Naturgeografi

Eksamensdisposition:

Læreplansbegrebet “disposition” minder meget om AT-begrebet “synopsis”.

I Ng-B er eksamen en dispositionsfremlæggelse (skriftligt elevudarbejdet disposition om et kendt tema baseret på både kendte og ukendte bilag) efterfulgt af en samtale. Eleven har 24 timer til at udarbejde dispositionen, der fremlægges for eksaminator og censor under eksamen. Dispositionen fungerer samtidigt som talepapir. Læreren opstiller en tematisk titel oog nogle fokusområder for dispositionen. Eleven vælger i sin udarbejdelse af dispositionen selv, hvordan han / hun vil vinkle besvarelsen, der dog som minimum skal indeholde betragtninger vedr. de af æreren opstillede fokuspunkter samt knytte an til de af læreren vedhæftede bilag; endvidere skal eleven dokumentere, hvorledes besvarelsen skal ses i sammenhæng med det i løbet af året gennemgåede stof.

Rapport: 

En rapport skal typisk skrives over et forsøg eller et projekt. I forbindelse med et projekt, så er der gerne lavet flere forsøg og der skal derfor laves en sammenskrivning af de enkelte forsøg. På denne måde minder rapporten mere om en større skriftlig opgave.

Der arbejdes med naturvidenskabelige rapporter og journaler i alle naturvidenskabelige fag.

En rapport vil normalt skulle indeholde:

Din lærer kan i opgaveformuleingen have stillet særlige krav.

1. Forside

2. Indledning

3. Problemformulering/formål

4. Teori

5. Forsøgsopstilling samt materialeliste/kemikalier (husk sikkerhed).

6. Fremgangsmåde (felt- og forsøgsudførelse)

7. Resultater

8. Databehandling

9. Vurdering/diskussion herunder måleusikkerhed/fejlkilder

10. Perspektivering

11. Konklusion

12. Referencer

Du kan læse mere om rapportskrivning i bogen Ind i naturvidenskaben side 58-62.

Journal: 

Biologi:

Ved alle praktiske undersøgelser laves en journal til eget brug.  En journal er en samling velordnede og gennemarbejdede noter. Den omfatter fx. måleresultater, tegning af et landskab, en plante eller noget man så i et mikroskop.

Fysik:

En journal vil i fysik som regel skulle indeholde udvalgte dele af en rapport. Der vil typisk være krav om behandling af resultater, fejlkilder, usikkerheder og konklusion. Typisk vil det være sådan, at journalen og øvelsesvejledningen tilsammen dækker alle de betragtninger, som en rapport normalt indeholder.

Men læreren vil altid kræve nogle helt bestemt her.

Naturgeografi:

En journal er en kortfattet beskrivelse af gennemført forsøg, med omtale af forsøget (forsøgsgang) samt eventuel hypotese knyttet til forsøget. Reultatet af forsøget. Hypotesevurdering Kan være suppleret med tegninger / fotos af forsøgsopstillingen. Alle opgavetyper bør rumme en metodebeskrivelse.

Nørresundby Gymnasium logo