2017-2020 DHO, SRO og SRP – progressionsplan

Kasper Holm, webredaktør • 04-07-2018

NCH juni 2018

Indhold

Intro og regler

Dansk-historieforløb STX – DHO 2017-2018.

Plan for DHO 2017-2018.

SRO 2g – 2018-2019.

Plan for SRO 2018-2019.

SRP 3g 2019-2020.

Plan for SRP 2019-2020.

Bilag om problemformulering og opgaveformulering.

 

Intro og regler

Som et led i at styrke elevernes studiekompetence og til selvstændigt at fordybe sig i faglige problemstillinger skal eleverne i 3g udarbejde et studieretningsprojekt (SRP). Opgaven er, som vi kender det skriftlig, men som nyt skal opgaven også forsvares mundtligt i den ordinære eksamenstermin.

Denne særlige disciplin skal eleverne øve sig på i det treårige forløb frem mod SRP, der skal placeres i 6. semester. Hvert af de tre forløb DHO, SRO og SRP skal således evalueres både skriftligt og mundtligt. De to første som årsprøver. Af fagbilaget til SRP fremgår DHO og SRO som en del af studieplanen:

Tilrettelæggelse af flerfaglige forløb frem mod studieretningsprojektet

Fagligt samspil og træning af elevernes skriftlige kompetencer prioriteres ved at styrke studieretningsprojektet. Der skal løbende i gymnasietiden indgå flerfaglige forløb, som forbereder eleverne til arbejdet med studieretningsprojektet. Som en del af disse forløb skal der indgå arbejde med basal videnskabsteori og faglig metode i et omfang på minimum 20 timer. I de flerfaglige forløb forud for studieretningsprojektet skal eleverne bl.a. arbejde med udarbejdelse af en problemformulering, som kan danne grundlag for en opgaveformulering, samt besvarelse af en opgaveformulering. Forløbene omfatter endvidere arbejde med almene og videnskabsrelaterede problemstillinger, som overskrider det enkelte fag. Som en del af de flerfaglige forløb skal indgå arbejde med komplekse problemstillinger i samspil mellem fag, udvikling og vurdering af innovative løsningsforslag samt skriftlige produkter og mundtlig fremlæggelse, som peger frem mod studieretningsprojektet. Alle elevens fag kan inddrages i de flerfaglige forløb, og skolens leder sikrer variation i de indgående fag. Skolen udarbejder en plan for progressionen i de flerfaglige forløb, herunder elevernes arbejde med komplekse flerfaglige problemstillinger, progression for skriftlige og mundtlige kompetencer samt inddragelse af basal videnskabsteori.

 

 

DHO:

I slutningen af 1.g udarbejdes en flerfaglig opgave i dansk og historie. Som optakt til dansk-historieopgaven gennemføres et obligatorisk forløb i samarbejde mellem de to fag på minimum 10 timer i hvert fag med vægt på fordybelse i et historisk emne samt på skriftlig og mundtlig formidling og relevante metoder i fagene, jf. læreplanerne i dansk A og historie A. Der afsættes fordybelsestid til udarbejdelse af dansk-historieopgaven.

SRO

I løbet af sidste del af 2.g gennemføres et flerfagligt forløb, som afsluttes med en studieretningsopgave som træning til studieretningsprojektet. I forløbet skal indgå mindst ét studieretningsfag, og der inddrages basal videnskabsteori og faglig metode med udgangspunkt i de fag, som indgår i forløbet. Eleven skriver en individuel besvarelse af den flerfaglige studieretningsopgave (ca. seks til otte sider). Hertil afsættes fordybelsestid. Forløbet med studieretningsopgaven afsluttes med elevens fremlæggelse af sin besvarelse, dialog mellem elev og vejledere herom og en evaluering rettet fremad mod studieretningsprojektet.

Videre hedder det om SRP-forløbet i foråret i 3g:

I 3.g skal hver elev udarbejde et individuelt studieretningsprojekt, hvor eleven fordyber sig i en faglig problemstilling inden for et selvvalgt område. Som afslutning på projektet udarbejdes et skriftligt produkt, der danner udgangspunkt for en mundtlig eksamination. Studieretningsprojektet skrives som hovedregel i to fag, hvoraf mindst et fag er på A-niveau og mindst et fag er et studieretningsfag. Studieretningsprojektet skrives inden for et område og en faglig problemstilling, der giver mulighed for fagligt samspil mellem to fag, eleven har eller har haft. Projektets problemstilling behøver ikke at have lige stor vægt i forhold til de to indgående fag. Der gives samtidig mulighed for, at studieretningsprojektet kan skrives i kun ét fag på A-niveau, hvis det valgte område og den faglige problemstilling egner sig bedst til et enkeltfagligt projekt. Vejlederen godkender det enkeltfaglige projekt efter en faglig dialog med eleven.

Og videre:

Studieretningsprojektet udarbejdes i løbet af to uger (10 skoledage) inden for perioden 1. marts til 15. april og har en samlet varighed af 50 timer. De første fem dage kan efter skolens leders valg placeres enkeltvis og eventuelt adskilt fra den sidste sammenhængende uge. I de dage, der er afsat til udarbejdelse af studieretningsprojektet, gives der ikke anden undervisning. Ud af projektperiodens tid skal der afsættes 20 timer til vejledning og andre aktiviteter i forbindelse med projektet med tilstedeværelse af relevante lærere. Perioden kan omfatte udførelse af eksperimentelt arbejde, andet praktisk arbejde og lignende projektaktiviteter, der skal ligge til grund for elevens skriftlige produkt. Skolen fastlægger rammerne for vejledningen og andre aktiviteter i forbindelse med projektet.

Nærværende dokument beskriver rammerne for afviklingen af DHO, SRO og SRP på NGHF. SRO i skoleåret 2018-19 og SRP i skoleåret 2019-20.

OBS!

I 2018-19 skriver de nuværende STX-elever efter gammel ordning SRP op til jul. HF skriver SSO i foråret i 2018-19 efter ny ordning.

 

Dansk-historieforløb STX – DHO 2017-2018

 

Formelle rammer:

Historie

I slutningen af 1.g udarbejdes en flerfaglig opgave i dansk og historie. Som optakt til dansk-historieopgaven gennemføres et obligatorisk forløb i samspil med dansk med vægt på fordybelse i et historisk emne samt elevernes udtryksfærdigheder og relevante metoder i fagene. I forløbet skal også indgå et grundlæggende overblik over centrale historiske og litteraturhistoriske udviklingslinjer i Danmark, herunder overvejelser om periodiseringsprincipper. Forløbet har et omfang på minimum 10 timer i hvert fag. Historiefaget har særligt fokus på: – elevernes evne til kritisk og reflekteret at finde, udvælge, anvende og vurdere forskelligartet materiale – faglig skrivning herunder anvendelse af citater, henvisninger, figurer, illustrationer m.v. – historiefagets identitet og metoder. Som en del af dansk-historieopgaven indgår en mundtlig evaluering af den afleverede opgave. Eleven præsenterer her sin opgavekonklusion samt overvejelser om valg af materiale, arbejdsproces og metodiske forskelle og ligheder mellem fagene. Der gives en samlet fremadrettet evaluering af opgaven og den mundtlige præstation.

Dansk

Danskfaget har en særlig rolle i at udvikle den enkelte elevs udtryksfærdigheder i samarbejde med andre fag. I slutningen af 1.g udarbejdes en flerfaglig opgave i dansk og historie. Som optakt til dansk-historieopgaven gennemføres et obligatorisk forløb i samspil med historie med vægt på fordybelse i et historisk emne samt elevernes udtryksfærdigheder og relevante metoder i fagene. I forløbet skal indgå et grundlæggende overblik over centrale historiske og litteraturhistoriske udviklingslinjer i Danmark. Forløbet har et omfang på minimum 10 timer i hvert fag. Som en del af forløbet indgår fordybelsestid. I dansk-historieforløbet har danskfaget særligt fokus på: – tekstlæsning i en historisk sammenhæng – faglig formidling – danskfagets identitet og metode. Som en del af dansk-historieopgaven indgår en mundtlig evaluering af den afleverede opgave. Eleven præsenterer her sin opgavekonklusion samt overvejelser om valg af materiale, arbejdsproces og metodiske forskelle og ligheder mellem fagene. Der gives en samlet fremadrettet evaluering af opgaven og den mundtlige præstation.

 

Forløbets faser

 

Forløbet er inddelt i en række faser, som består af i alt 20 lektioner inklusiv vejledning i skrivefasen. Der anvendes 10 timers fordybelsestid til opgaven.

 

Forberedelsesfasen

Strækker sig fra ca. 1. april til og med sidste undervisningsdag og planlægges som det sidste forløb i 1g for både dansk og historie. Der anvendes 7 lektioner i hvert fag.

I denne periode aftaler lærerne med Kasper en lektion om informationssøgning via bibliotekets ressourcer. Denne lektion afvikles som en kl-lektion for klassen. Kasper placerer denne lektion i skemaet.

I ugen inden skrivefasen afsættes en hel dag (L-dag), hvor dansk afvikler 2 læringslektioner og historie afvikler 3.

 

I alt afvikles der således 20 lektioner i DHO. Som en del af forløbet skal der indgå arbejde med basal videnskabsteori og faglig metode i et omfang på 5 timer.

 

L-dagen kickstarter skrivefasen

Inden “L-dagen” har de to lærere lavet f. eks. fire tværfaglige opgaveformuleringer, som eleverne kan vælge imellem. I starten af L-dagen tilkendegiver eleverne, hvilken opgave de vil arbejde med Det er forberedelse til denne dag, at de gør sig overvejelser herom. De to lærere fastlægger selv L-dagens øvrige indhold – men den skemalægges centralt som en integreret del af DHO-forløbet.

 

L-dagen har et produktkrav defineret af lærerne – f. eks. disposition og foreløbig litteraturliste til den valgte opgave. I den efterfølgende skrivefase arbejder eleven videre med opgaven på baggrund af L-dagens produkt. På L-dagen orienterer lærerne om kravene til opgaven, om årsprøven hvori opgaven indgår, samt om evalueringsformerne. Omfanget af opgaven er (afventer vejledningen). Besvarelsen skal normalt have et omfang på x-y sider egentlig tekst. Én side svarer til 2.400 tegn incl. mellemrum. Resumé, indholdsfortegnelse, noter, litteraturliste, grafer, tabeller samt evt. illustrationer og tekstbilag indregnes ikke i sidetallet, heller ikke når de er placeret i tekst.

 

Skrivefasen

Denne fase strækker sig over fire hele skoledage. Disse fire dage placeres med start på andendagen efter sidste skoledag. Som en del af skrivefasen skal eleverne kunne få vejledning. Vejledningen planlægges af lærerne selv, men der er ikke tale om ”væg-til-væg”-vejledning.

IDE:

Klyngevejledning – peer to peer respons. Eleverne skal hver læse 4 foreløbige opgaver og kommentere ift. til det videre arbejde. Skal styres stramt med skabelon og adfærdsregler.

Eleverne afleverer digitalt via en centralt oprettet prøve i Lectio. Oprettelsen står administrationen for.

 

Rettefasen

Opgaven skal rettes og kommenteres jf. bekendtgørelsen. Dette gøres i perioden efter aflevering og det tilstræbes, at lærerne har tre sammenhængende dage til det, hvoraf den sidste er fælles for de to lærere.

 

Evalueringsfasen

Eleven præsenterer her sin opgavekonklusion samt overvejelser om valg af materiale, arbejdsproces og metodiske forskelle og ligheder mellem fagene. Der gives en samlet fremadrettet evaluering af opgaven og den mundtlige præstation. Den placeres i de sidste 2½ uge af eksamensperioden af eksamensplanlæggeren. Der afsættes 24 minutter til præsentation og efterfølgende evaluering for hver elev. Begge lærere deltager.

 

Bemærkning:

Ledelse/administration udformer en forside til opgaven og planlægger lokalefordeling i opgaveperioden. Læreren udarbejder plan for opgaveperioden og offentliggør denne i god tid for eleverne. Eleverne har naturligvis mødepligt til al undervisning inkl. de aftalte kollektive og individuelle vejledninger, som lærerne planlægger.  (Vejledning kan også, hvis lærerne ønsker det, planlægges delvist virtuel).

 

NCH, juni 2017

 

Plan for DHO 2017-2018

 

Aktivitet inden sidste skoledag Tidsrum
Forberedelsesfasen 1. april frem til tirsdag den 22. maj.
Informationssøgning Aftales i forberedelsesfasen med KHO.
Aktivitet efter sidste skoledag
L-dag Torsdag den 24. maj.
Skrivefasen og vejledning Fredag den 25. maj til onsdag den 30. maj, vejledning planlægges af lærerne i skrivefasen, men efter L-dagen er der en hel arbejdsdag uden vejledning.
Rettefase Torsdag den 31. maj til fredag den 8. juni – lærerne friholdes 3 dage, hvoraf den sidste er fælles.
Evalueringsfase Mandag den 11. juni til onsdag den 27. juni. AAN planlægger prøven som en mdt. årsprøve.

 

 

SRO 2g – 2018-2019

 

Forløbets faser

 

I forbindelse med opgavefordelingen i foråret kan studieretningsteams/klasseteams fremsætte ønske om hvilke fag, der skal indgå i en klasses SRO-forløb i det kommende 2g-forløb. Der skal indgå mindst et studieretningsfag – gerne to. Således vil lærerne allerede inden skoleåret begynder, vide, hvem der skal varetage forløbet. Den endelige fastlæggelse af fag foretages af vicerektor, idet der skal tages hensyn til arbejdsbelastninger og andre bindinger. Forløbet er inddelt i en række faser, som består af i alt 30 lektioner inklusiv vejledning i skrivefasen og 5 lektioners basal videnskabsteori. Arbejdet med SRO skal sigte mod at forberede eleverne til arbejdet med SRP i 3g. Derfor skal de lære at udarbejde en problemformulering, som lærerne efterfølgende udarbejder den endelige opgaveformulering ud fra. De to lærere skal dog udmelde et tema for opgaven, som en del af det undervisningsforløb der placeres i perioden op til SRO-forløbet.  Der anvendes 15 timers fordybelsestid til opgaven.

 

Forberedelsesfasen

Denne består af et undervisningsforløb på minimum 7-8 lektioner i hvert af de indgående fag. Forløbet er placeret som det sidste undervisningsforløb i 2g. Undervisningsforløbet beskæftiger sig med det faglige tema, som er aftalt mellem lærerne. Som en del af disse lektioner samt læringslektionerne tilknyttet forløbet – se nedenfor, indgår arbejde med basal videnskabsteori og faglig metode i tilknytning til fagene med et omfang på fem lektioner.

Hovedparten af det materiale, som SRO baseres på, skal tilvejebringes af lærerne som en del af undervisningsforløbet. På samme måde forventes eventuelt eksperimentelt arbejde og andet feltarbejde, hvor resultaterne indgår som data i SRO, at være afviklet som en del af undervisningsforløbet. Eleverne kan også finde andet selvvalgt relevant materiale, som kan anvendes i problemformulerings- og skrivefasen.

 

Proces frem mod skrivefasen – læringslektioner

Denne fase består af i alt 15 læringslektioner, som fordeles mellem fagene. De placeres både som hele og delte dage henover den sidste undervisningsperiode. Lærerne aftaler indbyrdes opgavefordelingen mellem sig, herunder hvem der er til stede i de enkelte lektioner.

Minimum fem lektioner anvendes af lærerne til at træne eleverne i at udarbejde en problemformulering inden for temaet. Dvs. at produktkravet efter de fem lektioner er en problemformulering, som lærerne kan arbejde videre med, når de skal lave den endelige opgaveformulering.

 

Se mere her om problemformulering:

http://www.nghf.dk/personalehaandbog/introduktion/regler-og-retningslinjer/paedagogikundervisning/paedagogik-undervisning-generelt/problemformulering-grundlag-faelles-forstaaelse/

 

Se endvidere bilag fra vejledningen i forlængelse af dette dokument.

 

Udarbejdelsen af den endelige opgaveformulering i forlængelse af arbejdet med problemformuleringen foretages af lærerne, men de vælger en eller to problemformuleringer og gennemgår grundigt med eleverne de overvejelser, som de gjorde sig undervejs hen imod den færdige opgaveformulering. Intentionen er at give eleverne indsigt i processen, og hvad en god – eller dårlig – problemformulering betyder for processen, og ikke mindst den indflydelse den har på den færdige opgaveformulering. Man kan med fordel også lade eleverne prøve kræfter med i grupper selv at udarbejde opgaveformuleringer i denne proces. Samlet anvendes der to læringslektioner denne sidste del.

Der stilles ikke et krav om, at alle elever skal have hver sin opgaveformulering, men i en klasse skal der være mindst fire forskellige opgaveformuleringer, som afspejler de undertemaer, eleverne har arbejdet med undervejs.

 

Skrivefase

Skrivefasen begynder på skolen og er placeret lige i begyndelsen af eksamensperioden – lige efter sidste skoledag og inden evt. skriftlig eksamen, og varer fem hele dage.  Tre læringslektioner anvendes til at ”kickstarte” den og eleverne får her udleveret deres individuelle opgave og skal på dagen – som minimum – have godkendt en individuel arbejdsplan med angivelse af milepæle for de efterfølgende arbejdsdage. Desuden skal der foreligge en disposition for opgaven.

Derefter skriver eleverne selv – hjemme eller på skolen. På dag tre skal eleverne skrive på skolen hele dagen i fem skemalagte læringslektioner. I løbet af dagen taler lærerne med alle eleverne og vejleder dem.

 

IDE: SUPPLERING AF OVENSTÅENDE

Klyngevejledning – peer to peer respons. Eleverne skal hver læse 4 foreløbige opgaver og kommentere ift. til det videre arbejde. Skal styres stramt med skabelon og adfærdsregler.

 

Omfanget af opgaven er 6-8 sider egentlig tekst. Én side svarer til 2.400 tegn inkl. Mellemrum. Resumé, indholdsfortegnelse, noter, litteraturliste, grafer, tabeller samt evt. illustrationer og tekstbilag indregnes ikke i sidetallet, heller ikke når de er placeret i tekst.

 

Eleverne afleverer digitalt via en centralt oprettet prøve i Lectio. Oprettelsen står administrationen for.

 

Rette- og evalueringsfase

Evalueringen af opgaven er todelt. En kort skriftlig evaluering fulgt op af en mundtlig individuel fremlæggelse af opgaven i eksamensperioden. Da SRO er en træningsopgave, er det helt afgørende, at den fremadrettede formative evaluering står centralt.

 

Rettefasen

Dette gøres i perioden efter aflevering og det tilstræbes, at lærerne har tre sammenhængende dage til at læse opgaverne igennem og forberede den mundtlige evaluering.

 

Mundtlig evaluering

Eleven præsenterer her sin opgavekonklusion samt overvejelser om valg af materiale, arbejdsproces og metodiske forskelle og ligheder mellem fagene. Der gives en samlet fremadrettet evaluering af opgaven og den mundtlige præstation. Den placeres i de sidste del af den mundtlige eksamensperiode af eksamensplanlæggeren. Der afsættes 30 minutter til præsentation og efterfølgende evaluering for hver elev, og der gives én samlet karakter. Den mundtlige og den skriftlige præstation vægtes ligeligt. Begge vejledere deltager.

 

 

Plan for SRO 2018-2019

 

Aktivitet inden sidste skoledag Tidsrum
Forberedelsesfasen 1. april frem til sidste skoledag
Opstart: arbejde med problemformulering 5 lektioner placeret på én dag
Arbejde med opgaveformulering 2 lektioner placeret på én dag
Aktivitet efter sidste skoledag
Skrivefasen 3 lektioner som kickstart incl. udlevering af opgaveformulering
Vejledning i skrivefasen 5 lektioner: en hel skrivedag på skolen.
Rettefase 3 sammenhængende dage for lærerne efter aflevering hvor mindst en er fælles.
Mundtlig evaluering AAN planlægger prøven som en individuel mdt. årsprøve. Der gives en karakter og en fremadrettet formativ evaluering.

 

 

SRP 3g 2019-2020

Dette forløb strækker sig over en længere periode end SRO og stiller større krav til selvstændighed og individuelt arbejde fra den enkelte elevs side. Nogle af elementerne fra den gamle ordning går igen, men en række aspekter ændres væsentligt:

  • Opgaven skal udarbejdes i 6. semester med sommereksamen
  • Der skal indgå 10 timers arbejde med basal videnskabsteori og metode ligesom overvejelser over videnskabsteori og metode skal indgå i besvarelsen
  • Eleven kan vælge at inddrage C-fag som det andet fag ligesom at de kan vælge kun at skrive i et fag. Vejlederen skal godkende dette (IKKE REKTOR). Dansk og historie er således i spil som monofag.
  • De skal selv udarbejde en problemformulering inden lærerne udarbejder en endelig opgaveformulering
  • Der afvikles læringslektioner – skriveværksteder med mere vejledning i problemformuleringsfasen
  • Der indgår mere vejledning i den egentlige skrivefase – op til 4 dage (20 timer) i den samlede periode på 10 dage
  • Der anvendes 30 timers fordybelsestid til opgaven
  • Der skal ikke laves et abstract på engelsk, men et resumé på dansk
  • Opgaven skal evalueres både mundtligt og skriftligt med samme censor
  • Der gives en samlet karakter efter den mundtlige evaluering

Faglige mål – fra bekendtgørelsen

Eleverne skal kunne:

– afgrænse, formulere og begrunde en problemformulering på baggrund af en kompleks faglig problemstilling

– besvare en stillet opgaveformulering, således at der er overensstemmelse mellem opgaveformuleringen og opgavebesvarelsen

– planlægge og gennemføre en undersøgelse af en problemstilling med anvendelse af viden, kundskaber og metoder fra indgående fag

– demonstrere faglig indsigt og fordybelse ved at beherske relevante faglige mål i indgående fag og ved at sætte sig ind i relevante nye faglige områder

– udvælge, anvende og kombinere forskellige faglige tilgange og metoder

– udvælge, bearbejde og strukturere relevant materiale

– gøre sig metodiske og basale videnskabsteoretiske overvejelser i forbindelse med behandling af en kompleks faglig problemstilling

– skriftligt formidle et fagligt område og beherske fremstillingsformen i en faglig opgave, herunder citatteknik, noter, kildefortegnelse, omfang og layout

– mundtligt formidle et fagligt arbejde og de væsentligste konklusioner samt indgå i en faglig dialog herom. Hvis studieretningsprojektet omfatter innovation, skal eleverne kunne udvikle og vurdere innovative løsningsforslag.

 

 

Forløbets faser

 

Ifølge bekendtgørelsen skal arbejdet med SRP placeres i perioden marts til medio april. Imidlertid er det nødvendigt at begynde noget tidligere, da eleverne skal kende de formelle rammer og vælge de fag, de ønsker at skrive opgaven i. De skal vælge to fag, hvoraf mindst et fag er på A-niveau, og mindst et fag er et studieretningsfag.

Processen begynder med en samlet orientering for årgangen samlet primo februar. Her orienteres eleverne om de formelle krav til opgaven, tidsplan, evalueringerne og ikke mindst de krav, som stilles til dem undervejs i processen. Denne forestås af vicerektor.

I den efterfølgende periode orienterer faglærerne i alle de fag, som kan vælges. Her skal der også undervises i basal videnskabsteori og metode. Det gælder således også fag, som eleven har afsluttet i 1g og 2g, hvorfor det er nødvendigt at etablere en mulighed for, at eleverne tilbydes faglig og metodisk vejledning i relation til at inddrage dem i SRP. Inden valget skal eleverne have mulighed for at ”prøve deres tema af”. Dette kan ske i en slags uforpligtende workshop, hvor alle deres faglærere er til stede. Efter en periode vælges der fag, og eleverne tildeles vejledere. Typisk lige inden vinterferien. Det betyder at alt er på plads inden 1. marts – hovedtema, fagvalg og vejledere.

Da forløbet bygger videre på SRO, vil de efterfølgende læringslektioner/vejledningsdage, placeret fra 1. marts og frem, have fokus på, at eleverne skal udarbejde en selvstændig problemformulering. Der vil blive brugt to hele læringsdage til dette. Den første inden terminsprøverne og den anden i ugen efter. I begge tilfælde skal eleverne have mulighed for at tale med vejlederne. Dagene bruges også på at finde litteratur og andet relevant materiale. Den færdige problemformulering afleveres den næstsidste fredag inden 1. april. I den efterfølgende periode udarbejder vejlederne den endelige opgaveformulering, og eleverne læser litteratur og søger yderligere relevant materiale. For opgaver hvor eksperimentelt og andet feltarbejde indgår, forventes dette afviklet inden skrivefasen.

 

Se mere her om problemformulering:

http://www.nghf.dk/personalehaandbog/introduktion/regler-og-retningslinjer/paedagogikundervisning/paedagogik-undervisning-generelt/problemformulering-grundlag-faelles-forstaaelse/

 

Skrivefase

Skrivefasen begynder på skolen, og der afsættes 10 skrivedage i tiden op til den 15 april. En række læringslektioner/vejledningslektioner indgår i denne fase. Således skemalægges der mindst to dage, som foregår på skolen med tilstedeværelse af vejlederne (hvor det er muligt).

Tre læringslektioner anvendes til at ”kickstarte” skrivefasen i umiddelbar forlængelse af opgaveperiodens begyndelse. Eleverne skal som minimum have godkendt en individuel arbejdsplan med angivelse af milepæle for de efterfølgende arbejdsdage. Desuden skal der foreligge en disposition for opgaven, inden de går hjem denne dag.

Derefter skriver eleverne selv – hjemme eller på skolen. På dag 4, 5 og 7 skal eleverne skrive på skolen hele dagen i fem skemalagte læringslektioner. I løbet af dagen taler lærerne med alle eleverne og vejleder dem.

 

Omfanget af opgaven er 15-20 sider egentlig tekst. Én side svarer til 2.400 tegn inkl. mellemrum. Resumé, indholdsfortegnelse, noter, litteraturliste, grafer, tabeller samt evt. illustrationer og tekstbilag indregnes ikke i sidetallet, heller ikke når de er placeret i tekst.

 

Eleverne afleverer digitalt via en centralt oprettet prøve i Netprøver. Oprettelsen står administrationen for.

 

 

Rette- og evalueringsfase

Evalueringen af opgaven er todelt. En skriftlig evaluering fulgt op af en mundtlig individuel fremlæggelse af opgaven i eksamensperioden. Samme censor til både den skriftlige og den mundtlige evaluering.

 

Rettefasen

I perioden efter aflevering og i perioden frem til den mundtlige evaluering skal lærerne lokalt naturligvis læse opgaverne igennem og votere inden kontakt med censor.

 

Mellemtiden

I perioden fra aflevering til evaluering afvikles der elevcafé med skrivning af talepapir og generel vejledning til mundtlig evaluering. Omfanget er 1 lektion.

 

Evalueringsfasen

Eksaminator og censor drøfter inden den mundtlige eksamination (telefonisk/via mail), hvilke områder og problemstillinger i relation til det skriftlige produkt eksaminanden skal uddybe. Der skal ikke drøftes karakterer på dette tidspunkt.
Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Der gives ingen forberedelsestid. Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens præsentation af projektets centrale problemstillinger og vigtigste konklusioner. Præsentationen har en varighed på op til 10 minutter. Eleven præsenterer her sin opgavekonklusion samt overvejelser om valg af materiale, arbejdsproces og metodiske forskelle og ligheder mellem fagene. Eksaminationen former sig derefter som en faglig samtale mellem eksaminand, eksaminator og censor. Der gives en samlet karakter. Der afsættes 30 minutter til præsentation og efterfølgende evaluering for hver elev, og der gives én samlet karakter. Den mundtlige og den skriftlige præstation vægtes ligeligt.

 

 

Plan for SRP 2019-2020

 

Aktivitet Tidsrum
Vicerektors orientering Primo februar
Orientering i fagene
Workshop med afsluttede fag
Workshop hvor elevernes temaer prøves af
Valg af fag og fordeling af vejledere
Første læringsdag: arbejde med problemformulering. Vejledning
Anden læringsdag: arbejde med problemformulering. Vejledning
Aflevering af problemformulering
Lærerne udarbejder opgaveformulering
Opgaveperiode kickstartes med 3 læringslektioner Primo april
Vejledning dag 4
Vejledning dag 7
Aflevering
Evaluering Sommer

NCH februar 2018

 

 

Bilag om problemformulering og opgaveformulering

 

Fra vejledningen – i uddrag:

Problemformuleringen skal indeholde en kort afgrænsning af den faglige problemstilling ved at angive: 1) hvad der skal undersøges og analyseres, 2) hvilke materialer, der tænkes inddraget, 3) hvilke faglige metoder, der forventes benyttet.

Problemformuleringen skal endvidere være tilstrækkeligt detaljeret til, at vejlederne på baggrund af problemformuleringens afgrænsninger og overvejelser kan udarbejde projektets opgaveformulering

 

 

Opgaveformuleringen skal: Opgaveformuleringens funktion er at fastlægge og sætte rammer for, hvad elevens besvarelse skal omhandle under hensyn til elevens forudgående arbejde med udarbejdelse af projektets problemformulering. I overvejelserne skal der tages højde for, at de fag, der indgår i studieretningsprojektet, som regel har forskellige traditioner. Der skal være et fagligt fokus i opgaveformuleringen, og den skal udformes på en sådan måde, at den kan besvares med anvendelse af faglige tilgange fra indgående fag. I elevens forudgående arbejde med opstilling af en problemformulering vil det faglige fokus normalt blive afgrænset, men vejlederne skal ved udarbejdelse af den endelige opgaveformulering sikre, at der er mulighed for, at de faglige mål for studieretningsprojektet kan opfyldes. Der er ikke krav til en bestemt opbygning af en opgaveformulering. Det er dog vigtigt, at opgaveformuleringen tager udgangspunkt i elevens problemformulering, samt at den tydeligt afgrænser studieretningsprojektet og konkret viser eleven, hvad forventningen til arbejdet er. Det er således ikke tilstrækkeligt at angive en overskrift. Der kan med fordel opstilles et samlende spørgsmål i opgaveformuleringen, således at fagenes eller fagområdernes bidrag til arbejdet ses i lyset af det samlende spørgsmål. Det kan give et fokus på, om opgaveformuleringen hænger fagligt sammen. Ofte vil opgaveformuleringen kunne opdeles i flere underspørgsmål/områder med angivelse af forskellige taksonomiske niveauer. Dog bør man være opmærksom på, at der kan benyttes forskellige taksonomier ved opstilling af opgaveformuleringen. Modsat bør opgaveformuleringen heller ikke være så detaljeret, at den enkelte elev fratages muligheden for at demonstrere evne til selvstændigt at disponere stoffet. Eleven bør have tilstrækkelig mulighed for selvstændigt at præcisere sin fortolkning af opgaveformuleringen. ̶ gøre det muligt for eleven at opfylde de faglige mål for studieretningsprojektet ̶ give mulighed for faglig fordybelse, der på væsentlige punkter ligger ud over undervisningen i mindst ét af projektets fag.

 

Kravet til den faglige fordybelse kommer til udtryk på flere forskellige måder, bl.a. betinget af fagenes forskellighed. Faglig fordybelse kan f.eks. være, at eleven:

  • demonstrerer evne til selvstændigt at sætte sig ind i nye faglige områder
  • begrunder de valgte metoder og diskuterer andre fremgangsmåder
  • begrunder og forklarer materialevalg
  • analyserer et emne/empiri med udgangspunkt i teori
  • vurderer og analyserer empiri fra eksperimentelt arbejde eller feltanalyser
  • i besvarelsen forklarer og perspektiverer de fundne sammenhænge
  • inddrager litterær analyse og kritik, analyse af faglitteratur eller kommunikationsanalyse
  • inddrager værker fra et forfatterskab eller en given periode i en perspektiverende sammenhæng
  • skal inddrage nogle aspekter eller være ledsaget af bilag, der ikke er blevet drøftet med eleven under vejledningen og ikke indgår i elevens problemformulering

 

Opgaveformuleringen skal indeholde noget for eleven ukendt, således at hele besvarelsen ikke kan udarbejdes på forhånd ud fra elevens problemformulering. Brug af bilag kan være nyttige til at bibringe opgaveformuleringen et ukendt element, således at anvendelse/bearbejdning af bilaget skal indgå i besvarelsen. Materialer, som udleveres til en elev som en del af opgaveformuleringen, og som ikke har været drøftet under vejledningen, må ikke være på fremmedsprog, med mindre et af de pågældende sprog direkte indgår i studieretningsprojektet. Eleven kan godt selv inddrage materialer på f.eks. engelsk i sit projekt, eller man kan i vejledningsprocessen have drøftet fremmedsproget materiale. Ved udvælgelse af bilag skal medtænkes, at disse kan blive meget styrende for besvarelsen og således kan fratage eleven det selvstændige initiativ, men modsat kan bilag bidrage til at undgå plagiat. Krav om at gennemføre bestemte eksperimenter i opgaveperioden og inddrage resultaterne i besvarelsen kan ligeledes bidrage til, at der er ukendte aspekter i opgaveformuleringen. I opgaveformuleringen skal der tages behørigt hensyn til drøftelserne med eleven og dennes udarbejdede problemformulering. Her er tale om en balancegang mellem det forventede og det uventede, så eleven ikke på forhånd kan udarbejde detaljerede dele af besvarelsen. Formuleringerne skal være så præcise, at der ikke kan være tvivl om, hvilke krav der stilles til besvarelsen. F.eks. kan opgaveformuleringen indeholde specifikke krav til, hvilke konkrete værker der skal indgå, eller hvilke eksperimentelle arbejder eller hvilke empiriske undersøgelser der skal gennemføres. Formuleringer, hvori der indgår ’kan’ eller ’eventuelt’, kan skabe tvivl hos eleven om, hvad der forventes, og kan skabe tvivl om bedømmelsesgrundlaget. Formuleringer, hvor eleven skal foretage et kvalificeret valg (og argumentere herfor), bidrager til at demonstrere metodiske færdigheder.

 

Vejlederne må ved udarbejdelsen af opgaveformuleringen sikre, at en fyldestgørende besvarelse kan rummes inden for de givne tidsmæssige rammer. F.eks. skal der tages hensyn til, hvis der skal udføres eksperimentelt arbejde, eller der skal ske indsamling af andet empirisk materiale som en del af projektperioden. Vejlederne skal ved udformning af opgaveformuleringen være opmærksomme på, at studieretningsperioden på de 50 timer ikke kun er en fase, hvor studeretningsproduktets skriftlige produkt udarbejdes, men at der også skal være tid til andre aktiviteter, f.eks. indsamling og undersøgelse af yderligere materialer. På den anden side skal man også være opmærksom på, at udarbejdelsen af det skriftlige produkt tager tid, og det kan være en god ide i vejledningsprocessen også at drøfte elevens planlægning af tiden til arbejde med studieretningsprojektet. Hvis der indgår to fag i studieretningsprojektet, skal opgaveformuleringen endvidere rumme såvel fagspecifikke som tværgående problemstillinger med brug af de indgående fag. Der skal være tværgående faglige krav i en flerfaglig opgave. Opgaveformuleringen skal altså udformes på en sådan måde, at den kun kan besvares tilfredsstillende med anvendelse af fagligheder fra begge de indgående fag. Elever, der har valgt samme område, skal udarbejde forskellige problemformuleringer og skal have udleveret forskellige opgaveformuleringer. Flere elever må gerne arbejde med samme faglige område, men de skal udarbejde hver deres problemformuleringer, som skal være forskellige. Vejlederne skal på baggrund af problemformuleringerne udarbejde individuelle og dermed forskellige opgaveformuleringer. At flere elever arbejder inden for samme område kan give mulighed for videndeling og en faglig dialog, men eleverne må ikke udarbejde besvarelserne eller dele heraf i fællesskab.

Nørresundby Gymnasium logo