Kompetenceudviklingsplan

Kasper Holm, webredaktør • 16-06-2017

1    Kompetenceudviklingens  betydning

Det sikreste og mest holdbare middel til at sikre en god skole for både elever og medarbejdere er en god skolekultur  og relevante høje kompetencer hos medarbejdere og ledelse. Kultur og kompetencer tager det nemlig tid at opbygge, og samtidig er det to holdbare egenskaber ved en organisation. Omvendt forholder det sig med udbud af forskellige uddannelser og andre tilbud; dem kan andre hurtigt  efterligne, og derfor kan skolen ikke opnå nogen varig strategisk fordel på disse områder.

 

2    Kompetenceudviklingens  mål

Hovedmålet med kompetenceudvikling er at sikre en effektiv og attraktiv arbejdsplads. (1 Jf. Cirkulære af 8. juni 2011, Perst.nr. 022–11, J.nr. 10–610–27.)   Dvs. at skolen skal lade unge uddanne sig til en bedre fremtid end de ellers ville have fået, og den skal være et attraktivt sted at arbejde, jf. skolens mål. Kompetenceudviklingen skal være strategisk og systematisk. Dvs. at den tilrettelægges så skolen kan nå sine mål, jf. de årlige handlingsplaner, og så den bygger på informationer fra bl.a. medarbejder- og faggruppe- udviklingssamtaler, hvoraf der skal tages referat, og årlige evalueringer.2

Kompetenceudviklingen skal bidrage til at skolen når sine mål. Derfor omfatter den både faglige og kulturelle og organisatoriske kompetencer.

 

3    Kompetenceudviklingens  planlægning

Kompetencer  planlægges, anskaffes, tilpasses og bruges til at lade skolen nå sine mål. Det sker ved at analysere de nuværende kompetencer, vurdere behovet i fremtiden og derpå fylde det kompetencegab der formodentlig er mellem de to størrelser.

Efter timefagfordelingen og når skolens handlingsplan  for næste skoleår er vedtaget i foråret, og skoleårets medarbejder-  og faggruppeudviklingssamtaler er afsluttet, sammenfatter  ledelsen det behov for kompetenceudvikling der herved er afdækket.

Sammenfatningen beskriver den ønskede kompetenceudviklingen indenfor områderne i afsnit 4

Både handlingsplan og næste skoleårs kompetenceudvikling drøftes i SU inden planerne forelægges bestyrelsen.

 

4    Kompetenceudviklingens  former

Deltagelse i de følgende former for kompetenceudvikling forudsætter normalt at den opfylder kriterierne i afsnit 2. Til  kurser der opfylder kriterierne, og som har en varighed af mindst 37 timer, kan skolen søge støtte fra Kompetencefonden.

Man kan opdele læringen ved kompetenceudvikling på en skala med to modsatrettede størrelser, høj og lav aktivitet og højt og lavt deltagertal:

 

Aktivitet høj

Deltagertal  lavt

  1. Formel eksamensrettet læring
  1. Formel ikke-eksamensrettet læring
  1. Planlagt uformel læring
  1. Bevidst ikke-planlagt læring
  1. Ubevidst læring

Aktivitet lav

Deltagertal højt

Traditionelt  bruger gymnasier flest ressourcer på  kompetenceudvikling med høje deltagertal  og lavere aktivitet hvorimod kun få deltager i eksamensrettede forløb (ekstra fag, ph.d.-, master- og diplomuddannelser).

 

4.1    Individuel kompetenceudvikling

Deltagelse i kurser af en varighed på fra en til normalt højst fem dage spiller en vigtig rolle for at sikre faglig og pædagogisk udvikling og opdatering. Det tilstræbes af mindst et medlem af en faggruppe kan deltage i relevante og væsentlig kurser af denne type. Efter kurset er medarbejderen forpligtet til at dele sin viden med de kolleger den er relevant for, typisk faggruppen.

I perioder med rigelige ressourcer  til kompetenceudvikling skal det være muligt for medarbejdere at deltage i kurser udlandet når deres arbejdsopgaver har en international dimension der begrunder deltagelsen.

Skolen skal specielt tilskynde medarbejdere der ønsker det, til at følge eksamensrettede forløb.

 

4.2    Kompetenceudvikling for grupper

Grupper med samme funktion, fag eller en fælles opgave kan deltage i fælles kompetenceudvikling,  f.eks. efter ønsker formuleret ved en fagudviklingssamtale. Ved gennemførelsen af kompetenceudvikling for grupper skal ledelsen tage særligt hensyn til at skolens undervisning og andre funktioner kan gennemføres i rimeligt omfang trods medarbejdergruppens fravær.

 

4.3    Kompetenceudvikling for hele skolen

Skolen tilstræber at der hvert andet år afholdes et arrangement til kompetenceudvikling for hele skolens personale. Dette arrangement vil fortrinsvis beskæftige sig med kulturel og organisatorisk kompetenceudvikling.

 

5    Kompetenceudviklingens  evaluering

På SU-mødet hvor næste skoleårs kompetenceudviklingsplan  fremlægges, evalueres indeværende års kompetenceudvikling.

Fagudviklings-  og medarbejdsudviklingssamtalernes referater med oplysninger om ønsker til kompetenceudvikling gennemgås altid ved næste samtale, og der følges op på eventuelle behov der ikke er blevet dækket.

 

Nørresundby Gymnasium logo