Teorier, begreber og metoder

I samfundsfag er det aldrig nok at have en holdning. Faget er i stedet optaget af at undersøge virkeligheden ved brug af fagets metoder. Formålet med dette afsnit er at klargøre, hvad det nu lige vil sige at arbejde metodisk, hvilket er et krav for den gode skriftlige opgave. Vi skal forstå ’metoder’ både bredt og snævert. Bredt fordi det dækker over alt det vi gør for at blive klogere på den del af virkeligheden vi undersøger. Snævert for at markere de typer af metoder vi har til indsamling af data.
Vi tager den brede opfattelse først:
Hvis vi læser om en familie, der lever af offentlige ydelser kan man skrive, at ’det er synd for dem’ eller at ’de nasser på samfundet’. Begge udsagn er aldeles ufaglige. I stedet vil vi skabe en faglig forståelse af situationen ved at bruge begreber og teorier fra nogle af fagets hovedområder. Vi kan bruge viden om f.eks. de økonomiske konjunkturer i samfundet, velfærdssamfundets indretning, lovgivning på området, ideologiernes syn på individets og samfundets ansvar, socialisation og identitetsdannelse samt økonomisk, kulturel og social kapital.
Enhver situation er mere kompleks end den på overfladen ser ud, og det kræver begreber og/eller teorier for at afdække den. I skemaet herunder kan du se eksempler på teorier og begreber som din lærer kan tænke på, når vedkommende siger at du skal anvende mere faglighed i dine opgaver:

 

Hovedområde Eksempler på teorier Eksempler på begreber
Sociologi Socialisationsteorier

Teorier om det senmoderne samfund

Medieteorier

Kulturel kapital

Refleksivitet

Politisk meningsdannelse

Politik Teorier om vælgeradfærd

Demokratiteorier

Magtteorier

Liberalisme, socialisme

Konkurrencedemokrati

Parlamentarisme

Økonomi Økonomiske skoler:

·       Keynesianisme

·       Monetarisme

Handelsteorier

Multiplikatoreffekt

Finanspolitik

Det økonomiske kredsløb

Komparative fordele

International

Politik

Teorier om international politik

·       Idealisme

·       Realisme

Teorier om europæisk integration

Hård og blød magt

Unipolaritet

Demokratisk underskud

Globalisering

Udover at du skal huske anvendelse af begreber og teorier er det også metode, når du foretager målrettet informationssøgning, laver en problemformulering, udøver kildekritik i din tekstlæsning og viser kendskab til statistisk analyse (f.eks. lineær regression og statistisk usikkerhed). Der er altså mange måder at være metodisk på i bred forstand.

Dernæst den snævre opfattelse:

Når vi indsamler data om virkeligheden (empiri) bruger vi forskellige indsamlingsmetoder: kvantitative, kvalitative og komparative.

De kvantitative metoder bruges når der indsamles større mængder af tal som kan sættes op i tabeller, figurer eller diagrammer. Tallene indsamles ofte på baggrund af spørgeskemaer eller indsamlede data om f.eks. arbejdsløshed. Husk at der er forskel på om du selv indsamler data eller bruger andres. I det første tilfælde har du brugt den kvantitative metode og i det andet har du brugt kvantitativt materiale.

De kvalitative metoder bruges når man gerne vil blive klogere på et fænomen ved at studere uddrag af virkeligheden i dybden. F.eks. kan man interviewe en fodboldsupporter om, hvad der driver ham til at følge sit hold rundt i hele landet eller man kan observere børns leg i en børnehave for at se, hvordan børn i en vis aldersgruppe interagerer med hinanden. Igen bruger du den kvalitative metode, hvis du selv interviewer eller observerer og anvender kvalitativt materiale når du bruger andres undersøgelser.

Man kan sige at de to metoder supplerer og forstærker hinanden. Den kvantitative metode giver et overblik over et felt, mens den kvalitative metode ’går bag om’ tallene og giver indsigt i f.eks. motiver for en bestemt handling som ikke altid kan indfanges af lukkede spørgsmål.

Endelig er der den komparative metode. At komparere er at sammenligne, men at anvende den komparative metode er lidt mere end det. Man kan sammenligne to lande, der på mange måder ligner hinanden, men som har hver sin politik på et område og spørge hvorfor det nu er sådan. Eksempel: Hvorfor har ret ensartede lande som Danmark og Sverige i årtier ført så forskellig en udlændingepolitik?  Formålet bliver at udpege den faktor som kan forklare forskellen. Man kan også se på to forskellige partier, der alligevel på et område er enige. Enhedslisten og Dansk Folkeparti er meget langt fra hinanden, men dog forenet i EU-modstand. Hvordan kan man forklare det? Igen handler det om at ’isolere’ en forklarende faktor.

Nørresundby Gymnasium logo