Studiemessen Study Aalborg er blevet virtuel

Introduktion/Indledning

Når du laver en opgave, skal du altid lave en indledning eller en introduktion.

I en mindre opgave består indledningen ofte blot af et enkelt afsnit, som kan bygges op efter nedenstående anvisninger, men spørg læreren i det fag du skal aflevere opgaven, hvad faget kræver som indhold i en indledning til en mindre opgave.

Til en stor opgave såsom fx SSO og SRP er der lidt større krav til indledningen. (Nederst er der et eksempel på en fin indledning, men læs først vejledningen, så du kan se hvad der sker i den)

Indledningen skal føre din læser ind i opgaven – se det som om, du skal tage din læser i hånden og føre vedkommende hen til startlinien for din opgave. Når læseren står der, skal han/hun gerne vide, hvad der er i vente. Derfor skal din indledning udover at introducere dit emne også afgrænse det. Hvis du fx skriver om Anden Verdenskrig, så skal du forklare, hvad du fokuserer på – for du kan jo umuligt skrive om alt! – og også forklare, hvorfor du netop har valgt at skrive om dette. Hvis din opgave rummer enproblemformulering, skal den præsenteres her.

Derudover vil det være passende at forklare, hvilken metode du bruger, og hvilket materiale du inddrager, og hvorfor du vælger den metode og det materiale. Det kunne gøres på nedenstående måder:

  • Jeg har valgt at arbejde med emnet immigration, fordi jeg gerne vil belyse, hvordan udviklingen i integrationen i Danmark har været i lyset af de seneste års uro i områder som Ishøj, Voldsmose og Gjellerupparken.
  • Som indledning vil jeg ved hjælp af statistisk materiale og et historisk overblik beskrive den danske befolkningssammensætning.
  • Jeg har brugt interviews af danskere  med anden etnisk baggrund end dansk fra forskellige aldersgrupper og kulturer for at finde ud af, hvordan de oplever…
  • Jeg har analyseret og diskuteret “lov om dansk statsborgerskab” og “lov om familiesammenføring” for at se, hvordan lovgivernes holdning til immigration kommer til udtryk heri.
  • Jeg har inddraget interviews af Pia Kjærsgaard og Villy Søvndahl efter urolighederne i Voldsmose d. ???? for at vurdere politikernes respons til situationen.
  • Endelig har jeg brugt interviews fra Politikken med XXX om de tiltag, der gøres lokalt for at øge integrationen og forhindre uroligheder.

Brug ikke argumenter som disse:

  • Jeg kunne finde meget litteratur om det
  • Jeg har en god ven der har skrevet en god opgave om emnet
  • Min mor ved meget om det
  • Jeg synes det er spændende
  • Fordi min lærer synes det var et godt emne
  • Osv.

Metode:

I langt de fleste opgaver vil det som sagt være nødvendigt med en redegørelse for, hvilke metoder du benytter dig af, eller hvordan du forholder dig til de metoder du har anvendt. Det kan også være nødvendigt at redegøre for de historiske forudsætninger for det problem, du arbejder med, eller måske er der brug for begge dele på én gang. Der kan ikke siges noget generelt om omfanget og indholdet af sådan et afsnit, som gælder for alle fag og opgaver. Derfor vil det være en god ide at diskutere med din vejleder, hvad der kræves i netop det/de fag du har valgt at skrive i.

Du må IKKE bare lave en mekanisk omskrivning af din indholdsfortegnelse – det er uinteressant. Du skal til gengæld se det som din opgave at få din læser til at være vild efter at læse videre; samtidig med at han/hun ikke ved afslutningen af opgaven tænker – “Det var slet ikke, hvad jeg forventede efter den indledning!”

Her er et eksempel på en fin indledning til en SRP-opgave som en elev har givet os lov til at vise som et illustrativt eksempel:

SRP opgave.
Indledning
Kulturel mangfoldighed

Multikulturalisme er defineret ved: ”People of several different races, religions, languages and traditions” (1). Det er et samfund, som består af flere kulturer, og der er dermed mulighed for kulturel diversitet indenfor den samme struktur.
At leve i et multikulturelt samfund stiller krav til individet. Nødvendigheden af at være opsøgende, tolerant og åben er afgørende for hvorvidt det lykkes den enkelte at navigere i en verden, hvor man let fortabes i mængden. Oplevelsen af multikulturalisme kan for mange være berigende, da den bekræfter muligheden for at være kulturelt differentieret, samtidig med at man har et fællesskab omkring det at sameksistere i et givent samfund. For andre kan de mange muligheder virke uoverskuelige og resultere i handlingslammelse, isolation og tab af identitet, hvis ikke man formår at fastholde basale kulturelle værdier.

London er et eksempel på en multikulturel storby, og valget af netop multikulturalisme i London, grunder i min dybe fascination af millionbyens indbyggere. At betragte morgenmylderet på en af byens undergrundsstationer hvor tusindvis af forskellige typer presses sammen i de små ’tubes’ er et imponerende syn. De håndterer stresset, tilsyneladende problemfrit, hver morgen, hver dag. I undergrunden mødes hele London, og systemet fungerer; byen er absolut en værdig lokalitet for den kulturelle globalisering.
Jeg har altid prioriteret det at rejse meget højt, og især destinationernes kulturelle traditioner og sociale forhold har interesseret mig. At gå på gaden i London og blot betragte folk der færdes der, er en utrolig, kontrastfuld oplevelse – især når man er opvokset i en lille, dansk by på landet. Og så er der bare nogle ting som kun forekommer i netop denne by, hvilket Hanan al-Shaykh antyder med titlen på sin roman: ”Only in London”.

Til at beskrive en del af det multikulturelle London jeg oplever, har jeg valgt romanen ”Brick Lane” af Monica Ali. Adskillige bøger (2) beskæftiger sig med dette emne, men valget faldt på netop denne roman, fordi Monica Alis vinkling er så unik, budskabet er mere tvetydigt end andre forfatteres skildringer, og hun angriber ikke multikulturalismen som en fjende. Ville jeg have beskæftiget mig med denne negative side og kritik af fænomenet, havde jeg inddraget den engelske klummeskribent på avisen The Daily Mail, Melanie Phillips’ ”Londonistan”, da hun heri kritiserer og angriber multikulturalismen, samt beskylder den for at være direkte årsag til ”undermineringen af britisk kultur”.3 Mit ønske er dog at formulere en opgave, der sætter fokus på hvordan kulturmøder påvirker det enkelte menneske, og ikke blot at udskælde et kulturelt fænomen. Monica Alis forudsætninger for at beskrive et kultursammenstød er gode, da hun selv er halvt englænder og halvt bangladesher.

Denne opgave falder i tre dele, hvor jeg vil beskæftige mig med multikulturalismen i London. Jeg vil starte med at redegøre for multikulturalismen i London og søge at operationalisere (4) fænomenet ved at gøre det målbart vha. statisktikker. Derefter vil jeg foretage en analyse og fortolkning af romanen ”Brick Lane” for at danne et billede af en enkeltpersons skæbne, udvikling og oplevelse af det at leve i et multikulturelt samfund. Ved at fokusere på hovedpersonens adfærd i denne samfundsstruktur, og hendes incitament for at handle som hun gør i givne situationer, ønsker jeg at opnå en klarhed, for hvorvidt hendes kapacitet er tilstrækkelig til at navigere i Londons multikulturalisme. Romanen ”Brick Lane” danner udgangspunkt for denne opgave, og det er vigtigt for mig at skabe et billede med så mange vinkler som muligt. Dette vil jeg gøre ved at inddrage sekundært litteratur omkring romanen så som analyser, artikler og anmeldelser, da bogen har været meget omtalt i den engelsksprogede presse.
Den tredje og sidste del af opgaven tager sit udgangspunkt i forholdet mellem kultur og identitet. Ved at inddrage dele af min analyse og benytte Bourdieaus begrebsapparat herpå vil jeg vurdere dette forhold. Det er især i denne del af opgaven, at fagene engelsk og samfundsfag opnår en syntese. Endelig vil jeg forsøge at opsamle alle trådene fra opgaven i en samlet konklusion, og ved at forholde mig til flere kilder samt perspektivere til ”Only in London” af Hanan al-Shayks, vil jeg besvare den stillede opgaveformulering.


Kilder:
1 Oxford Advanced Learner’s Dictionary, ”multicultural”.
2 Fx ”Only in London” af Hanan al-Shaykh og ”The Black Album” af Hanif Kureishi, der begge beskriver de religiøse,kulturelle, personlige og sociale problemer hovedpersonerne møder i London.
3 Artikel: ”Britisk nationalisme i multikulturalismens tidsalder”, Information 7. jan. 09.
4 Operationalisering: At nedbryde og opdele problemformuleringen til en række centrale variabler. Efter: T. Harboe, Indføring i sociologisk metode, samfundslitteratur, 1999. s. 51.