Argumentér

For at kunne skrive en god opgave skal man kunne argumentere godt; det vil sige man skal kunne begrunde og forklare sine påstande på en måde der viser at man kan faget.

Argumentation – hvordan?

En god argumentation er en række argumenter, der er relevante, og som hænger logisk sammen.

Relevante vil sige, at de skal være centrale både for påstanden og for modtageren. Er de ikke det, kan du vælge at indskrænke påstanden eller styrke den. Vær især kritisk over for den kategori af begrundelser, vi kalder de personlige erfaringer. Er de relevante for emnet og for modtageren, eller kun for dig selv? Kan man generalisere ud fra dem – som mange ofte gør ved at gøre deres egne erfaringer almene (erfaringen viser, at …; de fleste har oplevet, at …)?

I en akademisk tekst vil personlige erfaringer kun kunne bruges som illustration – ikke som del af et argument. I den journalistiske genre er personlige erfaringer mere almindelige.

Argumentationen hænger logisk sammen, hvis den er tænkt eller skrevet som et samlet argument – en hovedpåstand, som argumenterne er begrundelser for. Det kan være en god idé at sætte argumenterne op under hinanden og markere de logiske forbindelser med ordene: eftersom (hjemmel), fordi (begrundelse) ogderfor eller altså (påstand).

Når du vil overbevise en læser eller en tilhører i en debat, skal din definition skabe et fælles udgangspunkt.

Derfor skal den tage udgangspunkt i modtagerne:

Hvad ved de på forhånd om emnet? er de interesserede, eller skal de gøres interesserede? hvorfor skal de interessere sig for emnet – hvad skal de bruge deres viden til? hvad er pointen for netop de modtagere?

Et argument består af tre dele:

  • Påstanden. Fx: “De unge er ansvarsløse.”
  • En eller flere begrundelser. Fx: “Undersøgelser viser, at færre og færre unge er medlemmer af et politisk parti.” Begrundelserne skal være mere overbevisende og troværdige end påstanden.
  • En hjemmel. Fx: “Det er et tegn på ansvarlighed at være medlem af et politisk parti.”

Hvilke begrundelser kan du bruge?

  • Ekspertundersøgelser – faglig viden (OECD, Magtudredningen).
  • Personlige erfaringer (fra omgangskredsen, arbejdspladsen og universitetet).
  • Konkrete eksempler (De mange nye danske film og tv-serier som DR’s <cite>Nikolaj og Julie</cite> handler alle sammen om (…) intimsfæren. Om det nære. Men hvor er socialsfæren? Samfundet? Og ansvaret for fællesskabet?).
  • Sammenligninger, der sætter påstanden i perspektiv (sammenligning med de generationer, der var henholdsvis 55 og 40 i 2002).
  • Overvejelser over årsag og virkning (vi er de synlige produkter af deres (’68-generationens) egen børneopdragelse og beviset på, at deres selvrealiseringspædagogik er kørt helt af sporet).
  • Argumentation mod andre, mulige holdninger til samme emne (Det er af mange blevet udlagt som et positivt bevis på, at unge blot har drejet deres demokratiske adfærd i nye retninger. Sådan ser jeg det ikke. Jeg mener derimod …).

Disse begrundelser kalder den klassiske retorik logos, fordi de appellerer til læserens fornuft. De kan bruges i enhver faglig argumentation – og opfattes i det hele taget som de mest troværdige.

Man kan også appellere til læserens anerkendelse – det kalder retorikken for etos. Her forsøger man at vise sin modtager, at man er troværdig og ved tilstrækkeligt om emnet, sådan som Morten Albæk gør det ved at understrege, at det er hans egen generation, det handler om. Det kan være relevant, når man skriver eller taler til en modtager uden for en faglig sammenhæng. Hvis du vil overbevise nogen om, at chokoladekage er usundt, vil du stå stærkere, hvis du nævner, at du lige har læst om ernæring i biologi. I en faglig opgave er det derimod fornuftsargumenterne og dokumentationen, der i sig selv skal skabe troværdigheden.

Og endelig kan man appellere til læserens følelser – retorikken kalder det patos.

Du finder især følelsesargumenter brugt i politiske taler, debatindlæg, reklamer eller i dagligdagens diskussioner – og her kan de være meget effektfulde som skræmmebilleder (hvis vi bare lader stå til, så …) eller paradisforestillinger (en løsning, der vil bringe lykke og velstand). De opfattes til gengæld ikke som særligt troværdige og hører slet ikke hjemme i en faglig argumentation. Du kan godt argumentere for, at chokoladekage er usundt, ved at appellere til modtagerens væmmelse eller forfængelighed: man bliver lasket og ser kikset ud i sommertøj. Men biologilæreren vil ikke acceptere det argument – og selv dine venner risikerer at blive fornærmede i stedet for overbeviste.

 

Nørresundby Gymnasium logo