Procedure for Opgavefordeling 2014-15
Ledelsen
Drøftet i Dialoggruppen d. 17. marts og på SU-mødet d. 24. marts 2014
og fremlagt af ledelsen med ændringer fra disse drøftelser d. 1. april
2014.
Indhold
1 Indledning
2 Mål
3 Fremgangsmåde
4 Principper og metoder
Appendices
A Faktorer der kan indgå ved opgavefordelingen
B To eksempler på en opgavefordeling
B.1 En lærer med idræt og billedkunst
B.1.1 IBK’s arbejdsbelastning
B.2 En lærer med dansk og fransk
B.2.1 DFR’s arbejdsbelastning
1 Indledning
Næste timefagfordeling følger naturligvis gældende regler og aftaler. I dem står der ikke noget om hvor mange timer de enkelte opgaver tager. Dvs. vi skal ikke sætte tid på opgaverne på forhånd. Tid er noget man registrerer bagefter. På den måde er målingen af tid noget der skal hjælpe læreren til at planlægge sit eget arbejde, og den er et dialogværktøj til samtaler med lærerens leder om emnet hvor meget tid arbejdet tager, sammen med andre emner som resultater, områder hvor der er brug for støtte, stof til vidensdeling osv.
2 Mål
Fordelingen af arbejdsopgaver i enhver organisation skal sikre at opgaverne løses så godt som muligt og så effektivt som muligt. Derfor er det vores opgave at fordele opgaverne så eleverne får det størst mulige udbytte i bred forstand af deres skolegang.
Opgavefordelingen skal give hver lærer arbejdsopgaver der svarer til lærerens arbejdstid, og som udnytter lærerens kompetencer. Medarbejder og ledelse skal i dialog og med justeringer sørge for at opgaverne løses inden for normtiden. Ligesom tidligere vil der være både spændende og mindre spændende opgaver der skal løses, og det er også et mål at alle får noget de synes er sjovt, og at det ikke så sjove deles.
3 Fremgangsmåde
Selve arbejdet med opgavefordelingen vil minde meget om timefagfordelingen
fra tidligere når man tilføjer at der fremover vil være mere dialog mellem lærer og ledelse om hver lærers samlede opgaver til næste skoleår.
Ledelsen vil tidligt i april fremlægge lister med hold og øvrige opgaver næste skoleår. Denne liste vil rumme det vi kender.
Tirsdag d. 8. april skal hver lærer aflevere en ønskeseddel ligesom vi kender det fra tidligere. Hvis læreren har forslag til opgaver som ikke står på listen fra ledelsen, skal læreren skrive dem på, gerne med en kort begrundelse. Jeg kan ikke love på forhånd at disse nye opgaver kan indgå i lærerens opgaver næste skoleår, men alle forslag vil være velkomne; udnyttelsen af de nye friheder vi har fået, bliver bedst hvis den også er lærer-drevet.
Herefter begynder jeg at sammensætte hver lærers opgaveliste til næste skoleår. Alle lærere vil i tiden frem til sommerferien få en eller flere samtaler med en leder om deres opgaver.
Omkring d. 1. maj håber jeg at alles opgavelister er klar.
4 Principper og metoder
I gennemsnit havde hver lærer i 2013-14 om ugen 10 lektioner, 10 timers rettetid og 5-6 timers øvrige opgaver i de 35 skoleuger; hertil 90 timers eksamensarbejde i de fem eksamensuger. Der et store udsving omkring dette gennemsnit, både når man ser på de gamle årsplaner fra dengang vi havde aftalte gennemsnitsakkorder, og når man ser på den faktisk registrerede tid.
Derfor er tallene 10-10-5 i høj grad kun vejledende.
Som et første og groft udgangspunkt vil opgavefordelingen anvende at hver lærer skal have ca. 10 lektioner. Dette tal vil dog hurtigt blive justeret op eller ned af bl.a. de hensyn faktorer som er er nævnt i appendix A nedenfor, og hvis en lærer løser særlige opgaver der tager specielt meget tid, f.eks. studievejledning, skolemusical eller kursusledelse.
Når en lærers arbejdsopgaver ligger nogenlunde fast før sommerferien, kan læreren og lederen sammen overveje den procentvise fordeling af lærerens arbejdstid på de forskellige opgaver: Undervisning, opgaveretning, særlige op-
gaver og eksamen.
Opgavefordelingen skal finde en balance på flere dimensioner, mellem de
to semestre og mellem nogle yderpunkter:
- Der skal være plads til at udvikle sig på bestemte områder, men på den anden side skal andre kolleger ikke kompensere for en kollega der på grund af en særlig interesse vil bruge specielt meget tid på nogle få opgaver.
- Meget effektive lærere skal ikke bare have markant flere hold end andre.
- Alle forventes at levere et arbejde som svarer til ansættelsesbrøken. Ingen
må være så uerfarne at de reelt ikke er kvalificerede til et lærerjob. - Private forhold og helbredsforhold kan begrunde et kortvarigt og konkret hensyn ved opgavefordelingen, men man kan ikke påberåbe sig et generelt og varigt hensyn til sine private forhold eller et svagt helbred ved opgavefordelingen. Et hensyn af den karakter skal tages ved ordninger som deltid, hel eller delvis orlov, delvis pension osv.; ellers kommer ens kolleger til at finansiere dette hensyn i stedet for de ordninger som er en
del af arbejdsmarkedet.
Vi har allerede nogle erfaringer fra den første optælling af tidsregistreringen fra 2013, men der er stadig meget der er nyt, og som vi skal lære inden det bliver nemt for os at ramme en opgaveliste til hver lærer som rammer normal arbejdstid godt.
Appendiks A har en liste over faktorer der indgår når man vurderer hvor
meget opgaver vil fylde, og i appendiks B er vist hvordan en opgavefordeling
kunne ske.
Appendices
A Faktorer der kan indgå ved opgavefordelingen. Listen er ordnet alfabetisk.
- Antal lektioner per uge
- Antal hold
- Antal elever
- Apparatopstilling
- Arbejdets omfang i foråret før det kommende skoleår
- Deleøvelser i naturvidenskab
- Diverse arrangementer i de kreative fag
- Fagligt niveau
- Ekstra SSO/SRP-opgaver
- Fag med særligt mange opgaver som er svære at rette
- Fokuserede rettestrategier
- Forberede undervisning der kan bruges til flere forløb
- Forskellige fag og niveauer
- Forsøgs- og udviklingsarbejde
- Genbrug af forløb og opgaver
- Holde færre øvelser eller omlagt deleøvelser til klasseøvelser
- Holdets elevtid Kurser
- Nemme | vanskelige hold/elever
- Nye eller uvante fag eller niveauer
- Parallelle forløb
- Stor | lille erfaring med opgaven
- Studierejse og ekskursioner
- Særlige indsatser, f.eks. med lektielæsning og skriftlighed
- Teamsamarbejde
- Udvalgsarbejde
Listen er ikke udtømmende.
B To eksempler pa en opgavefordeling
B.1 En lærer med idræt og billedkunst
Lærer IBK kunne f.eks. få disse opgaver med disse argumenter:
1. 1.a og 1.x i idræt C, i alt 4-2 (efterårs- og forårssemester) skemapositioner a 70 minutter.
2. 2.a i idræt C, 1-2 skemapositioner.
3. 3.a og 3.x i idræt C, i alt 2-2 skemapositioner.
4. 1.p og 1.r i idræt C, i alt 4-4 skemapositioner.
5. 1.u i idræt B, i alt 2-2 skemapositioner.
6. 1.abu i billedkunst C, i alt 2-2 skemapositioner.
7. IBK har AT i 1.x.
8. IBK leder sammen med en kollega den frivillige boldturnering og deltager i skolens idrætsdag.
9. IBK er medlem af skolens fødselsdagsudvalg som tager en del tid i efteråret.
10. IBK er teamlærer og tutor i 1.p. Hér tager IBK sig specielt af en særlig gruppe udsatte elever og efter aftale med BST anvender han særlig tid på denne gruppe.
11. IBK deltager naturligvis i alle de almindelige møder som Åbent Hus, PR-møder, klassemøder osv.
12. Ledelsen sørger for at IBK ikke får ret meget eksamen, det er nemlig let pga. hans fag.
B.1.1 IBK’s arbejdsbelastning
IBK får 14,5 ugentlige skemapositioner, det er over gennemsnittet, men han har ikke opgaver der skal rettes; hertil kommer at flere af holdene er parallelle. På den anden side kræver det noget ekstra at IBK har mange hold og elever.
I den sidste samtale IBK har med sin leder inden sommerferien, vurderer de sammen at undervisningen vil tage 90 % af IBK’s tid i de 35 skoleuger set under ét, og de andre opgaver 10 % (5 timer om ugen i gennemsnit).
Inden IBK begynder på skoleåret, gennemtænker han sin arbejdssituation. Hvis han bliver presset på tid, vil han få tid ud fra de parallelle hold. Hvis der bliver ekstra tid, vil han bruge den på hf-teamet og B-niveauet i idræt.
Han glæder sig til undervisningen på hf-holdet, men han er samtidig lidt bekymret for hvor meget tid han kan vinde på de parallelle hold. Derfor beslutter han sig straks for at have dette emne som tema på de første af sine fire til seks samtaler med sin leder i skoleåret 2014-15.
B.2 En lærer med dansk og fransk
DFR kunne få disse opgaver:
1. 2.e fransk A, 3-3 skemapositioner og 470 elevtimer til skriftligt arbejde.
2. 2.abtx fransk A, 2-2 skemapositioner og 1064 elevtimer.
3. 2.e dansk A, 2-2 skemapositioner og 1204 elevtimer.
4. 2.q i dansk A, 2-3 skemapositioner og 1625 elevtimer.
5. 2.e AT.
6. DFR er teamlærer og tutor i 2.q.
7. DFR deltager naturligvis i alle de almindelige møder som Åbent Hus, PR-møder, klassemøder osv.
B.2.1 DFR’s arbejdsbelastning
DFR er en ny lærer, og derfor deltager hun ikke i ret mange andre aktiviteter, for hun skal have tid og fokus til at få rutine. Derfor har hun kun 9,5 lektioner i gennemsnit, og holdene er valgt så hun ikke møder så mange forskellige elever hver dag, og så de to franskhold er delvist parallelle. Dog er hun med i en studiekreds for sproglærere om at vidensdele og forberede nogle forløb sammen; de hjælper også hinanden med at bruge EASY-Correct sammen; den skulle gerne hjælpe hende til at spare tid på længere sigt.
I den sidste samtale DFR har med sin leder inden sommerferien, vurderer de sammen at undervisningen vil tage 60 % af DFR’s tid i de 35 skoleuger set
under ét, rettearbejdet 30-35 % og de andre opgaver 5-10 %.
DFR er meget spændt på hvordan arbejdet vil fordele sig, og hun beslutter sig for at gøre nogle ekstra notater om hvordan hun arbejder så hun sammen med sin leder ved de løbende samtaler mere præcist kan analysere hvad der er sket, og få vejledning i at bruge sin tid bedst muligt. Hun og lederen er nemlig enige om at tiden skal holdes i ave så hun også oplever at have reel fri fritid sammen med sin nyetablerede familie.
