AT ordforklaringer

A
Abduktion
Analytisk (overfor Syntetisk)
Argumentation

B
Begrundelse
Bevis

D
Deduktion
Definition
Deskriptiv (overfor Normativ)

E
Eksperiment
Eksplicit (overfor Implicit)
Empiri

F
Falsifikation
Fejlkilder
Forklaring
Fortolkning

G
Generel (overfor Specifik)

H
Hermeneutik
Hypotese
Hypotetisk-deduktiv metode

I
Implicit (overfor Eksplicit)
Induktion

K
Kvalitativ metode
Kvantitativ metode

M
Materiale
Metode
Model

N
Normativ (overfor Deskriptiv)

O
Objektivitet (overfor Subjektivitet)

P
Problemformulering
Problemstilling

R
Reduktion

S
Sandhed
sandheden som evidens
Sandhed som korrespondens
Slutning
Specifik (overfor Generel)
Subjektivitet (overfor Objektivitet)
Syntetisk (overfor analytisk)

T
Teori

V
Variabelkontrol
Verifikation
Videnskab
Virkelighed

Abduktion

Slutning til bedste forklaring, ud fra en række iagttagelser (virkninger, man har kendskab til) slutter man til en mulig forklaring (en årsag til) på iagttagelserne.


Analytisk (overfor Syntetisk)

Undersøgende. Det at man opløser noget i mindre dele for at se en sammenhæng. Fx tekstanalyse, statistisk analyse, spektralanalyse eller sætningsanalyse. Se syntetisk.


Argumentation

Bevisførelse. Her er tale om de dele man bruger til at underbygge ens konklusion eller påstand med.


Begrundelse

En forklaring.


Bevis

Et argument, hvor man slutter sig til sandheden af et udsagn (en konklusion) ud fra visse andre udsagn (præmisser). Et matematisk bevis er en matematisk metode. Her udledes der en formel eller en sætning. Et bevis er således en række af logiske argumenter som fører frem til en matematisk sætning.


Deduktion

En logisk slutning fra forudsætninger (præmisser) til en konklusion. En nødvendig forklaring. Et matematisk bevis er et eksempel på en deduktion.


Definition

En afgrænsning af et begreb. Det man er enige om man forstår ved noget. Redegørelse for betydningen af et begreb.


Deskriptiv (overfor Normativ)

Beskrivende. Se normativ.


Eksperiment

Opstilling eller arrangement med det formål at opdage nye sammenhænge eller at efterprøve en videnskabelig hypotese eller teori.


Eksplicit (overfor Implicit)

Klart synlig, udtalt. Se implicit.


Empiri

Den dokumentation en undersøgelse bygger på; dvs. iagttagelser, eksperimenter, opmålinger, interviews osv.


Falsifikation

Modbevis af en hypotese. Inden for naturvidenskab bruges begrebet ikke mere. Videnskabsfilosoffen Karl R. Popper (1902-94) mente, at en hypotese kun kunne falsificeres, og ikke kan bekræftes.


Fejlkilder

Faktorer der kan påvirke forsøget i den ene og den anden retning. Til fejlkilder hører også antagelser der er lavet for at forsimple virkeligheden. Se modeller.


Forklaring

I denne sammenhæng betyder det at forsøge at påvise, hvordan det nye, man arbejder med, hænger sammen med noget, man allerede kender. Man kan også påvise et system eller en struktur i det emne/materiale, man arbejder med.


Fortolkning

En sandsynlig forklaring på noget, som bygger på en empiri – en læsning af enkeltheder overfor helheden.


Generel (overfor Specifik)

Almen, almindeligt forekommende. Noget der kan siges at optræde meget ofte om ikke altid. Se specifik.


Hermeneutik

Her har vi med en humanistisk grundmetode at gøre. Humaniora forsøger at forstå det univers af betydninger, vi omgiver os med. Når man arbejder med en humanistisk metode, arbejder man med en forforståelse af emnet, som forudsætter, at der er en mening/ en sammenhæng i alle de dele, teksten (her bruges det udvidede tekstbegreb, dvs. en tekst er et menneskeligt udsagn – en tekst, et billede, en bygning, en dans etc.) består af. Metodisk forsøger man så i en vekslen mellem at kigge på enkeltheder og helheden at finde denne mening. Man søger en fortolkning. Man taler ofte om den hermeneutiske cirkel, hvor man via arbejdet med enkeltheder i sammenhæng med helheden bevæger sig rundt i en cirkel mellem (for)forståelse – undren – analyse – fortolkning tilbage til en ny forståelse som starter cirklen igen. Man når altså erkendelse/forståelse på et højere og højere niveau.


Hypotese

Et forslag til en mulig forklaring eller løsning til et problem. En påstand. Noget man tror eller antager er rigtigt. Inden for naturvidenskab bruges den som: En foreløbig antagelse af hvordan nogle observationer kan forklares.


Hypotetisk-deduktiv metode

Man kommer med et kvalificeret gæt – opstiller en hypotese og efterprøver endeligt hypotesen ved hjælp af empiri – forsøg. Kan hypotesen accepteres eller skal den evt. omformuleres? Denne metode bruges ofte i naturvidenskaben.


Implicit (overfor Eksplicit)

Skjult, ikke udtalt. Se eksplicit.


Induktion

Man slutter fra eksempler til en regel. Statistiske hypotesetest er et eksempel på en induktiv slutning. En sandsynlig forklaring. Man laver en generel slutning ud fra lignende eksempler Eks…..


Kvalitativ metode

En metode som ofte bruges i samfundsvidenskaben for at finde ligheder og forskelle i et materiale. Man kigger på ’kvaliteten’. Man arbejder her ofte med interviews og observationer, som man bruger til at forstå forskellige fænomener med. Den kvalitative metode kan på denne måde afdække årsager til f.eks. stofmisbrug. Årsager som ikke kommer frem ved en kvantitativ undersøgelse af f.eks antal misbrugere. Metoden bruges også ofte inden for naturvidenskab. Se Kvantitativ metode.


Kvantitativ metode

I samfundsvidenskab bruges metoden ofte, hvor man undersøger hvor meget/hvor ofte noget optræder og om det ændrer sig. Her arbejder man ofte med spørgeskemaer og statistik. Man søger generelle træk og tendenser. Metoden bruges også ofte inden for naturvidenskab, hvor man laver kvantitative forsøg. Her kan forsøgsresultaterne måles og vejes, modsat kvalitative forsøg, hvor resultatet f. eks. kan være et farveskifte. Det kan ikke måles og vejes, men det kan verificere et resultat. Se kvalitativ metode.


Materiale

De kilder som I har benyttet. Det kan være tekster(fra bøger, internet, artikler…), forsøg, spørgeskemaundersøgelser etc.


Metode

Når man i AT taler om metode, mener man fremgangsmåde. Man ønsker en beskrivelse af hvilken/hvilke metode/r man systematisk har brugt til at undersøge/beskrive/forklare sit emne. Man ønsker en forklaring på hvorfor man har valgt denne/disse metode/r – hvilke fordele og begrænsninger de/n har.


Model

Her er tale om en gengivelse af noget i virkeligheden i en forenklet form som man bruger til at forklare et eller andet med. Inden for naturvidenskab bruger man ofte modeller til at forklare virkeligheden med. Det er svært at lave forsøg af virkeligheden. Modeller laves ved at virkeligheden forsimples, med antagelser, så er det nemmere at udføre eksperimenter. Pålideligheden af forsøgsresultaterne er afhængig af antagelserne. Det diskuteres i et fejlkildeafsnit. Se fejlkilder.


Normativ (overfor Deskriptiv)

Foreskrivende. Se deskriptiv.


Objektivitet (overfor Subjektivitet)

Dette er videnskabens ideal fordi den der undersøger (dig!) træder i baggrunden og udelader egne holdninger og præferencer. På sin vis kan man sige at den objektive virkelighed er den virkelighed vi er fælles om – set i modsætning til den subjektive. Se subjektivitet.


Problemformulering

Et hovedspørgsmål som opgaven søger at besvare. Kan være et udtryk for en undren.


Problemstilling

Underspørgsmål til en problemformulering.


Reduktion

Dette vil sige at sammenfatte en masse enkeltheder i nogle generelle tendenser. Hvad er hovedreglen, hvis man kigger på alle enkelthederne – fx i forhold til hvordan og hvornår de forekommer.


Sandhed

Når man taler om videnskab, så taler man ofte om stræben efter en sandhed. Her kan man tale om forskellige opfattelser af sandheden inden for fakulteterne.


Sandheden som evidens

Man søger at bevise at noget ER som man siger – at afsløre tingenes tilstand og virkelige egenskaber når man koger tingene helt ned.


Sandhed som korrespondens

En anden sandhed er sandheden som korrespondens. Her forsøger man at påvise at hvis mange ting stemmer overens, så må dette være sandt.

Når man arbejder humanistisk, giver det som oftest ikke mening at tale om sand og falsk, men nærmere sandsynligt og usandsynligt. Hvis der er en høj grad af sammenhæng (sandhed som kohærens) mellem tekstens enkeltheder og dens helhed har man lavet en troværdig/sandsynlig fortolkning.


Slutning

Ordet betyder selvfølgelig en ende, en afslutning, men man kan også slutte sig til noget og det er så en slutning; dvs. den konklusion man må drage på basis af det man kender til, men man er ikke sikker på at det er sandheden.


Specifik (overfor Generel)

Noget særegent. Noget der kan siges at være karakteristisk for en særlig situation. Se generel.


Subjektivitet (overfor Objektivitet)

Her er undersøger – den der taler i forgrunden. Det er dennes holdninger og præferencer der er i centrum. Den subjektive verden er den der er særlig for den enkelte og bygger på en personlig tolkning af verden. Se objektivitet.


Syntetisk (overfor analytisk)

Sammenfattende. Det at man ser sammenhængen mellem enkeltheder. Se analytisk.


Teori

Dette er et sæt af sammenhængende påstande som man bruger til at forklare et udsnit af virkeligheden med. Ofte starter teorien med en hypotese, som man søger at efterprøve ved hjælp af empiri. Hvis man ikke kan falsificere den… men heller ikke klart verificere den, får den status af en teori.


Variabelkontrol

Hvis der i naturvidenskabelige eksperimenter optræder flere uafhængige variabler, ændres der kun på et parameter fra forsøg til forsøg. Dette er nødvendigt for at se hvilket parameter der giver ændringen/udslaget.


Verifikation

Bevis af en hypoteses rigtighed.


Videnskab

For at noget skal være videnskabeligt skal det leve op til 5 kendetegn:

”Videnskabsmanden” (m/k) skal have viljen til at lade sig kritisere; dvs. at man også selv skal være villig til at se begrænsningerne i sine egne metoder og resultater.

Derudover er det et krav at man søger lovmæssigheder og generelle tendenser; altså at man søger at reducere mangfoldigheden af forskelligheder til sammenhænge og generelle tendenser.

Derudover er der et ideal om objektivitet og om en systematisk metode – jf. ovenfor.

Endelig er der et krav om offentlighed; dvs. man skal stille grundlaget for sine konklusioner, resultater, påstande til rådighed for andre så de kan efterprøve dem.


Virkelighed

Den verden vi lever i. Se metoder.

Nørresundby Gymnasium logo