Diskuter

Beskriv fordele og ulemper ved de faglige problemstillinger/synspunkter. Argumenter for og imod, inddrag forskellige betragtninger; fx miljømæssige, medicinske og politiske.
Afslut gerne med en konklusion hvis muligt.
Selve opstillingen af disse synspunkter bør være objektiv, men man kan til sidst med fordel selv tage stilling til problemstillingen.

Diskussion i humanistiske fag:

Hvis der er to eller flere modsatrettede/modstridende hovedsynspunkter i teksten, skal disse sættes op overfor hinanden og diskuteres.

Hvis der kun er et hovedsynspunkt i teksten, skal du opstille et eller flere modsatrettede synspunkter. De forskellige synspunkter skal så sættes op overfor hinanden og diskuteres.

Eksempler:

Altså hvis fx en tekst fortæller om nogle unge, der gør oprør mod regeringens lovgivning – så er der jo tale om to hovedsynspunkter: de unges og regeringens – og disse to hovedsynspunkter skal så diskuteres i diskussionen. Man kan se det fra de unges side og fra regeringens side og opstille argumenter herfor – og/eller stille spørgsmålstegn ved de forskellige siders argumenter.

Hvis en tekst derimod kun har et hovedsynspunkt – det kan være, at den fortæller om fx plastickirurgi og ikke siger noget negativt herom, så er det din opgave som skribent at opstille et synspunkt, der går imodplastickirurgi. Diskussionen kommer så til at handle om på den ene side argumenter ”for” at få lavet plastic-operationer og på den anden side argumenter imod at man skulle få lavet plastic-operationer.

Nørresundby Gymnasium logo