Mens Radiounderholdningsorkesteret har spillet den sidste melodi, høvler årets deltagere i skolens traditionelle Melodi Grand Prix fortsat nye sange af år efter år. Torsdag aften d. 4. december var ingen undtagelse, og efter en indledende runde blev fire grupper stemt videre i finalen. Her brillierede et 3g studieretningshold med lånt trommeslager fra 1.HF med både en flot melodi med indbygget ego-break og et forrygende guitarshow, hvilket blev belønnet af publikum med masser af point og en sikker førsteplads. Gruppen består af Nadia, Emma, Silas og Emil fra 3.e samt Asbjørn fra 1. q.