaven gennemføres et obligatorisk forløb i samspil med dansk med vægt på fordybelse i et historisk emne samt elevernes udtryksfærdigheder og relevante metoder i fagene. I forløbet skal også indgå et grundlæggende overblik over centrale historiske og litteraturhistoriske udviklingslinjer i Danmark, herunder overvejelser om periodiseringsprincipper. Forløbet har et omfang på minimum 10 timer i hvert fag. Historiefaget har særligt fokus på: – elevernes evne til kritisk og reflekteret at finde, udvælge, anvende og vurdere forskelligartet materiale – faglig skrivning herunder anvendelse af citater, henvisninger, figurer, illustrationer m.v. – historiefagets identitet og metoder. Som en del af dansk-historieopgaven indgår en mundtlig evaluering af den afleverede opgave. Eleven præsenterer her sin opgavekonklusion samt overvejelser om valg af materiale, arbejdsproces og metodiske forskelle og ligheder mellem fagene. Der gives en samlet fremadrettet evaluering af opgaven og den mundtlige præstation.

Dansk

Danskfaget har en særlig rolle i at udvikle den enkelte elevs udtryksfærdigheder i samarbejde med andre fag. I slutningen af 1.g udarbejdes en flerfaglig opgave i dansk og historie. Som optakt til dansk-historieopgaven gennemføres et obligatorisk forløb i samspil med historie med vægt på fordybelse i et historisk emne samt elevernes udtryksfærdigheder og relevante metoder i fagene. I forløbet skal indgå et grundlæggende overblik over centrale historiske og litteraturhistoriske udviklingslinjer i Danmark. Forløbet har et omfang på minimum 10 timer i hvert fag. Som en del af forløbet indgår fordybelsestid. I dansk-historieforløbet har danskfaget særligt fokus på: – tekstlæsning i en historisk sammenhæng – faglig formidling – danskfagets identitet og metode. Som en del af dansk-historieopgaven indgår en mundtlig evaluering af den afleverede opgave. Eleven præsenterer her sin opgavekonklusion samt overvejelser om valg af materiale, arbejdsproces og metodiske forskelle og ligheder mellem fagene. Der gives en samlet fremadrettet evaluering af opgaven og den mundtlige præstation.

 

Forløbets faser

Forløbet er inddelt i en række faser, som består af i alt 20 lektioner inklusiv vejledning i skrivefasen. Der anvendes 10 timers fordybelsestid til opgaven.

 

Forberedelsesfasen

Strækker sig fra ca. 1. april til og med sidste undervisningsdag og planlægges som det sidste forløb i 1g for både dansk og historie. Der anvendes 7 lektioner i hvert fag.

I denne periode aftaler lærerne med Kasper en lektion om informationssøgning via bibliotekets ressourcer. Denne lektion afvikles som en kl-lektion for klassen. Kasper placerer denne lektion i skemaet.

I ugen inden skrivefasen afsættes en hel dag (L-dag), hvor dansk afvikler 2 læringslektioner og historie afvikler 3.

I alt afvikles der således 20 lektioner i DHO. Som en del af forløbet skal der indgå arbejde med basal videnskabsteori og faglig metode.

 

Basal videnskabsteori 1.g

Dansk, historie og samfundsfag står for metode og lidt videnskabsteori i 1.g.

Der bliver et fællesmateriale, som skal gennemgås i løbet af april, med udgangspunkt i AT-håndbogens sider om dansk og historiefagets metode. Lærerne er frit stillede mht., hvordan de gennemgår videnskabsteori og cases og kan vælge kun at gennemgå dele af fællesmaterialet.

Lærerne anvender 2 lektioner med både dansk- og historielæreren med udgangspunkt i fællesmaterialet. De må selv bestemme, hvornår blokken ligger i forløbet, men den kan med fordel placeres i sammenhæng med LL-dag, som er placeret som en del af DHO i maj måned.

Fællesmaterialet skal læses som lektie til de to lektioner. Eleverne arbejder med kilder/materiale i de to lektioner, så de anvender metoderne på konkret materiale – hvordan er op til lærerne.

Samfundsfag laver en lektion som optakt til tværfagligt forløb om Fake News med vægt på fagets metodiske tilgang til emnet.

 

Portfolio

Portfolio hentes som en skabelon i Google. Historielæreren er behjælpelig med at eleverne får den hentet og delt med vejlederne – i 1g deres dansk- og historielærer i starten af DHO-forløbet.

Portfolioen, vil følge dem i alle tre år og har fokus på progressionen frem mod SRP. I denne kan man klippe kommentarer til både den skriftlige og den mundtlige præstation ind. Kommentarerne skal være kort beskrevne fokuspunkter for eleven til forløb. Eleven deler senere portfolioen med de tildelte vejledere (SRO/SRP).

 

L-dagen kickstarter skrivefasen

Inden “L-dagen” har de to lærere lavet f. eks. fire tværfaglige opgaveformuleringer, som eleverne kan vælge imellem. I starten af L-dagen tilkendegiver eleverne, hvilken opgave de vil arbejde med Det er forberedelse til denne dag, at de gør sig overvejelser herom. De to lærere fastlægger selv L-dagens øvrige indhold – men den skemalægges centralt som en integreret del af DHO-forløbet.

L-dagen har et produktkrav defineret af lærerne – f. eks. disposition og foreløbig litteraturliste til den valgte opgave. I den efterfølgende skrivefase arbejder eleven videre med opgaven på baggrund af L-dagens produkt. På L-dagen orienterer lærerne om kravene til opgaven, om årsprøven hvori opgaven indgår, samt om evalueringsformerne. Besvarelsen skal normalt have et omfang på ca. 5 sider egentlig tekst. Én side svarer til 2.400 tegn incl. mellemrum. Indholdsfortegnelse, noter, litteraturliste, grafer, tabeller samt evt. illustrationer og tekstbilag indregnes ikke i sidetallet, heller ikke når de er placeret i tekst.

 

Skrivefasen

Denne fase strækker sig over fire hele skoledage. Disse fire dage placeres med start på efter sidste skoledag. Som en del af skrivefasen skal eleverne kunne få vejledning. Vejledningen planlægges af lærerne selv, men der er ikke tale om ”væg-til-væg”-vejledning. Eleverne afleverer digitalt via en centralt oprettet prøve i Lectio. Oprettelsen står administrationen for.

 

Rettefasen

Opgaven skal rettes og kommenteres jf. bekendtgørelsen. Dette gøres i perioden efter aflevering og det tilstræbes, at lærerne har tre sammenhængende dage til det, hvoraf den sidste er fælles for de to lærere.

 

Evalueringsfasen

Eleven præsenterer her sin opgavekonklusion samt overvejelser om valg af materiale, arbejdsproces og metodiske forskelle og ligheder mellem fagene. Der gives en samlet fremadrettet evaluering af opgaven og den mundtlige præstation. Den placeres i de sidste 2½ uge af eksamensperioden af eksamensplanlæggeren. Der afsættes 24 minutter til præsentation og efterfølgende evaluering for hver elev. Begge lærere deltager. Den summative og den formative evaluering skal skrives ind i portfolioen.

 Det er vigtigt at eleverne skriver egne refleksioner ind i portfolioen. Dette kan passende gøres på de 24 minutter lige efter eksaminationen, hvor lærerne har den næste elev inde. Lærerne tjekker således det skrevne i skiftet mellem to elever.

 Bemærkning:

Ledelse/administration udformer en forside til opgaven og planlægger lokalefordeling i opgaveperioden. Læreren udarbejder plan for opgaveperioden og offentliggør denne i god tid for eleverne. Eleverne har naturligvis mødepligt til al undervisning inkl. de aftalte kollektive og individuelle vejledninger, som lærerne planlægger.  (Vejledning kan også, hvis lærerne ønsker det, planlægges delvist virtuel).

 

SRO 2g

Forløbets faser

I forbindelse med opgavefordelingen i foråret kan studieretningsteams/klasseteams fremsætte ønske om hvilke fag, der skal indgå i en klasses SRO-forløb i det kommende 2g-forløb. Der skal indgå mindst et studieretningsfag – gerne to. Således vil lærerne allerede inden skoleåret begynder, vide, hvem der skal varetage forløbet. Den endelige fastlæggelse af fag foretages af vicerektor, idet der skal tages hensyn til arbejdsbelastninger og andre bindinger. Forløbet er inddelt i en række faser, som består af i alt 30 lektioner inklusiv vejledning i skrivefasen og 5 lektioners basal videnskabsteori. Arbejdet med SRO skal sigte mod at forberede eleverne til arbejdet med SRP i 3g. Derfor skal de lære at udarbejde en problemformulering, som lærerne efterfølgende udarbejder den endelige opgaveformulering ud fra. De to lærere skal dog udmelde et tema for opgaven, som en del af det undervisningsforløb der placeres i perioden op til SRO-forløbet.  Der anvendes 15 timers fordybelsestid til opgaven.

 

Basal videnskabsteori i 2.g: Her integreres arbejdet med videnskabsteori i SRO.

 

Første læringsdag (består af 5 lektioner)

1. lektion: Fælles forelæsning med KEL om videnskabsteori
2. lektion: workshop klassevist: Hvordan ved jeg, det jeg ved?

Det er en workshop med en fællesopgave – cases, som SRO-lærerne hjælper med og som bringer videnskabsteori i spil. Casen, som er fælles for alle 2.g’ere, kalder på alle implicerede fakulteter, og er frivillig at bruge. SRO-lærerne må gerne lave deres egen case.

Resten af dagen (lektion 3 til 5) arbejdes der med hvordan man laver en problemformulering jf. den samlede progressionsplan for SRO.

Problemformuleringen skal indeholde en afgrænsning af faglig problemstilling, materialer som skal anvendes samt metodeovervejelser.

Dvs. man med fordel kan arbejde med at lade eleverne udfylde denne tabel:

Fag 1	Materialer	Begreber/teorier	Metoder
Fag 2	Materialer	Begreber/teorier	Metoder

 

 Portfolio

Eleverne skal dele deres Portfolio med deres SRO-vejledere. Portfolio anvendes aktivt i alle faser i SRO.

 

Forberedelsesfasen

Denne består af et undervisningsforløb på ca. 7-8 lektioner i hvert af de indgående fag. Forløbet er placeret som det sidste undervisningsforløb i 2g. Undervisningsforløbet beskæftiger sig med det faglige tema, som er aftalt mellem lærerne. Som en del af disse lektioner samt læringslektionerne tilknyttet forløbet – se nedenfor, indgår arbejde med basal videnskabsteori og faglig metode i tilknytning til fagene med et omfang på fem lektioner.

Hovedparten af det materiale, som SRO baseres på, skal tilvejebringes af lærerne som en del af undervisningsforløbet. På samme måde forventes eventuelt eksperimentelt arbejde og andet feltarbejde, hvor resultaterne indgår som data i SRO, at være afviklet som en del af undervisningsforløbet. Eleverne kan også finde andet selvvalgt relevant materiale, som kan anvendes i problemformulerings- og skrivefasen.

 

Proces frem mod skrivefasen – læringslektioner

Denne fase består af i alt 15 læringslektioner, som fordeles mellem fagene. De placeres både som hele og delte dage henover den sidste undervisningsperiode. Lærerne aftaler indbyrdes opgavefordelingen mellem sig, herunder hvem der er til stede i de enkelte lektioner.

Et antal lektioner skal anvendes af lærerne til at træne eleverne i at udarbejde en problemformulering inden for temaet. Dvs. at produktkravet disse lektioner er en problemformulering, som lærerne kan arbejde videre med, når de skal lave den endelige opgaveformulering.

 

Se mere om problemstilling, problemformulering og opgaveformulering (PPO) i bilaget.

 

Udarbejdelsen af de endelige opgaveformuleringer i forlængelse af arbejdet med problemformuleringen foretages af lærerne, men de vælger et passende antal problemformuleringer og gennemgår grundigt med eleverne de overvejelser, som de gjorde sig undervejs hen imod den færdige opgaveformulering. Intentionen er at give eleverne indsigt i processen, og hvad en god – eller dårlig – problemformulering betyder for processen, og ikke mindst den indflydelse den har på den færdige opgaveformulering. Man kan med fordel også lade eleverne prøve kræfter med i grupper selv at udarbejde opgaveformuleringer i denne proces. Samlet anvendes der to læringslektioner til denne sidste del.

Der stilles ikke et krav om, at alle elever skal have hver sin opgaveformulering, men på et hold, skal der være minimum to forskellige. Er der tale om en hel klasse skal der være mindst fire forskellige opgaveformuleringer, som afspejler de undertemaer, eleverne har arbejdet med undervejs.

 

Opgaveformuleringerne skal sendes til NCH senest 3 arbejdsdage før opgaveudleveringen.

 

Eleverne vælger ikke selv, men hvilken de skal skrive afgøres ved lodtrækning.

 

Skrivefase

Skrivefasen begynder på skolen og er placeret lige i begyndelsen af eksamensperioden – lige efter sidste skoledag og inden evt. skriftlig eksamen, og varer fem hele dage.  Den udleveres af vicerektor i kantinen ved en seance, som ligner den kommende SRP-udlevering. Tre læringslektioner anvendes derefter til at ”kickstarte” den og eleverne får her udleveret deres individuelle opgave og skal på dagen – som minimum – have godkendt en individuel arbejdsplan med angivelse af milepæle for de efterfølgende arbejdsdage. Desuden skal der foreligge en disposition for opgaven.

Derefter skriver eleverne selv – hjemme eller på skolen. På dag tre skal eleverne skrive på skolen hele dagen i fire skemalagte læringslektioner – der er mødepligt alle fire lektioner. I løbet af dagen taler lærerne med alle eleverne og vejleder dem. Dette må gerne ske i grupper. Grupperne består af de elever, som skriver den samme opgave. I det omfang det er nødvendigt, kan de også få individuel vejledning.

 

Omfanget af opgaven er 6-8 sider egentlig tekst. Én side svarer til 2.400 tegn inkl. Mellemrum. Indholdsfortegnelse, noter, litteraturliste, grafer, tabeller samt evt. illustrationer og tekstbilag indregnes ikke i sidetallet, heller ikke når de er placeret i tekst.

 

Eleverne afleverer digitalt via en centralt oprettet prøve i Lectio. Oprettelsen står administrationen for.

 

Rette- og evalueringsfase

Evalueringen af opgaven er todelt. En kort skriftlig evaluering fulgt op af en mundtlig individuel fremlæggelse af opgaven i eksamensperioden. Da SRO er en træningsopgave, er det helt afgørende, at den fremadrettede formative evaluering står centralt.

 

Rettefasen

Dette gøres i perioden efter aflevering og det tilstræbes, at lærerne har tre sammenhængende dage til at læse opgaverne igennem og forberede den mundtlige evaluering.

 

Mundtlig evaluering

Eleven præsenterer her sin opgavekonklusion samt overvejelser om valg af materiale, arbejdsproces og metodiske forskelle og ligheder mellem fagene. Der gives en samlet fremadrettet evaluering af opgaven og den mundtlige præstation. Den placeres i de sidste del af den mundtlige eksamensperiode af eksamensplanlæggeren. Der afsættes 30 minutter til præsentation og efterfølgende evaluering for hver elev, og der gives én samlet karakter. Den mundtlige og den skriftlige præstation vægtes ligeligt. Begge vejledere deltager. Den summative og den formative evaluering skal skrives ind i portfolioen.

Det er vigtigt at eleverne skriver egne refleksioner ind i portfolioen. Dette kan passende gøres på de 30 minutter lige efter eksaminationen, hvor lærerne har den næste elev inde. Lærerne tjekker således det skrevne i skiftet mellem to elever.

 

SRP 3g

Dette forløb strækker sig over en længere periode end SRO og stiller større krav til selvstændighed og individuelt arbejde fra den enkelte elevs side. Nogle af elementerne fra den gamle ordning går igen, men en række aspekter ændres væsentligt:

• Opgaven skal udarbejdes i 6. semester med sommereksamen
• Der skal indgå 10 timers arbejde med basal videnskabsteori og metode ligesom overvejelser over videnskabsteori og metode skal indgå i besvarelsen
• Eleven kan vælge at inddrage C-fag som det andet fag ligesom at de kan vælge kun at skrive i et fag på A-niveau. Vejlederen skal godkende dette (IKKE REKTOR). Dansk og historie er således i spil som monofag.
• De skal selv udarbejde en problemformulering inden lærerne udarbejder en endelig opgaveformulering
• Der afvikles læringslektioner – skriveværksteder med mere vejledning i problemformuleringsfasen
• Der indgår mere vejledning i den egentlige skrivefase – op til 4 dage (20 timer) i den samlede periode på 10 dage
• Der anvendes 30 timers fordybelsestid til opgaven
• Der skal ikke laves et abstract på engelsk, men et resumé på dansk, som tæller med i det samlede omfang
• Opgaven skal evalueres både mundtligt og skriftligt med samme censor
• Der gives en samlet karakter efter den mundtlige evaluering

Faglige mål – fra bekendtgørelsen

Eleverne skal kunne:

– afgrænse, formulere og begrunde en problemformulering på baggrund af en kompleks faglig problemstilling

– besvare en stillet opgaveformulering, således at der er overensstemmelse mellem opgaveformuleringen og opgavebesvarelsen

– planlægge og gennemføre en undersøgelse af en problemstilling med anvendelse af viden, kundskaber og metoder fra indgående fag

– demonstrere faglig indsigt og fordybelse ved at beherske relevante faglige mål i indgående fag og ved at sætte sig ind i relevante nye faglige områder

– udvælge, anvende og kombinere forskellige faglige tilgange og metoder

– udvælge, bearbejde og strukturere relevant materiale

– gøre sig metodiske og basale videnskabsteoretiske overvejelser i forbindelse med behandling af en kompleks faglig problemstilling

– skriftligt formidle et fagligt område og beherske fremstillingsformen i en faglig opgave, herunder citatteknik, noter, kildefortegnelse, omfang og layout

– mundtligt formidle et fagligt arbejde og de væsentligste konklusioner samt indgå i en faglig dialog herom. Hvis studieretningsprojektet omfatter innovation, skal eleverne kunne udvikle og vurdere innovative løsningsforslag.

 

 

Forløbets faser

Ifølge bekendtgørelsen skal arbejdet med SRP placeres i perioden marts til medio april. Imidlertid er det nødvendigt at begynde noget tidligere, da eleverne skal kende de formelle rammer og vælge de fag, de ønsker at skrive opgaven i. De skal vælge to fag, hvoraf mindst et fag er på A-niveau, og mindst et fag er et studieretningsfag.

Processen begynder med en samlet orientering for årgangen samlet primo februar. Her orienteres eleverne om de formelle krav til opgaven, tidsplan, evalueringerne og ikke mindst de krav, som stilles til dem undervejs i processen. Denne forestås af vicerektor.

I den efterfølgende periode orienterer alle faglærerne i deres fag. Her skal der også undervises i basal videnskabsteori og metode. Det gælder således også fag, som eleven har afsluttet i 1g og 2g, hvorfor det er nødvendigt at etablere en mulighed for, at eleverne tilbydes faglig og metodisk vejledning i relation til at inddrage dem i SRP. Inden valget skal eleverne have mulighed for at ”prøve deres tema af”. Dette kan ske i en slags uforpligtende workshop, hvor alle deres faglærere er til stede. Efter en periode vælges der fag, og eleverne tildeles vejledere. Typisk lige inden vinterferien. Det betyder at alt er på plads inden 1. marts – hovedtema, fagvalg og vejledere.

Da forløbet bygger videre på SRO, vil de efterfølgende læringslektioner/vejledningsdage, placeret fra 1. marts og frem, have fokus på, at eleverne skal udarbejde en selvstændig problemformulering. Der vil blive brugt to hele læringsdage til dette. I begge tilfælde skal eleverne have mulighed for at tale med vejlederne. Dagene bruges også på at finde litteratur og andet relevant materiale. Den færdige problemformulering afleveres den næstsidste fredag inden 1. april. I den efterfølgende periode udarbejder vejlederne den endelige opgaveformulering, og eleverne læser litteratur og søger yderligere relevant materiale. For opgaver hvor eksperimentelt og andet feltarbejde indgår, forventes dette afviklet inden skrivefasen.

 

Se mere om problemstilling, problemformulering og opgaveformulering (PPO) i separat dokument.

 

Basal videnskabsteori i 3.g:

Her er modellen ikke færdig, da den blandt andet bygger på erfaringerne fra SRO

Forløbet:

– orientering v. NCH.

– orientering i fagene.

– workshops, hvor temaerne prøves af

– valg af fag

– første læringsdag:  her begynder dagen med at en A-niveau-lærer gennemgår videnskabsteorien fra 2.g igen. Derefter arbejde med problemformuleringer under vejledning

– anden læringsdag: arbejdet fortsætter

Portfolio

Portfolio deles med vejlederne efter tildeling og skal anvendes i alle SRPs faser.

 

Skrivefase

Skrivefasen begynder på skolen, og der afsættes 10 skrivedage i tiden op til den 15 april. En række læringslektioner/vejledningslektioner indgår i denne fase. Således skemalægges der mindst to dage, som foregår på skolen med tilstedeværelse af vejlederne (hvor det er muligt).

Tre læringslektioner anvendes til at ”kickstarte” skrivefasen i umiddelbar forlængelse af opgaveperiodens begyndelse. Eleverne skal som minimum have godkendt en individuel arbejdsplan med angivelse af milepæle for de efterfølgende arbejdsdage. Desuden skal der foreligge en disposition for opgaven, inden de går hjem denne dag.

Derefter skriver eleverne selv – hjemme eller på skolen. På dag 4, 5 og 7 skal eleverne skrive på skolen hele dagen i fem skemalagte læringslektioner. I løbet af dagen taler lærerne med alle eleverne og vejleder dem.

 

Omfanget af opgaven er 15-20 sider egentlig tekst. Én side svarer til 2.400 tegn inkl. mellemrum. Indholdsfortegnelse, noter, litteraturliste, grafer, tabeller samt evt. illustrationer og tekstbilag indregnes ikke i sidetallet, heller ikke når de er placeret i tekst.

 

Eleverne afleverer digitalt via en centralt oprettet prøve i Netprøver. Oprettelsen står administrationen for.

 

Mellemtiden

I perioden fra aflevering til evaluering afvikles der elevcafé med skrivning af talepapir og generel vejledning til mundtlig evaluering. Omfanget er 1 lektion.

Den vejleder, som skal deltage i eksaminationen læser opgaven og har i tiden op til den mundtlige prøve en samtalemed censor. Den eventuelle anden vejleder skal IKKE læse opgaven.

 

Evalueringsfase

Evalueringen af opgaven er todelt. En skriftlig evaluering fulgt op af en mundtlig individuel fremlæggelse af opgaven i eksamensperioden. Samme censor til både den skriftlige og den mundtlige evaluering.

Eksaminator og censor drøfter inden den mundtlige eksamination (telefonisk/via mail), hvilke områder og problemstillinger i relation til det skriftlige produkt eksaminanden skal uddybe. Der skal ikke drøftes karakterer på dette tidspunkt.
Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Der gives ingen forberedelsestid. Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens præsentation af projektets centrale problemstillinger og vigtigste konklusioner. Præsentationen har en varighed på op til 10 minutter. Eleven præsenterer her sin opgavekonklusion samt overvejelser om valg af materiale, arbejdsproces og metodiske forskelle og ligheder mellem fagene. Eksaminationen former sig derefter som en faglig samtale mellem eksaminand, eksaminator og censor. Der gives en samlet karakter. Der afsættes i alt 30 minutter til præsentation og efterfølgende samtale mellem eleven og censor/vejleder samt votering.  Der gives én samlet karakter. Den mundtlige og den skriftlige præstation vægtes ligeligt.

Skrivbart retteskema findes i FC Blanketter

NCH juli 2019