Studiemessen Study Aalborg er blevet virtuel

STX

De skriftlige genrer på STX

(Uddrag fra Nicolai Rekve Eriksen, 14/4-2020)

 

De skriftlige genrer på STX har til formål at give eleverne mulighed for, at de selv kan komme med deres egen, personlige stemme og dermed øve sig i tage stilling, være reflekterende og medvirke aktivt og ansvarligt i et demokratisk samfund (jf. Gymnasieloven § 1 Stk. 4). De 3 skriftlige genrer har til formål at dække danskfaglige emner og andre kulturelle og samfundsrelevante motiver.

Eksamensstilene bliver vurderet på sprog, struktur, faglighed, genre/formidling og emnebesvarelse.

Sprog

  • At udtrykke sig præcist og nuanceret
  • At beherske skriftsprogets normer for korrekthed
  • At skrive med nærvær og med en personlig stemme

Struktur

  • At skrive struktureret og sammenhængende med en rød tråd
  • At kunne lave naturlige overgange
  • At kunne indramme stilen med en fokuseret indledning og en sikker, velovervejet afslutning

Faglighed

  • At kunne gå metodisk til emnet og tekstmaterialet
  • At bruge viden og begreber, der er relevante i sammenhængen
  • At bringe danskfagligheden i spil; eleven skal kunne trække på sin viden fra dansktimerne, og besvarelsen skal afspejle, at eleven har haft dansk på A-niveau i 2 eller 3 år

Genre/formidling

  • At udtrykke sig med brug af sprog og begreber, der afspejler genrebevidsthed
  • At udtrykke sig formidlingsbevidst og med respekt for modtageren
  • At kunne tilpasse sproget (stemmen) efter genren
  • At kunne tilpasse sproget (stemmen) efter emnet (fx ville spydig ironi næppe være passende i en reflekterende artikel om pressens dækning af flygtninge, der drukner på Middelhavet)
  • At kunne tilpasse sin stemme efter den anlagte vinkel og tilgang til emnet (fx ville en gennemgående blomstersemantik næppe egne sig til en debatterende artikel, hvor man forholder sig stærkt kritisk til racisme i børnebøger)

Emnebehandling

  • At besvare den stillede opgave, herunder inddrage det tilknyttede tekstmateriale, hvis opgaven kræver det

Den analyserende artikel

Hvad skal eleverne kunne, når de skriver en analyserende artikel?

  • Lave en præcis, fokuseret og dybdegående analyse, hvor de undersøger det, opgaven beder dem om at undersøge
  • Formidle undersøgelsen af teksten klart, vinklet og sammenhængende
  • Vise blik for tekstens hvad, hvordan og hvorfor
  • Gå tæt på teksten og citere centrale passager og hæve sig over tekstnedslagene vha. relevante analysebegreber. Ved analyse af filmklip, kan eleverne også underbygge med skærmklip
  • Forholde sig til opgaven og teksterne på en måde, der vidner om 2 eller 3 års danskundervisning på A-niveau.

 

Den personlige stemme i den analyserende artikel

I den analyserende artikel er det i mindre grad end i den debatterende og den reflekterende artikel et krav, at man udfolder en personlig stemme. Det er imidlertid kendetegnende for vellykkede analyserende artikler, at man som læser sagtens kan mærke et skrivende og tænkende jeg bag analysen og teksten – også selvom der ikke gøres brug af pronomenet ’jeg’.

Den personlige stemme kommer ofte tydeligst til udtryk i:

  • Den anlagte vinkel
  • Indledningen og afrundingen
  • Vurderingen (hvis opgaven kræver det)
  • Formidlingsmæssige greb som
    • Retoriske spørgsmål
    • Metasprog, der peger på læsningen som en proces, hvor tekstmaterialet gradvist bliver åbnet med eleven som en slags suveræn ordstyrer (’Her ser vi altså…’, ’Det leder os frem til en central pointe…’, ’Sammenligner vi dette med livssynet hos Benny Andersen, springer det især i øjnene, at…’, ’Igen er det iøjnefaldende, hvordan…’)
    • Brug af kolon

Overordnet set har skriver-jeget dog en mere tilbagetrukket og mindre synlig plads i den analyserende artikel, og sproglige, retoriske og stilistiske virkemidler bør derfor ikke have samme vægt som i den debatterende og den reflekterende artikel, fordi de risikerer at fjerne fokus fra analyseteksten/-teksterne. Dette betyder dog ikke, at eleven ikke må give ’farve’ til sproget vha. fx billedsprog, triader, beherskede allitterationer og anaforer o.l.

 

Den debatterende artikel

Hvad skal eleverne kunne, når de skriver en debatterende artikel?

  • Læse de centrale synspunkter ud af teksten/teksterne og dels formidle dem klart, dels bruge dem som led i deres argumentation
  • Formulere med- og modsynspunkter. Der skal tages afsæt i tekstmaterialet, men det er oplagt, at eleverne også trækker på deres egen viden om emnet
  • Tage stilling til hvor de selv står i forhold til emnet og de forskellige synspunkter om emnet. Dette skal forgå på en overbevisende og velovervejet måde.
  • Bevæge sig både på et mere abstrakt og teoretisk debatniveau og på et konkret niveau med inddragelse af fagligt relevante eksempler, der illustrerer og underbygger synspunkterne. Eksemplerne kan være a) det supplerende tekstmateriale fra opgaven, b) stof fra undervisningen, c) noget eleverne har læst eller hørt og d) egne erfaringer og oplevelser
  • Forholde sig til emnet og den faglige problemstilling på en måde, der vidner om 2 eller 3 års danskundervisning på A-niveau
  • Skrive engageret og med overbevisning.

 

Det er ikke et krav, at der i inddragelsen af hovedteksten inddrages analysebegreber som ’nodalpunkt’, ’skræmmeargument’ eller ’hjemmel’, men hvis eleven skønner, at det er centralt i forhold til forståelsen af teksten og i forhold til ens egen argumentation, må der godt analyseres på dele af argumentationsformen. Det er afgørende, at præsentationen og inddragelsen af tekst ikke udarter til en analyse.

 

 

Den reflekterende artikel

Hvad skal eleverne kunne, når de skriver en reflekterende artikel?

  • Formulere abstrakte, (dansk)faglige overvejelser over emnet
  • Præsentere og inddrage konkrete eksempler, som kobles til de abstrakte overvejelser. Det tilknyttede tekstmateriale giver som udgangspunkt forslag til eksempler, men eleverne kan også anvende stof fra undervisningen, egne iagttagelser, erfaringer og oplevelser, ting de har læst eller set i bøger, aviser, på nettet, i fjernsynet el.lign.
  • Gå i dybden med en del af det udleverede materiale, dvs. kunne uddrage en eller flere vigtige analytiske pointer, som kobles til refleksionerne over emnet
  • Skrive med en personlig og formidlingsbevidst stemme
  • Skrive med progression, dvs.: Gennem refleksionerne og bevægelsen mellem konkret og abstrakt at åbne emnet og vise, hvordan de gennem den løbende tanke- og skriveproces bliver gradvist klogere på emnet
  • Forholde sig til emnet og den faglige problemstilling på en måde, der vidner om 2 eller 3 års danskundervisning på A-niveau.

 

Den personlige stemme i den reflekterende artikel

I den reflekterende artikel er det afgørende, at man som læser tydeligt kan se og mærke, at der er et skrivende, engageret og nærværende jeg bag ordene. Den mest vellykkede reflekterende artikel er den, der giver læseren en oplevelse af at være helt tæt på skriver-jegets tanke- og skriveproces, så man næsten har en oplevelse af at være til stede, mens tankerækker og overvejelser (og dermed teksten) bliver til.

Den personlige stemme kommer især til udtryk gennem

  • Selvoplevede eksempler
  • Velovervejet brug af personlige pronominer (især ’jeg’ og ’vi’)
  • Sproglige og stilistiske greb, fx
    • Litterære virkemidler, fx allitterationer, metaforer, sammenligninger og personificeringer
    • Rytme og tempo, fx kortere sætninger og dermed et hurtigere tempo til at understrege en vigtig pointe
    • Tegn, fx … eller !
    • Anaforer, triader og andre gentagelsesfigurer
    • Opremsninger
    • Metasprog, herunder ord (fx ’måske’) og spørgsmålstegn, som peger på, at jeget tænker og overvejer
    • Dialogskabende virkemidler som retoriske spørgsmål og direkte læserhenvendelser
    • Gennemgående billedsprog, semantik og/eller scenarier