Anbefalinger til køb af bærbar
Når man skal ud at investere i en computer, er der nogle ting man skal tænke over. Pris og kvalitet hører ofte sammen og det er ikke altid, det kan svare sig at købe det billigste. Tag derfor med i overvejelserne, at en god maskine kan og skal holde i mange år, så det kan godt svare sig at give lidt ekstra.
Chromebooks kan ikke bruges på skolen.
Når man kommer på gymnasiet, er der en række obligatoriske programmer, som ikke kan afvikles på denne. Hvis du har en Chromebook nu, skal den udskiftes.
Anbefaling på en Windows bærbar
Maskinen skal minimum have en skærm på 13”, en Intel I5 processor og minimum 8 Gb. RAM.
En ny Windows vil koste ca. 4000 kr. og opefter.
Vær opmærksom på, at Microsoft udfaser Windows 10 den 25. oktober 2025, det betyder, at den maskine du køber, skal leveres med Windows 11.
Anbefaling på en Apple MacBook
MacBook AIR eller Pro, med en M1 processor eller nyere og minimum 8 Gb. RAM En ny Mac vil koste fra ca. 8000 kr. og opefter.
I begge tilfælde anbefales en harddisk på minimum 250 Gb Overvejer du at købe en brugt computer, så sørg for at den opfylder de ovenstående specifikationer.
Det har betydning for, om du kan køre nyeste version af styresystemet (Windows og OS).
Microsoft Officepakke:
Skolen stiller en fuld Microsoft Office 365 pakke til rådighed i den tid du er elev på Nørresundby Gymnasium.
Adgang til skolens systemer:
Mandag den 4. august kommer der i din e-Boks, et brev med vejledning til hvordan du opretter dig som bruger i skolens systemer. I processen skal du bruge MIT-ID. Af brevet vil det også fremgå hvordan du får installeret de programmer (herunder Office365) du skal bruge på skolen.
Med venlig hilsen Jesper Barløse, IT-tekniker
Har man spørgsmål, så skriv til mig på følgende mailadresse: jpb@nghf.dk
