Bibeskæftigelse. Etiske retningslinier

Kasper Holm, webredaktør • 29-10-2014

Disse retningslinier er lavet fordi der har hersket en del usikkerhed om især rådgivningsmedarbejdere/ underviseres ret til også at yde rådgivning/undervise m.v. i deres fritid over for nordjyske kommuner, forældrekredse m.v.

Retningslinierne er begrænset til de områder hvor der ikke allerede findes regler andre steder (vedtægter, love m.v.) eller hvor løsningen må findes i arbejdsgiverens almindelige ret til håndhævelse af arbejdsledelse/-tilrettelæggelse. Sådanne regler findes bl.a. om overlægers adgang til privatpraksis samt om cheflægers, overlægers og afdelingslægers oplysningspligt ved bibeskæftigelse (Amtsrådsforeningens Personaleadministrative vejledning 22.04.1 og 33.04.1).

Udgangspunktet er at så længe en medarbejder udfører sit arbejde som han skal, og opfylder sine forpligtelser i forhold til amtet, er det hans egen sag hvad han vil foretage sig i sin fritid. Det er dog en saglig begrundelse for at omplacere en medarbejder at det hidtige arbejdsområde/ arbejdsfunktioner kan give konfliktmulighed i forhold til en bibeskæftigelse.

Medarbejderes bibeskæftigelse i fritiden kan især være problematisk i følgende tilfælde:

a)

Bibeskæftigelse der kan medføre økonomisk inhabilitet og lignende. Eksempelvis når en medarbejder har til opgave at rådgive om anskaffelse af personlige hjælpemidler, føre tilsyn med eller kontrollere forholdene inden for et bestemt område i amtet, og bibeskæftigelsen består i forhandling af hjælpemidler eller ligger inden for det område vedkommende skal kontrollere.

Området er dækket af tjenestemandsvedtægtens § 15 og forvaltningslovens habilitets regler. Sådan bibeskæftigelse kan ikke accepteres.

b)

Bibeskæftigelse der kan føre til mistanke om bevidst eller ubevidst uberettiget tilegnelse af et produkt, der er blevet til i vedkommendes arbejde. Eksempelvis privat kursusvirksomhed/ rådgivningsvirksomhed eller udvikling af edb-programmer, hvis arbejdet i amtet også består i kursustilrettelæggelse, rådgivning eller edb-programmering.

Området må betegnes som en ophavsretsproblematik og er direkte lovdækket for så vidt angår edb-programmer frembragt af en medarbejder som led i arbejdet.

c)

Bibeskæftigelse der indebærer direkte konkurrence med amtet. Eksempelvis kursusvirksomhed eller rådgivning på det sociale område.

Arbejdsområde: Rådgivning, supervision etc.
Det anses for uforeneligt med tjenesten at medarbejdere, der som led i deres job giver rådgivning over for kommuner og andre samarbejdspartnere eller varetager behandling, rådgivning, undersøgelser og forebyggende virksomhed over for voksne eller familier og børn og unge, i deres fritid som bibeskæftigelse yder den samme rådgivning over for de nævnte målgrupper.

Arbejdsområde: Undervisning og kursusvirksomhed. Det anses for uforeneligt med tjenesten at medarbejdere, der som led i deres job står for undervisning, kursusvirksomhed og lignende over for kommuner og andre samarbejdspartnere, i deres fritid som bibeskæftigelse varetager den samme form for undervisning.

d)

Bibeskæftigelse der er af så stort omfang at der bliver tids- og resursemæssig uforenelighed mellem hoved- og bibeskæftigelse, især i relation til overarbejde, beredskabsforpligtelse eller ved henvendelse udefra i arbejdstiden.

Eventuelle problemer løses af arbejdsgiveren i kraft af ledelsesretten.

Hvis en bibeskæftigelse i forhold til ovenstående er uacceptabel, er løsningen at opgive bibeskæftigelsen eller at skifte arbejdsområde hvis dette er muligt.

Ved vurderingen af foreneligheden med tjenesten i det konkrete tilfælde vil det have stor vægt, om der kræves betaling for de nævnte aktiviteter.

NJA
Personalekontoret
J.nr.: 1-33-0-0001-01
Ref.: ABU/-
Den 14. august 2001

Regler for bibeskæftigelse i arbejdstiden som underviser, instruktør og lignende (ekstern og intern).

Amtets interne undervisnings- og kursusvirksomhed

Medarbejdere, som er ansat til at uddanne andre medarbejdere eller hvor undervisning/instruktion følger naturligt af stillingen, kan ikke honoreres særskilt for undervisning. Det samme gælder for undervisning af medarbejdere som den pågældende er leder for.

Ekstern undervisning i arbejdstiden (herunder Dansk Kommunalkursus/Kommunom og Danmarks Forvaltningshøjskole).

Ledelsen vurderer i det enkelte tilfælde om det vil være i overensstemmelse med en forsvarlig varetagelse af det daglige arbejde at give tjenestefrihed til undervisning.

I tilfælde af honoreret undervisning er det en forudsætning for tjenestefrihed med løn at der enten sker tilspadsering (tjenesteforskydning)/afspadsering eller at den pligtige arbejdstid præsteres og arbejdsopgaverne bliver løst til tiden på anden måde (f.eks. ved arbejde i fritiden).

I stedet for tilspadsering m.v. vil der kunne foretages løntræk efter den ansattes ønske hvis arbejdsopgaverne tillader det.

Nørresundby Gymnasium logo