Træffetider for studievejledning og GSK sommerferien.

Skriftlige opgaver

Skriftlige opgaver

I fysik vil du som regel kunne møde tre forskellige typer skriftlige opgaver – journaler, rapporter og skriftlige eksamensopgaver.

Journal

Hver gang man udfører et eksperiment, er det vigtigt at få opsamlet sine noter. Til dette formål bruger man journaler. Målgruppen for journaler er som regel eleven selv.

Man bør lave en minimal journal hver gang man laver et eksperiment eller foretager en observation, men din lærer kan stille særlige krav til indhold eller eventuel aflevering. Nedenfor er en skabelon til en journal. Hvis du har brug for en beskrivelse af indholdet i de enkelte afsnit, kan du se under rapporter.

Formål:

Materialer og udstyr:

Forsøgsopstilling:

Fremgangsmåde / Udførsel:

Måledata:

Databehandling:

Fejlkilder og usikkerheder:

Konklusion:

 

Rapport

Når noterne fra journalen bliver koblet sammen med den bagvedliggende teori, har man en rapport. Rapporter er mere detaljerede end journaler og skrives med læreren eller en anden elev som målgruppe.

Struktur og indhold i en fysikrapport

Indledning: Her kan du forklare hvad det er for en fysisk størrelse eller sammenhæng du skal undersøge, og hvad den bruges til. Hvor ser vi den i hverdagen, eller hvad skal man bruge den til i forskning eller industri? Hvad er der særligt ved den, og hvorfor har vi brug for at kende den?

Formål: Her skal du forklare præcis hvad du ønsker at opnå med forsøget. Er det en bestemt størrelse du vil måle? Eller er det en formelsammenhæng du vil teste?

Teori: Her skal du forklare de fysiske love der skal bruges til databehandlingen. Hvis du bruger en bestemt formel, som kan udledes fra fysikkens love, skal du udlede den her. Husk at forklare hvad alle størrelserne i formlerne er. Og husk at forklare de antagelser der ligger bag formlerne.

Materialer og udstyr: Her skriver du en liste over de materialer, instrumenter og måleapparater du bruger i forsøget.

Forsøgsopstilling: Her laver du en skitse af forsøget. Tegn eller skriv de størrelser på du måler, og hvor henne du måler dem. Man skal kunne se på ”tingene” på tegningen, hvad du bruger dem til.

Fremgangsmåde / Udførsel: Her forklarer du hvordan forsøget udføres, skridt for skridt. Hvad gør I og hvad måler I? Gerne som punktopstilling.

Måledata: Dataene præsenteres så pænt og kompakt som muligt. Ofte som en tabel. HUSK at forklare tabellen med lidt tekst. Du skal gøre det tydeligt hvad der er målt, og hvad der er beregnet, hvis du har beregnede værdier i tabellen.

Databehandling: Det er næsten altid her du skal lave det største arbejde.

  • Forklar hvad du beregner, og giver regneeksempler (ét til hver formel).
  • Hvis du har en serie af måledata laver du diagrammer eller grafer. Skriv en forklarende tekst til hver figur.
  • Hvis du laver regression, skal du forklare hvilken type du bruger og hvorfor. Skriv også den fundne sammenhæng i selve teksten (ikke bare på figuren).
  • Hvis du i forsøget har fundet en størrelse som du også kan finde en tabelværdi for, skriver du tabelværdien ind (med kildehenvisning). Lav en sammenligning ved at regne den procentvise afvigelse ud. Husk at forholde dig til om du har fået et for stort eller for lille tal. Kan du forklare det?
  • Hvis du i forsøget har undersøgt en formelsammenhæng (som står i dit teoriafsnit) sammenligner du den fundne formel med den fra teorien. Hvor godt passer den fundne formel til teorien? Hvor gode er dine måledata? Hvis målingerne er dårlige, kan du så gøre noget ved det?

Fejlkilder og usikkerheder: Her skal du forklare hvad der kan have givet målefejl eller usikkerhed på dine målte data, og give et bud på fejlens størrelse. Sammenligne med de afvigelser fra tabelværdier eller formelsammenhænge som du fandt i databehandlingen. Du skal derfor

  • Lav en liste over alle de størrelser du måler i forsøget. Overvej om der er en fejlkilde der gør, at du konsekvent måler for meget eller for lidt – skriv dem op du kan komme i tanke om og forklar dem. Og giv et bud på præcisionen af målingen (usikkerheden).
  • Beregn fejlkildernes og usikkerhedernes betydning, som procentdel af de tal du har målt. Og læg alle disse procentvise fejl sammen. Er tallet større eller mindre end den procentafvigelse du fandt i databehandlingen? Hvis fejlkilderne er større end den målte afvigelse har du nok styr på forsøget.

Konklusion: Her samler du kort sammen. Har du fundet det du ville (formålet), og er resultatet præcist nok i forhold til dine fejlkilder? Eller er målingerne så forskellige fra det forventede, at du ikke mener at forsøget er lykkedes? I så fald – hvad ville du gøre om hvis du skulle lave det igen?

Skriftlig eksamensopgave

På A niveau kan man komme til skriftlig eksamen. Her skal man besvare en række forskellige opgaver. En stor del af de skriftlige afleveringer på A niveau vil være af denne type, som led i træningen til eksamen.

Billedet viser princopperne for en opgavebesvarelse i fysik.