Studieretnings- og klasseteamsamarbejdet for STX

Studieretnings- og klasseteamsamarbejdet på NGHF – STX

Skolens overordnede arbejde med klasserne og håndteringen og gennemførelsen af både centrale og decentrale målsætninger er organiseret i teams på flere niveauer. Således er der indført studieretningsteams, som arbejder med alle årgange i en eller flere lignende studieretninger. Medlemmerne underviser mindst et hold i den pågældende studieretning og forestår forbindelsen til klassernes klasseteams som tager sig af både de daglige elevnære aktiviteter og de mere overordnede målsætninger eller tiltag, som besluttes i forskellige fora på skolen – ledelsen, PSU, studieretningsteams, pædagogisk udvalg etc.

Denne oversigt beskriver relationen mellem studieretningsteams og klasseteams samt deres konkrete opgaver ift. klassernes årshjul og studieplan. Studieretningsteamenes primære opgave er at arbejde med de bekendtgørelsesbundne rammer for studieplan og andre styringsdokumenter jf. modellen nedenfor og gerne forholde sig til andre mere generelle overordnede problemstillinger. Studieretningsteams er i udgangspunktet for deres arbejde mere udviklingsorienterede end driftsorienterede.

Klasseteamet har ansvaret for, i samarbejde med alle klassens lærere, at gennemføre forløb som tilsammen opfylder kravene til studieplanen. Studieretningsteamet har lagt nogle rammer for studieplanen baseret på studieretningens udvikling, sammenhæng og toning, mens klasseteamet implementerer forløbene med udgangspunkt i den enkelte klasse.

Både studieretningsteam og klasseteam arbejder selvfølgelig ud fra bekendtgørelsen, men også ud fra en række styringsdokumenter, som er udarbejdet i forskellige pædagogiske fora: PÆD, PSU, PR, ledelsen og ad-hoc grupper. Det er illustreret i figuren nedenfor. Ledelsen og PSU har det overordnede ansvar.

 

Studieretningsteam-samarbejde for STX

Formål

At styrke elevernes faglige fordybelse ved at udnytte synergieffekten af at bygge videre på og samarbejde med andre fag om beslægtede emner og skriftligt arbejde. Samtidig er samarbejdet og toning med til at skabe faglig identitet hos eleverne, som både motiverer og målretter eleverne i deres nuværende og fremtidige uddannelse. Grundlæggende arbejdes der med studieplanen som omdrejningspunkt for arbejdet.

 

Der er fem studieretningsteams:

  • Musik (MUEN)
  • Samfund (SAMA, SAEN)
  • Science Tech (MAFYKE)
  • Science Biotech/Science Life (BTMAFy, BIKe)
  • Sprog – (LAGR, FRENSa, TYENSa, SPENla)

 

Organisering

I studieretningsteamet skal:

  • Alle studieretningsfag være repræsenteret.
  • Et fællesfag (ikke-studieretningsfag) skal så vidt muligt være repræsenteret, gerne flerårigt.
  • Studieretningsteamene sammensættes, efter opslag, af studieretningslederen i samarbejde med AHO og NCH. Der tilstræbes en høj grad af kontinuitet i teamene.
  • Samarbejdet ledes af en studieretningsleder, hvis opgave det er at fokusere på udvikling, sammenhæng og faglig toning. Studieretningslederen er valgt for en 4-årig periode.
  • Studieretningslederen lede møderne med studieretningsteamet og samarbejde med de øvrige stx-lærere. Der afholdes møder i teamet henover skoleåret i henhold til årshjulet.
  • Studieretningslederne indgå i en ledergruppe, som består af de 5 studieretningsledere. En fra gruppen er fast medlem af PSU. De tager selv stilling til hvem.

 

Arbejdets omfang

Studieretningslederen leder møderne med studieretningsteamet og samarbejder med de øvrige stx-lærere. Studieretningsteamene placerer selv deres møder efter behov. Der kan afholdes flere kortere møder eller man kan vælge at holde færre og længere temamøder.

Arbejdets samlede omfang vurderes til ca. 50 timer.

 

Studieretningsteam-opgaver

Udarbejdelse af kortfattet og overskuelig studieplan for samspillet mellem fagene.[1] Af den skal tydelige mål for progression i samspillet mellem fag og forløb, videnskabsteori og faglig metode og skriftlighed fremgå, og følgende aspekter skal medtænkes:

  • forløb og aktiviteter, der styrker elevernes karrierekompetencer og dermed deres evne til valg og evne til at klare overgange i uddannelsessystemet,
  • forløb og aktiviteter, der styrker elevernes kompetencer og evner til kreativitet og innovation,
  • forløb og aktiviteter, der målrettet arbejder med sprog og kulturforståelse i en global kontekst,
  • forløb og aktiviteter, der sigter på at styrke digitale kompetencer

Samarbejde og samspil og toning kan foregå både i studieretningsfag og fællesfag. Det behøver ikke altid at indebære fagligt samarbejde, men kan også foregå i det enkelte fag. Faglige konkurrencer, in- og ekskursioner, studierejser, sociale arrangementer o.l. bidrager også til at skabe studieretningsidentitet. Det faglige samarbejde behøver ikke nødvendigvis at indebære fælles planlægning, problemformulering og produkt, men kan også være parallellæsning og foregå asynkront om et fælles emne osv. Af studieplanen skal ansvarsfordelingen mellem klassens lærere og kravene til sammenhæng også fremgå. Herefter er det de enkelte klasseteam der konkret udfylder og ikke mindst gennemfører studieplanen – mere om dette nedenfor.

Studieretningsteamene deltager i forårets arbejde med udarbejdelse af handlingsplanen for det kommende skoleår. Dvs. udkast og temaer behandles i det enkelte team før studieretningslederne deltager i det afsluttende møde, hvor det endelige udkast til handlingsplan drøftes inden vedtagelse i PSU.

Aspekter af årets handlingsplan skal indarbejdes i årets arbejde. Da studieretningsteamet selv er med i processen omkring udarbejdelsen af handlingsplanen, har de stor indflydelse på denne side af det kommende skoleårs arbejde.

Derudover skal studieretningsteamet fortsat arbejde med at styrke studieretningsidentiteten.

Det er studieretningsteamets ansvar at planlægge indholdet af studieretningsintroduktionerne (SRI) i grundforløbet.

Alle studieretningsteam mødes i august i løbet af mandag eller tirsdag før skolestart til et længere opstartsmøde. Her afstemmer teamets deres forventninger til hinanden og fastlægger i overordnede træk de temaer man skal/vil arbejde med i skoleåret og hvornår. Hvert studieretningsteam arbejder med ’skal’ og ’kan’-opgaver. Studieretningslederne laver denne fordeling af arbejdsopgaver for skoleåret i samarbejde med AHO. For skoleåret 2020-21 ser fordelingen således ud:

Der skal arbejdes med:

  • En integrering af FN’s Verdensmål i studieplanerne
  • Studieretningsintroduktioner
  • Et pædagogisk-didaktisk tiltag som hele teamet målrettet og konsekvent fokuserer på i løbet af hele skoleåret. Arbejdet skal munde ud i en erfaringsopsamling som de øvrige team og hele lærerkollegiet kan drage nytte af. Dette er det store punkt i årets arbejde og tiltaget besluttes på mødet i august før skolestart. Studieretningsdagen aflyses i dette skoleår for at sikre tid og overskud til udviklingsarbejdet.
  • Studieretningsteamet indgår stadig i arbejdet med handlingsplanen, og mod slutningen af året evalueres arbejdet og der laves aftaler for næste skoleår.

Herudover kan der arbejdes med emner som studieretningsteamet selv definerer afhængigt af relevans og tid.

 


[1] Fra bekendtgørelsen om studieplanen:

§ 24. Med henblik på fagligt samspil i undervisningen mellem fag og forløb m.v. efter lovens § 30 organiserer institutionen arbejdet med at sikre samspillet i hold af lærere (lærerteam). Institutionen fastlægger et lærerteams opgaver med hensyn til planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisningen.

§ 25. Institutionen fastlægger efter drøftelse med det eller de relevante lærerteam en overordnet, kortfattet og overskuelig plan (studieplan) pr. klasse for progressionen i samspillet i undervisningen mellem fag og forløb m.v. for at sikre sammenhæng og kontinuitet i uddannelsen.

Stk. 2. I studieplanen fastlægger institutionen endvidere ansvarsfordelingen mellem klassens lærere og kravene til sammenhæng mellem enkeltfaglige og flerfaglige undervisningsforløb.

Stk. 3. Studieplanen omfatter alle klassens fag og forløb m.v. og deres samspil for derigennem at sikre progression og variation i brugen af forskellige arbejdsformer.

Stk. 4. Institutionen fastlægger indholdet af studieplanen, så der er tydelige mål for elevernes tilegnelse af viden, kundskaber og kompetencer i både det enkelte fag og i flerfaglige forløb.

Stk. 5. Institutionen orienterer løbende eleverne om studieplanen og den øvrige planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen.

Stk. 6. Institutionen justerer studieplanen løbende og formidler den på skolens hjemmeside i overensstemmelse med bestemmelserne i lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v.

 

Klasseteam-samarbejde for STX

Som nævnt indledningsvist er lærerne organiseret i teams i samarbejdet om klasserne. Hver klasse har et klasseteam bestående af 2 lærere. Hvis man ønsker at være med i et klasseteam kan man ønske det i forbindelse med ønsker til opgavefordelingen. Klasseteamet vælges blandt klassens lærere i forbindelse med opgavefordelingen efter følgende principper:

  • Klasseteamene består fremover af mindst én fællesfagslærer. Den anden teamlærer behøver ikke have hele klassen, men dog hovedparten.
  • Der er ikke et krav om, at alle klasseteam skal være repræsenteret i studieretningsteam.

Det tilstræbes, at teamet består af lærere, der har eleverne i mere end et år. Grundlæggende arbejder klasseteamet med studieplanen som omdrejningspunkt for arbejdet og det koordineres via studieplanen i Lectio. Teamet tager initiativ til dialog med klassens øvrige lærere om studieretningssamarbejdet og sikrer, at studieplanen udfyldes løbende. Klassens øvrige lærere er forpligtet på at melde tilbage til teamet.

Rammer for klasseteamet og dets kompetencer/opgaver

  • at holde et møde, hvor de to teammedlemmer planlægger opstarten med klassen og øvrige fælles aktiviteter inden skolestart
  • at vælge en administrativ teamledersom er kontaktperson til ledelsen/administrationen. Denne meddeles LHO inden skolestart
  • at stå for ”klassens time”-aktiviteter i samarbejde med klassen efter behov
  • at udlevere og organisere materiale fra administrationen og forestå juleafslutning og skolestart/afslutning for klassen
  • at indkalde til fysiske mødermed en på forhånd udmeldt dagsorden. Således skal der ved begyndelsen af hvert semester afvikles et længere fysisk møde, hvor man fastlægger tiltag og roller for det kommende skoleår jf. den studieplan, som er besluttet af studieretningsteamet. For de nye 1g-klasser skal mødet afvikles i starten af studieretningsforløbet. De kan derudover indkalde til ad-hocmøder, hvis de finder behov herfor eller efter aftale med studieretningsteamet; fx i forbindelse med studieretningssamarbejde, rejser eller adfærdsmæssige problemer. Ad-hocmøder planlægges, så flest muligt kan komme
  • klasseteamet er mødeledere og står for dagsorden og referat
  • udarbejdelse af studieplanen i Lectio – herunder løbende at formidle den til eleverne i klassen. Det er i udgangspunktet kun klasseteamets opgave at kontrollere at studieplanen udfyldes efter de beskrevne retningslinjer og særligt de dele der skal indføres i fagenes samspil under ’Fokus’
  • koordinering af det øvrige studieretningssamarbejde – i samarbejde med studieretningsteamet
  • koordinere arbejdet med læringslektioner
  • iværksætte et socialt arrangement for klassen pr. skoleår (forslag: beachvolley, bowling, restaurant, film (her/bio), svømmehal/wellness, teater, UNF-arr., dans, skovtur/Egholm..)
  • beslutte særlige tiltag til at fremme trivsel og læring i klassen.

 

Særligt i 1.g:

Klasseteamet skal koordinere Åbent Hus aftenen og de spiller en central rolle i de introaktiviteter, som afvikles i forbindelse med studieretningens opstart primo november. Introaktiviteterne planlægges centralt af Introudvalget.

  • indsamle input fra de øvrige lærere i forbindelse med lærerforsamlingsmøder (LF) og én repræsentant skal deltage i møde med BST og studievejlederen med henblik på planlægning af tiltag i forhold til enkelt elever. Hvis ikke andet er aftalt med LHO ved skolestart, deltager den administrative tovholder
  • samarbejde med studievejleder som bindeled mellem denne og klassens øvrige lærere i forhold til klassen som helhed og enkelt elever. Teamet kan efter forespørgsel bede andre af klassens lærere være særligt opmærksom på en elev. Dette kan fx være et resultat af en aftale i forbindelse med LF
  • En af de to klasseteamlærere tager en kort ugentlig samtale med klassen om samarbejdet med klassens lærere om lektiegivning og fordelingen og udlevering af skriftlige opgaver. Hvis der er ting der ikke fungerer er det klasseteamets opgave at tage dialogen med den eller de pågældende lærer(e).

 

Forholdet mellem studieretningsteam og klasseteam

Fordeling af arbejdsopgaver mellem studieretningsteam og klasseteam

Studieretningsteam Klasseteam
· Helt overordnet opgaver, der bidrager til at klasseteam kan overholde bekendtgørelsens krav om fagligt samspil: ”evaluering og udvikling af undervisningen”, ”sammenhæng og kontinuitet i uddannelsen”, ”sammenhæng mellem enkeltfaglige og flerfaglige undervisningsforløb”, ”progression og variation i brugen af forskellige arbejdsformer”, ”tydelige mål for elevernes tilegnelse af viden, kundskaber og kompetencer”.

· Elementer fra handlingsplanen

· Mindre og få ad hoc-opgaver fra PSU

· Emner som studieretningsteamet af egen drift tager op

· Holde overleveringsmøder med klasseteam

· Første punkt oven for er at betragte som udviklingsopgaver, der vil løbe over flere år.

· Deltage i møde med studieretningsteamet lige efter sommerferien (i oktober for 1g’erne), hvor planerne for skoleårets arbejde overleveres

· Koordinere arbejdet med at klassens lærere i fællesskab opfylder studie- og progressionsplanen

· Indkalde, samt lave referat og dagsorden, til møder mellem klassens lærere efter den fastlagte plan

· Herudover indkalde til ad hoc-møder efter behov

· At være det administrative bindeled mellem administration og lærerteam

· Hver 14. dag tage en kort samtale med klassen om lektiegivning og afleveringers placering og udlevering

· Tage initiativ til at få taget hånd om pædagogiske og sociale problemstillinger i klassen

Forbindelse mellem studieretningsteam og klasseteam

  • I august mødes studieretningsteamet med studieretningens klasseteam fra 2g og 3g. Her orienteres der om det arbejde som studieretningsteamet har arbejdet med i løbet af skoleåret og som har betydning for det arbejde som klasseteamet har ansvaret for bliver udført i det kommende skoleår.
  • Mellem efterårsferien og studieretningsopstart for 1g’erne mødes studieretningsteamet med de nye klassers klasseteam fra studieretningen med det samme formål.

Grundforløbskoordinator-rollen

Hverken studieretningsteamet eller klasseteamet spiller en særlig rolle for de grundforløb som afvikles fra skolestart frem til primo november. Eleverne er formeret i grundforløbsgrupper på tværs af de studieretninger, som de vælger senere. Der er imidlertid behov for en person, som skal tage sig af primært praktiske forhold omkring grupperne de første tre måneder. Rollen er derfor meget vigtig og også central for at eleverne får en oplevelse af, at de ikke blot er brikker i et stort puslespil. En af grundforløbskoordinatorernes vigtigste opgaver er derfor at være med til at formidle de rammer som gælder og hjælpe eleverne med at finde vej gennem systemet.

Grundforløbskoordinatorerne – en for hver klasse – er valgt blandt de lærere, der senere skal være i klasseteams efter grundforløbet.

 

Opgaver for grundforløbskoordinatorer

  • give de nye elever login til det trådløse netværk samt UNI-login en af de første skoledage. De får adgang til Lectio i den første IT-lektion – husk derfor, at eleverne ikke kan hente vedlagte dokumenter før
  • kort at gennemgå skolens ordensregler, herunder rygeregler og kantineordningen
  • præsentere reglerne for IT-adfærd – her henvises der til skolens studie- og ordensregler samt skolens IT-strategi
  • at stå for ”klassens time”-aktiviteter i grundforløbet efter behov
  • at være bindeled mellem skolens administration og klassen som helhed. Herunder at være med til at forklare opbygningen af grundforløbet og de forskellige momenter det består af
  • tage en kort samtale med klassen, ca. hver 14. dag, om lektiegivning og fordelingen og udlevering af skriftlige opgaver. Hvis der er ting der ikke fungerer er det koordinatorens opgave at tage dialogen med den eller de pågældende lærer(e)
  • tiltag i forhold til klasserumskultur og enkeltelever herunder samarbejde med studievejleder og BST som bindeled mellem dem og klassens øvrige lærere. Grundforløbskoordinatoren kan efter forespørgsel bede andre af klassens lærere om at være særligt opmærksom på en elev
  • I forbindelse med valg af studieretning medvirker koordinatoren til at udpege de elever, som skal have en evalueringssamtale. I tiden efter forældremødet beder koordinatoren om en hurtig mundtlig tilkendegivelse fra den enkelte elev om valg af studieretning. Listen over valg sendes ind i klassekonferencen og i løbet af to til tre dage skal faglærerne for klassen kommentere eventuelle problemater ift. valg af studieretning. Hvis der er nogen, skal de have en yderligere en samtale med grundforløbskoordinatoren. Denne kan i enkelte sværere tilfælde, lade sig bistå af studievejlederen for grundforløbet. Målet med samtalerne er at kvalificere elevernes valg af studieretning.

 

AHO og NCH, juni 2020

 


[1] Fra bekendtgørelsen om studieplanen:

§ 24. Med henblik på fagligt samspil i undervisningen mellem fag og forløb m.v. efter lovens § 30 organiserer institutionen arbejdet med at sikre samspillet i hold af lærere (lærerteam). Institutionen fastlægger et lærerteams opgaver med hensyn til planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisningen.

§ 25. Institutionen fastlægger efter drøftelse med det eller de relevante lærerteam en overordnet, kortfattet og overskuelig plan (studieplan) pr. klasse for progressionen i samspillet i undervisningen mellem fag og forløb m.v. for at sikre sammenhæng og kontinuitet i uddannelsen.

Stk. 2. I studieplanen fastlægger institutionen endvidere ansvarsfordelingen mellem klassens lærere og kravene til sammenhæng mellem enkeltfaglige og flerfaglige undervisningsforløb.

Stk. 3. Studieplanen omfatter alle klassens fag og forløb m.v. og deres samspil for derigennem at sikre progression og variation i brugen af forskellige arbejdsformer.

Stk. 4. Institutionen fastlægger indholdet af studieplanen, så der er tydelige mål for elevernes tilegnelse af viden, kundskaber og kompetencer i både det enkelte fag og i flerfaglige forløb.

Stk. 5. Institutionen orienterer løbende eleverne om studieplanen og den øvrige planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen.

Stk. 6. Institutionen justerer studieplanen løbende og formidler den på skolens hjemmeside i overensstemmelse med bestemmelserne i lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v.