Træffetider for studievejledning og GSK sommerferien.

Referat juni 2020

Se alle dokumenter vedrørende mødet den 9. juni

Bestyrelsesmøde på Nørresundby Gymnasium og HF

 

Tirsdag den 9. juni 2020 kl. 15:30-18 i F20/F21

 

Mødereferat

 

Til stede: Anders Thorup, Kim Skindbjerg, Mette Wilgaard, Preben Olund Kirkegaard, Lasse Taagaard Jensen, Helle Frederiksen, Nicklas B. L. Aastrup, Jeppe Olenius Grøn, Søren Hindsholm, Marie Juul Bjerre og Niels Magnus Christensen (referent).

Dette er årets temamøde hvor vi foruden bestyrelsespunkter fra årshjulet skal se på et tema, som i år er skolens arbejde fra den 12. marts og frem. Der er indbudt gæster til mødet kl. 16:30. Der vil der blive serveret aftensmad for bestyrelsen og dens gæster i løbet af mødet.

 

Dagsorden

 

  1. Godkendelse af dagsorden.

Godkendt uden bemærkninger

 

  1. Opfølgning på sidste møde og meddelelser.

PWC anbefaler at der udarbejdes en lønpolitik. Der udarbejdes et forslag til behandling i bestyrelsen til efteråret.

 

  1. Fastlæggelse af mødedatoer for bestyrelsesmøder i skoleåret 2020-21. Forslag: Tirsdag den 6.10., tirsdag den 15.12., tirsdag den 23.3. og tirsdag den 15.6. Alle møderne ligger 15:30-18, dog er der julefrokost efter mødet i december og mødet i juni er et temamøde som i dag.

Bestyrelsen bedes fastlægge mødedatoer således at alle medlemmer kan deltage i møderne.

Bestyrelsen vedtog planen, som den fremgår.

 

  1. Orientering om budget- og regnskabstals aktuelle status, jf. bilag 1, som vedhæftes.

I forhold til det foreliggende får vi en ekstraordinær indtægt fra UVM ifbm. med Covid-19. Det store underskud skyldes primært omlægningen af lån, som giver en stor omkostning i 2020. Vi regner med at, egenkapitalen ender i ca. 15.000.

Bestyrelsen tog dette til efterretning.

 

  1. Orientering om søgetal og klasseoprettelse, suppleret med kort redegørelse for Undervisningsministeriets og Danske Gymnasiers arbejde med nye fordelingsregler.

 

Søren Hindsholm orienterede kort om, at vi har oprettet 7 STX, 2 HF og 2 HF3 klasser. Med hensyn til fordeling af eleverne i fremtiden kommer der ikke noget lige nu, men først senere i 2020. Man regner med, at der bliver en opdeling i klynger, som placerer hver skole i en geografisk klynge. Man ved endnu ikke, hvorledes dette ender. Kim Skindbjerg spurgte om, hvem der tager beslutningerne om nye regler? Det bliver selvfølgelig vedtaget i Folketinget, men det bliver temmelig sikkert UVM, der i samarbejde med de enkelte regioner udmønter reglerne, svarede Søren Hindsholm. Vilkår og problemer i de enkelte regioner er meget forskellige og disse udfordringer skal løses lokalt. Så i sidste ende er det en lokal politisk beslutning.

Bestyrelsen tog dette til efterretning.

 

  1. Orientering om skolens arbejde med at revidere studieretnings- og hf-pakke-udbud. Ledelsens oplæg til medarbejderdrøftelser er, at der ikke skal nedlægges studieretninger men ske en udvidelse, således at vi også tilbyder en studieretning med musik A og matematik A. Drøftelserne er først lige begyndt. Bestyrelsen bedes give ledelsen en tilkendegivelse af, om den støtter arbejdets retning eller ønsker en anden retning.

Søren Hindsholm orienterede om de indledende overvejelser, efter at vi har haft dem nogle år. Det er således drøftet med lærerne og i ledelsen. Måske har vi for mange studieretninger, men det er svært at skære nogen bort, da de fleste studieretninger er indsatsområder inden for sprog, musik og naturvidenskab. Frem for at fjerne dem, vil vi hellere leve med at søge ønskerne opfyldt via valgfag, som nu er tilladt. Men vi vil gerne udbyde en kreativ retning med musik og matematik på A-niveau.

Anders Thorup mener, at dette kan styrke vores tilbud i musik. Han spurgte til, hvorledes lærerne ser på dette? Søren Hindsholm svarede, at lærerne ikke ønsker at åbne for helt nye retninger.

Preben Olund Kirkegaard vurderer også i forlængelse af en ny rapport fra DPU om musik som kulturbærer, at en styrkelse af musik vil være en god forbedring af udbuddet. Lasse Jensen og Marie Juul Bjerre tilsluttede sig også denne ændring af udbuddet. Det vil ikke være kontroversielt blandt lærerne, men det kunne være et attraktivt alternativ for eleverne.

Bestyrelsen støtter det videre arbejde med denne ændring.

 

  1. Forslag til handlingsplan for skoleåret 2020-21, jf. bilag 2 som ved hæftes.
    Baggrund: Ledelsen har indsamlet forslag fra medarbejdere, holdt rundbordsamtaler med dem, der meldte sig og drøftet planen i Pædagogisk SamarbejdsUdvalg og SU.

Bestyrelsen bedes drøfte planen, foreslå eventuelle ændringer og herefter vedtage en handlingsplan for næste skoleår.

(Det er en fordel at læse forslaget til handlingsplan igennem inden nedenstående læses. Ref.)

Søren Hindsholm orienterede kort om de enkelte punkter. De store emner er 1, 2 og 4.

Vi har været med i forsøg med karakterfrie klasser og erfaringerne viser, at der bruges megen undervisningstid på det. Derfor er der behov for at udvikle og anvende nye formater, som kan mindske denne tid og den frustration som både lærere og elever oplever.

Mette Wilgaard synes generelt, at handlingsplanens opbygning med konkrete afgrænsninger og hvem gør hvad hvornår er rigtig god.

Lærerne skal alt andet lige undervise mere efter næste skoleår. Derfor skal vi hjælpe hinanden med at effektivisere og slanke den tid, som anvendes til forberedelse.

Anders Thorup spurgte ind til, hvorledes man kan sikre sig, at kvaliteten ikke falder? Preben Olund Kirkegaard vurderer, at det er meget svært at se en sammenhæng mellem forberedelsestiden og kvaliteten. Kim Skindbjerg fremførte, at gymnasielærernes forberedelse er noget mere omfattende end folkeskolelærerne og han gav Preben Olund ret i, at det virkelig er svært at gå ind en diskussion om, om kvalitet og forberedelse hænger sammen. Lasse Jensen mener heller ikke, at forberedelse og kvalitet hænger entydigt sammen. Det er mere et spørgsmål om nærhed og nærvær med eleverne. Et meget stort antal elever er en stor belastning og kan give sig udslag i et kvalitetstab. Men rammerne gør, at vi er nødt til at gøre noget, således at der sker en tilpasning.

Verdensmålene inddrages i alle faggrupper.

Erfaringerne fra den virtuelle undervisning skal fastholdes og vi skal se på, om vi kan lave en model eller politik for virtuel undervisning. Herunder også valg af et system, som eleverne bliver fortrolige med.

Vi vil også gerne arbejde med elevernes brug af sociale medier, som betyder meget i deres hverdag.

Desuden vil vi gerne arbejde med skolens fysiske rammer og måske være mere tiltrækkende for mere fysiske elever, som f.eks. ville finde skaterbane og streetbasket attraktive. Dette sidste aspekt bakkede Lasse Jensen op om. Det betyder meget for unge, at der findes den slags faciliteter. Jeppe Olenius Grøn og Nicklas Bjeldbak synes også, det er en god idé, men at det bliver svært, da det med at være ude stopper allerede i folkeskolen. Der skal arbejdes med elevernes lyst til at være ude. Der skal ikke bare bygges.

Kim Skindbjerg spurgte til QTI, som har været der et par år og som rummer et stort potentiale? Søren Hindsholm svarede, at ikke mange bruger det. Der er ikke den store interesse. Der er masser af uformelt samarbejde og hvis man har brug for hjælp, kan man få det. Men det indebærer en risiko for, at dem, som måske har behov, ikke får hjælp til at løfte undervisningen. Nicklas Bjeldbak oplevede, at lærere, som brugte det, faktisk flyttede sig og forbedrede elementer af undervisningen.

Bestyrelsen drøftede, hvorvidt QTI og opfølgning på samme skal med i handlingsplanen. Helle Frederiksen foreslog, at man kunne afdække behov for QTI og andre elementer i kollegial sparring og supervision i løbet af 20-21 og så måske tage det med i handlingsplanen for 21-22? Søren Hindsholm formulerer et forslag.

Ud over dette tilsluttede bestyrelsen sig forslaget til handlingsplan for næste skoleår.

 

  1. Bemyndigelse til formand og næstformand til at forhandle en resultatlønskontrakt med rektor med handlingsplanens emner som hovedindhold. Kontrakten vil siden blive forelagt bestyrelsen.

Bestyrelsen bedes på grundlag af den handlingsplan, der forventes vedtaget under det foregående punkt drøfte om formandskabet skal være opmærksom på særlige forhold og herefter give formandskabet en bemyndigelse, så der hurtigt kan udarbejdes og forhandles en resultatlønskontrakt med rektor.

Kim Skindbjerg og Anders Thorup bemyndiges af bestyrelsen til at forhandle det på plads.

 

  1. Eventuelt

 

Intet

 

  1. Temapunkt med gæster: Hvad gjorde vi, da skolen fra torsdag den 12. marts blev virtuel? Hvordan gik det? Hvad har vi foreløbig lært?

 

 Tema: Undervisning i en Coronatid

 Viktoria Lykke Rasmussen 2.a, Andrea Werner Iversen 1.b og Josefine Winther Moldt 1.x: Hvordan vi oplevede Coronatiden?

Masser af virtuel undervisning og meget andet, der var meget anderledes. Mange ting har ikke været normale. At stå op kl. 8.12 og få undervisning kl. 8.15 var meget specielt!

Det er ikke i alle fag, man har følt, at man har nået lige langt, som hvis nu man havde haft fysisk undervisning. Der har været meget selvstudie. I starten var der stort kun opgaveløsning og spørgsmål. Det blev til mere og mere videokonference, efterhånden som tiden gik. Fag som enten var det ene eller det andet blev lidt monotone.

Mht. feedback var det meget forskelligt. I nogle fag fik man meget og i andre kun lidt. Lærerne har været gode til at svare på spørgsmål, men det er vigtigt, at de er hurtige til at svare.

Generelt feedback er godt. Hvis der altid er individuel feedback, føles det nærmest som en aflevering.

Det er også vigtigt, at det er meget tydeligt, hvad der stilles af krav for ikke at få fravær.

Det kunne også være rart, at retningslinjerne for fravær var mere tydelige og ensartede fra lærer til lærer.

Et frustrerende aspekt var, at lærerne brugte mange forskellige platforme, så et stort ønske er færre systemer.

Anders Thorup spurgte til positive erfaringer? Mange har læst og lært lektier på en helt anden og mere grundig måde. Så mange har mærket, at de har lært noget.

Videoopkald f.eks. under dansk-historie-opgaven fungerede supergodt, da læreren var ”på” megen af tiden. Det løfter vejledningen meget. Dette giver vejledningen et løft. Måske en erfaring, som kan bruges til næste år?

 

Mentor Christina Kronborg Nielsen: Arbejdet med elever der pludselig var meget alene hjemme i lang tid.

Hendes elever har en del udfordringer i forvejen. For mange af dem betyder ungdomslivet på skolen en del. Også selvom de måske ikke får så meget ud af det. Corona fjernede ikke deres problemer og diagnoser. De fik bare flere! De input de fik fra omverdenen – også fra lærerne – blev nemt opfattet negativt og hvor de før kunne vende det i det fysiske fællesskab, var denne mulighed væk. Nogle meldte sig helt ud og forsøgte at sove det væk, hos andre forstærkede isolationen deres problemer. Mange har også kedet sig og kunne ikke motivere sig selv til at følge med i den virtuelle undervisning.

Anders Thorup spurgte til, hvor mange det drejer sig om? Ca. 45 elever, som alle var kendte i forvejen. Marie Juul Bjerre nævnte i forlængelse af dette, at temmelig mange elever fik konflikter med deres forældre, som måske også gik hjemme. Disse konflikter betød også meget for elevernes trivsel.

Christina mener ikke, at nogen af eleverne har meldt sig ud pga. Corona, men en del har været tæt på. Den kontakt hun har haft med eleverne har drejet sig om mange aspekter – den er foregået både skriftligt, mundtlig og pr. video. Et eksempel var læringskontakter. Det kunne f.eks. være, hvis de skulle optage en film med sig selv og sende til lærere – hos nogen var det meget grænseoverskridende.

  

Brug af Teams til virtuel undervisning ved lektor Morten Poulsen (matematik og fysik)

Nedlukningen betød en meget hurtig opstart uden mulighed for fysisk introduktion. Derfor var det vigtigt, at det system, der skulle anvendes, var relativt tilgængeligt.
I teams kunne der laves hold, undergrupper og til alle hold/undergrupper, kunne der knyttes one-note dokument.
Morten demonstrerede derefter, hvorledes dette fungerede i praksis.
Det er vigtigt, at alle kobler på med kamera. Dette betyder noget for roen og koncentrationen, når modulet gennemføres.

 

Hvordan jeg underviste ved lektor Pernille Østergaard Kjær (dansk og idræt)

Pernille underviser blandt andet HF3 elever, som har særlige udfordringer. Mentorer, lektiehjælpere og lærere har samarbejdet rigtig meget om at fastholde eleverne i det faglige arbejde. De mødtes ofte via GoogleMeet for at koordinere dette arbejde. I undervisningen anvendtes der mange screencast-o-matics, hvor tingene blev meget konkretiseret og skåret ud i meget små bidder.
Der var i alle timer mulighed for at skrive til lærerne, men ikke alle elever kunne finde ud af dette. Dette gjorde det ofte svært at have føling med dem. Eleverne med problemer med strukturer fik ofte meget større problemer end tidligere, da det fysiske fremmøde er helt centralt for dem. Omvendt fik elever med social angst lige pludselig et mere trygt rum derhjemme, fordi de ikke skulle bevæge sig ud i omverdenen. Disse erfaringer vil HF3-gruppen tage med og se om ikke dette kan bruges til at organisere undervisningen næste år.
Idrætsundervisningen har været noget ramt. Selvom de måske har brugt Endomondo til løb, kan det ikke helt tjekkes, om de har brugt det. Videoer af øvelser udført hjemme er ofte grænseoverskridende for eleverne.
Derimod kunne den teoretiske del af undervisningen sagtens gennemføres via brug af teams. De kunne også lave fremlæggelser af de spil, de selv havde udviklet.

 

Reflektioner over 100% virtuel undervisning ved lektor Mette Hjortlund (dansk og mediefag)

Tingene skete meget hurtigt og derfor greb hun umiddelbart til de teknikker, som hun tidligere brugte til virtuel undervisning. Besvarelserne lignede hinanden lidt for meget, så derfor skiftede hun platform til GoogleDocs og forlangte, at besvarelserne skulle være individuelle. Dette virkede godt og hun kunne tjekke, at det var eleven selv, der udarbejdede besvarelsen. Desuden kunne hun se den tid, som de anvendte og det brugte hun som en del af feedbacken.
Efterhånden kom undervisningen til at ligne almindelig undervisning via brug af video. Ofte med et fælles oplæg, hvorefter de skulle arbejde selv. Mange af eleverne blev dog ”hængende” i mødet, så man hurtigt kunne komme i kontakt.
Mette havde endvidere nogle refleksioner over, hvorledes forskellige elevtyper reagerede på den megen virtuelle undervisning.
Her til slut på skoleåret er den megen virtuelle undervisning faktisk en hjælp til karaktergivningen. Eleverne på mødet gav udtryk for, at andet ikke ville være rimeligt, da 3 måneders arbejde selvfølgelig skal gøre en forskel, hvis man har gjort sig umage og ydet en indsats.

 

Virtuel undervisning i sprog- og kultur fag ved lektor Elisabeth Nedergaard (græsk, latin og oldtidskundskab) – se slides

ENEs grundprincipper:

  • Interessant/spændende
  • Aktiverende
  • Fagligt lødigt

 

Ville ikke lave opgaver, som skulle rettes efterfølgende og så kunne hun ikke lave andet.
Ville heller ikke lave videoer.
Besluttede sig for synkron undervisning via GoogleDocs.
Hver time blev gennemtænkt og nedskrevet i et dokument, som man begyndte med og når man nåede enden, var man færdig.
Hver time begyndte med tilstedeværelse, hvor eleverne tjekkede ind i dokumentet ved lektionens start.
Hun troede, hun kunne styre det ved at markere med rødt, der hvor de var kommet til. Det fungerede kun ved intro, men ved opgaver var eleverne mange steder i dokumentet. Derfor blev de hurtigt enige om mødesteder undervejs i lektionen. Dette var dog stadig meget svært.
Også andre ændringer var nødvendige ift. hendes sædvanlige undervisningspraksis.
Meget præcis styring er helt essentielt for at undervisningen skal lykkes.
Den sårbarhed som eleverne er i, i denne situation, mærkede Elisabeth også. Dette gjorde også, at hun fastholdt den synkrone undervisning, fordi lærerkontakten er vigtig.
Efterhånden gik hun over til at bruge Teams og det fungerede noget bedre.

Undervejs under fremlæggelser spurgte bestyrelsen ind til detaljer og aspekter og drøftede fordele og ulemper ved den måde at undervise. Der var stor enighed om, at det er vigtigt, at tage de gode erfaringer med sig, så derfor er det fint, at det er med som et punkt i handlingsplanen, så de kan finde anvendelse.

Preben Olund Kirkegaard gjorde i den sammenhæng opmærksom på en helt ny publikation fra Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier (CUDiM) om virtuel undervisnings påvirkning af tilrettelæggelse, motivation og trivsel. Se den her:

https://dea.nu/i-farver/publikationer/gymnasier-og-erhvervsskolers-erfaringer-med-fjernundervisning/

 

Referent

Niels Magnus Christensen