Når bølgerne går højt

Kasper Holm, webredaktør • 18-11-2014

Billede af Når bølgerne går højt

Onsdag den 12.november 2014 drog vi fra 1.v ud på bølgelab på Aalborg Universitet. Vi havde i en periode arbejdet med bølger og bølgeenergi i nv og skulle nu på egen hånd undersøge, hvordan et overskylningsanlæg – også kaldet Wave Dragon – fungerer.

Først overværede vi et foredrag ved Jørgen Nørgaard, PHD og adjunkt, hvor han fortalte om forskellige bølgeenergianlæg samt fordele og ulemper ved de forskellige anlæg. Han forklarede, at han i mange år havde været med til at forske i diverse anlæg.
Efterfølgende skulle vi på egen hånd undersøge hvordan et overskylningsanlæg virkede. Det var super spændende, at se det med egne øjne efter at have arbejdet med det.

Nørresundby Gymnasium logo