Handlingsplan 2026-27
Indledning
Hvert år vedtager bestyrelsen en Handlingsplan. Handlingsplanen har cirka 6 områder som NGHF arbejder særligt med det eller de næste skoleår. Inden bestyrelsen vedtager Handlingsplanen, er forslaget til Handlingsplan blevet drøftet med elever og medarbejdere ved møder (SU, FU, Pædagogisk Råd, Pædagogisk Samarbejdsudvalg, rundbordssamtaler).
Uddybende forklaring til punkterne
Forberedelse af epx på NGHF
NGHF har som sit vigtigste mål frem til 2030 at få et epx-udbud i samarbejde med Techcollege. Det forventes at samarbejdet bliver en fusion når reglerne for udbud er kendt.
Epx-undervisningen og fusionen forberedes ad to spor: Et ledelsesspor som bestyrelse, ledelse og SU er hoveddeltagere i, og et pædagogisk-didaktisk spor som alle på skolen deltager i.
Det første spor skal bringe NGHF godt ind i samarbejdet ved at træffe beslutninger i dialog med medarbejderne og udarbejde planer for samarbejdets konkrete faser og former. Information af medarbejderne er en vigtig del af dette arbejde.
Det andet spor skal forberede NGHF på praksisrelateret undervisning og lade NGHF’s medarbejdere mode Techcolleges medarbejdere ved besøg og ved prøvehandlinger.
Arbejdet vil omfatte:
• Aftaler om gensidig bestyrelseskontakt med Techcollege.
• Løbende ledelseskontakt med Techcollege.
• Udarbejdelse af planer for fusionens faser og indhold, herunder ledelsesstruktur, organisering, funktioners udførelse og placering, og samspil mellem lokalkultur og fælleskultur.
• Dialog med SU og medarbejdere i relevante fora.
Mål
Målene for dette punkt er:
1. NGHF er godt forberedt til at ga videre med fusionen når Undervisningsministeriets fusionsstop udløber.
2. Medarbejderne har kendskab til fusionens forløb og indhold så de i dialog med ledelsen kan påvirke resultatet og få indflydelse på NGHF’s kulturs udvikling.
3. Medarbejderne lærer Techcollege at kende.
4. Medarbejderne lærer om praksisrelateret undervisning, for eksempel ved fælles lokale samarbejder som det vi har fået bevilget af Region Nordjylland, kurser og fælles projekter som i Engineer the Future.
De voksne som del af fællesskabet
Dette forslag er inspireret af en dialog mellem lærere, studievejledere, ledere, mentorer og psykolog under Aalborg Kommunes præsentation af Ungeprofilen for 2025. Her argumenterede flere for at unge gerne indimellem vil have “de voksne”, det vil sige alle ansatte på skolen, med som deltagere i deres fællesskab. Det sker heldigvis allerede mange steder, og de voksne vil gerne være sammen med eleverne! Der er derfor ikke grund til kritik eller mismod, men fordi eleverne opfatter voksne som en del fællesskabet meget positivt, vil NGHF gerne fremme denne kultur ved at styrke den eksisterende deltagelse og finde nogle nye områder.
Vi kan styrke deltagelsen ved at nævne der hvor det allerede sker, og sørge for at alle voksne ved at deres deltagelse er værdsat: Galla, sidste skoledag, socialt arrange¬ment i klassen hvert år, MGP, musical, fodboldturnering, idrætsdag, fødselsdagsfesten, månedssamlinger, fællestimer og så videre.
Vi kan udvide stederne hvor de voksne møder eleverne uden for undervisningen ved at prøve nogle nye ideer: Læseklubber i dansk og engelsk litteratur, med møder i spisefrikvarteret med 2 eller 3 ugers mellemrum. Klubber med fritidsaktiviteter, fiImklubber med fagligt indhold. På længere sigt kan vi prøve at søge penge hjem til et makerspace.
Arbejdet vil omfatte:
• Opfordringer til alle voksne om at deltage fordi de er ønskede.
• Tilbud om nye aktiviteter i spisefrikvarteret og efter skoletid.
• Søgning efter fondsmidler til et makerspace.
• En evaluering af de nye initiativer med vurdering af om NGHF skal gå videre ad denne vej, og en eventuel afdækning af mulighederne herfor.
Mål
Målene for dette punkt er:
1. Endnu større deltagelse.
2. 4 nye aktiviteter
3. Mindst en ansøgning er fremsendt inden skoleåret er forbi.
Fællesfagligt samarbejde om bedømmelse
I gymnasiet giver vi rigtig mange karakter! De betyder meget for mange elever, og det er derfor vigtigt at karaktererne er valide, det vil sige at vi bedømmer eleverne så korrekt som muligt ud fra den nationale norm for målopfyldelsen i faget og ud fra klare taksonomiske kriterier.
Med karakterer bedømmer vi standpunkter i løbet af året, enkelte opgaver eller præstationer og skriftlige og mundtlige eksaminer. I nogle skriftlige discipliner kan karaktergivningen være ret enkel, for eksempel matematik med forud bestemte pointtal for hver opgave, i andre skriftlige discipliner med et stort kreativt element som dansk stil er det sværere. Tilsvarende er det to forskellige situationer at give mundtlige karakterer i et 3-arigt dansk-forløb hvor der også er en skriftlig disciplin, og i et 1-arigt forløb uden skriftligt arbejde som for eksempel fysik C, religion eller oldtidskundskab.
Arbejdet vil omfatte:
• Drøftelser i faggrupperne af strategier ved bedømmelsen, herunder med inddragelse af SOLO-taksonomi.
• Vurdering af hvordan man i fag uden skriftlig dimension kan udvikle korte skriftlige prøver.
• Udveksling af terminsprøvebesvarelser som således bedømmes af flere fagkolleger som sammen drøfter bedømmelsen.
• Orientering til lærerne om arbejdet med en ny karakterskala.
• Orientering til lærerne om ledelsens erfaringer med eksamens- og karakterklager.
• Orientering til eleverne om hvordan karakterer gives.
Mål
Målene for dette punkt er:
1. Sikrere og hurtigere bedømmelse af elevers præstationer.
2. Øget kendskab til de situationer der kan give anledning til karakterklager.
3. Bedre elevforståelse for krav, bedømmelse og karakterskala.
Udvikling af fællesområder
I Løbet af hver 3-arsperiode er alle elever nye. Derfor ændrer ønskerne til bygning og ude- områder sig løbende. Penge og plads er altid begrænsende faktorer, men fællesområderne skal udvikles bedst muligt inden for disse grænser.
Arbejdet vil omfatte:
• Nedsættelse af udvalg med elevrådsrepræsentanter, driftsleder og rektor.
• Sammenfatning og prioritering af elevernes ønsker.
• Plan for udviklingen af området.
Mål
Målet for dette punkt er:
1. Der foreligger en plan inden 2027.
Faglig trivsel
Dette punkt er en fortsættelse af arbejdet med faglig trivsel i 2025-26. Punkterne 3.4 og 4.1 bidrager også til faglig trivsel.
Med udgangspunkt i TrivselsLUP fra 2024 og 205, hvor det fremgår, at Self-efficacy og Forståelse og support fra lærere, har størst betydning for elevernes faglige trivsel, ønsker vi at arbejde med hvordan vi på skolen kan fastholde og udvikle elevernes faglige trivsel. Faglig trivsel vokser når elever synes de mestre deres fag (ifølge rapporten fra 2025 en særlig vigtig faktor i 3.g), når de stoler på sig selv, når de kender de næste skridt i faget og når de synes det er sjovt at lære. Faglig vejledning, klare og forståelige planer for lektioner og forløb, samt gensidig tillid mellem elever og lærere kan fremme faglig trivsel.
Arbejdet vil omfatte:
• Formativ evaluering.
• Den ekstra terminsprøve fastholdes i en lettere tilpasset form så den er mindre administrativt krævende.
• Pædagogisk udvalg videreudvikler klasseledelse og skærmfri undervisning [nævnt på bestyrelsesmødet og siden tilføjet her],
• Klassesamarbejdet fokuseres så klassens lærere ikke længere skal drøfte deres evalu-eringer generelt, men tage de problemer op som evalueringerne peger på (manglende forberedelse, uro, konflikter, enkeltelevers faglige mistrivsel osv.). Problemerne ta¬ges op i et kollegialt fællesskab hvor alle bruger deres viden om klassen og eleverne sammen med deres professionelle indsigt og erfaring til at løse problemer uanset om man kun kender dem fra andres referat, eller om man selv oplever dem. Klasselærerne formulerer de aktioner for klassen eller enkeltelever klassesamarbejdet når frem til, og inddrager ledelsen i fornødent omfang.
• Stx-klasserne til skoleåret 2026-27 dannes med udgangspunkt i et spørgeskema om interesser, styrker og studieretningsinteresser.
• Skolen laver en spørgeskemaundersøgelse i 1. og 2.g og l.hf med basislinje ultimo oktober og ny undersøgelse primo august 2027.
Mål
Målene for dette punkt er:
1. Fremmødet for skoleåret 2026/27 skal stige i forhold til det gennemsnitlige fremmøde de seneste 3 ar.
2. Der afholdes opstartsmøde for alle klasselærere således at lærerne er klædt bedre på til opgaven.
3. Spørgeskemaundersøgelsen viser en klar fremgang i trivsel.
Fra IT til AI
Dette punkt er en fortsættelse fra 2025-26.
I de seneste par år har fremkomsten AI, udviklet sig til en ny udfordring for hele uddannelsessektoren. Det gælder bade den skriftlige og den mundtlig dimension.
Derfor er der behov for, at vi udbygger og systematiserer vores erfaringer med området således vi kan bruge de positive aspekter og begraense de skadelige i forhold til elevernes tilegnelse af viden.
På samme tid er der nyudviklede Al-værktøjer, når vi som lærere skal bygge didaktiske broer mellem et fag og eleverne. Hvilke muligheder ligger der gemt her?
Derfor fortsætter den gruppe lærere der arbejder med området.
Arbejdet vil omfatte:
• Lærergruppen fortsætter med at fortælle på PR/PÆD/morgenmøder om arbejdet når det giver mening.
• Gruppen fungerer også som sparringspartner for ledelsen i arbejdet med at revidere skolens samlede IT-strategi, som har fokus på alle de aspekter som vedrører brug af IT i undervisningen.
• Gruppen deltager i et internationalt kursus om emnet i Prag.
Mål
Målene for dette punkt er:
1. Gruppen fortsætter sin orientering og øvelse af kollegerne.
2. Der afholdes en hel eller halv pædagogisk dag om emnet.
3. I forbindelse hermed vil lærere afprøve mindst et forløb/øvelse/værktøj i Løbet af skoleåret.
Øvrige indsatser
Fælles regler — bedste regler?
På den ene side skal lærere når de underviser, have en vis diskretionær myndighed til at lede klasserummet. Denne ledelse er nemlig så kompleks at den ikke lader sig beskrive udtømmende i konkrete regler. For eksempel: Hvordan reagerer man når 5 elever kommer for sent på grund af en busforsinkelse og 2 som cykler, fordi de stod op for sent?
På den anden side kan læreres frihed ikke være ubegrænset i forhold til kultur og fælles regler. Erfaringen viser nemlig at hvad en lærer gør i sit klasserum, påvirker hvad andre lærere kan gøre i deres klasserum. Et eksempel: En lærer tager kaffe med ind i klasselokalet, og lader eleverne drikke energidrik i timen, mens en anden lærer ønsker at fastholde reglen om at grænsen går ved vandflasker, og ellers finder indtag af mad og drikke kun sted efter tilladelse og som en fælles handling, for eksempel kage ved en fødselsdag. Eller hvis en lærer lader eleverne beholde deres mobiler i timerne, mens en anden lærer forlanger dem sat i mobil-bakken — under høje protester — fordi han eller hun ved at mobilerne om lidt vil lade elevernes gruppearbejde disintegrere når de har dem med ud i aulaen.
Nogle lærere synes ikke ubegrundet at disse kampe tager for lang tid og giver liver lektion en dårlig start. Andre lærere synes med lige så god grund at vi skal hjælpe hinanden med fælles regler.
Arbejdet vil omfatte:
• Ledelsesorientering til lærere, elever og forældre om de fælles regler ved skoleårets begyndelse.
• Emnet inddrages ved tids- og opgavesamtalerne i efteråret: Hvad gør du, hvilke problemer har du, hvordan kan ledelsen støtte dig?
• Punkt på første elevradsmøde og første Pædagogisk Rådsmøde efter jul: Hvordan går det, hvad giver mening, er nogle regler overflødige eller umulige?
• Drøftelse i elevrådet og Pædagogisk Samarbejdsudvalg om nogle regler bør ændres.