Information til nye elever

Handlingsplan 22-23

Handlingsplan 2022-23
Nørresundby Gymnasium og Hf
Version 6 d. 15.6.2022 som vedtaget af bestyrelsen

Indhold
1 En klar skoleprofil
1.1 Mål
1.2 Proces
1.3 Ansvarlige
2 Stærkere og sundere skolekultur
2.1 Mål
2.2 Proces
2.3 Ansvarlige
3 Klarere rammer for arbejdet
3.1 Mål
3.2 Proces
3.3 Ansvarlige
4 Erasmus på NGHF II
4.1 Mål
4.2 Proces
4.3 Ansvarlige
5 Renoveringens sidste fase
5.1 Mål
5.2 Proces
5.3 Ansvarlige 7

Indledning
Flere punkter fra Handlingsplanen 2021-22 afsluttes med udgangen af dette skoleår eller overgår til en mere rolig udvikling i forbindelse med den daglige drift. Derfor tages nogle nye punkter op i handlingsplanen for 2022-23.

1. Klar skoleprofil, afsnit 1
2. Stærkere og sundere skolekultur for eleverne, afsnit 2
3. Klarere rammer for arbejdet, afsnit 3
4. Erasmus på NGHF — udbygning af vores internationale skolenet¬værk fase II, afsnit 4
5. Renoveringens sidste fase, afsnit 5

1 En klar skoleprofil
NGHF har traditionelt ry som et stort gymnasium der spænder bredt, både fagligt og socialt. Vi er kendt for åbenhed over for forskellige elevere, mangfoldighed og social tryghed. I de seneste år har vi dog oplevet et vigende ansøgertal. Grunden er til dels den demografiske udvikling, men også kulturen omkring skolers promovering og kontrast til nabogymnasier spiller ind. Et nærliggende spørgsmål er: Hvad tiltrækker dem der søger os? Hvad skal vi have mere af, hvad skal vi have mindre af?

1.1 Mål
1. Ved afslutningen af 2022 har NGHF samlet bidrag fra elever, personale og personer uden for skolen til en foreløbig beskrivelse af hvad skolen er kendt for at være god til, og hvor skolen står svagt.
2. Inden slutningen af skoleåret har NGHF vurderet og planlagt hvilke styrker der skal plejes, hvilke svage punkter der skal styrkes, og klarlagt de punkter vi alligevel ikke kan gøre noget ved.
3. Inden skoleåret 2023-24 er vi begyndt at udvikle de punkter arbejdet ovenfor har peget på.

1.2 Proces
Ledelsen begynder med at samle den viden vi allerede har. Den kan kun skaffes ved inddragelse af elever, medarbejdere og personer uden for skolen. Herudfra vurderer elever, medarbejdere og ledelse hvilken ny viden der er brug for, og skaffer den. Ledelsen undersøger om AAU eller UCN kan bruge os som et udviklingspartner i et projekt for studerende.

1.3 Ansvarlige
Elevansvarlige: Elevrådet. Medarbejderansvarlige: SU og PSU. Ledelses-ansvarlige: NCH og AHO i direkte samarbejde med SHI.

2 Stærkere og sundere skolekultur
Efter pandemien præger et traditionstab vores fester, caféer og de fællesaktiviteter der skaber skolekultur og danner eleverne alment uden for timerne. Det er NGHFs overbevisning at de unge udvikler sig ved at over-skrider sig selv i udadvendte fællesskaber eller gennem ny faglig indsigt. Efter nedlukningerne er lysten til at deltage stor, men de unge mangler samtidigt erfaring, og klasse- og fællesaktiviteter kan for nogle virke uvan¬te og blive en kilde til konflikt. Her skal de unge hjælpes til et stærkere fællesskab.
I flere år har elevrådet af forskellige grunde stået svagt på skolen, men nye kræfter er kommet til, og dette initiativ skal vi støtte op om.

2.1 Mål
1. Styrkede fællesskaber i og udenfor klassen
2. Faglig tryghed og mere deltagelse i undervisningen
3. Forebyggelse af konflikter konflikthåndtering
4. Blokdage og mere tværfaglighed
5. Nyorganiseret og mere aktivt elevråd

2.2 Proces
Ledelsen og PR nedsætter et event-udvalg der i samarbejde med elevforeningen Symposion nytænker og laver en samlet plan for skoleårets fester, caféer og events så events der med fordel kan placeres sammen eller sammen med fester eller caféer, bliver placeret dér. NGHF prøver at finde andre og anderledes sociale aktiviteter, flere af dem på tværs af årgange. Nye events kunne være musikmodtagelse af nye elever, gamle elever modtager nye elever, morgenfest, dansekonkurrencer, sleep overs, bæredygtighedsarrangementer, for eksempel tøjbazar, brætspilseftermiddage, motionsløb sidst i uge 41…
Symposion, lærere og ledelse overvejer festernes form: For eksempel færre fester med større bands? Skal gallaen være en del af fødselsdagsfe¬sten eller afslutningsfesten for afgangselever? (Vurderes efter gallafesten i maj 2022)
Der nedsættes et fællestimeudvalg med en lærer fra hvert fakultet, tre elevrepræsentanter valgt af elevrådet og en leder.
Arbejdet med at skabe et mere aktivt udemiljø fortsætter (mulighed for boldspil, multibane med mere)
Eleverne skal blive mere trygge ved at tale fagligt og i fællesska¬ber. Lærerkollegiet arbejder målrettet med mundtlighed i undervisnin¬gen (herunder afholder Pædagogisk Udvalg en pædagogisk eftermiddag for lærerne), og der arbejdes på flere aktiviteter hvor eleverne trænes i at “sætte sig selv på spil” i sociale sammenhænge.
Der arbejdes videre med at styrke klasselærerfunktionerne ved plan¬lagte samtaler på et til to kvarter hver måned med 3-4 repræsentanter for klassen om det daglige arbejde, det faglige udbytte og klassens sociale miljø. Lærere, studievejledere og ledelse reagerer hurtigt hvis der opstår klassekonflikter, og ledelsen inddrages hurtigt for at løfte dem væk fra lærerne.
Elevrådet er for stort, og for mange deltager for at få fri og komme på hyttetur. Ledelsen fortsætter sine drøftelser med elevrådet om en anden organisering med elevrådet.
Emnet er flerårigt, og indsatsen i 2023-24 planlægges inden næste handlingsplan.

2.3 Ansvarlige
Ledelsesansvarlig: NCH, SBO og SHI. Læreransvarlige: Medlemmer af Eventudvalget og Pædagogisk Udvalg. Elevansvarlige: Symposion og med-lemmer af Eventudvalget. Elevrådet.

3 Klarere rammer for arbejdet
Et gymnasium er en dynamisk arbejdsplads hvor medarbejderne har en stor råderet over deres arbejdstid. Det giver megen frihed, men også et stort ansvar for planlægning og tidsstyring, til den enkelte. De seneste års nedskæringer og reformer har øget travlheden og kompleksiteten af vores hverdag. Det er et vilkår for hele sektoren, og ikke noget vi kan forvente forsvinder. Det problem kommer vi til at løse selv: Intet tyder på flere penge til vores sektor, og de store medarbejderorganisationer på vores område vil ikke få reel støtte fra søsterorganisationer i denne sag.
Der er to poler i diskussionen om stress og arbejdspres. Den ene siger at stress er et kollektivt problem for alle i organisationen, den anden siger at stress kun er et individuelt problem.
En konstruktiv midterposition er for det første gøre alle bevidste om de moderne tankemønstre der gør arbejdet uendeligt. I vores liv er der nu færre forbud og flere påbud. Forbud kan være ubehagelige, men de er enkle at leve med fordi det er klart for enhver hvornår man overholder dem, og hvornår man trodser dem. Påbud er svære at leve med fordi de ofte har ideel karakter. Man kan beslutte at være en bedre lærer og gøre noget ekstra eller noget andet for sine elever. Men idealet flytter sig hver gang så man kan gøre endnu mere for at være en god lærer. Det er så blevet et påbud der kommer udefra som en diffus forventning og sætter sig i sindet som ens eget krav til sig selv med et godt greb i samvittigheden. Og ingen herre er så streng som vores egen samvittighed. Disse ideelle påbud møder vi både i arbejdslivet og som privatpersoner for at blive en god ven, en god far eller mor, en god partner, et godt familiemedlem og så videre.
En konstruktiv midterposition er for det andet en klassisk ledelsesop¬gave som består i at gøre arbejdsopgaver så klare og jævnt fordelte som muligt og i at vejlede de medarbejdere der ønsker det. Hvad forventes der af dig til dine opgaver, hvornår vil arbejdsbyrderne komme, hvad kan vi gøre for at jævne arbejdet ud?

3.1 Mål
1. Alle har efter skoleåret en større indsigt i tidsbundne tankemønstre der stresser vores arbejdsliv.
2. Ved skoleårets slutning har arbejdsmiljøorganisationen et overblik over hvor mange der hen over skoleåret altid havde for travlt.
3. Tids- og opgavesamtaler er udviklet så emnet ikke blot er en tilba-geskuende registrering, men også en planlægningssamtale for dem der ønsker det: Hvad kommer der, hvilke grænser sætter leder og medarbejder for arbejdet den kommende tid.
4. Inden 2023 har ledelsen forelagt en plan for SU der viser hvilke opgaver der kan flyttes ud af de normale skoledage og placeres i friperioder, rejseuger og så videre. Planen bruges til at tilrettelægge skoleåret 2023-24.

3.2 Proces
• Tids- og opgavesamtaler mellem lærere og ledelse udvikles til at handle om både registreret tidligere og fremtidigt planlagt arbejde.
• Arbejdsmiljøorganisationen følger med enkle spørgsmål året igen¬nem emnet: Hvor mange har ikke bare travlt, men altid for travlt. Og hvilke 3 værste pres presser hvor mange?
• SU og Arbejdsmiljøorganisationen finder de ekstra opgaver i løbet af året som ikke er lagt ind i skemaet på forhånd, eller som ligger sammen med andre opgaver. Derefter afklarer SU om hver enkelt skal skemalægges i et skema med flere sene positioner, eller om hver enkelt kan placeres på en anden måde, jævnfør mål 4.
• I dette skoleår sørger NGHF for et personalarrangement der hjælper alle til at forholde sig bevidst til uklare forventninger til hvad man skal nå med sit arbejde.
• Ledelsen sørger for oversigt over gymnasiers og almindelige arbejds-pladsers fordeling af arbejdstid og friuger hen over året.
Forslaget om blokdage (punkt 4 under mål i 2) er også et bidrag til at reducere kompleksitet i arbejdet fordi ekskursioner og andre sammen-hængende forløb kan placeres dér.
Emnet er flerårigt, og indsatsen i 2023-24 planlægges inden næste handlingsplan.

3.3 Ansvarlige
Medarbejderansvarlige: Arbejdsmiljøorganisationen og SU. Ledelsesansvar-lige SHI og NCH.

4 Erasmus på NGHF II
NGHF blev i foråret 2021 akkrediteret Erasmus+ skole og er i gang med at opbygge skolens internationale profil under denne ramme. I indeværende år er vi kommet i gang med elevudvekslinger på hold/klassebasis og har lavet forberedende besøg for lærere. Under henvisning til de fokuspunkter vi fik akkrediteringen på vil vi i arbejde med nedenstående mål. NGHF lægger vægt på at Erasmus er for alle fagområder med en international dimension hvad enten det er sprogligt, kulturelt eller i fagligt indhold.

4.1 Mål
1. En fortsættelse af arbejdet med at sproglærere deltager i kurser og udvekslingsprojekteri deres sprogs lande.
2. En konsolidering og viderudvikling af skolekontakter i forhold til udveksling af hold/klasser.
3. Afprøvning og evaluering af individuelle 14-dages gensidige udveks-linger for elever, såkaldte elevmobiliteter (short term mobility).
4. Styrkelse af pædagogiske udviklingspunkter med inddragelse af in-ternationale perspektiver.
5. Skolens lærere og ledelse skal fortsat arbejde med at få kendskab til de muligheder der ligger i Erasmus-samarbejder.

4.2 Proces
Vi er lige nu i gang med at iværksætte de aktiviteter vi har fået midler til i første bevillingsrunde og aktiviteterne ovenfor vil blive revideret i forhold til den bevilling vi får konfirmeret i løbet af maj/juni 2022. Herefter kan vi arbejde videre i forhold til det budget der gives af Erasmus.
I løbet af skoleåret 2022/23 er det planen at spansk- og engelsklærerne skal på faggruppekurser i Spanien og Irland, mens en tysklærer skal arbejde på etablering af en kontakt i Bayern. Der skal udvælges og etableres udveksling af individuelle elever med skoler i Italien, Spanien og Tyskland. Lærere skal på kurser i udlandet udvikle og videreformidle på skolen indsigter i de kompetencer undervisning i dag kræver. Endelig er det planen at interessebaserede kulturrejser skal hjælpe os med at genstarte et projekt, hvor eleverne får mulighed for at udveksle særlige interesse på tværs af grænser.
Emnet er flerårigt, og indsatsen i 2023-24 planlægges inden næste handlingsplan.

4.3 Ansvarlige
AHO, BST og involverede lærere.

5 Renoveringens sidste fase
B- og D-gangen mangler stadig at blive renoveret med nye facader og vinduer, bedre isolering og nyt varme-ventilationsanlæg.

5.1 Mål
1. At B- og D-gangens standard bliver som resten af bygningens.

5.2 Proces
Driftsleder og rektor forbereder reoveringen så den eventuelt kan sættes i gang til sommeren 2023. Tidspunktet afhænger af priser for bygnings¬arbejde og -materialer.

5.3 Ansvarlige
Ledelsesansvarlige: SBO og SHI.