Supplerende Overbygningsforløb for HF
Ønsker du at tage en lang videregående uddannelse på universitet, når du har afsluttet din hf her på Nørresundby Gymnasium og HF, så kunne et overbygningsforløb på Aalborg City Gymnasium, HF&VUC Nord eller Thy-Mors HF & VUC være noget for dig.
Hvad er en overbygning?
En overbygning tager 3-5 måneder afhængig af sammensætningen. Som hf-dimittend her fra Nørresundby Gymnasium og HF har du direkte adgang til et overbygningsforløb, og efter overbygningen har du mulighed for at søge ind på en videregående uddannelse på universitetet.
Mange muligheder
Når du tager dit overbygningsforløb, er der flere muligheder for at sammensætte fag. Fagsammensætningen afhænger af, hvilke fag du har med dig fra hf, samt hvilken videregående uddannelse du planlægger. Overbygningsforløbet sammensættes i samarbejde med en studievejleder, men hvis du gerne vil undersøge mulighederne på forhånd, så kan du se på skolernes hjemmesider:
Aalborg City Gymnasium: Pakkeleg
HF&VUC NORD: Suppler din studentereksamen | GSK og SOF
Thy-Mors HF & VUC: Thy-Mors HF & VUC
Optagelse
Du kan søge om optagelse på overbygningsforløbet ved at kontakte studievejledningen på skolerne. Allerede inden du har afsluttet din hf, har du mulighed for at få sammensat en overbygningspakke, men det er en forudsætning for endelig optagelse, at du består din samlede hf-eksamen.
Udbydere
I Nordjylland udbydes SOF på følgende steder:
Aalborg City Gymnasium
HF&VUC Nord
Thy-Mors HF & VUC
Økonomi
Overbygningen er et gratis tilbud, og du har mulighed for at få SU i de måneder, hvor der er mindst 16 timers undervisning om ugen.
Kontakt
Har du spørgsmål til overbygningen er du altid velkommen til at kontakte en studievejleder her på gymnasiet eller kontakte:
- Aalborg City Gymnasium: Tlf. 96 31 22 23 eller studievejledningen(at)aacg.dk.
- HF&VUC NORD: Tlf. 99 300 130 eller hfstv(at)hfvucnord.dk
- Thy-Mors HF & VUC: Tlf. 70 70 12 34 eller vuc(at)vuctm.dk