Sorgmanual

Hvis en af skolens elever dør

Når meddelelsen om dødsfaldet kommer frem til rektor/stedfortræder, enten ved at de pårørende direkte henvender sig til skolen, eller ved at en ansat, der hører om dødsfaldet, henvender sig til rektor/stedfortræder, skal rektor/stedfortræder foretage sig følgende: 

Udnævne (telefonisk eller direkte på arbejdspladsen) klassens studievejleder + en af klassens teamlærere/klasselæreren til nøglepersoner. Hvis klassens studievejleder ikke er tilstede på skolen, kan en af de øvrige studievejledere være erstatning.

Hvis ikke det er muligt at informere de omtalte lærere, må den lærer, som har klassen på meddelelsestidspunktet indtræde som nøgleperson ud fra devisen: ”At tage del i kræver ikke et overmenneske – kun et medmenneske;  men det er  legalt ikke at kunne. Bare det sikres, at en anden tager over.”

Orientere klassen om dødsfaldet

Informere skolens personale om dødsfaldet

Fastsætte tidspunktet og formen for meddelelse om dødsfaldet til hele skolen

Kontakte pedel (flag, festsal og lignende)

Udarbejde et brev til forældrene til eleverne i den berørte klasse, hvor det forklares, hvad der er sket

Før skolen samles, hejses flaget på halv uden ceremoniel. I samråd med nøglepersonerne beslutter rektor/stedfortræder, hvad der skal ske, når skolen samles, hvilke foranstaltninger der skal træffes i klasserne, og hvilke skemaændringer der er nødvendige. Når alt er klart, sammenkaldes skolen over kaldeanlægget.

Nøglepersonerne skal gøre følgende:

Være til stede ved rektors/stedfortræders orientering om dødsfaldet i klassen

Blive hos klassen og sidde hos klassen ved mindehøjtidelighed i festsalen

Reservere et passende lokale til efter mindehøjtideligheden, beregnet for klassen og andre elever, der er særlig berørt af dødsfaldet.

Sørge for evt. mad/drikke fra kantinen til efter mindehøjtideligheden.

Mindehøjtidelighed i festsalen

Når skolen er samlet i festsalen, giver rektor/stedfortræder meddelelse om dødsfaldet. Efter omstændighederne kan meddelelsen følges af korte mindeord, hvorefter alle rejser sig og mindes den, der er død.

Efter en passende pause meddeler rektor/stedfortræder eventuelle skema- eller lokaleændringer. Elever, der stod den afdøde nær, kan slutte sig til klassen i det reserverede lokale.

De første timer efter mindehøjtideligheden

I den afdødes klasse sker følgende:

Nøglepersonerne samles straks efter mindehøjtideligheden med den afdødes klasse og evt. andre berørte fra andre klasser.

At tage fat på de praktiske ting kan også være forløsende. Følgende ting kunne igangsættes:

Samle penge ind til buket til de pårørende, skrive kort, gå til blomsterhandleren

Tale om, hvem der i klassen tager kontakt med de pårørende, hvornår og hvordan

Tale om klassens deltagelse i begravelsen

Der skal afklares med klassen, hvordan de ønsker at tilbringe resten af (skole)dagen. Ofte vil det være en god idé, at klassen samles privat uden for skolen og arrangerer frokost, te eller lignende. Husk at orientere kollegerne om klassens beslutning.

Brevet fra rektor/stedfortræder sendes hjem til forældrene.

I de øvrige klasser sker følgende:

Når man kommer ud i klasserne igen efter mindehøjtideligheden, sørger læreren for, at der gives rimelig tid til at tale om det, der er sket, inden man går videre med det planlagte program. Læreren skal være opmærksom på, om der i klassen er enkelte elever, der ser ud til at have behov for særlig støtte. Er disse elever tæt knyttet til den afdøde, kan de tilbydes at være sammen med den afdødes klasse.

Dagene efter dødsfaldet

I løbet af de første dage efter dødsfaldet aflægger rektor/stedfortræder besøg i hjemmet for at aflevere en lille buket og for at få afklaret skolens evt. deltagelse i begravelsen.

Nøglepersonerne og klassens lærere i øvrigt følger den berørte klasse nøje og sørger for, at der bliver plads til sorgarbejdet og de nødvendige krisesamtaler (se note om krisesamtaler).

Lærerne i skolens øvrige klasser er opmærksomme på, om der er behov for krisesamtaler enten med hele klassen eller med elever, der var tæt knyttet til den afdøde.

Alle de omtalte lærergrupper skal orientere rektor/stedfortræder om, hvad de selv gør, eller hvad de foreslår, at skolen kan gøre for den enkelte klasse eller den enkelte elev.

Medmindre der er tale om begravelse i stilhed, har de elever og medarbejdere, der ønsker det, fri til at deltage i begravelsen. Der flages på skolens flagstang efter de for begravelsesdage gældende regler. Skolen sender en officiel bårebuket.

Tiden efter begravelsen

Nøglepersonerne er opmærksomme på, at der også i den nærmeste fremtid bliver skabt rum for, at elever og lærere husker på den afdøde, udtrykker følelser og taler om savnet.

Skolens håndtering af dødsfaldet evalueres, og handlingsplanen revideres derefter.

Når en elev mister forældre eller søskende

Når det kommer til skolens kendskab, at en elev har mistet sin far eller mor, en søster eller en bror, eller en anden meget nærtstående, aftaler rektor/stedfortræder i samarbejde med familien, hvorledes elevens kammerater orienteres om dødsfaldet. De, der orienterer, skal inden være opmærksomme på søskende, kæreste eller nærmeste venner. Der kan også forekomme ganske stærke reaktioner blandt kammeraterne, især hvis dødsfaldet skyldes sygdom eller en ulykke.

Den lærer, der tilfældigvis underviser klassen, når rektor/stedfortræder kommer med en sådan besked, afbryder undervisningen og giver rum for de allerførste reaktioner og den første krisebehandling, også selv om graden af berørthed blandt eleverne vil være meget mere spredt, end hvis det var en kammerat i klassen, der var død.

Skulle enkelte elever være ude af stand til at vende tilbage til dagens undervisning, får de fri.

Rektor/stedfortræder sørger for, at klassens lærere og studievejleder får meddelelse om dødsfaldet, og at der udnævnes nøglepersoner til at tage sig af den berørte elev, når denne møder i skole igen. Det er vigtigt, at nøglepersonerne taler med klassens elever og lærere om, hvordan situationen skal håndteres, især når eleven møder på skolen igen, men også i den nærmeste fremtid.

Det må understreges, at den berørte elevs sorg  på den ene eller anden måde bør deles med kammeraterne/lærerne. At lade som ingenting er uacceptabelt.

Når der er alvorlig sygdom i elevens nærmeste familie

Forældre er velkomne til at rette henvendelse til rektor/stedfortræder, hvis der i den nærmeste familie er alvorlig, livstruende sygdom, for at aftale hvordan skolen kan hjælpe den pågældende elev.

Den særlige indsats

Det kan efter rektors/stedfortræders skøn være nødvendigt med særlige krisehjælpsforanstaltninger, når der er tale om selvmordsforsøg, selvmord, en forbrydelse eller tilfælde, hvor flere elever omkommer samtidig. I sådanne situationer kan etableres et samarbejde mellem skole, skolepsykolog, de berørte familier, politi, Falck, sygehus og præst.

Hvis en af skolens medarbejdere dør

I tilfælde af dødsfald blandt skolens medarbejdere vil skolens ydre handlingsmønster være helt det samme, som når det drejer sig om dødsfald blandt eleverne. Det vil være naturligt, at lærerne i de første timer, efter at dødsfaldet er blevet kendt, taler med eleverne om det, der er sket, om den, der er død, og om en evt. deltagelse i begravelsen.

Kolleger, der er særlig berørt af dødsfaldet, kan have vanskeligheder med at undervise i deres timer umiddelbart efter, at dødsfaldet er blevet kendt. Dette skal rektor/stedfortræder være opmærksom på og handle udfra.

Ligeledes skal rektor/stedfortræder være opmærksom på, at hvis afdøde har børn på skolen, skal der tages hånd om disse, ligesom dødsfaldet kan påvirke disse børns klasser mere end andre klasser.

Også her aflægger rektor besøg hos den afdødes familie, medbringende en buket.

Medmindre der er tale om begravelse i stilhed, har elever og medarbejdere, der ønsker det, fri til at deltage i begravelsen. Der flages på skolens flagstang efter de for begravelsesdage gældende regler. Skolen sender en officiel bårebuket.

Ved livstruende sygdom

Når en af skolens elever rammes af en livstruende sygdom, udnævner rektor/stedfortræder klassens studievejleder og en fællesfagslærer til nøglepersoner. Disse personer har til opgave at følge eleven og give den nødvendige information til klassens lærere og elever efter elevens og familiens ønsker.

Når en af skolens medarbejdere rammes af en livstruende sygdom, handler rektor/stedfortræder ud fra medarbejderens/familiens ønske og i henhold til skolens sygdomspolitik.

Note om gode råd og forslag i forbindelse med krisesamtaler

Læreren forbereder eleverne på, at det kan gøre ondt at tale om det, der er sket, men at det vil betyde, at det på længere sigt vil hjælpe til, at det gør mindre ondt.

Der gælder nogle regler for samtalen:

Ingen fortæller nogen uden for klassen, hvad de har hørt andre sige om det, de har tænkt eller følt.

Ingen må bagefter blive kritiseret for, hvad de har sagt, eller hvordan de har reageret.

Det er i orden at græde eller give udtryk for vrede.

Hver enkelt skal kun tale for sig selv.

Det er i orden kun at lytte.

Læreren kan stille nogle indledende spørgsmål, som er konkrete, og som alle kan svare på.

Det kan for eksempel være: ”Hvornår fik du det at vide ?”, ”Hvordan fik du det at vide ?”, ”Hvordan reagerede du ?”

Dette kan bidrage til at stykke den enkeltes oplevelse sammen og skabe en fælles platform for forståelse af det, der er sket.

Det kan være værdifuldt at tage en runde, hvor hver enkelt elev får lejlighed til at fortælle deres ”historie”.  Det er godt, hvis man kan lægge op til elevindlæg, der f.eks. begynder sådan:”Det første jeg tænkte på, da jeg hørte det, var ..”, ”Jeg er mest ked af det, når jeg tænker på …”.

Når man er kommet igennem runden med tanker og reaktioner, kan læreren med forsigtighed understrege de fælles træk, der er i elevernes historier, samt påpege, at det er helt normalt, at mennesker oplever og reagerer forskelligt.

Eleverne skal også forberedes på, at de kan reagere anderledes på et senere tidspunkt.

Det er godt at give eleverne råd om, hvordan de kan bearbejde deres egen sorg, f.eks. ved

at  tale med forældre, søskende og kammerater om det, der er sket, og om den, der er død

deltage i begravelsen og senere besøge gravstedet

besøge den dødes familie og tale om den døde

se billeder, skrive dagbog, breve, digte, læse om sorgforløb (se litteraturliste)

Inden den første samtale i klassen slutter, kan man f.eks. drøfte klassens rolle ved begravelsen (blomster, transport, påklædning). Man kan også tage stilling til, om man skal lave en fælles hilsen til den dødes familie, eller om nogen skal tage på besøg på klassens vegne.

Det vil være godt, hvis nøglepersonerne lægger op til flere samtaler på et senere tidspunkt efter begravelsen, da behovet for at bearbejde et dødsfald i en klasse som regel strækker sig ud over de første måneder.

Om vigtige bøger

 ”Den nødvendige smerte – om sorg, sorgterapi og kriseintervention” af  Marianne Davidsen-

Nielsen/Nini Leick, 1994

”Børn og sorg” af Anne Jacobsen, 1994

”Døden og den døende” af  Elisabeth Kübler-Ross, 1977

”Om sorg” af  Per Bøge, 1996

”Sorg og omsorg i skolen” af  Atle Dyregrov og Magne Raundalen, 1996

”Døden” af Svend Bjerg, 1987

Se også skolens psykologs råd til selvhjælp

Nørresundby Gymnasium logo