Argumentation i humaniora

En argumentation er god, hvis den er: faglig, struktureret og velformidlet.

En opgave har en bestemt struktur, som viser sig i dispositionen og den måde, hvorpå argumentationen og dokumentationen er bygget op. En opgave har et fagligt indhold og et sprog. En argumentation i humaniora er kun god, hvis den både er faglig, struktureret og velformidlet.

Faglighed

Mange tror, at man kan skrive stort set hvad som helst i humaniora, men det kan man ikke, hvis man vil tages seriøst og være akademisk. Derfor skal man alt efter hvilket materiale – hvilken tekst (billede, film, artikel, digt o.l) man arbejder med argumentere for det, man mener at læse i teksten.

Et godt argument peger på den del af teksten man bruger som belæg for sin påstand. Det er også godt atcitere direkte fra teksten, hvor det er muligt, men husk altid, at du skal formulere det du mener at se i citatet i dine egne ord og ikke overlade det til din læser at gætte hvad der er vigtigt eller bemærkelsesværdigt i citatet.

God argumentation i humaniora handler altså om at komme med belæg for sin fortolkning/holdning til teksten. Når man laver en analyse af en tekst, så er det man gør at finde mulige argumenter. Vi ved altså af erfaring, hvilke ’trick’ en forfatter kan finde på at bruge, og i analysen undersøger vi, hvilke han/hun har valgt og hvordan de bruges for at finde ud af, hvad formålet med teksten er. Når du har lavet en analyse, skal du derfor udvælge de dele af din analyse – de argumenter – der underbygger det du mener teksten vil formidle til dig.
En del af humaniora er også at arbejde med, hvordan folk formidler og hvordan det virker, så når du skal argumentere fagligt og godt er det ofte også en del af din opgave at vise, hvordan det gøres.

Skal man så citere hele tiden? Nej, man skal ikke lave en citatmosaik /citatjungle. Det vigtige er jo at få formuleret det du mener er det centrale i teksten og så underbygge det med velvalgte citater.

Hvis man arbejder med en artikel, kunne det være interessant at se, hvilket sprog forfatteren bruger for fx at se hvilken målgruppe han/hun henvender sig til. Man kan også se på strukturen i artiklen eller hvilke argumenter han/hun bruger. Er de troværdige? Derudover kigger man også altid på layout, når der er tale om en artikel.

Hvis man arbejder med et digt, vil man ligeledes se på hvordan digtet er opbygget, hvilken slags digt er der tale om? Er der en afsender og modtager eller en bestemt situation? Derudover er sproget som regel altid centralt i digte. Derfor er man nødt til at gå ned i det og se på ordvalg, billedsprog osv.

Det er altid den konkrete tekst der afgør hvad man kigger på og hvad der er gode argumenter. Der findes mange analysemodeller til alle slags tekster, men DU skal altid afgøre hvad der er de gode argumenter for din opgave.

Som en del af undervisningen i humaniora lærer man faglige begreber til beskrivelse af formidling/tekster. De faglige begreber skal bruges, fordi de i modsætning til vores hverdagssprog er præcise og veldefinerede. En bred anvendelse af begreber gør, at  en opgave bliver løftet op på et niveau, hvor du kan tillade dig at drage mere generelle konklusioner.

Ikke analyserende/fortolkende opgaver

I Humaniora skal man også nogle gange argumentere for sin egen holdning eller for et fænomen der ikke er knyttet til et konkret tekstmateriale. Her gælder det om at se på den generelle introduktion om argumentation og først og fremmest overveje, hvem det er man skal overbevise. Hvem er modtageren og hvad skal til for at forklare personen noget? I nogle opgaver skal du måske forklare noget fysik til en moster og i andre til læserne af Illustreret Videnskab, og det er nok nogle forskellige argumenter der skal bruges – og dermed ikke sagt, at mostre ikke læser Illustreret Videnskab.

Struktur

Det er altid centralt, at man følger en fast struktur og besvarelsen har en rød tråd. Det bedste er at udarbejde en detaljeret og overskuelig disposition og så følge den. En anden mulighed er at sikre sig veddelkonklusioner, der kan fungere som mellemregninger i opgaven. Konklusioner behøver ikke kun at stå til sidst. Ved at præsentere dem eller antyde dem i starten af et afsnit vil de være styrende for den efterfølgende argumentation og sikre, at opgavens fokus fastholdes. En tredje mulighed er at arbejde medglidende overgange mellem de enkelte afsnit.

Formidling

En velformuleret opgave med et præcist sprog bidrager til at gøre en opgave bedre. Undgå derfor:

  • Klicheer
  • Tomt og ligegyldigt billedsprog
  • Tomgangssnak
  • At være på fornavn med dem det handler om
  • Udokumenterede postulater
  • Overfladiske og upræcise formuleringer
  • Stavefejl

Gode humanistiske opgaver er karakteriseret ved:

Klarhed: præcise formuleringer, fjernelse af gentagelser.

Konsekvens: I sprogbrug og layout.

Sammenhæng: Krydshenvisninger og overgange mellem afsnit.

 Faglighed: at fagets sprog bringes aktivt i spil igennem hele besvarelsen.

Godt sprog: varieret ordvalg, faglige begreber, synonymer og meningsfulde udtryk.

Korrekt grammatik og stavning

Nørresundby Gymnasium logo