Digital strategi

Digital strategi for Nørresundby Gymnasium og HF

Hvorfor skal vi have en samlet fælles digital strategi?

IT og den måde vi anvender den på, fylder mere og mere i vores skolehverdag. Den har dog altid spillet en fremtrædende rolle på vores skole. Allerede i begyndelsen af 90’erne deltog vi i Den Elektroniske Skole etc. På det seneste er der opstået et stigende behov for at arbejde mere offensivt med en egentlig digital strategi, som i højere grad end tidligere betoner fælles indsatser og samarbejde på området. Ikke mindst på grund af indtoget af sociale medier og mobiltelefonen, som i løbet af få år har koloniseret elevernes bevidsthed, og som udfordrer vores pædagogiske og didaktiske praksis på godt og ondt.

Historisk har vi ikke ønsket en alt for stram styring af anvendelsen af IT på skolen. Det har i nogen grad været op til den enkelte at integrere værktøjerne i undervisningen. Vi ønsker stadig ikke at lægge bånd den enkelte lærers mulighed for varieret brug af mange forskellige værktøjer.

Progressionsmodellen nedenfor skal ses i det lys. Der er tale om en fælles minimumsmodel for alle klasser. Modellen skal være fælles for at undgå at sende blandede signaler til eleverne og samtidig gøre det så enkelt som muligt for lærerne at håndtere. Helt centralt står italesættelsen af, hvilken rolle computeren skal spille i den enkelte lektion: Vi vil sætte en ny dagsorden og for at gøre dette er vi nødt til også at sige det umiddelbart indlysende højt til eleverne. Indledningsvist er der en række aspekter, man som klasseteam og lærer skal være opmærksom på. Dernæst kommer progressionsplanen, som indeholder en række minimumskrav til Informationskompetencer, Produktive kompetencer, It-operationelle kompetencer samt Deltagelseskompetencer.

I den seneste lov om gymnasiale uddannelser hedder det således:

• 29 Stk. 6.Eleverne skal opnå digitale kompetencer, så de lærer at anlægge et kritisk blik på digitale medier og at indgå i digitale fællesskaber. I fagene skal eleverne lære at søge information og forholde sig kildekritisk, når de søger viden gennem digitale medier, og gennem undervisningen skal eleverne opnå erfaring med digitale fællesskaber og arbejde med skabelsen af digitale produkter.

De kan yderligere deles op i en række delkompentencer.[1]

Vi skal altså arbejde med at styrke elevernes tekniske færdigheder, deres produktive færdigheder og ikke mindst styrke deres evne til at reflektere over deres egen brug af IT, opøve deres selvkontrol og styrke deres muligheder for at være kritiske digitale borgere. Sigtet er, at eleverne modnes og myndiggøres i omgangen med specielt de sociale medier. Det er specielt dette aspekt, der styrkes med reformen fra 2017. Samlet kalder vi det for elevens digitale dannelse.

IT-strategien er indeholder derfor mange facetter. Helt overordnet hvilke kompetencer skal eleverne have, og hvordan integreres arbejdet med dem i fagene? Hvilken IT-kultur vil vi have som skole, og hvordan fremmer vi den? Det er dette, der er forsøgt tænkt ind i IT-progressionsplanerne nedenfor for de 2 eller 3 år eleverne går på skolen.

Generelle retningslinjer for klasseteamet

Brug af IT skal tages op på ALLE klassemøder. Det er også her progressionsplanen nedenfor bringes i spil. Det helt centrale er, at alle lærere bakker op om at lære eleverne gode vaner og holder de løfter, man afgiver på klassemøderne.  Man kan godt lave “lokale” aftaler om strammere styring (klap-i-perioder etc.) eller “bløde” op for andre (fri IT-tid som en del af lektionen, offensiv positiv brug af Facebook etc.).

Aftal den fælles italesættelse af brugen af computeren over for eleverne – vær meget (positivt) offensive fra starten, og henvis altid til de samme normer.

Særlige aftaler udmeldes altid skriftligt i klassekonferencen, og der skal være konsensus og forpligtende opbakning blandt klassens lærere til dem.

Generelle retningslinjer for læreren

Planlægningen:

I planlægningen af den enkelte lektion skal IT overvejes: hvilken rolle skal den spille hvis nogen. Det er vigtigt, at man som lærer ikke kun overvejer IT som et muligt hjælpemiddel til informationssøgning, gruppearbejde og produktion af materiale. Man konkurrerer som udgangspunkt altid med Facebook og andre verdener – også i timerne. I mange tilfælde vinder de andre verdener. Derfor er det vigtigt, at man i sin klasserumsledelse er meget eksplicit, hvad angår dette aspekt. Altså hele tiden tænke IT ind i overvejelserne og dele dem med eleverne i starten af hver time/hvert forløb. Hvilken rolle skal IT spille her? Hvornår skal den bruges til hvad i løbet af lektionen? Når man f.eks. kort fortæller om lektionens gang via et par stikord på tavlen, kan man med fordel tilføje et aspekt om, hvornår og hvilken rolle computeren skal spille i lektionen. Hav hele tiden delkompetencer med i planlægningsfasen herunder også de mere bløde som f.eks. elevernes evne til at undgå fristelserne på nettet – deres selvkontrol.

Afviklingen:

Vær tydelig, og marker eksplicit om computeren skal være åben/lukket eller helt væk fra bordet. Det er læreren, der har monopol på, hvad den skal bruges til i lektionerne. Dette vil signalere at computeren er et seriøst hjælpemiddel, som også behandles seriøst af lærerne. Det er ligeledes vigtigt, at eleverne kan mærke, at der er en fælles norm blandt lærerne i klassen.

Notatteknik:

Alle faglærere er ansvarlige for at lære eleverne god notatteknik i deres fag. Planlæg derfor at notatskrivning indgår som en del af lektionen i den første periode – måske frem til efterårsferien. Herunder også hvis ikke alle notater, kan laves på computer.

Fælles uge hvert år der skal øge bevidsthed og selvkontrol

Hvert år afvikles der en uge på skolen, hvor computeren ikke anvendes af hverken lærere eller elever. Ligeledes lader eleverne mobiltelefonen blive hjemme eller afleverer den på kontoret om morgenen inden undervisningen begynder. Eleverne får den retur efter sidste lektion. Placeringen af denne uge aftales i PSU.

IT-progressionsplan for STX

IT-progressionsplan for HF

Note: Portfolio er baseret på en skabelon Googledocs, som eleven henter og navngiver med eget navn. Det deles med de lærere, som deltager f.eks. i DHO, SRO og SRP. Her registreres milepælsplaner, aftaler, hvad skal der arbejdes videre med og styrkes i den næste større opgave. Dvs. Når man når frem til SRP kan vejlederen italesætte og arbejde med de svagheder, som er kommet frem tidligere etc. Det er ikke meningen, at det skal være et langt dokument – man skal fatte sig i korthed og have fokus på en fremadrettet formativ evaluering.