Når du laver en opgave, skal du altid lave en konklusion eller en afslutning.
I en mindre opgave består konklusionen/afslutningen ofte blot af et enkelt afsnit som kan bygges op efter nedenstående anvisninger, men spørg læreren i det fag du skal aflevere opgaven, hvad faget kræver som indhold i en konklusion til en mindre opgave.
I konklusionen skal du understrege de guldkorn, du har fundet gennem opgave, og sætte streg under det, du har fundet ud af, og hvordan det hænger sammen. I nogle sammenhænge kan man godt antyde, at det kunne lede til videre undersøgelser. Når du skal skrive din konklusion, skal du altid gå tilbage og tjekke, hvad du skrev i indledningen ,og så “svare” på den. På den måde kan du sikre, at din opgave ikke har taget en helt anden drejning, end du lovede. I nogle tilfælde vil du være nødt til at skrive indledningen om, fordi den ikke passer til din opgave.
Til en stor opgave såsom fx SSO eller SRP er der lidt større krav til konklusionen. (Nederst er der et eksempel på en fin konklusion, men læs først vejledningen, så du kan se hvad der sker i den)
Igen skal du læse din indledning igennem og se, om du i opgaven har fået gjort det, du ville. Du kan evt. lave et kort resumé af din opgave, så hovedkonklusionerne på dine forskellige afsnit træder tydeligt frem. Derefter skal du forholde disse konklusioner til hinanden. Hvis du har en problemformulering, så overvej, hvordan dine delkonklusioner forholder sig til denne. Hvilke svar fik du, og hvilke fik du ikke? Hvorfor?
Du kan her overveje fordele og ulemper ved den metode og de materialer, du har valgt. Kunne andet materiale have belyst nye sider af emnet? Kunne andre metoder?
Endelig kan konklusionen indeholde en perspektivering – dvs. man breder opgaven ud og sætter den ind i en større sammenhæng – hvorfor er emnet interessant – hvad vil der kunne ske i fremtiden eller lignende. Du må dog ikke præsentere nye argumenter for opgavens delkonklusioner. Det vil sige, at konklusionen kun må rumme de svar på problemformuleringen, som du allerede har arbejdet med i opgaven.
Principielt skal man kunne læse en opgaves indledning og konklusion og så få en meningsfuld forståelse af, hvad opgaven er om, og hvilke pointer den rummer. Hovedteksten er så en udbygning og underbygning af pointerne.
Du må IKKE bare lave en mekanisk omskrivning af din indholdsfortegnelse – det er uinteressant. Du skal overbevise din læser om de gode ting, du har fundet ud af, og sørge for, at din læser ved afslutningen af opgaven tænker – “Jamen det er da klart!” – eller ” Nej, hvor interessant! Det vil jeg egentlig gerne læse mere om!”
Her er et fint eksempel på en konklusion på en AT-opgave, som en elev venligt har ladet os bruge som et illustrativt eksempel.
