Beregn

Ifølge de faglige mål skal eleverne kunne ”formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge ved hjælp af beregninger, tabeller…”.

I vejledningen står, at ”beregningskravet vil typisk knyttes til tabeller eller andre talmæssige sammenhænge, hvor beregninger kan bidrage til at tydeliggøre en udviklingstendens. Beregninger kan være: simple indekstal, vækstmål, procentvise andele….. Også diagrammer kan bidrage til at tydeliggøre sammenhænge”.

Beregninger skal således have et fagligt formål, nemlig at tydeliggøre en udviklingstendens eller en faglig sammenhæng. Kravet om beregning vil derfor normalt blive stillet som en del af en opgave og ikke som en isoleret opgave, hvor der udelukkende skal foretages en beregning. Der kan også stilles opgaver, hvor en beregning kan trække op, selv om der ikke eksplicit bedes om en beregning.

Eksempel:

– Hvilke udviklingstendenser om … kan udledes af tabel 1? Besvarelsen skal ledsages af beregninger, der tydeliggør udviklingstendenserne.

Tabel 1 kan f. eks. indeholde absolutte tal, der skal omregnes til indekstal, procentvis vækst eller ændringer iprocentvis andel. Beregningerne tydeliggør forskelle i den relative udvikling og danner grundlag for rigtige konklusioner om udviklingstendenserne. Eleven skal ikke skrive alle udregningerne, men skrive resultaternetypisk i form af en tabel med indekstal, tal for procentvis vækst eller tal for procentvis andel.

Eleven kan evt. skabe yderligere overblik ved at fremstille resultaterne i et diagram.

I forsøg med digitalt stillede opgaver kan udarbejdelse af et diagram indgå i opgaveformuleringen.

Nørresundby Gymnasium logo