De krævede dele i en stor opgave da/hi-opgave, LSO, SSO, SRO, SRP o.l:
Når du skriver større opgaver, er der en række krav til den såsom omfang, kilder, citater med mere.
Formalia
En sammenfatning af opgaven (10 – 15 linier).
Skal angive hoved- og underafsnit med sidetal.
Sørg for at den er overskuelig og svarer til de faktiske sidetal.
Skriv overskrifterne til venstre og sidetallet højrestillet.
Her skal du præsentere dit emne, forklare hvilke spørgsmål du vil undersøge og beskrive din fremgangsmåde. Din indledning skal også fungere som en appetitvækker.
I en mindre opgave består indledningen ofte blot af et enkelt afsnit, som kan bygges op efter nedenstående anvisninger, men spørg læreren i det fag du skal aflevere opgaven, hvad faget kræver som indhold i en indledning til en mindre opgave.
Til en stor opgave såsom fx SSO og SRP er der lidt større krav til indledningen. (Nederst er der et eksempel på en fin indledning, men læs først vejledningen, så du kan se hvad der sker i den)
Indledningen skal føre din læser ind i opgaven – se det som om, du skal tage din læser i hånden og føre vedkommende hen til startlinien for din opgave. Når læseren står der, skal han/hun gerne vide, hvad der er i vente. Derfor skal din indledning udover at introducere dit emne også afgrænse det. Hvis du fx skriver om Anden Verdenskrig, så skal du forklare, hvad du fokuserer på – for du kan jo umuligt skrive om alt! – og også forklare, hvorfor du netop har valgt at skrive om dette. Hvis din opgave rummer enproblemformulering, skal den præsenteres her.
Derudover vil det være passende at forklare, hvilken metode du bruger, og hvilket materiale du inddrager, og hvorfor du vælger den metode og det materiale. Det kunne gøres på nedenstående måder:
Jeg har valgt at arbejde med emnet immigration, fordi jeg gerne vil belyse, hvordan udviklingen i integrationen i Danmark har været i lyset af de seneste års uro i områder som Ishøj, Voldsmose og Gjellerupparken.
Som indledning vil jeg ved hjælp af statistisk materiale og et historisk overblik beskrive den danske befolkningssammensætning.
Jeg har brugt interviews af danskere med anden etnisk baggrund end dansk fra forskellige aldersgrupper og kulturer for at finde ud af, hvordan de oplever…
Jeg har analyseret og diskuteret “lov om dansk statsborgerskab” og “lov om familiesammenføring” for at se, hvordan lovgivernes holdning til immigration kommer til udtryk heri.
Jeg har inddraget interviews af Pia Kjærsgaard og Villy Søvndahl efter urolighederne i Voldsmose d. ???? for at vurdere politikernes respons til situationen.
Endelig har jeg brugt interviews fra Politikken med XXX om de tiltag, der gøres lokalt for at øge integrationen og forhindre uroligheder.
Brug ikke argumenter som disse:
Jeg kunne finde meget litteratur om det
Jeg har en god ven der har skrevet en god opgave om emnet
Min mor ved meget om det
Jeg synes det er spændende
Fordi min lærer synes det var et godt emne
Osv.
Metode:
I langt de fleste opgaver vil det som sagt være nødvendigt med en redegørelse for, hvilke metoder du benytter dig af, eller hvordan du forholder dig til de metoder du har anvendt. Det kan også være nødvendigt at redegøre for de historiske forudsætninger for det problem, du arbejder med, eller måske er der brug for begge dele på én gang. Der kan ikke siges noget generelt om omfanget og indholdet af sådan et afsnit, som gælder for alle fag og opgaver. Derfor vil det være en god ide at diskutere med din vejleder, hvad der kræves i netop det/de fag du har valgt at skrive i.
Du må IKKE bare lave en mekanisk omskrivning af din indholdsfortegnelse – det er uinteressant. Du skal til gengæld se det som din opgave at få din læser til at være vild efter at læse videre; samtidig med at han/hun ikke ved afslutningen af opgaven tænker – “Det var slet ikke, hvad jeg forventede efter den indledning!”
Her ligger selve behandlingen af spørgsmålene. Denne del skal opfylde og besvare det eller de i opgaveformuleringen stillede krav eller spørgsmål. Sørg for at lave kapitler og underafsnit på forhånd. Det letter arbejdet og gør opgaven mere læservenlig.
Skal kort sammenfatte de problemer, der er blevet berørt, og præsentere de slutninger eller resultater, du er nået til.
I en mindre opgave består konklusionen/afslutningen ofte blot af et enkelt afsnit som kan bygges op efter nedenstående anvisninger, men spørg læreren i det fag du skal aflevere opgaven, hvad faget kræver som indhold i en konklusion til en mindre opgave.
I konklusionen skal du understrege de guldkorn, du har fundet gennem opgave, og sætte streg under det, du har fundet ud af, og hvordan det hænger sammen. I nogle sammenhænge kan man godt antyde, at det kunne lede til videre undersøgelser. Når du skal skrive din konklusion, skal du altid gå tilbage og tjekke, hvad du skrev i indledningen ,og så “svare” på den. På den måde kan du sikre, at din opgave ikke har taget en helt anden drejning, end du lovede. I nogle tilfælde vil du være nødt til at skrive indledningen om, fordi den ikke passer til din opgave.
Til en stor opgave såsom fx SSO eller SRP er der lidt større krav til konklusionen.
Igen skal du læse din indledning igennem og se, om du i opgaven har fået gjort det, du ville. Du kan evt. lave et kort resumé af din opgave, så hovedkonklusionerne på dine forskellige afsnit træder tydeligt frem. Derefter skal du forholde disse konklusioner til hinanden. Hvis du har en problemformulering, så overvej, hvordan dine delkonklusioner forholder sig til denne. Hvilke svar fik du, og hvilke fik du ikke? Hvorfor?
Du kan her overveje fordele og ulemper ved den metode og de materialer, du har valgt. Kunne andet materiale have belyst nye sider af emnet? Kunne andre metoder?
Endelig kan konklusionen indeholde en perspektivering – dvs. man breder opgaven ud og sætter den ind i en større sammenhæng – hvorfor er emnet interessant – hvad vil der kunne ske i fremtiden eller lignende. Du må dog ikke præsentere nye argumenter for opgavens delkonklusioner. Det vil sige, at konklusionen kun må rumme de svar på problemformuleringen, som du allerede har arbejdet med i opgaven.
Principielt skal man kunne læse en opgaves indledning og konklusion og så få en meningsfuld forståelse af, hvad opgaven er om, og hvilke pointer den rummer. Hovedteksten er så en udbygning og underbygning af pointerne.
Du må IKKE bare lave en mekanisk omskrivning af din indholdsfortegnelse – det er uinteressant. Du skal overbevise din læser om de gode ting, du har fundet ud af, og sørge for, at din læser ved afslutningen af opgaven tænker – “Jamen det er da klart!” – eller ” Nej, hvor interessant! Det vil jeg egentlig gerne læse mere om!”
Der skal i noterne gøres rede for, hvor alle citater og henvisninger stammer fra. Det gøres lettest ved fortløbende nummerering af noterne i opgaveteksten, hvorefter selve noterne skrives undervejs på et særligt ark. I tekstbehandling kan du selvfølgelig bruge notefunktionen.
Noter kan også være kommentarer, f.eks. til det du selv skriver eller til et citat.
Der kan gælde specielle regler i forskellige fag. Din faglærer vil orientere dig om dem.
Når man skal skrive en opgave, er det meget vigtigt, at man altid vedkender sig sine kilder. Det anses for eksamenssnyd, hvis man skriver andre folks ord af uden at vise, at man citerer. DERFOR skal du altid have en litteraturliste/kildeliste bagest i dine opgaver hvis du bruger andre kilder end selve opgaveformuleringen, og inden i opgaven skal du angive citater efter nedenstående regler.
Hvis man omskriver en andens version af noget – altså hvis du læser om fx nationalromantikken, lukker bogen og skriver, så kan du ‘nøjes’ med at skrive, at beskrivelsen bygger på bogens forfatters opfattelse af emnet og så angive i en note, hvilken bog du har opfattelsen fra.
Det skal altid være klart og tydeligt, hvad der er citater, og hvad der er dine egne ord.
Det er vigtigt at du her skelner mellem en journalistisk tekst og en akademisk tekst. Hvis du skriver en artikel til avisen, skal du jo ikke levere kildeliste, men du skal stadig kunne dokumentere dine påstande, hvis nogen spørger og vedkende dig det der ikke er dine egne ord. I akademiske opgaver (SSO, SRP o.l) skal du henvise præcist.
Korte citater kan indgå i den almindelige tekst, men markeres med “…”
FX
Unge mennesker har et langt større forbrug af moderne teknologi, end man hidtil har troet. “16-årige bruger i gennemsnit 5 timer om dagen på telefon, sms og internet. Herudover kommer fjernsyn!,” siger seniorforsker Jytte Petersen, AAU.
Dette ville være nok i en journalistisk tekst, MEN i en akademisk opgave skal du kunne fortælle præcist hvor og hvornår hun har sagt det.
Hvis citatet er fra en tekst, vil der så efter citatet være en note eller en parentes med oplysningerne på kilden.
FX
Unge mennesker har et langt større forbrug af moderne teknologi en man hidtil har troet. “16-årige bruger i gennemsnit 5 timer om dagen på telefon, sms og internet. Herudover kommer fjernsyn!,” (Jensen, 1988, p.88).
eller
Unge mennesker har et langt større forbrug af moderne teknologi en man hidtil har troet. “16-årige bruger i gennemsnit 5 timer om dagen på telefon, sms og internet. Herudover kommer fjernsyn!” 1.
Og så bagest i en notesamling eller nederst på samme side:
1. Jensen, 1988, p.88
Oplysningerne her betyder, at læseren ved, at der under Jensen i litteraturlisten er en bog udgivet i 1988 og det er s.88 i den, du citerer. Har du flere bøger af en Jensen fra 1988, så marker dem med a,b,c, og gør det samme i litteraturlisten.
Læg mærke til at man bruger forkortelserne:
p. = henvisning til´en enkelt side
pp. = henvisning til flere sider
v. = henvisning til en enkelt verslinje (i digte og andre tekster på vers)
vv. = henvisning til flere verslinjer
Et langt citat – men overvej altid om hele citatet er vigtigt – markeres ofte separat med indryk el. lign.:
Hvis du citerer dele af en sætning, markerer du det sådan her:
Mangler begyndelsen af sætningen:
Om større skriftlig opgave står der i læreplanen, at man må have lov til at skrive opgave i fag, man har haft på C- niveau og bagefter på B-niveau, men man “…skal udarbejde opgaven på det højeste faglige niveau, kursisten har eller har fulgt fagene.” (Kilden angives)
Mangler slutningen:
Du spurgte, om man måtte skrive SSO i grupper. Det må man ikke, for der står: “Den større skriftlige opgave er individuel …” (Kilden angives)
Mangler noget midt i sætningen:
Du spurgte, om man måtte skrive SSO i 4 fag. Det må man ikke, for der står: “Den større skriftlige opgave /…/ udarbejdes inden for 1-3 fag.” (Kilden angives)
Hvis du ændrer i citatet fx understreger, skriver med fed eller kursiv, skal du altid efter citatet skrive, at det er dine ændringer.
FX
Du spurgte, om man måtte skrive SSO i 4 fag. Det må man ikke, for der står: “Den større skriftlige opgave /…/ udarbejdes inden for 1-3 fag.” (min fremhævning) (Kilden angives)
Når man skal skrive en opgave, er det meget vigtigt, at man altid vedkender sig sine kilder. Det anses for eksamenssnyd, hvis man skriver andre folks ord af uden at vise, at man citerer. DERFOR skal du altid have en litteraturliste/kildeliste bagest i dine opgaver og inden i opgaven henviser du så til de kilder/ den litteratur, du har i denne liste fx når du citerer.
Listen ordnes alfabetisk efter forfatteren eller redaktørens efternavn. Du skriver altså forfatterefternavn, fornavn, kildens titel, forlag og udgivelsesårstal. Hvis der er mange udgaver, kan du opgive hvilken udgave.
Husk at meningen med din liste er, at læseren skal kunne finde dit materiale, hvis han/hun nu vil læse mere.
FX
Jensen, Palle, Magtens symboler, Gyldendal, 1988
Petersen, Mette, Rosens anatomi, Systime, 2008
Ved film, musikudgivelser etc udskiftes forfatternavn med fx filminstruktør eller musikerens navn.
Hvis det er en artikel i en avis eller en bog.
Sørensen, Nis, Unge og mobiltelefoni, Jyllandsposten, 1.oktober, 2008
eller
Vestergaard, Birgitte, Unges brug af chatrooms, fra Livet i Cyberspace af Morten Brun (red), Gyldendal, 2007
Ofte vil internettet også være en kilde til materialer, men her bør man være særdeles forsigtig. Dels er der meget dårligt materiale, dels er der meget materiale som er vildledende. Endvidere er meget materiale på nettet skrevet af en anonym forfatter, hvilket ikke er et tegn på kvalitet. Bruger man dårligt, vildledende eller tendentiøst materiale i sin opgave, bliver man bedømt på det. Som ved bøger gælder det også med internetartikler, at man skal anføre forfatteren først.
Efternavn, fornavn, artiklens navn, http/www-adresse, klokkeslæt og dato for besøg.
FX
Jensen, Finn, Sandhedens time, www.yidnkkll.dk, 22.37 8.maj 2011.
Udskriv også en kopi eller gem en off-line udgave af hjemmesiden.
Hvis man alligevel benytter en hjemmeside, hvor forfatteren er ukendt, skriver man ukendt forfatter i stedet for efter- og fornavn.
Det kan ofte fra fristende at citere fra foredrag, undervisning, tv-aviser og lignende situationer. Det kan man ikke. Man må kun citere steder som læseren har en realistisk chance for finde, og det er af samme grund, at man skal være omhyggelig med at henvise præcist. Det vil sige man skal kunne henvise til interviews osv. hvis man bruger dem som kilde. De skal altså være tilgængelige for læseren på skrift eller i lyd/billede.
Du kan få hjælp til at lave en litteraturliste på litteraturlisteautomaten.dk