Onsdag d. 25-1 til fredag d. 27-1 var musikstudieretningen i 2g og 3g på studietur til Kbh. Det hele stod i musikkens tegn. Vi fik set/hørt en teaterkoncert i Skuespilhuset, der handlede om, at vores fælles kulturarv i DK i høj grad er vores fællessange, som vi f.eks. har i “Højskolesangbogen”, og disse sange kan binde os sammen – selv i svære tider.
Et af højdepunkterne på turen var Musikmuseet, hvor vi bl.a. fik lov at spille på klassiske orkesterinstrumenter: violin, bratsch, cello, obo, klarinet, trompet, saxofon, osv……Det var sjovt at prøve at få lyd ud af instrumenterne, og indimellem lød det næsten “rigtigt”:-)
Der blev også tid til overværelse af orkesterprøve i DR´s koncertsal, hvor der blev øvet til fredagens koncert med Gaming musik, så vi fik hørt “Mario Cart”, “Halo”, “Assasins Creed” osv.
Endelig fik vi rundvisning både i DR´s koncertsal samt i Operaen. Det var spændende også at se alt det arbejde bag scenen der skal til, for at en forestilling kan foregå. Og ligeledes at høre om de forskellige akustiske finesser begge “huse” indeholder.