Kvalitetsudvikling og resultatvurdering

Kasper Holm, webredaktør • 22-09-2014

System for kvalitetsudvikling og resultatvurdering for Nørresundby Gymnasium og HF-kursus efter UVM’s gymnasie- og hf-bekendtgørelser (§§ 107-118/56-62) og bekendtgørelse nr. 23 af 11. januar 2005

A. Indledning

Formative evalueringer
Skolen foretager interne selvevalueringer med treårige temaer. Alle deltager i disse evalueringer. Derudover evalueres undervisningen på de enkelte hold af lærer(e) og elever, og den enkelte elev evalueres i dialog med lærere og tutorer. Disse evalueringers sigte er fremadrettet.

Summative evalueringer
Den enkelte elev evalueres i forbindelse med nogle, men ikke nødvendigvis alle afleveringer, og ved karaktergivning og prøver. Disse evalueringer opsummerer tilbagerettet.

Værdigrundlag og aksiomer for evalueringer
Kvalitetsudviklingen og resultatvurderingen tager ligesom undervisningen i øvrigt udgangspunkt i skolens målsætning og dens konkretisering:

  1. at støtte eleverne og kursisterne i deres individuelle og sociale udvikling
  2. at sætte dem i stand til at tage kvalificeret stilling til de forskellige tilværelses-fortolkninger, som kommer til udtryk i mødet mellem dansk kultur og fremmede kulturer
  3. at forberede eleverne og kursisterne til at kunne fungere i arbejdslivet og som aktive borgere i samfundet
  4. at forberede eleverne og kursisterne til videregående uddannelser.

Det sker ved at eleverne bibringes:

  1. et solidt fagligt grundlag, så de bliver i stand til at løse opgaver på et højt fagligt niveau.
  2. gode arbejdsvaner, så de bliver i stand til at arbejde præcist og målbevidst og med respekt for de forskellige fags metoder
  3. indsigt i læreprocessens krav, så de bliver i stand til at tage ansvar for egen læring og til at videreuddanne sig i takt med tidens krav og udfordringer
  4. forståelse af både sammenhængen mellem fagene og af det enkelte fags identitet, så de derved bliver i stand til at definere deres egne værdier og orientere sig i omverdenen
  5. historiebevidsthed, så de får en forståelse af, at de selv og deres omgivelser er led i en historisk udvikling
  6. kommunikationsevner, så de bliver bedre i stand til at udtrykke sig både mundtligt og skriftligt – med inddragelse af moderne informationsteknologi – og til at forstå andres mundtlige eller skriftlige udsagn
  7. bevidsthed om egen identitet, så de bedre bliver i stand til at tænke kreativt og kritisk og handle selvstændigt i ansvarligt fællesskab med andre
  8. selvtillid og lærelyst, så deres oplevelse af tryghed og arbejdsglæde styrkes.

B. Selvevalueringer
Kvalitetsudviklingen og resultatvurderingen skal være fremadrettet. Derfor skal den gennemføres som en del af en skolekultur hvor der hersker tillid og åbenhed, og hvor kritik udtrykkes konstruktivt og ordentligt. Arbejdet foregår i en dialog mellem elever, lærere og ledelse, og relevante organer (PR, PU, elevråd og SU) skal inddrages. Det skal tilstræbes at der evalueres med få og præcise spørgsmål på bestemte områder ved hver evaluering.
Ved offentliggørelsen af evalueringsresultater må ingen enkeltpersoner uden for ledelsen blive negativt eksponeret.

Ledelsesorganisering
I skolens ledelse har rektor det overordnede ansvar for det faglige og pædagogiske arbejde, men arbejdet med selvevalueringer udføres i teamledelsen med uddannelseslederne som konkret ledelsesansvarlig.

Strategi
Skolens værdigrundlag og aksiomerne bestemmer strategien for de regelmæssige selvevalueringer. Ved de regelmæssige selvevalueringer skal følgende områder inddrages, dog således at ikke alle behøver at indgå i den enkelte evaluering:

  1. Elevernes personlige dannelsesproces
  2. Elevernes udvikling fra elever til studerende
  3. Elevernes faglige niveau
  4. Elevernes almene, personlige og informationsteknologiske kompetencer i forhold til skolen
  5. Elevernes trivsel på skolen, herunder læremidler og fysiske ramme
  6. Elevers frafald

Selvevalueringerne skal tilrettelægges og gennemføres med temaer og periodisering således at en udvikling kan følges, evt. i lyset af de ændringer i skolens arbejde som tidligere evalueringer har givet anledning til. De mål og emner som indgår i studieplanen, skal have en central plads i hver selvevaluering.

Gennemførelse
I forbindelse med den årlige drøftelse i SU af skolens pædagogiske linje fremlægger ledelsen et sammenfatning af sidste skoleårs evalueringsresultater. Med den som grundlag og udgangspunkt aftaler SU et forslag til en handleplan for næste skoleår. Handleplanen bør formuleres således at der indgår succeskriterier og mål eller delmål der kan evalueres eller følges kvantitativt. Før alle skoleår der begynder i et årstal som er et multiplum af tre, aftaler SU et forslag til de næste tre skoleårs evalueringstemaer. Handleplanen og evalueringstemaer høres i PR og elevråd, hvorefter SU fastlægger handleplan og evalueringstemaerne. De konkrete evalueringsspørgsmål udarbejdes i et samarbejde mellem PU og ledelsen; spørgsmålene høres i elevrådet inden ledelsen sørger for at de kodes ind i Lectio. Evalueringerne gennemføres ved afslutningen af hvert semester.
Hvert år kan et mindre antal fag, f.eks. tre, indgå i selvevalueringen således at alle elever med faget får nogle bestemte spørgsmål. Spørgsmålene udarbejdes i samarbejde med faggruppen ved faggruppesekretæren. Faggrupper kan anmode om at deltage. Ledelsen udvælger fag så alle over årene kommer med.

Ledelsen sørger for at opsamle og sammenstille nødvendigt statistisk materiale til evalueringer og handleplaner, fx om frafald.

Ledelsen sørger for at sammenfatninger af evalueringsresultater og handle-planer for de sidste tre år altid ligger på skolens hjemmeside.

Virkning og handleplaner
Når resultater foreligger, gennemgår ledelsen dem. Herefter sker der følgende:

  1. Lærerteamet drøfter på et møde hvor ledelsesrepræsentanten deltager, de fælles resultater for hver studieretning/grundforløb. Det aftales hvem i lærergruppen der skal diskutere resultaterne med elever.
  2. Faggrupper gennemgår sammen med en ledelsesrepræsentant resultater der er relevante for en bestemt faggruppe.
  3. Ledelsen skriver en sammenfatning af resultaterne på skoleniveau.
  4. Ledelsen taler med den enkelte lærer/det enkelte lærerteam/faggruppen/studie-vejledergruppe m.v. hvis der er bemærkelsesværdige resultater, og der lægges en plan for hvordan problemer kan løses. Særligt gode resultater bemærkes også med henblik på at de kan bidrage til at udvikle ‘den bedste praksis’ på området ved at lærere og/eller elever gennemgår baggrunden i egnede fora.
  5. Til sidst udarbejder ledelsen sin sammenfatning af resultaterne til fremlæg-gelse i SU, jf. ovenfor, og bestyrelsen får forelagt SU-aftalen om handleplan og evalueringstemaer. I forbindelse med denne forelæggelse skal ledelsen pege på de områder hvor evalueringsresultater og handleplan kunne begrunde en anden fordeling af skolens ressourcer, fx til læremidler, fysiske rammer, it eller efteruddannelse og kompetenceudvikling.

Øvrige evalueringer
Skolens selvevalueringer en kun en del af evalueringsarbejdet. Den øvrige evaluering af elever sker ved summative evalueringer:

  1. vurdering af afleveringer
  2. interne prøvekarakterer
  3. standpunktskarakterer
  4. årskarakterer
  5. årsprøver
  6. officiel eksamen

Forløbene Almen Sprogforståelse, Almen Studieforberedelse og Naturvidenskabeligt Grundforløb evalueres efter grundforløbet; Almen Studieforberedelse evauleres derefter i studieretningsforløbet jf. bekendtgørelsens krav.

For HF gælder:
Tutorer gennemfører elevsamtaler med den enkelte efter skolens retningslinjer om faglige mål og kompetencemål, og lærere og tutorer taler med elever herom efter behov. Studiebogen inddrages i overensstemmelse med skolens og bekendtgørelsens bestemmelser om brug af studiebogen.

Undervisningen på hvert hold evalueres løbende. Mindst en gang hvert semester foretages der en evaluering med et skriftligt element, og elevernes udbytte af undervisningen skal indgå heri. Denne del kan efter lærerens valg gennemføres i Lectio. Lærer og elever diskuterer resultaterne af evalueringen, og resultaterne og aftaler om den kommende undervisning nedskrives kortfattet i et referat som udleveres til eleverne eller lægges ud på holdets konference. Dette referat opbevares samtidig af læreren og er rektors mulighed for at være informeret om udbyttet af undervisningen, jf. Gymnasie- og Hf-bekendtgørelsernes § 108/§ 57.

Procedurer for valg af undervisnings- og arbejdsformer
Skolens undervisnings- og arbejdsformer fastlægges som en del af kompetenceplanen, og de indskrives i studieplanen. Ledelsen og PU gennemgår jævnligt og mindst hvert tredje år kompetenceplanen og fremsætter eventuelt ændringsforslag. Ændringsforslag høres i PR og elevråd.

Procedurer for ajourføring og udvikling af lærernes kvalifikationer
Hvert år gennemfører efteruddannelsesudvalget en undersøgelse af lærernes ønsker og behov for efteruddannelse. På dette grundlag fremsætter udvalget et forslag til efter-uddannelsestemaer, som høres i PR. SU aftaler den tilstræbte fordeling på kursus-former efter at rektor og prorektor har givet en vurdering af særlige behov på grundlag af MU-samtalerne, der afholdes jf. SU-aftale. Evalueringsresultater kan inddrages i denne samtale, fx under afsnit 1 Arbejdsopgaver i ansættelsen, punkt 5: “Hvilke af de opnåede resultater er du tilfreds med?” og afsnit 3 Kvalificering.

Procedurer for inddragelse af eksterne vurderinger (censorrapporter og -indberetninger) og evalueringer
Ledelsen følger generelt skolens karakterer ved officielle eksaminer og censorindberetninger herfra.
Ledelsen opsøger aktivt resultater der viser hvordan skolens elever klarer sig i uddannelsessystemet og eventuelt på arbejdsmarkedet efter dimissionen. Når disse resultater foreligger, indgår de i ledelsens årlige sammenfatning af evalueringsresultater.

Appendiks, Bekendtgørelse 23 i uddrag

Bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de gymnasiale uddannelser

I medfør af § 37, stk. 2, i lov nr. 95 af 18. februar 2004 om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven), § 35, stk. 2, i lov nr. 96 af 18. februar 2004 om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) og § 33, stk. 2, i lov nr. 97 af 18. februar 2004 om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-loven) fastsættes:

§ 1. En institution, der udbyder en eller flere gymnasiale uddannelser, skal have og anvende et system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering af hver enkelt uddannelse og undervisningen. En institution, der udbyder flere gymnasiale uddannelser, skal anvende samme system for alle gymnasiale uddannelser.

  • Stk. 2. Kvalitetssystemet skal omfatte systematiske og regelmæssige selvevalueringer. Selvevaluering forudsættes at foregå løbende, men skal foretages mindst hvert 3. år og skal dække alle de af skolen valgte nøgleområder, jf. dog § 5, stk. 3.
  • Stk. 3. Ved selvevaluering forstås i denne bekendtgørelse: En proces der består i at indsamle information og implementere procedurer, der muliggør kontinuerlige, systematiske og kritiske diskussioner om uddannelsesmæssige og undervisningsmæssige forhold i sammenhæng med institutionens tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelsen.
  • Stk. 4. Systemet til kvalitetsudvikling og resultatvurdering skal til stadighed kunne belyse
  1. hvordan institutionens ledelse er organiseret til at varetage det faglige og pædagogiske ansvar for uddannelsen,
  2. sammenhængen mellem institutionens værdigrundlag og den valgte strategi for selvevaluering,
  3. sammenhængen mellem den valgte strategi for selvevaluering og procedurer for implementering af selvevaluering,
  4. hvordan institutionen gennemfører selvevalueringen på de af institutionen valgte nøgleområder,
  5. selvevalueringens virkning på nøgleområder og
  6. hvilke handlinger institutionen iværksætter som led i opfølgningen.

§ 2. Systemet til kvalitetsudvikling og resultatvurdering skal sikre en procedure for inddragelse af elever, kursister og aftagere i den løbende selvevaluering, kvalitetsudvikling og resultatvurdering af den enkelte uddannelse.

§ 3. Institutionen skal ved tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelsen have en procedure, der belyser

  1. hvordan undervisnings- og arbejdsformerne understøtter overgangen fra grundskolen og den faglige progression i uddannelsesforløbet,
  2. hvordan undervisnings- og arbejdsformerne understøtter uddannelsens formål,
  3. hvordan undervisnings- og arbejdsformerne har sammenhæng med aktuelle behov og erfaringer i de videregående uddannelser og
  4. hvordan der sker en faglig og pædagogisk ajourføring af lærernes kvalifikationer.

Stk. 2. Proceduren skal tillige belyse,

  1. hvordan institutionen indhenter elevernes og kursisternes vurdering af tilrettelæggelsen af uddannelsesforløbet og hvordan vurderingen inddrages,
  2. hvordan indberetninger fra censorer samt resultatet af eventuelle eksterne evalueringer inddrages og
  3. hvordan erfaringer med de uddannedes overgang til og fordeling på de videregående uddannelser inddrages.

§ 4. På grundlag af selvevaluering udarbejder institutionen som minimum hvert 3. år skriftlige opfølgningsplaner, som kan realiseres inden for den gymnasiale lovgivning og de økonomiske rammer for den enkelte uddannelse.

Stk. 2. Opfølgningsplanen skal hvile på den dokumentation, der er fremkommet i forbindelse med selvevalueringen, og skal indeholde ændringsbehov, løsningsforslag og operationelle kvalitetsmål. Det skal tillige fremgå af opfølgningsplanen, hvilke handlinger institutionen iværksætter som led i opfølgningen og inden for hvilken tidsplan, handlingerne vil blive iværksat.

Stk. 3. De seneste to opfølgningsplaner skal være tilgængelige på institutionen og på institutionens hjemmeside.

Søren Hindsholm
19.05.2006

Nørresundby Gymnasium logo